Feedback Form

  

Oprettet: 28-04-2016

Kompensationsopdræt med muslinger

Opdræt af muslinger reducerer næringsstoffer i vandet, som fjernes når muslingerne høstes. Muslingerne spiser alger og andet partikulært materiale, hvilket skaber en bedre sigtbarhed, som har en positiv effekt på dyrelivet og bundvegetation.

Kort og godt

Muslinger optager næringsstoffer

Muslinger kan bruges som foder eller til bioenergi

Muslinger filtrerer vandet til gavn for dyr og bundvegetation

Muslinger spise alger og forbedrer vandkvaliteten

Opdrætsanlæg fungerer som en slags hængende rev for lokale arter

Din økonomi
Uafklaret, da afsætning af muslinger stadig er et udfordring

Regler
Er omfattet af en del regler. Rådfør dig med din kommune 

 

Udsigt over opdrætsanlæg 112 ved Eskær i Skive Fjord. Foto: DSC

Kom godt i gang

Det første fuldskala forsøg med muslingeopdræt (også kaldet kompensationsopdræt), blev udført i Skive Fjord i perioden 2010-2013 som bl.a. Dansk Skaldyrcenter, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Købehavns Universitet stod bag sammen med en række udenlandske forskningsinstitutioner. Især Dansk Skaldyrcenter, som er en del af Danmarks Tekniske Universitet, sidder inde med viden og ekspertise i opdrætningen af muslinger, og de vil være oplagte at kontakte. Det norske firma Smart Farm® leverer løsninger til muslingeopdræt.

Der er på nuværende tidspunkt to forskellige måde at oprette muslinger på. Ved hjælp af line (linieopdræt) og ved hjælp af net (SmartFarm/easy farm). Der skal der være et ynglefang, hvorpå muslingelarver kan fæstne sig og hvor muslingen lever indtil den er høstmoden. I lineopdræt spændes en langlinen ud mellem to ankre. Langlinen løftes op i vandsøjlen ved hjælp af bøjer, som sammen vægtklodser holder linen udspændt og nedsænket i en ensartet dybde. På et standardanlæg, som kan være 250x750 m., er der plads til 90 langlinjer af hver ca. 200 m. fordelt på tre sektioner. Fra hver langline hænger der ynglefang i guirlander, hvis længde er bl.a. afhænger af vanddybden og de lokale føde– og iltforhold. Man kan sikre, at langlinen er placeret rigtigt i vandsøjlen i hele vækstperioden ved at justere antallet af bøjer. Ynglefanget skal på den ene side være fri af bunden, og bøjerne på den anden side skal ligge lige under vandspejlet, så de ikke bliver fanget i evt. is. Opdræt med net testes bl.a. i Horsens Fjord, hvor 120 m. lange rør forankres i hver sin ende med skrueank. På rørene bindes i hele rørets længde net med variabel maskestørrelse. Nettene fungerer som ynglefang. Denne type rørsystemer har stort potentiale til kompensationsopdræt, men kan på nuværende tidspunkt ikke tidspunkt ikke på kontrolleret vis undersænkes og er derfor ikke egnede under forhold med isdannelse. Når muslingerne har opnået en bestemt størrelse, kan man vælge at overføre dem til muslingestrømper, hvor de vokser videre. Her får de en størrelse som betyder, at de er velegnet til menneskeføde, men det er en arbejdskrævende proces som forøger udgifterne betragteligt.


Skematisk fremstilling af lineopdrætsanlæg. DCE 2013

Effekt

Et fuldskala forsøg i Skive Fjord viste, at kompensationsopdræt på et år ved høst af ca. 1100 tons muslinger kan fjerne 10-16 tons kvælstof og 0,5-0,7 tons fosfor. Det svarer til et årligt fjernelsespotentiale på 0,6-0,9 tons kvælstof pr. ha og 0,03-0,05 tons fosfor pr. ha. Det vurderes, at arealudnyttelsen kan optimeres yderligere med ca. 20-25 pct. i områder som Skive Fjord, da der i forsøgsanlægget ikke var tegn på fødebegrænsning. Anlæggenes effektivitet vil bl.a. afhænge af høsttidspunkt, høstudbytte og kvælstofindholdet i muslingekødet på høsttidspunktet. Udover fjernelsen af næringsstoffer, så viser danske forsøg også, at muslingerne har en markant positiv betydning for sigtedybde, klorofylkoncentration og antal dage med iltsvind.

Udfordringer

Effektiviteten af muslingeopdræt reduceres hvis der er lav gennemstrømshastighed i vandet, hvis designet ikke er dimensioneret efter forholdene og hvis antallet af anlæg overstiger områdets bæreevne. Et lavt fødegrundlag og en forekomst af f.eks. edderfugle og søstjerner vil nedsætte effektiviteten. Muslingeopdræt i åbne havområder vurderes, med den nuværende teknologi at være for dyrt i forhold til muslingeopdræt i kystnære område, ligesom driften også vurderes at være højere med ved opdræt i kystnære anlæg. Muslingeopdræt ved den almindelig lineopdræt metode, giver ikke muslinger der er egnede til menneskeligt konsum pga. forskellig størrelse. Andre metoder er afprøvet, men hvis muslingen skal vokse sig større, stiger udgifterne til opdræt betragteligt. Når muslinger indtager føde, producerer de også affaldsprodukter som havner på bunden under opdrætsanlæggene. Dette vil gøre, at der sker organisk berigelse af sedimentet, øgede udveksling af næringsstoffer og ilt samt større iltforbrug lokalt. I Skive Fjord var det ikke muligt at påvise en forskel mellem bunden under anlæg og bunde som ikke var under et anlæg. Dette skyldes antageligvis, at vandkvaliteten i forvejen generelt er ringe i Skive Fjord, hvorfor en forskel have været muligt at påvise i en mere ren fjord. Den væsentligste udfordring for kompensationsopdræt med muslinger på line, er at få muslingerne lavet til dyrefoder på en tilstrækkelig billig måde. Muslingemel og muslinger som vådfoder har vist sig at have samme næringsindhold som fiskemel, men indtil videre er det ikke kommercielt konkurrencedygtigt.

Økonomi

Omkostningsberegninger viste, at udgifterne til fjernelse af kvælstof er på 111-151 kr. pr. kg N i Skive Fjord. Den økonomiske analyse, indikerer, at der vil være stordriftsfordele ved drift af mere end 4 anlæg, som kan reducere prisen med ca. 17 %. Endvidere kan omkostningerne sandsynligvis reduceres, hvis der udvikles nye opdrætssystemer, som kan reducere omkostningerne ved etablering. Dog er virkemidlets økonomi er vanskeligt at beregne, idet der skal tages højde for arbejdskraft og prisen ved salg af muslinger.

Rådgivning:

Flemming Gertz - flg@seges.dk

Tilbage til forsiden 

Sidst bekræftet: 28-04-2016 Oprettet: 28-04-2016 Revideret: 28-04-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Konsulent

Sebastian Piet Zacho

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Chefkonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Forventninger til kvælstofudledningen i 2019 og påvirkning af vandmiljøet
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den sa...
06.08.19
Test af YSI Professional Plus Nitratsensor
Test af YSI Professional Plus nitratsensor med henblik på brug ved målinger i drænvand.
21.12.18
Miljøtilstanden i Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
21.12.18
Fosforkrav til vandløb i vandområdeplaner fra 2021-2027
Der har hidtil ikke været fosforkrav til danske vandløb. Det laves der om på til vandområdeplaner fra 2021, fordi algebelæg...
19.12.18
Vandløbenes fysiske tilstand i vandområdeplanerne
Vandløbets fysiske tilstand er nøglen til at få et fælles fundament for at finde løsninger for afvanding og miljø. En simpe...
19.12.18

 Mere viden