Kvæg

Malkningsfrekvens og hentekøer i systemer med AMS

Seks besætninger har i tre måneder registreret hvilke køer, der hentes, på hvilke tidspunkter på dagen. Registreringen afslører forskellige rutiner for opstart af køer i AMS.

Analyse

26. november 2013

I vores undersøgelse, har vi haft fokus på rutiner og procedurer for hentning af køer til malkning. Formålet er nemlig at undersøge, hvordan opstart af ny laktation forløber. Ved at koble informationerne om hentekøerne sammen med data fra malkerobotterne, kan vi se, at der er stor forskel på hvor lang tid, der bruges på at tilvænne førstekalvskøerne til robotten.

Resultaterne peger også på, at der i mange besætninger kan spares tid ved at ændre eksisterende rutiner for udpegning og hentning af køer til malkning.

Hvad er anbefalingerne – og hvordan ser det reelt ud?

Ifølge anbefalingerne for malkning af køer i AMS skal køerne malkes

  • Mindst 2 gange dagligt fra kælvning til dag 3 efter kælvning
  • Mindst 3 gange dagligt fra dag 4 frem til topydelse


Figur 1 viser to diagrammer for den gennemsnitlige malkningsfrekvens hos førstekalvskøer og ældre køer af hhv. Holstein og Jersey race. Diagrammerne er lavet på basis af data fra malkerobotterne i ca. 60 danske besætninger. Robotterne er af fabrikaterne Lely eller DeLaval. Som det fremgår, er der ikke væsentlig forskel på malkningsfrekvensen i besætninger med fri og styret ko-trafik.

Og malkningsfrekvensen hos førstekalvskøer ligger under 3 i de første laktationsmåneder. Dermed lever frekvensen ikke op til de anbefalingerne.
I besætninger med Holstein køer er malkningsfrekvensen hos ældre køer også for lav i den tidlige laktation. Derved kan man ikke sikre en god startydelse eller en høj laktationsydelse.

Undersøgelsens data

Besætning Robotfabrikat Ko-trafik Årsko/robot
1 DeLaval Delvis- styret 69
2 DeLaval Delvis-styret 65
3 DeLaval Fri 66
4 Lely Fri 54
5 Lely Fri 66
6 Lely Fri 71

Undersøgelsen er baseret på data fra malkerobotter i 6 besætninger

I hver besætning er der hentet information om tidspunkt for malkninger i perioden marts til juni 2013. I samme periode er alle køerne registreret med dato og klokkeslæt for hentning. Derefter er er data koblet sammen, så køerne kan opdeles efter laktationsnummer og laktationsstadie.

Databehandling

Figur 3 (se længere nede) viser for de 6 besætninger, andelen af hentede køer ud af antallet af malkede køer opgjort pr. laktationsnummer og laktationsdag. Hvert punkt på kurverne er et gennemsnit af mindst 10 registreringer, bortset fra de første 6 laktationsdage, hvor der kan være færre registreringer.

På samme måde er der for hver besætning lavet laktationskurver over kraftfodertildeling og mælkeydelse. Desuden er der lavet en oversigt over forskellige nøgletal, der karakteriserer arbejdet med hentning af køer i forbindelse med opstart og afslutning af laktation. Informationerne er samlet i en besætningsspecifik Henteko-rapport til hver af de 6 besætninger i undersøgelsen.

I Henteko-rapporterne er der på basis af data udpeget muligheder for øget produktion og/eller reduceret arbejdsbehov gennem justering indenfor områderne: grundfodertildeling, kraftfodertildeling, kriterier for malkning, ko-trafik, rutiner og procedurer knyttet træning af førstekalvskøer og til udpegning af køer som hentes til malkning.

Resultater af undersøgelsen

  • Effektiv træning af førstekalvskøer kan spare tid

    Alle besætningerne havde en højere forekomst af hentekøer blandt førstekalvskøer i tidlige laktation sammenlignet med ældre køer.

    Det afspejler behovet for at træne førstekalvskøerne til at besøge malkerobotten.

    Ingen af de 6 praktiserede nogen form for tilvænning af kvier til køernes staldafsnit, malkerobotten eller kraftfodertildeling i automat forud for kælvning.

    Alligevel var der stor forskel på hvor langt hen i laktationen, der var forhøjet forekomst af hentekøer blandt førstekalvskøerne.

    ”Træningsperioden” er defineret som den tid, der går, fra førstekalvskøerne kælver til, at mindre end 5% af malkningerne på førstekalvskøer er udført på hentede køer.

    I de 6 besætninger varierede træningsperioden fra ca. 20 til ca. 100 dage.

    Træning skal sikre malkning 3 gange om dagen med henblik på at stimulere topydelsen og derigennem laktationsydelsen.

    Derfor har træning efter, at topydelsen er nået, kun en kortvarig og begrænset effekt.

    Figur 2 viser, at træningsperioden i besætning 1, 4, 5 og 6 afsluttes 0-30 dage efter, at førstekalvskøerne malkes 3 gange dagligt i gennemsnit. Og at den afsluttes, inden køerne når deres topydelse.

    I besætning 2 og 3 opnår førstekalvskøerne aldrig en gennemsnitlig malkningsfrekvens på 3 eller derover.

    Dette er til trods for, at træningsperioden tydeligvis er længere end i de øvrige besætninger og først slutter 20-30 dage efter, at køerne har nået deres topydelse.

    Den tid, der bruges på at træne de køer, der har passeret deres topydelse, kunne skabe mere værdi et andet sted.

    I besætning 2 var der mulighed for at introducere en mere effektiv træning af førstekalvskøerne i den tidlige laktation.

    Omvendt kunne der i besætning 3 skabes en hurtigere tilvænning af førstekalvskøer ved at justere malkningskriterierne. Herved blev det lettere for førstekalvskøerne at få adgang til robotten.

    Topydelsen i besætning 2 og 4 nås, når førstekalvskøerne er omkring 90 hhv. 150 dage efter kælvning.

    Det er forholdsvis sent sammenlignet med de øvrige besætninger i undersøgelsen. Her opnår førstekalvskøerne deres topydelse 60-70 dage efter kælvning.

    Den meget sene topydelse i besætning 4 tyder på et behov for bedre foderforsyning til førstekalvskøer i de første laktationsmåneder.

  • Andelen af malkninger på hentede ældre køer er vist i figur 3.

    om det fremgår, varierer andelen af malkninger på hentede køer omkring laktationsdag 300 fra 3 til op omkring 45%

    De fleste forsøg og undersøgelser peger indtil videre på, at det primært er sult og/eller belønning i form af foder, der gør, at køerne besøger malkerobotten.

    Set i det lys, kan en meget lav frekvens (<5%) af hentekøer blandt senlakterende ældre køer opfattes som:
    • Senlakterende køer fortsat er højtydende
    • Energikoncentrationen i grundfoderet er forholdsvis lav
    • Der er lav belægningsgrad og nem adgang til robotten

     Omvendt vil en høj frekvens af hentekøer (>20%) blandt senlakterende ældre køer køer være et udtryk for de modsatte forhold

     

    På basis af de indhentede oplysninger ser det ud til, at en velfungerende AMS-besætning kan forvente at skulle hente 10-15% af de senlakterende ældre køer.

    Figur 3 viser også, at tidspunktet for hvornår i laktation, andelen af ældre køer, som skal hentes til malkning, begynder at stige, er meget forskelligt.

    I to besætninger sker det allerede ca. 150 dage efter kælvning; i en tredje sker det 180 dage efter kælvning; og i to andre er der efter 300 dage ikke set en stigning.

    Vurderet ud fra tidsforbruget forbundet med at hente køer til malkning er det en fordel, at stigningen sker så sent som muligt.

    Men en svag stigning over en periode må forventes; det afspejler en biologisk aftagende motivation for robotbesøg.

    Man skal dog være opmærksom på ”pludselige” ændringer i malkningsfrekvensen.

    Undersøgelsen viste to tydelige eksempler, at stigningen i andelen af ældre køer, der skulle hentes til malkning, var sammenfaldende med tidspunktet for ændring af malkningsindstillinger.

    Det indikerer, at køernes rytme for at gå til malkning bliver brudt, når der introduceres skrappere krav for at få malketilladelse.

    I disse besætninger er det egentlig indstillingen af robotten, der skaber behov for at hente køer, og det er en uønsket situation.

Emneord

Vil du vide mere?