Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark - september 2023

Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående statistik udarbejdet. Formålet med statistikken er også at vise opnåede drægtighedsresultater med KSS. 

Statistikken er beregnet pr. 11. september 2023.

Statistikken er opdelt i 6 afsnit:

1. Forbrug af KSS generelt
2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
4. Reproduktionsresultater for 1. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
5. Reproduktionsresultater for 2. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

1. Forbrug af KSS generelt

Tabel 1a viser forbruget af KSS og almindelig malkerace- og kødkvægssæd det seneste år i hhv. økologiske og konventionelle besætninger.

Tabel 1b viser det totale forbrug af KSS og almindelig sæd i det seneste år. 

2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelses af KSS

En del malkekvægsbesætninger bruger ikke KSS eller kun KSS i meget begrænset udstrækning. Tabel 2a viser, antal besætninger som i de sidste 12 måneder har foretaget mere end 20 insemineringer i alt, samt andelen af disse som bruger mere end 10 % KSS. Blandede besætninger kan indgå hos flere racer, hvorfor det totale antal besætninger i tabel 2a er større end det reelle antal malkekvægsbesætninger i Danmark.

For at få et indtryk af anvendelsen af KSS i besætninger med systematisk brug er andelen af alle insemineringer og første insemineringer med KSS beregnet. Tabel 2b viser andelen af KSS blandt alle de foretagne insemineringer, mens tabel 2c viser andelen af KSS blandt de foretagne 1. insemineringer. 

Sammenligning af tabel 1b og 2b viser, at det er en stor andel af det totalt forbrugte KSS som anvendes i besætninger, der systematisk bruger KSS. 

Sammenligning af tabel 2b og 2c viser, at KSS udgør en stor andel af 1. insemineringerne. Hvis køerne og kvierne ikke bliver drægtige ved 1. inseminering, skiftes ofte til almindelig sæd. 

3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. 

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 3a, 3b og 3c er baseret på en periode på et år. 

Tabel 3a – 3c viser racevise reproduktionsresultater for kvier, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mere end 10 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos kvier pr. år. 

4. Reproduktionsresultater for 1. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd for køer i 1. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. 

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 4a, 4b og 4c er baseret på en periode på et år. 

Tabel 4a – 4c viser racevise reproduktionsresultater for 1. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mere end 10 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 1. laktations køer. 

5. Reproduktionsresultater for 2. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd for køer i 2. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. 

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 5a, 5b og 5c er baseret på en periode på et år. 

Tabel 5a – 5c viser racevise reproduktionsresultater for 2. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mere end 10 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 2. laktations køer.

6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd for køer i senere laktationer. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. 

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 6a, 6b og 6c er baseret på en periode på et år. 

Tabel 6a – 6c viser racevise reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mere end 10 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 3. og øvrige laktations køer.