Kvæg

Case: En forandring ad gangen gav mælkeproducent succes med sænkede celletal

Frygten for løbske omkostninger holdt mælkeproducent Carsten Lindberg tilbage fra at iværksætte forandringer. En aftale med rådgiveren om at tage et skridt ad gangen sænkede celletallet med 100.000 på tre måneder.

”Hvis jeg får at vide, at jeg skal gøre ti nye ting på en gang, går jeg helt i baglås.” Sådan fortæller Carsten Lindberg, som har haft nok at se til, siden han overtog bedriften for fem år siden. Blandt andet tilkøb af endnu en besætning, så bedriften nu omfatter 330 køer. Han har haft stor fokus på at holde omkostningerne nede, og celletallet, som lå på 280.000, var ikke området, hvor Carsten Lindberg valgte at lægge energien.

”Jeg vidste godt, at der var noget ved malkningen, der ikke var helt godt, men jeg tillagde det ikke særlig stor værdi. For mig var det bare vigtigt, at malkningen gik hurtigt. Og jeg tænkte, at hvis vi skulle nå ned under 200.000 i celletal, skulle der så radikale ændringer til, at det ville æde kvalitetstillægget op,” forklarer han.

Så selvom Carstens kvalitetsrådgiver prikkede til ham, tog det ham lang tid at overbevise Carsten om, at nye tiltag ville være en god investering. ”Jeg har før oplevet at sætte gang i noget uden at det gav noget. Hvis jeg skal ændre noget, skal det være med små skridt, så jeg ikke risikerer en masse omkostninger, der ikke giver værdi,” fortæller han. Derfor blev Carsten og hans kvalitetsrådgiver enige om at tage fat på celletallet et skridt ad gangen.

”Jeg har fundet du af, at jeg skal være bedre til at lytte til folk,” fortæller Carsten Lindberg. Foto: SEGES

”Jeg har fundet du af, at jeg skal være bedre til at lytte til folk,” fortæller Carsten Lindberg. Foto: SEGES

Pattedyp gav drastisk fald i celletal på tre dage

Og derfra gik det stærkt. Første skridt var at gå over til pattedyp af alle køerne og helt væk fra spray. Før dyppede Carsten og hans medarbejdere kun nykælverne og sprayede de øvrige.
”Jeg snakkede med medarbejderne om det, og de var noget forbeholdne. Men vi blev enige om at prøve det af,” fortæller Carsten. Efter 3-4 dage var celletallet faldet med 70.000.

”Jeg havde ikke forestillet mig så drastisk en effekt. Jeg var også bekymret for tidsforbruget, som dog allerede efter en uge var det samme, og medarbejderne blev topmotiverede, da de kunne se resultatet,” forklarer Carsten.

Bedre plads til køerne i malkekarrusellen

Næste skridt var karrusellen. Mange af køerne havde trykninger på bagparten, og den ene malker brugte næsten al sin tid på at drive køerne ind i karrusellen.

”Jeg vidste godt, at det skyldtes karrusellen, men troede det ville være dyrt og uoverskueligt at lave det om. Jeg troede heller ikke, det havde den store betydning for celletallet,” forklarer han. Carsten og hans kvalitetsrådgiver blev dog enige om, at få udvidet indgangen til karrusellen og rykke dens yderrør hele vejen rundt, så båsene blev udvidet med 20 cm – det hele til en pris af omkring 15-20.000 kr. Også her kom resultatet hurtigt: Nu faldt celletallet med 30.000.

”Køerne fandt hurtigt ud af, at det var rarere at blive malket, når der var bedre plads. Der kom meget mere ro på malkningen, de skider mindre, hvilket også kræver mindre rengøring,” fortæller han og ville ønske, at han var startet på dyp og udvidelse noget før.

Skulle være startet forandringerne i malkerutiner noget før

”Vi lå på 280.000 i celletal, da vi gik i gang i september og lå under 200.000 i november,” fortæller Carsten, som efterfølgende også har fået sat større fokus på hygiejnen omkring malkningen. Celletallet giver nu i kvalitetstillæg 100.000 kr. mere om året. Udvidelsen af karrusellen reducerede hver malkning med 20 minutter. Og med tre malkninger og to mand betyder det to timer sparet om dagen.

Carsten er meget glad for aftalen om et skridt ad gangen. ”Når man ser så stor effekt af mindre tiltag, så motiverer det jo helt vildt til at gå videre. Jeg har fundet ud af, at jeg skal være bedre til at lytte til folk, der ved noget. Selvfølgelig skal man være kritisk, men man skal også gøre det rigtige og huske ikke at stille sig på bagbenene,” slutter han.

Fokus på malkehygiejnen og malkerutinen reducerede celletallet

”Sammen med kvalitetsrådgiveren fik vi sat fokus på malkehygiejnen og malkerutinerne. Blandt andet begyndte vi at forskumme og pattedyppe,” fortæller Jeppe Nielsen. ”Det var svært at ændre rutinerne – især i starten,” fortæller han. ”Malkningen tog jo længere tid i begyndelsen, og medarbejderne var noget skeptiske. Men vi holdt ved, de nye rutiner blev indarbejdet – og så kunne vi jo se, at resultaterne begyndte at komme,” fortæller han.

Malkeanlægget blev også gennemgået og vacuum justeret – pattespidsvakuum hævet fra 36 til 37,5 kpa, aftagningsniveauet øget 100 ml, aftagningstiden fjernet og neutraltiden sat til 60 sekunder. Det har betydet, at køerne hurtigere lægger mælken ned, og at malkningen går hurtigere.

Goldkøerne pattedyppes ved goldning og efterfølgende én gang ugentligt gennem hele goldperioden. Resultatet her et halvt år efter er et celletal på 160.000 – vel at mærke i juni måned, hvor det ifølge Morten Hansen ofte har ligget pænt over 250.000. Både ejer og fodermester er da også svært tilfredse.

”Det var rigtig godt at få nye øjne på. Hvis man ikke ved, hvordan det skal gøres rigtigt, hænger man jo fast i de dårlige vaner. Og vi kan hente en kvart mio. kr. om året ved at have styr på det her – i kvalitetstillæg, lidt højere ydelse og færre nyinfektioner,” fortæller Morten Hansen.

Vil du vide mere?

Støttet af