Beslutningsstøttemodel for orangegule hvedegalmyg

På platformen IPM Decisions, som er udarbejdet i samarbejde med EU, kan risikoen for angreb af flere skadevoldere i forskellige afgrøder følges. Platformen indeholder også en beslutningsstøttemodel for orangegule hvedegalmyg i hvede.

Modellen for fremkomst af orangegule hvedegalmyg

Modellen for orangegule hvedegalmyg forudsiger, hvornår de voksne hvedegalmyg kommer frem. Den angiver ikke angrebsstyrken.

Modellen bruger nedbør (mm) og daglig gennemsnitstemperatur (°C) og tæller graddage fra 1. januar. Modellen er sammensat af tre faser, hvor der er lav risiko for fremkomst i fase 1 og 2 og medium risiko i fase 3. Efter afslutning af tredje fase vurderes der at være stor risiko for fremkomst og flyvning af hvedegalmyg.

1. fase: Fra den 1. januar tælles der 250 graddage over 3 °C.
2. fase: Denne fase varer indtil der er en stigning i den daglige gennemsnitstemperatur til 13 °C og efterfølgende nedbør (>2mm).
3. fase: Efter anden fase er afsluttet, starter en temperaturakkumulering på 160 graddage over 7 °C.

For at vise et eksempel fra modellen fra platformen IPM Decisions, er der valgt nedenstående periode fra
2023 (billede 1).

Modellen giver en prognose for fremkomstdatoen, som ses på platformen. Det er muligt, at der er flere fremkomstdatoer, og således også længere perioder med høj risiko. 

Der kan være overliggere af hvedegalmyg, hvis de klimatiske forhold ikke er gunstige. Dette bidrager til, at der kan være et ”lager” af hvedegalmyg (pupper) i jorden. Disse overliggere og flere perioder med regn kan være grunden til flere fremkomstdatoer.

Modellen er baseret på forsøg udført i Belgien og er ikke valideret i Danmark. Artiklen vedrørende de belgiske forsøg kan findes på IPM decisions på informationens-knappen (i) ved siden af overskriften for modellen ”Orange Wheat Blossom Midge Emergence Model” eller her: Jacquemin et al. (2014), Crop Protection 58, 6-13.  

I Danmark anbefaler vi ved mistanke om angreb at udsætte feromonfælder og følger bekæmpelsestærsklen fra England, der ligger på 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, hvis hveden er i vækststadie 43-61 (svulmning af fanebladets bladskede til begyndende blomstring). 
Evt. bekæmpelse er kun aktuel i vækststadie 43-61, hvilket er indenfor 8-10 dage.  
Modellen kan måske bruges til at afgøre, hvornår feromonfælderne skal aflæses særligt ofte eller til at vurdere, om flyvningen sker så sent, at hveden ikke længere er modtagelig.

Modellen er ikke kun interessant for landmænd og rådgivere, der vil se risikoen for fremkomsten af hvedegalmyg, men også for forskere, som f.eks. kunne tilpasse modellen med vejrdata og fangster af hvedegalmyg til andre lande.

Test af beslutningsstøttemodellen for orangegule hvedegalmyg

SEGES Innovation har i samarbejde med planteavlskonsulenterne tidligere haft et registreringsnet for hvedegalmyg til og med 2022, hvor der blev talt hvedegalmyg i feromonfælder fra ca. slut maj til slut juni. For løseligt at teste modellen under danske forhold er fangster fra registreringsnettet for hvedegalmyg i 2022, sammenlignet med tidspunkt for flyvning ifølge modellen. 

Begyndende fangst er defineret som mindst 10 hvedegalmyg i én af fælderne. Der blev udvalgt fire lokaliteter med høje fangster til at sammenholde data fra marken med modellens risikovurdering. Lokaliteterne var Thisted (registreret af Fjordland), EKS Mjels (Nordals) (registreret af Spiras), Bjødstrup (Syddjurs) (registreret af Djursland Landboforening) og Vester Sottrup (Sønderborg) (registreret af Spiras). Se tabel 1. 

Da modellen på IPM Decisions ikke kan trække data helt tilbage fra 2022, blev modellen i stedet kørt ved brug af graddageberegneren på LandbrugsInfo og DMI’s vejrarkiv (ift. nedbørsdata).

Som det ses i tabellen, passer datoerne for begyndende fangster rimelig godt sammen med fremkomstdatoerne iflg. modellen på to af lokaliteterne (EKS Mjels og V. Sottrup), mens det for de andre to lokaliteter (Thisted og Bjødstrup) ikke passer så godt. 

En mindre god sammenhæng mellem modellens prognose og registreringer fra registreringsnettet kan skyldes, at nedbørsdata ikke er målt tæt på markerne, men i DMI`s grid. Mængden af nedbør kan ligeledes spille en rolle, da hvedegalmyggenes kokons ligger i forskellige dybder i jorden og bl.a. har behov for fugtighed for, at myggen forlader kokonen. Dette kunne måske være grunden til, at der i Thisted først blev registreret hvedegalmyg efter 22,9 mm nedbør. 

I figur 1-4 ses DMI data for nedbør samt gennemsnitsfangsten i to feromonfælder i maj hhv. juni, pilene angiver fremkomstdato iflg. modellen. Modellen kan sikkert tilpasses danske forhold.

Er du ny på IPM Decisions platformen kan du i nedenstående video se, hvordan du logger ind og opretter dit landbrug på IPM Decisions.

The project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under Grant Agreement No 817617.