Feedback Form

KvægInfo - 2446

Oprettet: 15-12-2014

Harmoni på bedriften - ”Din kommune – din medspiller”

På baggrund af interviews med mælkeproducenter, kommuner og rådgivere har VFL, Kvæg set på, hvad der skal til for at opnå den bedst mulige proces, når bedriften skal udvikles.

Projektets formål har været at give interesserede landmænd overblik over deres muligheder. Blandt andet i forhold til at opfylde Lov om hold af malkekvæg og generelt for at se på mulighederne for at realisere de fremtidsplaner, som landmanden overvejer for sin mælkeproduktion. 


Billede 1. Kan udviklingsplaner realiseres, der hvor kvægbrugene ligger i dag

Udvikling af bedrifter generelt indbefatter mange overvejelser omkring økonomi, miljø, omgivelser, stordrift, effektivitetsniveau, ledelse og m.m. For den del af bedriften, der drejer sig om overlevelsesmuligheder på den aktuelle lokalitet, er det bl.a. omkringliggende natur og infrastrukturen, der kan være begrænsningen. Derfor er det først og fremmest vigtigt at være den gode strateg i samarbejdet med omgivelserne og den plan- og miljømæssige lovgivning, der forvaltes af kommunen. Målet har således været at give landmanden viden om, hvordan han bedst opnår den ”gode start” og den ”gode dialog”, hvor kommunens præmisser også indgår. Endvidere at samle de gode og de dårlige oplevelser, for derved at give landmanden et værktøj, der kan styrke ham i samarbejdet og sikre ham en forventningsafstemning mellem kommunen, rådgiveren og ham selv. 

For det miljørigtige kvægbrug drejer det sig om at bygge nogle driftsrammer, der koordinerer interesser fra såvel myndigheder som fra landmandens side, herunder at den gældende lovgivning implementeres så hensigtsmæssigt som muligt. Derfor er kommunen, set fra landmandens side, en vigtig medspiller i hele udviklingsarbejdet. Med snart otte år med husdyrgodkendelsesloven har kommunerne stor erfaring, som kan være værdifuld – både rationelt og strategisk, bedriftens fremtidsmuligheder skal fastlægges og planlægges. Med projektet ønsker vi at vise, hvordan man bedst drager nytte af den erfaring. 

Deltagere
Syv mælkeproducenter har deltaget i projektet. De bor i syv forskellige kommuner og bruger syv forskellige rådgivningsfirmaer. Med 98 kommuner i Danmark er der utvivlsomt forskelle på, hvordan der lokalt arbejdes med landbrugsudvikling, og denne del af projektet er undersøgt ved interview af de syv kommuner og rådgivere. Rådgiverne er inddraget i projektet, fordi det er opfattelsen, at det oftest er rådgiveren, der på landmandens vegne, har dialogen med kommunen. 

Projektets fokusområder

  • Kommunen ved ofte bedst, hvad der kan volde problemer – bruger landmanden den viden?
  • Hvordan bliver man godt forberedt, og hvad betyder god forberedelse for en udviklingsplan og en miljøgodkendelse?
  • Er der forskel på sagsbehandlingstiden og hvad med prisen for det oplyste projekt?
  • Kender rådgiveren og landmanden kommunens administrationspraksis?
  • Kan kommunen, rådgiveren og landmanden blive bedre både i udredning af sagen og til samarbejdet? 

Kommunens ønsker til et godt samarbejde
- når de første skridt til udviklingsplanen og miljøansøgningen tages
Som landmand, der har sine mange arbejdstimer dagligt på bedriften, vil der altid dukke nogle tanker op om de fremtidige planer for ejendommen. Det daglige kig ud over omgivelserne vil give det første indtryk af, hvilke udviklingsmuligheder ejendommen har. Skal den, eller kan den, udvikles på stedet eller skal der ske en udflytning fra nuværende placering.  

Uanset hvilke overvejelser, man gør sig som landmand, er den rigtige strategi vigtig, og den indebærer involvering af kommunen. Den praksis, de deltagende kommuner i projektet oplever hos landmænd i dag er imidlertid, at de er tilbageholdende med at fortælle om deres planer. Men kommunerne vil gerne være med så tidligt som muligt - og tidligere end i dag. Følgende er en opsamling på kommunernes kommentarer til en god start på et godt samarbejde med landmanden:

  • Ved tilsyn opfordrer vi landmanden til at åbne op for idéer. Når vi er på tilsyn, kan vi ved selvsyn se bygningsmassen og omgivelserne og dermed få et overblik og give en uforpligtende vurdering.
  • Vi oplever landmænd, der har en idé om, hvad der ikke kan lade sig gøre. Det sker, at de ikke har ret, og de kan derfor være en begrænsning for deres egne udviklingsmuligheder.
  • Landmanden bruger ikke kommunen. Men vi vil gerne have, at han gør det - vi er parate og giver en god vejledning. Det er ikke nødvendigt at medbringe en situationsplan.
  • Vi vil gerne have en dialog med landmanden, og ofte inspireres alle af en god dialog. Tag ægtefælle, næste generation og medarbejdere med. Det har en stor synergi.
  • Vi møder helst en velforberedt landmand med godt gennemtænkte planer. At han har været omkring naboer for at informere om sine planer, og dermed er mand for sin sag, er op til ham, men det vil være en rigtig god idé at gøre det.
  • Vi har oplevet, at landmanden er kommet til os et år efter, at planerne er udarbejdet. På den måde føler landmanden, at sagen er lang tid under vejs – en følelse - der formentlig ikke ville opstå, hvis vi inddrages tidligere.
  • Bed om en uofficiel snak hvor ingen forpligter sig, det er ofte en god måde at få drøftet alle tanker igennem på.

Én kommune oplyser dog, at det er sjældent, at de ikke er involveret. De opfordrer selv til en form for screening, og går ikke længere, end hvis det havde været igennem rådgiveren. De ønsker med andre ord ikke at slukke lyset for en god idé.  

Som borger i kommunen har landmanden krav på, at forvaltningsmyndigheden i fornødent omfang yder vejledning og bistand, så længe det er indenfor myndighedens sagsområde. Der kan dog, fra rådgiverens side, være den opfattelse, at der i visse kommuner er ressourcebegrænsninger i forhold til det forvaltningsmæssige krav. Men ikke desto mindre udtrykte kommunerne i projektet stor åbenhed med hensyn til vejledning af landmanden. De syv kommuner gav alle det klare indtryk, at de var her for at forvalte kommunens borgers interesser indenfor gældende lovgivning. Der skal være plads til alle, men der kan være udfordringer, som den enkelte landmand ikke har mulighed for at påvirke, som f.eks. naboer der etablerer naturområder. 

Landmanden skal gå ind i dialogen med en positiv attitude
Megen dialog foregår mellem rådgiver og kommune - ikke landmanden, er en kommunes opfattelse. Denne kommune mener, at landmanden bør være mere med, også for at kunne vurdere ham aktivt - hvad vil han? Landmandens medvirken vil iflg. kommunen desuden styrke hans eget ejerskab til projektet. En kommune fortæller, at de har oplevet, at den færdige godkendelse faktisk ikke var det, landmanden ønskede. Følgende er en kommunes kommentar til dette: 

Vi i kommunerne lægger særlig vægt på en god attitude. Vi er her for kommunens borgere, hvilket vil sige, også for landmændene. Vi er derfor meget opmærksomme på en god dialog. Det er ærgerligt, hvis landmanden har en ”uheldig” opfattelse af forvaltningen, og den gør vi en indsat for at få ændret, men det kan være en stor udfordring. Men vi ser gerne landmanden som den velforberedte driftsleder med en konkret plan. Det er svært som sagsbehandler at håndtere flere planer, og normalt må der være én som landmanden brænder mest for, så lad os tage udgangspunkt i den. En plan B eller C udvikler sig ofte på et opstartsmøde alligevel. Brug i første omgang tid på det, du vil.

Sådan ser kommunerne helst landmanden og rådgiveren:

  • Gå ind i en forhåndsdialog og få dermed en bedre færdiggørelse
  • Få udgangspunktet afstemt, så nudrift svarer til kommunens oplysninger
  • Vær åben - vi ønsker gensidig tillid
  • Ændringer i byggefasen bør afklares med os
  • Vær bevidst om rollerne. Vi træffer afgørelsen
  • Selvom vi har en dobbeltrolle, så forventer vi, at der er tillid til os

  


Vær åben. Stemmer dit staldgulv ikke overens med kommunens oplysninger, så få det afklaret, inden projektet afsluttes

- Kommunerne om det videre arbejde med udviklingsplanen
Nogle landmænd har store udviklingsplaner for ejendommen, andre ønsker blot at bevare den som en attraktiv produktionsgård med det for øje, at være grundlaget for næste generations arbejdsliv.  

Uanset hvad man vil er det afgørende, at samfundet er opmærksomt på, at man er her, og agter at blive her. Hvad enten man ønsker det eller ej, vil der komme krav om produktionsændringer, der kan ændre på nogle planer med produktionen. En meget stor del af malkekvægejendommene er miljøgodkendte, og i tilknytning til en godkendelse er der stillet vilkår, som kræver visse produktionsmæssige hensyn til f.eks. beskyttelse af naturen. Vilkår kan være direkte, som eksempelvis reduceret råprotein i foderet, men kan også være til løbende vurdering, hvilket vil sige, at de med jævne mellemrum skal overvejes mht. størst mulige naturbeskyttelse. Sådanne vilkår kan være vanskelige at forudsige, i forhold til hvilke krav kommunen kan blive pålagt at stille landmanden. Kan en udviklingsplan sætte disse miljøkrav på dagsordenen og dermed sikre ejendommens fremtid? 

Fra kommunernes side var udmeldingen rimelig klar - at selvom viljen er der, kan de ikke beskytte landmanden med nuværende lovgivning. Med andre ord – hvis landbrugets udviklingsmuligheder skal sikres, skal omkringliggende arealer fredes, hvilket kun kan ske ved en lokalplan, og det er ikke muligt med den nuværende lovgivning.  

I visse yderområder kan det dog være værdifuldt at give landbruget høj prioritering. Det kan skabe rammer om arbejdspladser og dermed bosætning. Under alle omstændigheder er det indtrykket, at kommunerne gerne vil gøre, hvad der ligger inden for deres muligheder. Til det har de følgende kommentarer: 

  • Vi kan se positivt på udvikling omkring vejanlæg, så infrastrukturen for landbrugene ikke bliver en begrænsning
  • Vil naboen lave natur, vil vi informere om, at det er et landbrugsområde, og det vil være en god idé at naturen matcher landbruget
  • Vi kan hjælpe landmanden med at lave en landskabs- og sårbarhedsanalyse og dermed vurdere, om grundlaget for en udviklingsplan er realistisk
  • Udviklingsplaner kan indgå i kommunens overvejelser ved udpegning i forbindelse med kommuneplaner
  • Er der konkrete planer om, at udviklingen skal foregå på en naboejendom, kan vi tage de nødvendige hensyn
  • Vi kan have problemer med Naturstyrelsen, når der sker udflytning af produktionsanlægget. De har ikke altid forståelse for landbruget, hvilket kan være et problem, selvom vi kan se muligheder for landmanden ved at udflytte. Naturstyrelsen er for langt væk fra virkeligheden.
  • Men flyt ordentlige anlæg ud. Der skal ikke køres til grænsen, men der skal være noget perspektiv for fremtiden

 I dag går udviklingen meget stærkt i landbruget, og der er ikke langt fra tanke til handling. Er det sådan, man ønsker det fra landmandens side, er det vigtigt at rammerne for produktionen rummer stor fleksibilitet og dermed muligheder for hurtig handling.  

Udledning af ammoniak er eksempelvis en af de store udfordringer for en husdyrproduktion, især hvis der ligger en meget sårbar natur i nærheden. Meget natur er opstået som følge af at kvægbrug i mange år, har været der hvor de ligger i dag. Denne opståede natur kan i dag være et problem, for at kvægbruget kan fortsætte med at være der. Derfor ville produktionsanlæg der begrænser udledningen af ammoniak være mere fleksible, men er et sådan produktionsanlæg også realistisk, når nutidens krav til en moderne og effektiv produktion, der samtidig er en attraktiv arbejdsplads, også skal være opfyldt? 

Måske ! 


Stalden her fra Agrifarm, fjerner ca. 75 % af ammoniakken og målet er endnu højere 

Der er ingen tvivl om, at udviklingen i landbruget går stærkt. Derfor er det er af stor betydning, at kommunen viser villighed, og møder landbruget der, hvor det er i dag. Store effektive produktioner har været tendensen i dansk kvægbrug, og den udvikling vil helt sikkert fortsætte. Men landmanden skal selv spille ud med, hvordan han ønsker, at hans produktion skal se ud om 10, 15 eller 20 år.  

Er et nuværende landbrugs udviklingsmulighed låst fast, er det landmandens opfattelse, at ejendommen er usælgelig og dermed forringet i værdi. Udviklingsplaner kan hjælpe med stillingtagen til produktionens fremtid, og ud fra den, tage handling proaktivt og åbent, og med øje for landbrugets fremtidige værdi. 

Et par kommuner opfordrer til at tænke bedriftstanken ind i store projekter, hvilket vil sige, at udviklingen kan foregå på flere ejendomme, og hellere det, end at ”hovedejendommen” kører lige til grænsen, med vilkår der fastlåser produktionen. 

Det mener rådgiverne om samarbejdet
For rådgiverne i projektet var holdningen, at det er vigtigt, at landbruget ikke låses fast. Det kan være en øjenåbner for landmanden, at blive gjort opmærksom på begrænsningerne med nuværende beliggenhed, og dermed få ham til at se udviklingsmuligheder, der går ud over nuværende rammer. Rådgiverne skal være katalysatoren, der får processen til at glide, og får de rigtige faglige vinkler sat på projektet.

Følgende er rådgivernes kommentarer til samarbejdet med landmanden: 

  • Vi holder formøde og sætter landmanden ind i ”best practise
  • Vi klæder landmanden på til retorikken, og gør ham klart, at f.eks. ”hurtigst muligt” er en dårlig start
  • Vi sørger for, at forventningerne er afstemt på økonomi, planteavl og husdyrproduktion
  • Vi har et rådgivnings- og opstartskoncept ”vækstagenterne”, hvor vi dækker tværfagligt, og dermed kommer omkring alle produktionens sektorer
  • Vi kender kommunen rigtigt godt, og ved, hvor vi har dem i ansøgningssammenhænge
  • Vi starter ud med en åben snak med landmanden, og får lavet en klar opgaveformulering, så alle forventninger er afstemt med landmanden.

En rådgiver forklarede deres praksis i forhold til den langsigtede planlægning for en bedrift. De starter ud med at få et samlet overblik over landbrugets situation ved at bruge SWOT-analyser. Modellen stiller en virksomheds stærke og svage sider overfor hinanden, for derved at vurdere udgangssituationen i forhold til bl.a. tekniske og menneskelige ressourcer, beliggenhed, infrastruktur mv. Endvidere vurderes eksterne forhold, hvilket vil sige muligheder og trusler, hvor der vurderes på bl.a. finansiering, afsætning mv. I selve SWOT-analysen inddrages rådgivere, der ikke har deres daglige kontakt til landbruget, simpelthen for at få nye øjne på bedriften.  


En SWOT-analyse er et oversigtsbillede af dit landbrugs handlingsmuligheder

Rådgiverne om udviklingsplanen
Set fra en af rådgivernes side er en udviklingsplan et godt internt redskab for landmanden. At involvere kommunen medfører ingen garantier, men det vil selvfølge give nogle afklaringer i forhold til kommunens aktuelle viden om et område, hvilket kan være vigtigt i planlægningen. Rådgiveren mener, at det generelt er positivt, at kommunerne ønsker involvering, og en udviklingsplan kan også skærpe kommunens bevågenhed om et område, og dermed tage hensyn til at her ønskes landbrugsudvikling, hvis det er muligt. Alene kommunens villighed er jo positivt og bør give grundlag for fremtidige overvejelser. 

Rådgiverne kunne i visse kommuner ønske mere respekt for deres vurdering, hvis kommunen ikke selv har kompetencerne. Det er rådgivernes klare fornemmelse, at kort sagsbehandlingstid skyldes god faglig indsigt hos kommunen. 

Der er forskel på kommuner
Hos rådgiverne i projektet var opfattelsen, at der stort set var rigtig god dialog med de besøgte kommuner. En mente dog, at forvaltningen ikke altid varetog de politiske interesser, og næsten samstemmende var det opfattelsen, at de havde med andre kommuner at gøre, hvor der var væsentlige større udfordringer, og nævner i den forbindelse: 

  • Der kan være forskel på sagsbehandlere i den enkelte kommune
  • Nogle kommuner har haft en svær opstart efter 1. januar 2007, og arbejder på at få et bedre renom
  • De fagligt dominerende sagsbehandlere sætter dagsordenen
  • Lovgivningen var for svag i starten. Mange klagenævnsafgørelser har gjort den mere præcis
  • Det er et problem hvis uenighed ikke bruges konstruktivt
  • Der bør være et uformelt partnerskab mellem kommunen og rådgiveren
  • Varierende faglighed og dermed løsningsorientering
  • Utryghed i sagsbehandlingen der kommer til udtryk ved kompromisløshed

Gør naboerne til medspillere
Ved samtaler med såvel rådgivere som kommuner fremgik det klart, at det er vigtigt, at landmanden er opmærksom på sine naboer. Grundlæggende anbefaler ingen af parterne dog at spørge flere naboer, end loven foreskriver. Men en god dialog og fornuftig strategi overfor naboer vil ofte gøre et større projekt mindre konfliktfyldt. Følgende råd gav kommunerne og rådgiverne til den hensynsfulde og taktiske strategi: 

  • Hils på dine naboer
  • Kør ikke gylle ud tæt på naboer eller om natten, når en miljøgodkendelse er i høring
  • Undgå snak ”over hækken” ved at informere aktivt og i god tid
  • Skal der søges dispensationer i forhold til naboer, så lav en partshøring på eget initiativ
  • Find de ”engagerede” naboer. Det må dog erkendes, at ikke alle er interesserede i at forstå, hvad det er man vil
  • En klage er en klage. Selv ikke klageberettigede kan forhale et projekt alene ved at have klaget
  • Signaler at du har overblik, det skaber tryghed

En rådgiver har erfaret, at der ikke vindes noget ved at vise hensyn eller give naboen et forspring, fordi hovedparten ikke kan sætte sig ind i, hvad en moderne landbrugsproduktion er. Janteloven har det fint i store dele af Danmark, og den i sig selv kan skabe en uretfærdig tilgang fra naboer til et ellers udmærket projekt.  

Det må i bund og grund være en balance, man som landmanden skal afklare med sig selv. Men det vil altid være en god idé at drøfte med kommunen eller rådgiveren om deres erfaring med området eller klagesager generelt.

I bestemte landområder kan der til tider herske en vis storbyeffekt. Storbyeffekten betegnes i denne sammenhæng som tilflytteres forestillinger om, hvordan landområder med landbrug skal se ud, lyde og lugte. Denne forestilling er også godt påvirket af fremstillingen af landbrug gennem reklamer, pressen mv. Disse forestillinger stemmer ikke altid overens med nutidens landbrug, og dermed kan storbyeffekten overskygge holdningen i et samfund, med en ellers hidtil respektfuld tilgang til landbruget, og dermed sætte selv de bedste udviklingsplaner på standby. Derfor er der ingen tvivl om, at et godt forhold til naboerne er vigtigt. Brug derfor tid på dem, der har forståelse for landbruget, og som skaber den gode stemning. Det er en af rådgiverne i projektet god erfaring med – et møde i det lokale forsamlingshus gjorde, at projektet blev gennemført: 

En landmand og hans familie, tæt på en jysk storby, var blevet opmærksomme på, at stemningen omkring et større staldprojekt, de havde i projektering, afstedkom en voldsom reaktion fra en idealistisk arbejdsgruppe i området, og gruppen havde blandt andet sat en advokat på opgaven, der skulle sørge for, at projektet ikke blev gennemført. Landmanden og familien arrangerede et møde i det lokale forsamlingshus, og inviterede alle. Til at bistå projektet deltog en repræsentant fra kommunens miljøforvaltning samt landmandens rådgiver. Landmandens fremlæggelse og åbenhed om projektet fik, til trods for advokatens desillusionerede fremstilling, naboerne til at fatte sympati. Landmanden var godt forberedt, og havde indstillet sig på nogle indrømmelser, der fik naboerne til at føle et vis ejerskab til projektet.

Projektet blev gennemført. 

Kommuner og rådgivere om miljøgodkendelsen
Når en miljøgodkendelse er meddelt, fanger bordet mht. vilkår. En miljøgodkendelse er i teorien taget i brug, så snart dyreholdet er forøget i forhold til tidligere godkendelse eller tilladelse. Derfor er det vigtigt at kende de vilkår, der er forbundet med godkendelsen, og det vil være en meget god idé at kende vilkårene allerede i for høringen. For på det tidspunkt er det muligt at påvirke dem. Det er landmanden selv, der har ansvaret, og derfor skal det være vilkår, han kan leve med, eller i det mindste er klar over, at han skal leve med. Juridisk har vilkår i en miljøgodkendelse samme håndhævelsesret, som var det lovgivningen, hvilket vil sige, at i yderste konsekvens kan kommunen politianmelde, hvis vilkår ikke er opfyldt. For kommunerne kan der være udfordringer med at kontrollere vilkår, og derfor skal vilkårsdelen have fuld opmærksomhed. 

Rådgiverne er iflg. de deltagende rådgivere opmærksomme på, at landmanden får kendskab til vilkårene. Og hvis det drejer sig om vilkår, der har betydning for markplanen eller fodringen, informeres landmanden, så han er opmærksom på, at vilkårene indgår i de rammer, der produceres efter. En rådgiver var endvidere opmærksom på at kontakte landmanden ca. halvandet år efter godkendelsen for at følge op på, om planerne bliver fulgt. En miljøgodkendelse er ikke evigt gældende, og vil bortfalde efter en nærmere lovbestemt periode, hvilket det er vigtigt at være opmærksom på. 


Er der valgt gulvskraber som virkemiddel til ammoniakreduktion, er det landmandens ansvar at dette vilkår opfyldes. 

Kommunerne gav rimeligt klart og entydig udtryk for, at de gerne vil blive bedre til at informere landmanden om vilkår. Nogle landmænd undrer sig over, at der stilles vilkår om fx registrering af el- og vandforbrug, men mange vilkår er omfattet af BAT (best available technology), hvilket bland andet vil sige at der skal være fokus på reduktion af ressourceforbruget. Det gælder også el- og vandforbrug, og det er derfor et lovkrav, at det gennemgås ved tilsyn. Registreringerne er i forvejen at finde i bedriftens årsregnskab, og så er det jo blot at finde det frem ved tilsynet, hvis kommunen beder om det. En kommune valgte umiddelbart inden offentliggørelsen af en miljøgodkendelse at køre ud til landmanden for at gennemgå vilkårene. Kommunen havde tidligere oplevet, at en landmand havde fået nogle vilkår, han ikke kunne leve med, og i dag tager de derfor selv opgaven op med at få udredt vilkårene sammen med landmanden. Følgende er vigtigt for landmanden at være klar over i forhold til miljøgodkendelsen, nævner rådgiverne: 

  • Godkendelsen gives til et antal kategoriserede dyr, og det er dem der gælder, ikke dyreenheder
  • Købes nabogården eller anden ejendom forvent da ikke, at ejendomsmægleren eller banken kender antal dyr, der er godkendelse til. Bed om en kopi af godkendelsen og gennemgå den med din rådgiver eller mød op hos kommunen og få en gennemgang
  • Vilkår kan indbefatte ombygning af gulve, installation af staldforsuring, opdatering af siloanlæg osv. Vær helt sikker på at der ikke ligger nogle krav, der kan vende op og ned på økonomien ved det tilkøbte.
  • Vær sikker på at det miljøgodkendte husdyrbrug har opretholdt produktionstilladelsen, så der ikke risikeres at ske reduktion i tilladelsen
  • Indeholder en miljøgodkendelse fodringsvilkår, vær da opmærksom på konsekvenserne
  • Indhent viden om sælger hos kommunen, måske er der nogle betydningsfulde faldgrupper, eksempelvis indskærpelser, der har konsekvenser for produktionen.

Miljøgodkendelsens / -tilladelsens betingelser
Nogle kommuner oplever, at der er manglende respekt omkring miljøgodkendelserne. Alt for mange projekter ændres uden afklaring med kommunen, hvilket vil sige, at der foregår en ulovlig produktion. Det er ikke kommunen, der skal opdage en overproduktion, men landmanden selv, der skal være mere på banen og sørge for, at der er orden i produktionen, lyder det fra kommunerne. De har følgende , som de mener det er vigtigt, at landmanden er opmærksom på: 

  • 50 % af vores miljøsager skyldes overproduktion. Det er uacceptabelt, men også dyrt for landmanden
  • Overproduktion opdages ofte ved tilsyn og dermed for sent
  • Måske er vi for flinke. Vi kan kræve reduktion af dyreholdet, men beder om lovliggørelse
  • Vi oplever, at i stedet for lovliggørelse, vil landmanden ophøre indenfor et par år, hvilket bare ikke sker. Der skal strammes op
  • Der er ingen gevinst ved en miljøgodkendelse, hvis den ikke opfyldes
  • Vi kunne ønske større grad af rettidig omhu

En af kommunerne i projektet har strammet op på håndtering af ulovlige produktioner. Først kræver de dyreholdet reduceret og derefter udarbejdes et tillæg til eksisterende miljøgodkendelse eller en helt ny godkendelse. Begrundelsen er, at tidligere henstillinger ved tilsyn om lovliggørelse ikke blev efterlevet. Så nu følger de op på, at dyreholdet bliver reduceret, lød meldingen. 

Ofte er det gamle stalde, der inddrages ulovligt i produktionen, oplyser en rådgiver, og landmanden er ikke altid opmærksom på, at banale flytninger udløser et krav om tillæg eller miljøgodkendelse. Men nogle kommuner er også bedre end andre til at forstå den daglige gang på et landbrug, og dermed at det til tider kan være nødvendigt at handle hurtigt og de går efter at løse problemet af hensyn til miljøet, og ser derfor igennem fingre med, at produktionen egentligt er blevet ulovlig. Men der er forskel på sagsbehandlere også Inden for den samme kommune, om noget er en bagatel eller ej. Anmeldeordningen har hjulpet meget med hensyn til at lave hurtige ændringer, men mange flere kan være ønskelige. Den økonomiske situation har også stor indflydelse på, om der inddrages ikke godkendte bygninger i bedriften, – der er jo behov for indtjening mange steder.  

Nogle kommuner kører nultolerance, mere end tidligere, overfor landmænd med overtrædelser. Derfor er det vigtigt, at man, som den ansvarlige for produktionen, er klar over, hvordan kommunens praksis er. Det kan være svært at få tilbagekaldt en politianmeldelse, selvom man efter modtagelsen af bødeforlægget er indstillet på at rette op på forholdene. Mange landmænd er ikke klar over konsekvenserne ved ikke at have tingene i orden med kommunen. Så forvent ikke altid at kommunen er løsningsorienteret, når de kommer på tilsyn og konstaterer en overtrædelse.  

Er miljøgodkendelserne overskuelige eller kommer kvantitet forud for kvalitet? Hvis miljøgodkendelsen virker uoverskuelig, er det muligt at tage en dialog med sagsbehandleren om, hvad eksempelvis visse vilkår betyder. Vilkår, der har karakter af anden generel lovgivning, hører ikke hjemme i en miljøgodkendelse. Derimod vil nogle få vilkår have generel karakter. Eksempelvis er vilkår om støj af generel karakter, idet vilkåret skal stilles, så landmanden er klar over, at hvis der klages over støj, er det hans opgave at bekoste støjmålinger og leve op til støjkravene, hvis de ikke er opfyldt. Andre tilsvarende vilkår kan være støv, transporter, lys mv. 

Ellers er de syv kommuner meget enige om, at vilkår skal være begrænset til netop den godkendte produktion, og vilkår som er at finde i anden lovgivning, hører ikke hjemme i en godkendelse. 

Som en kommune udtalte er 15-25 vilkår nok. Hvis antallet er derover, går det ud over kvaliteten af godkendelsen og dermed forståelsen, såvel for landmanden som for dem der skal kontrollere, at vilkårene er opfyldt. Opsummeret havde kommunerne disse holdninger til vilkår:  

  • Landmanden må forvente, at rådgiveren informerer om vilkårene, så han er klar over, hvad kommunen forventer af ham
  • Vilkår skal give mening for landmanden, så er det lettere at huske dem
  • Vilkår skal være kontrollerbare, hvilket kommunen selv har en stor interesse i
  • Målbare vilkår er lettest at kontrollere

Rådgiverne er enige med kommunerne i deres tilgang til vilkår og deres kontrollerbarhed, men har en anden opfattelse end kommunen, når det gælder den generelle praksis, hvilket bl.a. kan skyldes forskelligheder hos sagsbehandlerne. Som de fleste rådgivere udtalte – ”den kommune vi snakker om i dette projekt, er ikke den, vi har problemer med”. Rådgiverne havde opsummeret disse holdninger til vilkår: 

  • Kernevilkår (dem der har betydning for den daglige produktion) skal være tydelige for landmanden
  • Vi går efter, at kommunen redegør for kontrol af vilkår
  • Den kommune vi taler om her, udarbejder fyldestgørende godkendelser på ca. 30 sider, men vi har andre, hvor antal sider er 80-90
  • Visse sagsbehandlere tænker kun her og nu, og ikke 8-10 år ud i fremtiden
  • Vi ser industrigodkendelser på 13-17 sider. Det ser vi aldrig ved landbrug
  • Kommunen har fokus på vilkår og er god til at give dem mening

Kommunernes og rådgivernes arbejdsbyrde efter indførelse af husdyrgodkendelsesloven
En af kommunerne udtaler, at arbejdsbyrden nu er mindre end i starten med den nye husdyrgodkendelseslov. Iflg. dem var lovgivningen dårlig i starten, men det er blevet væsentligt bedre. ”Derfor er vi ude over enkeltsagsbehandlerens individuelle subjektive opfattelse, og afgørelserne er blevet mere ensrettet,” lyder det. Samme kommune retter også kritik af Miljøstyrelsen i deres udarbejdelse af lovgivningen: ”Der var for meget i starten, der krævede nogle subjektive redegørelser, hvilket medførte en del klagesager. Der skal være respekt om vores job, og dårlig lovgivning og dermed mange klagesager får vores borgere til at føle, at vi jo bare passer vores job, og sådan skal man ikke opfatte sagsbehandlere. Vi lægger stor værdi i at levere kompetent sagsbehandling”. 

”Vi har godt flow i sagerne i dag,” nævner en af kommunerne og oplyser, at sagsbehandlingstiden fra visitation til godkendelse er på 110 dage plus høring for en § 12. ”Men nabokommuner kan være en tidsrøver, når de skal tage stilling til landbrugsarealer, der ligger inden for deres kommunegrænse,” lyder det. Opsummeret udtaler en af kommunerne følgende om arbejdsbyrden: 

  • Der skal ikke en politisk beslutning til i dag for at lave en godkendelse, hvilket har afkortet sagsbehandlingstiden væsentligt
  • Vi laver altid intern høring, når vi modtager en ny sag, så alle er bekendt med projektet
  • Vi har en projekttavle, hvor alle milepæle fremgår, og ligeledes hvem der er ansvarlig i de enkelte opgaver
  • Kommunernes Landsforening sætter 100 timer til en §12 godkendelse – vi ligger pænt under. Landmanden betaler 80 pct. af brugerbetalingssatsen, så vi er ikke dyre med en miljøgodkendelse

Generelt synes kommunerne, at store miljøgodkendelser, hvilket vil sige dem der før 2007, skulle have et regionplanstillæg, en VVM-redegørelse og en miljøgodkendelse, er væsentligt hurtigere i dag. Men de små sager tager væsentligt længere tid, fordi de er omfattet af samme krav som de store. Er der for mange projektændringer, eller mangler i ansøgningen, tager det jo også tid i dag, og derfor bør landmanden være særligt opmærksom på, at projektet er tænkt godt igennem. ”Men generelt er tidsforbruget fra vores side ikke øget, selvom vi ikke kan nøjes med screeninger som tidligere,” lyder det. En kommune fremlagde sine tal for sagsbehandlings- og kontroltider: 

En § 11 – 86 timer

En § 12 – 113 timer

En § 16 – 21 timer

Små tilsyn (ikke miljøgodkendte) – 5-8 timer

Store tilsyn 10-14 timer

Fornuftigt tidsforbrug der er svært at sætte en finger på. 

Fra rådgiverens side er arbejdsbyrden markant mindre på de store (over 250 DE) sager. Det virker mere overskueligt, og anmeldeordningen har gjort meget i forhold til tidsforbrug på sager, der er af underordnet miljømæssig betydning. Der bruges dog flere timer på kvæg, idet mange førhen søgte til under 250 DE, og det vurderes, at arbejdsbyrden er steget med ca. 50 pct. Der mangler dog ved nogle kommuner den pragmatiske tilgang til miljøproblematikken, hvilket dog ikke er rettet mod den kommune, som deltager i projektet. ”Nogle kommuner er fantastiske problemløsere i forhold til sociale problemer, men gælder det bagateller i landbrugssager, kan man slet ikke få ”løsningsbrillerne” på, man går simpelthen for meget i detaljer og ser slet ikke, at visse opgaver kan være af underordnet betydning, og dermed ikke behøver fuld regulering,” lyder det. 

Konklusion
Målet med miljøgodkendelsesordningen, jævnfør den politiske aftale, synes ikke helt at være opfyldt på kvægsiden. Den administrative udgift for ansøgere er ikke faldet i forhold til den rådgivningsmæssige del, og meget tyder på, at det samme er tilfældet for sagsbehandlingsdelen. På sagsbehandlingssiden er der dog sket en væsentligt reduktion i den samlede tidsplan, og det er et fokusområde for kommunerne, at den skal bringes yderligere ned. Men det kræver også, at der fra landmandens side er opmærksomhed på, at projekterne skal være godt gennemtænkte og forventningsafstemt med kommunen før ansøgningen udarbejdes.  

Med hensyn til udviklingsplaner må man tolke kommunerne således, at de er åbne for at se på idéer og udvikling. De er dog begrænset af lovgivningen, som den er i dag, men det vil være en god idé at inddrage kommunen i planerne for ejendommen. 


En kommunes tidsplanskema for sagsbehandlingen

En af de besøgte kommuner har udarbejdet en tidsplan for godkendelser efter husdyrlovens §§ 11 og 12. For landmanden kan planen være et godt værktøj til at gøre sine forberedelser. Eksempelvis er en ”forscreening” af en ansøgning, - det første indtryk af hvor godt projektet er gennemarbejdet, og jo færre ”nye versioner”, der er af ansøgningen, jo hurtigere er godkendelsen igennem. Lav din egen projektplan og tænk detaljer igennem, det sparer tid og penge. 

Tak til deltagerne
Der skal rettes en stor tak til de deltagende kommuner for en imødekommende, motiverende og engagerende tilgang til dette projekt. Forventningerne til projektet om, at kommunen er en vigtig medspiller, med værdifuld erfaring i udviklingen af en bedrift, har de deltagende kommuner fuldt ud levet op til. 

Også en stor tak til de deltagende rådgivere. Det var interessant at få deres vinkler med i projektet. Deres strategi for miljøansøgninger er præget af, at de ønsker et godt samarbejde med deres kommuner. Som en rådgiver nævnte, er der lavet en hvidbog eller en handlingsplan sammen med nogle kommuner, hvilket kun kan opfattes som udtryk for respektfuldt samarbejde. Alle kender jo deres roller, og det skal der være respekt om, hvis der skal opnås gode resultater for vores medlemmer.  

 

Sidst bekræftet: 15-12-2014 Oprettet: 15-12-2014 Revideret: 15-12-2014

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Morten Lindgaard Jensen

Anlæg & Miljø, Anlæg & Produktionsstyring


Af samme forfatter

Melasse kan på sigt erstatte svovlsyre til ammoniakreduktion i kvægstalde
Resultatet af et nyt dansk forsøg tyder på, at melasse kan bruges til forsuring i stedet for svovlsyre. Der ses en ammoniak...
25.01.19
SEGES opsamler metan i mulehøjde
Forsøg skal reducere metan-udledningen fra kvægstalde med opsamling af koens udåndingsluft.
30.11.18
Succes med behandling af digital dermatitis
En række punkter er fælles for besætninger, der har succes med at håndtere digital dermatitis. Få dem her og gør dem succes...
02.11.18
Opbevar ensilagen rigtigt – du kan risikere træk i støtten
Vær især opmærksom på, at det kan koste træk i støtten, hvis der ligger majs på randbelægningen.
10.09.18
Er kostaldens vandforsyning tilstrækkelig?
Kostaldens vandforsyning skal kunne levere mindst 20 liter pr. minut for at imødegå både køernes drikkevandsbehov og vand t...
07.09.18