Komposteringsstalde har et stort potentiale vedrørende kokomfort og velfærd. Det viser erfaringer fra mælkeproducent Mads Helms’ komposteringsstalden. Dog skal celletallet holdes i skak, og komposteringsmåtten holdes tør for at sikre yversundheden.
Komposteringsstalden er i årene 2012 til 2014 afprøvet og evalueret under danske forhold.
Komposteringsstalden ligner en dybstrøelsesstald med gennemgående foderbord og fast gulv på ædepladsen. Men halmen er skiftet ud med fx træflis, der lægges ind i større mængder fra starten.
Under daglig tilførsel af gødning og ajle samt en til to daglige bearbejdninger af måtten, komposteres strøelsesmåtten - dette forårsager varmeudvikling og dermed fordampning af noget af den tilførte væske.
Samtidig indarbejdes gødningen i måtten og sikrer dermed en tør overflade i køernes liggeareal.
Iltning og udtørring er desuden forsøgt optimeret med indblæsning af luft nedefra. Der er omkring 10 m2 hvileareal og 3,5 m2 ædeplads med fast gulv pr. ko.
Til vurdering af komposteringsstaldens effekt blev den eksisterende sengestald anvendt.
Førstekalvskøer blev holdt ude af undersøgelsen, mens de øvrige køer blev fordelt tilfældigt i henholdsvis komposteringsstalden og sengestalden.
Sengestalden er indrettet med fast gulv i gangarealerne, sand i sengene og et samlet areal på 7 m2 pr. ko.
Alle køer malkes i den samme malkestald der ligger i forbindelse med sengestalden.
Køer fra komposteringsstalden passerer derfor igennem sengestalden til og fra malkning.
Der fodres med den samme TMR-blanding i begge stalde og skraberne kører hver anden time på de faste gulv i begge stalde.
Sammenligninger viste, at køerne i komposteringsstalden havde ca. 70.000 celler/ml højere celletal end køerne i sengestalden.
I sommerperioderne, hvor alle køerne var på græs i dagtimerne, var der ingen betydelig forskel mellem de to hold.
Udviklingen i celletal for køer >90 dage efter kælvning er vist i figur 1.
Forskellen i celletal mellem køer på kompost og i sengestald kunne også ses hos køer 1 til 90 dage
En opgørelse over tilfælde af yverbehandlinger i vinterperioden 2012/2013 viste ingen forskel på kompostholdet og kontrolholdet.
Der var dog enkelte tilfælde af Klebsiella mastitis i kompostholdet. Klebsiella yverbetændelser opstår typisk, når der er fugtigt organisk materiale i liggearealet.
Bortset fra disse Klebsiella var der ingen forskel i bakteriemønstret mellem kompost- og kontrolholdet.
I begge hold fandtes hovedsageligt CNS (coagulase negative stafylokokker) og S. uberis ved dyrkning fra kliniske yverbetændelser. Der var desuden lige mange 3-pattede køer i begge hold.
I vinterperioden 2012/2013 og 2013/2014 blev mælkeprøver med PCR ved goldning undersøgt (prøver taget ≥200 dage efter kælvning) fra køer med ct-værdi > 2 ved sidste ydelseskontrol.
Der var udtaget 38 prøver fra køer på kompost og 27 prøver fra køer i sengestalden. Der var ingen statistisk forskel i fundne bakterier i de to hold.
I begge hold fandtes hovedsageligt enterokokker og CNS, og ca. 50 % var positive for S. uberis, E. coli og C.bovis.
Det er ikke erfaringen fra andre lande, at komposteringsstalden er forbundet med et højere celletal hos køerne.
Vores modstridende resultat kan skyldes en for lav tørstofprocent i kompostmåtten.
Det anses for optimalt med et tørstofindhold på mellem 40 og 60 %, hvilket ikke på noget tidspunkt var tilfældet i den undersøgte komposteringsstald.
Et højere indhold af tørstof kræver tilførsel af mere tørt materiale og giver dermed øgede udgifter til strøelse.
Endvidere blev komposteringsstalden i dette tilfælde sammenlignet med en sengestald med sand, et system, som har en kendt positiv effekt på yversundhed og celletal.
Niveauet af celletal hos køerne ved introduktion til komposteringsstalden kan også have indflydelse på køernes reaktion på det organiske materiale.
I Danmark har vi generelt lavere celletal, end det var tilfældet for de udenlandske besætninger, der skiftede til komposteringsstaldsystemet.
Tankcelletallet steg til over 200.000 celler/ml da komposteringsstalden blev taget i brug.
Vi kunne ikke se en effekt på kimtal, termokim og anaerobe bakterier.
Undersøgelse af mælkefiltre viste, at der i starten kun var Klebsiella i kompostholdet – senere forekom det i begge hold.
Det vil sige, at der er en større udbredelse af Klebsiella i besætningen.
Senest ved goldning kommer førstekalvskøer på kompost, hvor Klebsiella formodes at være mere udbredt end i sengestalden.
Alle køer blev i vinterperioden 2012/2013 scoret hver måned for hygiejne, haseafslidninger, halthed og digital dermatitis.
Forekomsten af haseafslidninger og mindre læsioner var 40-60% i sengestalden og 3-8% i komposterings-stalden.
Hævelser og større læsioner var nærmest ikke forekommende i besætningen.
Køerne i sengestalden havde højere risiko for at være halte sammenlignet med køerne i komposteringsstalden (odds ratio ca. 2 i alle måneder).
Det samme gjaldt risikoen for at have digital dermatitis (odds ratio 2,4).
I begge studieperioder gjorde det sig gældende, at køerne på kompost havde renere klove end køerne i sengestalden.
Dog havde køerne på kompost mere beskidte ben og yvere end køerne i sengestalden.
De rene og tørre klove kan være årsag til den positive effekt på forekomsten af digital dermatitis.
Denne effekt kunne dog ikke genfindes i vinterperioden 2013/2014, hvor holdopdelingen var ændret.
Digital dermatitis er en smitsom hudrelateret klovlidelse, og køerne gik sammen i 2013/2014 i både goldperioden og nykælverperioden.
Derfor må det formodes, at køerne har smittet hinanden, så den positive komposteffekt blev sløret.
Et intensivt studie af digital dermatitis i foråret 2014 viste, at nyinfektionsraten for akutte stadier af digital dermatitis var lidt lavere hos køer i kompostholdet.
Det var ikke muligt at påvise en generel ydelsesstigning, selvom det var forventet med den forbedrede velfærd i komposteringsstalde.
I studieperioden 2013/2014 havde køer i komposteringsstalden dog en højere ydelse efter dag 90 i laktationen (efter peak-ydelsen) sammenlignet med køer i sengestalden.
Indtil dag 90 gik køerne sammen på kompost, hvorfor der ikke sås nogen forskel i ydelse.
Grunden til, at der ikke kunne påvises en ydelsesstigning i studieperioden 2012/2013 kan skyldes den relativt korte periode (december-april), og som samtidig var en periode med indkøring af nyt staldsystem og holdopdeling.
Dalgaard, I., 2013. ”Skovbund, vandslanger og velfærd til malkekøer”, ”Kunsten af styre en komposteringsmåtte” og ”De første resultater” i Kvæg Special 1 – 2013. p. 22-28.
Se KU’s side om projektet (søg på komposteringsstald)
Emneord