Arrangementer

  

Oprettet: 30-03-2016

28.04.16: Kom godt i gang med CropSAT

Der afholdes 6 gratis webinarer om brugen af CropSAT til gradueret tildeling af gødning og planteværnsmidler.

Deltag i webinarerne fra din egen pc, hør om anvendelsesmulighederne for CropSAT, og bliv fortrolig med at lave tildelingsfiler for gødning og planteværnsmidler.

Hvad kan CropSAT.dk?

I det gratis web-program CropSAT.dk kan du udarbejde et gradueret kvælstof tildelingskort og/eller et vækstreguleringskort på baggrund af bearbejdede satellitdata. Derudover kan du udskrive en gradueret tildelingsfil i formatet shape. Tildelingsfilen kan indlæses i traktor terminalen, der læser kortet og tildeler gødning eller planteværnsmidler gradueret hen over marken.

Du kan også bruge vegetationsindekset i CropSAT til at følge tilvæksten i marken og/eller mellem marker. Der kommer nye satellitbilleder ca. hver 10. dag eller hver gang satellitten kommer forbi Danmark. Opløsningen på billederne er 10 x 10 meter. Skyer kan dog blive et problem, da satellitten ikke kan se igennem disse.

Hvornår afholdes der CropSAT webinar?


28
. april 2016 kl. 10.00. CropSAT og omfordeling af kvælstof

v. landskonsulent Leif Knudsen og specialkonsulent Rita Hørfarter, SEGES.
Link til
webinar

Hvad er et webinar?

Du kan sidde ved din egen pc og følge et live-indlæg på internettet om et af emnerne herover. Hvert indlæg varer ca. 20 min, og du kan skrive spørgsmål til indlægsholderen, der vil forsøge at svare efter selve indlægget (ca. 5-10 min).

For at deltage i et webinar kræver det, at du har en pc med internetforbindelse, og at du kan høre lyd på pc’en via højttalere eller et headset.

Hvordan deltager man på et webinar?

Ud for hver af de fire datoer for webinarer er der et link du skal klikke på for at komme ind på webinaret. Det er en god ide at afprøve linket i god tid før selve webinaret for at sikre dig, at du har forbindelse til lyd og billeder. Der vil allerede nu være et startbillede, som fortæller, hvornår webinaret starter.

Hvad gør jeg helt præcist?

1) Klik på link til det webinar, du gerne vil deltage i.

2) Indtast dit navn og klik på ”Enter as a Guest”, som vist i figur 1 og tryk på ”Enter Room”


Figur 1. Indtast navn og vælg ”Enter as a Guest”

3) Du er nu inde på Webinaret – se figur 2.


Figur 2. Du er nu kommet ind på webinar om omfordeling af gødning med CropSAT. I nederste højre side står ”Chat”. Det er her du kan skrive dine spørgsmål. Når spørgsmålet er skrevet trykker du på ”Everyone”.

 

Sidst bekræftet: 30-03-2016 Oprettet: 30-03-2016 Revideret: 30-03-2016

Information

Tid:
28. april 2016
kl. 10:00
Slut:
28. april 2016
kl. 10:30
Målrettet:
Planteavl

Kontakt

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

Gødning/Produktion


Specialkonsulent, GIS

Rita Hørfarter

Gødning/Miljø