Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 19-04-2018

  

Oprettet: 21-04-2016

Vi sætter aftryk på Lov om hold af malkekvæg

SEGES Kvæg og Landbrug & Fødevarer, Kvæg har siden Lov om hold af malkekvæg blev vedtaget tilbage i 2010, arbejdet på at få den tilpasset maksimalt til virkeligheden.


Det er nu afklaret, at man kan opstalde kvier over 300 kg i kostalde, eller køer i kviestalde, så længe staldene lever op til Danske Anbefalinger fra 2001.

Ikke alt politisk arbejde giver et resultat. Men noget gør. Herunder ses nogle af de fortolkninger i Lov om hold af malkekvæg, vi har fået igennem i løbet af de seneste års politiske arbejde:

Kvier må komme i kostalde

For at sikre den fleksibilitet, der er nødvendig på et kvægbrug, har det ligget os meget på sinde, at man, inden for lovens rammer, skulle have mulighed for at anvende bygninger til andre dyretyper, end det de oprindeligt er bygget til. Og det er nu afklaret, at man kan opstalde kvier over 300 kg i kostalde, eller køer i kviestalde, så længe staldene lever op til Danske Anbefalinger fra 2001.

Modtagerafsnit til slagtekalve modereret

Det er præciseret, at modtagelse af slagtekalve ikke nødvendigvis skal foregå i en separat bygning eller i et staldafsnit adskilt fra det øvrige produktionsanlæg med en mur. Inventar eller lignende er tilstrækkeligt til at adskille modtagerafsnit til slagtekalve fra resten af en eksisterende stald.

Særskilte opsamlingspladser

Ifølge loven skal der være en særskilt opsamlingsplads i malkestalden, hvor køerne kan opholde sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. ko for store racer og 1,35 m2 for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt.

For at flest mulige bedrifter kan efterleve dette krav med færrest mulige ekstraomkostninger, har vi arbejdet for, at det skulle være muligt at etablere opsamlingspladsen mellem foderbord og sengebåse og imellem sengebåse. Dette er nu muligt.

Ingen fratrækning for stolper mv.

Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

Vi har fået præciseret, at da der er tale om et totalareal, skal der ikke fratrækkes areal for stolper, vandkar eller lignende ved udregning af areal pr. malkeko.

Kobørster med mening

I lovens oprindelige tekst lyder det, at alle køer skal have adgang til en kobørste. Det er nu blevet præciseret, at kravet om roterende kobørster kun gælder i produktionsafsnit. Her skal der etableres mindst én roterende kobørste pr. 50 dyr. Derimod er der ikke krav om kobørste i dele af stalden, hvor dyrene kun opholder sig i kortere tid. Enkeltkælvningsbokse og sygebokse er således undtaget. Der har hersket tvivl om krav til børster i ungdyrafsnit. Fødevarestyrelsen har nu præciseret, at ungdyr også skal have adgang til en børste, men at det ikke behøver at være en roterende kobørste, men godt kan være en kost skruet fast på væggen.

Fleksibel kælvningsafdeling

Det er nu afklaret, at det er inden for lovens rammer at indrette ét stort, fælles forberedelsesareal, hvis der er mulighed for hurtigt at etablere det antal enkeltkælvningsbokse, som loven kræver, inden for fællesarealets rammer. Det er naturligvis en betingelse, at såvel enkeltkælvningsboksen som det fælles forberedelsesareal lever op til arealkravene i bekendtgørelsen. En enkeltkælvningsboks skal være minimum 10 m2 for lille race og 12 m2 for store, og et fælles forberedelsesareal skal minimum være 6,8 m2 pr. ko for lille race og 8,0 m2 pr. ko for stor race.

Har du spørgsmål til loven, kan du kontakte specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg T8740 2244, vfn@seges.dk eller din bygnings­rådgiver. 

 

Krav 1. juli 2016

  • Alle køer skal have adgang til roterende kobørster – en børste pr. 50 køer.
  • Maks. seks køer pr. drikkekop. Køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl, derfor skal vandkopperne have vandspejl for at opfylde kravet.
  • En ædeplads pr. ko til nykælvere. Dette gælder i 12 dage efter kælvning, eller indtil koens fysiologiske balance er reetableret. (AMS-besætninger skal dog først opfylde dette i 2029).
  • En ædeplads skal være 65 cm for jersey og 70 cm for store racer.
  • Kloveftersyn – mindst to årlige for køer og efter behov for ungdyr. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
  • Ledig sygeplads til ungdyr skal altid forefindes.
  • Der skal være mulighed for maskinmalkning i syge og kælvningsbokse.
  • Beredskabsplan ved strømsvigt.
  • Ungdyr i grupper skal kunne udføre hudpleje med børste.
  • Behandlingsfaciliteter skal forefindes. En behandlingsfacilitet, fx et mekanisk spil, der kan sættes på fanggitteret eller i sengebåsen, opfylder kravet.
  • Gulve skal være skridsikre og gødning skal fjernes.
  • Mindst en sygeplads med blødt og tørt underlag for hver 100 køer.
  • Underlag i kælvningsboks skal være blødt og tørt.
  • Kvier i fuldspaltebokse skal på græs, indtil fuldspaltebokse udfases i 2024. Gælder for stalde taget i brug før 01.07.2010. Bemærk, at dette gælder såvel kvier til mælkeproduktion som krydsningskvier til kødproduktion.

Krav 1. juli 2024

  • Der er krav til maks. antal køer pr. ædeplads.
  • Der skal være en sygeboks pr. 100 køer.
  • Krav om en eftergivelig overfladebelægning på egentlige opsamlingspladser.
  • Ko og kalv skal gå sammen i min. 12 timer efter kælvning.
  • Der skal være fire kælvningspladser pr. 100 køer, heraf to i form af kælvningsbokse, øvrige til kælvningsforberedelse. Kælvningsbokse er 12/10 m2. Fælles kælvningsforberedelse kræver 8/6,8 m2 pr. ko – heraf mindst 4/3,4 m2 hvileareal.
  • Plant gulv bag foderbord.
  • Maks. ti køer pr. meter drikkekar.
  • Arealkrav ved fællesboks til ungdyr med strøelse over det hele og ustrøet ædeplads.
  • Liggearealet i bokse til ungdyr med ustrøet ædeplads.
  • Foder til ungdyrene min. en gang dagligt.
  • Bredden af ædeplads til ungdyr.
  • Ved afgræsning: Drivgange og skygge.
  • Modtagerafsnit til slagtekalve.
  • Fuldspalter må ikke anvendes til ungdyr. For uddybninger og nærmere detaljer, se:

www.lovomholdafmalkekvaeg.dk 

 

 

Læs mere her:
www.lovomholdafmalkekvaeg.dk

Læs også:
Få styr på Lov om hold af malkekvæg før 1. juli

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 8 – 2016

  

 

Sidst bekræftet: 05-04-2017 Oprettet: 21-04-2016 Revideret: 21-04-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19
Stil spørgsmål til kvægformanden og -direktøren
Kom til dialogmøde med Christian Lund og Ida Storm.
13.12.19
Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, forekomst, smi...
06.12.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Ukrainsk begejstring over erfagruppe
Fem sjællandske mælkeproducenter samler deres ukrainske medarbejdere i en erfagruppe, der giver dem både netværk, glæde og ...
29.11.19