Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 24-08-2016

  

Oprettet: 25-08-2015

Økonomi i afgræsning på AMS bedrifter

En ny undersøgelses af økonomien ved afgræsning på AMS-bedrifter fra Frankrig, Holland og Danmark viser, at for bedrifterne i Frankrig og Holland har AMS-bedrifterne en økonomisk fordel ved afgræsning.

Den fordel kunne ikke genfindes i opgørelsen fra Danmark, hvor der ikke kunne påvises forskel mellem afgræsning og ikke afgræsning ved AMS.

En nylig offentliggjort undersøgelse beskæftiger sig med totaløkonomien for AMS-bedrifter, der praktiserer afgræsning i forhold til AMS-bedrifter, der ikke praktiserer afgræsning. I undersøgelsen er der data fra bedrifter fra Holland, Frankrig og Danmark. Da der er forskel i opgørelsesmetoderne og regnskabsprincipperne i de enkelte land,e kan tallene i denne analyse ikke direkte sammenlignes på tværs af de tre lande. Tallene kan dog anvendes til sammenligning af økonomien for bedrifter, der afgræsser, med bedrifter, der ikke afgræsser i det enkelte land.

Resultaterne fra undersøgelsen var følgende:

  • Frankrig: højere gennemsnitlig profit for gruppen af bedrifter, der afgræsser. Dette er afledt af lavere foderomkostninger og højere indtægter fra mælkeproduktionen. Lavere kapacitetsudnyttelse af robotterne trækker dog i den anden retning
  • Holland: der var en positiv effekt ved at afgræsse. Effekten var aftagende med bedriftsstørrelsen. Ved AMS bedrifter er den positive effekt ved at afgræsse dog mindre i forhold til bedrifter, der malker i malkestald.
  • I Danmark kunne der ikke findes nogen forskel i de økonomiske nøgletal med hensyn til om bedrifterne afgræssede eller ej. Inden for begge grupper var der stor spredning i fremstillingspriserne for et kg mælk. Der var dog en tendens til at bedrifter, der afgræsser, generelt har billigere indkøbt foder.  

I det følgende vil metoden, datagrundlag og resultaterne fra de enkelte lande blive beskrevet.

Frankrig
Metode og datagrundlag

I Frankrig er der data fra 93 AMS bedrifter. Bedrifterne er udvalgt, så der cirka er en tredjedel, der er i en af følgende grupper; henholdsvis ikke-afgræsning, moderat afgræsning og afgræsning. 

Kriterierne for de tre grupper er:

  • Ikke-afgræsning: Bedrifter hvor under 16 pct. af bedriftens samlede tørstofindtagelse kommer fra afgræsning. I gennemsnit lå afgræsset græs for denne gruppe på 8 pct. af det samlede tørstofindtag.
  • Moderat afgræsning: Bedrifter hvor afgræsning udgør mellem 16-30 pct af det totale antal tørstofindtagelse. Gennemsnittet af afgræsset græs lå i denne gruppe på 16 pct. af foderrationen. Gruppen her inkluderer også bedrifter, hvor det kun er kvierne, der kommer på græs.
  • Afgræsning: bedrifter med over 30 pct. af den samlede andel af tørstofindtagelsen. Gennemsnittet i denne gruppe er på 37 pct. andel græsning. 

For at undgå tilfældige udsving fra et enkelt år anvendes der her data fra 2010, 2011 og 2012. De økonomiske resultater er gennemsnittet over de tre år for de tre grupper.

Resultater
Tabel 1: udvalgte indtægter og omkostningsposter for de tre grupper

  Ikke afgræsning Moderat afgræsning Afgræsning
Antal bedrifter 31 30 32
Input omkostninger, kvæg (€ / 1.000 l) Input omkostninger, grovfoder (€ / 1.000 l) Avlsomkostninger (€ /1.000 l) 99
31
46
83
28
39
90
27
46
Mekanisering (€ /1.000 l) Bygninger og inventar (€ / 1.000 l) 83
56
89
64
82
70
Jordleje og kapitalomkostninger (€ / 1.000 l) Arbejdsomkostninger 1,5 SMIC1 (€ / 1.000 l) Mælkeproduktion per årsværk, mælkeprod. 1.000 l) 37
61
428
40
76
370
45
68
413
Mælkesalg (€ / 1.000 l) Oksekød (€ / 1.000l) Tilskud (€ / 1.000l) Andre produkter (€ / 1.000 l) 322
40
45
4
324
35
54
3
335*
44
57
6
Totale produktionsomkostninger (€ / 1.000 l) Bruttoprofit2 (€ / 1.000 l) Løningsevne (SMIC per årsværk) Landmandens profit (€ / 1.000 l) 431
289
1,08
33
439
274
1,26
50
448
278
1,47
57

SMIC = mindstelønnen i Frankrig (i tabellen er lønomkostninger beregnet som, at alt arbejdskraft på bedriften aflønnes med en halvanden gang af mindstelønnen).

Bruttoprofit: Kan tilnærmelsesvis sammenlignes med dækningsbidraget i Danmark

*I denne gruppe indgår der en enkelt økolog. Hvis der ses bort fra denne vil værdien af mælkesalget for denne gruppe være 327 EURO pr. 1000 liter.  

Tabel 1 viser udvalgte indtægts- og omkostningsposter for bedrifternes mælkeproduktion beregnet henholdsvis pr. 1.000 liter mælk og per årsværk. Bedrifterne med afgræsning har lavere foderomkostninger. De lavere omkostninger til foder medfører lavere inputomkostninger (eksempel på inputomkostninger er foder, udsæd, gødning og plantebeskyttelse) både for kvæg og for arealerne til dyrkning af grovfoder. Grundet lavere udnyttelse af robotterne for bedrifterne med afgræsninger (herunder også gruppen med moderat afgræsning) i forhold til gruppen med ikke-afgræsning, er omkostningerne til bygninger og inventaret pr. 1.000 liter mælk også højere for denne gruppe (Se eventuelt tabel 2 med de produktionstekniske nøgletal). Forskelle i arbejdsomkostningerne for de tre grupper imellem kan direkte forklares ud fra forskelle i arbejdskraftens produktivitet.  

Produktionsomkostninger før aflønning af arbejdskraften er laveste ved bedrifterne med moderat afgræsning. Mens indtægterne var højere for gruppen med afgræsning. Dette leder til, at den franske undersøgelse konkluderer, at desto mere afgræsning, desto højere profit. Dette er tilfældet både pr. 1.000 l mælk og per årsværk. 

Tabel 2 viser de tekniske nøgletal med hensyn til udnyttelse af robotter samt mælkeydelse og forbrug af kraftfoder. 

Tabel 2: de tekniske nøgletal gennemsnittet af de tre grupper og gennemsnit over tre år.

  Ikke afgræsning Moderat afgræsning Afgræsning
Antal bedrifter 31 30 32
Antal of bokse per bedrift
Antal køer pr. boks
Mælk produceret per boks (1.000 l)
1.45
66 ± 19
545 ± 121
1.23
60 ± 10
529 ± 86
1.53
60 ± 15
506 ± 135
Mælk per ko per år (l)
Fedtindhold (g per kg)
Proteinindhold (g per kg)
8.457
40,0
32,7
8.927
39,0
31,7
8.430
39,5
32,5
Kraftfoder per ko per år (kg)
Kraftfoder (g per l mælk)
2.364
277
2.250
253
2.028
243

Den franske del af undersøgelsen viser, at det er fordelagtigt for AMS bedrifter at anvende så høj andel af afgræsning som muligt, da det reducerer foderomkostningerne, både omkostningerne til indkøbt foder og omkostningerne til at dyrke grovfoderet på egne marker. Dog er kapacitetsudnyttelsen målt på køer pr. boks for AMS-bedrifter, der praktiserer afgræsning lavere, da tiden køerne bruger ved robotterne er lavere og robotterne har mere tomgangstid på denne type bedrifter. Undersøgelsen peger på, at den lavere kapacitetsudnyttelse af robotter er den væsentligste udfordring for bedrifter, der afgræsser. 

Den franske del af undersøgelsen sandsynliggør, at forskellen i kapacitetsudnyttelse kan skyldes management, da der i undersøgelsen også indgår bedrifter i gruppen med høj afgræsning, hvor mælkeproduktionen pr. boks hos disse bedrifter ikke adskiller sig nævneværdig fra gruppen, der ikke afgræsser.  

Holland
Metode og datagrundlag

Datasættet fra Holland består af regnskabsdata fra 1.109 bedrifter, hvor 81 pct af bedrifterne afgræsser, og 17 pct. malker med AMS. Alt data er fra 2011. I den hollandske analyse er der anvendt statistisk analyse, til at analysere forskellen i effektivitet og i de økonomiske resultater for grupperne af bedrifter med AMS, der henholdsvis afgræsser og ikke afgræsser. Ligeledes samme gruppe inddeling for bedrifter,der ikke har AMS. Effektiviteten blev mål ved evnen til at udnytte input (f.eks. arbejdskraft, kapital) til at maksimere outputtet (f.eks. mælke- og kødindtægter).  

Resultater
Resultaterne fra Holland viste, at bedrifter, der afgræsser, har et resultat før renter og skat, der i gennemsnit er omkring 160.000 kr. (eller 21.628 euro) højere end bedrifter, der ikke afgræsser. Hvis bedriften malker med AMS, reduceres den økonomiske fordel pr. bedrift med 120.000 kr. (16.151 euro). Gevinsten for AMS bedrifter bliver dog noget mindre end for bedrifter, der malker i malkestalde. Dog er der stadig en positivt gevinst ved afgræsning i forhold til AMS bedrifter, der holder deres køer i stalden. 

Ved den hollandske analyse er der udelukkende medtaget effekterne ved, at afgræsse og malke med AMS. Resultaterne er renset for alle andre faktorer, der kunne have en betydende indflydelse på bedrifternes økonomiske resultat. 

Analysen viste også, at gevinsten ved at afgræsse var størst for bedrifter med mellem 85-90 køer. Ved større besætninger er gevinsten ved at afgræsse aftagende. I 2011 som er det år, data stammer fra var det ikke kutyme for de hollandske mejerier at mælkeafregningen indeholdt tillæg for afgræsning. I de senere år er flere mejerier i Holland gået over til at betale tillæg for afgræsning. Medregnes afgræsningstillægget vil gevinsten i gennemsnit først være aftagende efter bedriften kommer op over besætningsstørrelser på 130-140 køer.

Danmark
Metode og datagrundlag

I Danmark er der taget udgangspunkt i årsrapporternes driftsgrensanalyserne fra 2012. Her var der for 81 konventionelle bedrifter, der malker med AMS. Af de 81 bedrifter var der 14 som havde afgræsning. Besætningerne med afgræsning er identificeret gennem telefonisk kontakt til landmændene og deres rådgivere. Efter identifikation af bedrifterne med afgræsning kunne det konstateres, at de 67 bedrifter uden afgræsning lignede de 14 bedrifter med afgræsning på parameter som besætningstørrelse, racesammensætning og HA pr årsko. Der er analyseret omkostningerne pr. ko og fremstillings pr kg EKM leveret. Så vidt det er muligt indgår bedriftens faktiske dyrkningsomkostning til grovfoder. For bedrifterne, hvor det ikke var muligt at finde oplysninger omkring fremstillingsprisen, er der taget udgangspunkt i den vejledende interne overførselspris for grovfoder, der i gennemsnit var på 1,10 kr. pr. FEN

Resultater
I den danske del af undersøgelsen blev forskellen i en række nøgleparametre undersøgt mellem bedrifterne, der henholdsvis afgræsser og ikke-afgræsser. Sammenligningen af parametrene fremgår af tabel 2 og ved hjælp af statistiske test blev der fastslået, hvorvidt man med sikkerhed kan sige, at nøgleparameterne ved de to grupper adskiller sig fra hinanden.

En enkelt af bedrifterne, der afgræsser har en ekstrem høj fremstillingspris, og det er dermed tvivlsomt om denne bedrift er repræsentativ. Dermed er sammenligningen både lavet med bedriften med den høje fremstillingspris og hvor der ses bort fra den.  

Tabel 3: sammenligning af nøgleparametre for bedrifter, der hhv. afgræsser og ikke afgræsser.

  Ikke Græsser   Græsser   Græsser (uden outlier)   Forskel
  middel std.afv middel std.afv. Middel Std.afv.  
Fremstillingspris, euro cents per kg EKM 40,15 4,85 39,26 7,51 38,27 4,26 I.S.
Samlede foderomkostninger, euro cents per kg EKM 21,73 3,31 21,80 5.94 20,46 3,31 I.S.
Ydelse, kg EKM lev. per ko 9,238 834 9.321 655 9,282 699 I.S.
Dyrlæge og medicin omk, euro/årsko 89 36 97 41 95 40 I.S.
Indkøbt foderomkostninger, euro/årsko 1,003 157 962 195 977 196 I.S.

I.S= ikke signifikant.

Som det fremgår af tabel 3, er en stor spredningen i nøgleparametrene som fremstillingspris og foderomkostninger pr. kg EKM for både bedrifter med afgræsning og ikke afgræsning. Dermed er det er ikke muligt, at kunne fastslå, at økonomien ved afgræsning for AMS bedrifter skulle være bedre eller ringere i forhold til bedrifter, der ikke praktiserer afgræsning. 

På trods af der ikke kunne findes nogen signifikant forskel på nogle af parametrene, er der dog en tendens til, at bedrifterne, der afgræsser, og som ligger i den laveste halvdel inden for egen gruppe målt på omkostninger til indkøbt foder pr. årsko, har lavere omkostninger til indkøbt foder pr. ko sammenlignet med bedrifterne, der ikke afgræsser, som også inden for egen gruppe ligger i den lave ende med hensyn til indkøbt foder. Hvilket fremgår af figur 1.

Hvorvidt det, totalt set giver en billigere foderration, afhænger dels af fremstillingsprisen for grovfoder samt andel af grovfoder i rationen på den enkelte bedrift. Om ikke andet vil lave omkostninger til indkøbt foder betyde likviditetsbesparelse. 

Figur 1: spredning i de danske AMS besætningers omkostninger til indkøbt foder.

Fremtidige undersøgelser
I Holland og Danmark er det ikke registeret, hvor stor andel afgræsning fylder af den samlede foderration. Derfor kunne det være interessant at kigge nærmere på, hvordan økonomien i mælkeproduktionen bliver påvirket ved forskellige afgræsningsniveauer.  

Læs mere
Undersøgelsen er offentliggjort på European Grasslands Federations symposium den 13-19 juni 2015.

Oudshoorn, F.W., Brocard, V., van den Pol- van Dasselaar, A. 2015.

Economic impact of grazing dairy cows on farms equipped with an

automatic milking system. Grassland Science in Europe, Vol 20 p269-4715

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med EU-Projektet AUTOGRASSMILK, der har til hensigt at undersøge, hvordan Afgræsning og AMS-malkning mest effektivt kan kombineres. Læs mere om projektet på på www.autograssmilk.eu.

 

Sidst bekræftet: 25-08-2015 Oprettet: 25-08-2015 Revideret: 25-08-2015

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Jannik Toft Andersen

Erhvervsøkonomi


Specialkonsulent

Frank W. Oudshoorn

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Hvorfor RISE?
03.12.18
Bæredygtighedskonsulenter i Danmark
Nu er der mulighed for at få bæredygtigheden på din bedrift vurderet med et bæredygtighedstjek.
20.11.18
Få bæredygtigheden på din bedrift analyseret
Der er igen mulighed for at få lavet en RISE analyse på din bedrift. Analyserne munder ud i en uddybende rapport og en hand...
19.11.18
Læren fra Irland
Tema fra Produktionsøkonomi Kvæg 2018.
03.10.18
Det fik jeg ud af RISE
Mere end 200 bedrifter har fået lavet en RISE analyse. Se, hør og læs om nogle af deres erfaringer.
31.08.18