Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 23-07-2011

Diverse, Plan og Miljø 

Oprettet: 10-07-2006

Brandtekniske regler for fyrrum

Dato: 07-07-2006

Louise Bisgaard




Fyrrum til biobrændselsfyr mindre end 600 kW, skal indrettes i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts "Brandteknisk Vejledning nr. 32" (undtagen halmfyr - de har deres egen vejledning). Derudover er der også regler fra bygningsreglementer, miljømyndighederne og arbejdstilsynet, der skal overholdes.

Dette er et forenklet uddrag af reglerne - står du konkret overfor at etablere et fyrrum, anbefaler vi, at du rekvirerer vejledning nr. 32 hos Brandteknisk Institut. Vær opmærksom på at der er skærpede regler for landbrugets avls- og driftsbygninger

 

Indhold
punkttegn 1. Væg- og loftsbeklædning
punkttegn 2. Afstand fra fyr til væg
punkttegn 3. Gulv
punkttegn 4. Areal og belysning
punkttegn 5. Skorsten
punkttegn 6. Luft
punkttegn 7. Vandhane
punkttegn 8. Brændsel
punkttegn 9. Forbudte væsker og materialer i fyrrummet
punkttegn 10. Tilladelse, anmeldelse og tilsyn
punkttegn 11. Skærpede regler for landbrug !
punkttegn Mere viden ?

 

Eksempel på et fyrrum
Eksempel på et fyrrum

1. Væg- og loftsbeklædning

2. Afstand fra fyr til væg
Afstand fra fyr og røgrør til brændbar beklædning skal være så stor, at overfladen på beklædningen højst bliver 80°C. Dette krav gælder også, selvom det brændbare materiale er dækket af ubrændbar beklædning. Hvis afstanden er mere end 500 mm, regnes dette krav for opfyldt.

3. Gulv

Gulvet skal være af (eller beklædt med)
ubrændbart materiale under og rundt om kedlen:
300 mm fra kedlens sider, dog 500 mm fra kedlens
forside (den side, hvor asken tages ud).

4. Areal og belysning
Fyrrummet og friarealet omkring fyringsanlægget skal være tilstrækkeligt stort til at der kan foretages:

  • let og effektiv rensning
  • betjening af fyringsanlægget
  • rengøring af rummet.

Der skal være passende belysning, således at pasning og vedligeholdelse kan udføres forsvarligt.

til top

5. Skorsten
Skorstene skal have en sådan udformning, lysningsareal og højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold og røgafkast. Balanceret aftræk fra kedler skal udføres, så røgafkastet ikke giver lugt- og sundhedsmæssige gener. Der skal være renselemme.

Det er en god ide at spørge skorstensfejeren om størrelse af skorsten
og røgrør, placering af renselemme og eventuel trin på tag.

Han vil også føre brandpræventivt tilsyn.
Skorstensfejer
Skorstensfejer

6. Luft
Ildstedet skal kunne få tilstrækkelig luft til forbrændingen. Det kan opnås ved, at ildstedet installeres i et rum, der er forsynet med oplukkeligt vindue med reguleringsbeslag eller regulerbar luftventil fra det fri, eller ved at der tilføres forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri.

7. Vandhane
Der skal være en vandhane i fyrrummet. Hvis kedlens ydelse er mindre en 60 kW, kan en pulverslukker (mindst 5 kg) gøre det.

8. Brændsel
Brændsel skal være rent træ eller andet biomateriale. Materialer med lim, maling, træbeskyttelse eller plast må der ikke fyres med. Miljømyndighederne har mulighed for påtale, hvis der er naboklager over røg- eller lugtgener.

Forskellen på brændselsmagasin og forbrugslager:

Brændselsmagasin
En beholder af stål med tætsluttende låg, der kan indeholde en begrænset mængde brændsel. Kan enten være monteret direkte på kedlen eller sammenkoblet med en stoker.

Forbrugslager
Et rum eller en silo i forbindelse med eller nær ved fyrrummet, hvori der opbevares brændsel, løst eller emballeret, f.eks. i sække.
Brændselsmagasin og forbrugslager
Brændselsmagasin og forbrugslager

Hvis brændselsmagasinet er større end 0,75 m3, skal fyringsanlæg og brændselsmagasin placeres i en selvstændig brandcelle med mindst en EI2 30-C (BD 30) dør til andre rum. Hvis brændselsmagasin placeres i det fri eller under halvtag, er der regler om minimumsafstande til bygninger. Se: Afstandsregler for udendørs fyr eller brændselslager.


Fritliggende brændsel må ikke være i fyrrum, dog undtaget brændeknuder.
Der må højst være 4,75 m3 brændsel i fyrrummet ialt i brændselsmagasin og forbrugslager.
Hvis der er mere end 4 m3 i forbrugslageret, skal det placeres udenfor fyrrummet, og fyrrummet skal udgøre en selvstændig brandcelle.

Forbrugslager < 4 m 3 forbrugslager > 4 m3 forbrugslager
Biobrændsel i sække eller silo Oplag må placeres i fyrrum Oplag udenfor fyrrum
Fyrrum: egen brandcelle
Fritliggende biobrændsel Oplag udenfor fyrrum Oplag: udenfor fyrrum
Fyrrum: egen brandcelle

til top

9. Forbudte væsker og materialer i fyrrummet
Fyrrummet må ikke indeholde letantændelige materialer og brandfarlige væsker (undtagen olietank til oliefyr) og skal holdes ryddeligt. Gulvet skal holdes fri for spildt brændsel, støv og brændbart spild og affald fra andre aktiviteter i rummet. Gløder skal slukkes med vand og transporteres direkte til et sikkert opbevaringssted i det fri.

10. Tilladelse, anmeldelse og tilsyn
Byggetilladelse:

  • Der skal indhentes byggetilladelse, hvis fyret opstilles i en bygning der hører under Bygningsreglement 1995 (erhvervsbygninger); dog ikke ved avls- og driftbygninger.

Anmeldelse:

  • Fyringsanlægget skal anmeldes til kommunalbestyrelsen og bliver dermed tilmeldt skorstensfejning.

Tilsyn:

  • Skorstensfejeren vil jævnligt føre tilsyn med dit biobrændselsfyr.
  • Bliver skorstensfejeren opmærksom på ulovlige forhold i henhold til reglerne om ildsteder og skorstene i bygningsreglementerne, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen, hvis ejeren ikke ændrer de ulovlige forhold.

Forsikring:

  • Anlægget skal anmeldes til eget forsikringsselskab

11. Skærpede regler for landbrugets fyrrum i avls- og driftsbygninger

Der er ekstra krav til fyrrummet når fyringsanlæg opstilles i:

  • Stalde
  • Lader
  • Bygninger med let antændeligt materiale (f.eks. halm)
  • Erhvervsbygninger
  • Fyringsanlæggets maksimale indfyrede effekt er større end 60 kW
Krav til væg, loft og dør
Fyrrummet skal udgøre et selvstændigt rum med vægge mod andre rum.
Bygningsdelene skal mindst være følgende brandklasser:

Adgang til det fri
Adgangen til fyrrum skal ske direkte fra terræn i det fri eller via andet rum (sluse), der har dør direkte til terræn i det fri. I slusen må der ikke være letantændeligt materiale. Hvis fyringsanlægget har en indfyret effekt større end 60 kW, skal der være dør direkte til terræn i det fri. Dør til udvendig kældertrappe sidestilles med dør direkte til terræn i det fri.

Mere viden?

punkttegn Temaside om biobrændsel
punkttegn Temaside om brandsikkerhed
punkttegn Brandteknisk dokumentation v. konsulent Jørgen Hviid

til top

 

Sidst bekræftet: 21-07-2010 Oprettet: 10-07-2006 Revideret: 10-07-2006

Forfatter

Anlæg & Miljø
Jørgen Hviid

Innovationskonsulent

Jørgen Pedersen

AgroTech


Af samme forfatter

Billige LED-rør af tvivlsom oprindelse forstyrrer elektriske installationer
Der er flere og flere eksempler på, at LED-rør med tvivlsom oprindelse forstyrrer andre elektriske installationer, fordi de...
20.05.16
Korrosion i forbindelse med gyllesystemer
I kvægstalde med ringkanalsystem ses ofte rustdannelse på stål- og beklædningsdele omkring omrørebrøndene og fortanke.
11.09.15
Byggeblad om anvendelse af beton i konstruktioner
Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner. Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v.
02.09.15
Byggeblad om valg af betonkvalitet i forbindelse med forsuring af gylle
Tilsætning af syre i gyllen kan have negative konsekvenser for holdbarheden af beton i gylleanlæg.
26.08.15