Hvad er forskellen på nedre og øvre brændværdi

Brændsler består af tre dele

• Organisk stof
• Vand
• Aske

Der kan udvindes energi af det organiske stof ved forbrænding. Der skal bruges energi til at varme vandet op (kan genvindes ved kondensering), og asken giver ingen energi.

Nedre og øvre brændværdi

Man skelner imellem den øvre og nedre brændværdi, henholdsvis Hø og Hn.

Den øvre brændværdi (Hø) angiver brændslets samlede energiindhold. Under forbrændingen dannes vanddamp ud fra brændslets brintindhold og ud fra brændslets naturlige vandindhold. Da denne vanddamps kondenseringsenergi normalt ikke kan anvendes i energianlægget, den udsendes gennem skorstenen som tab, har man vedtaget at se bort fra den energimængde, vanddampen repræsenterer. Man kommer derfor til begrebet den nedre brændværdi Hn.

Hø = Hn + (den dannede vanddamps kondenseringsvarme)

Kondenseringsvarmen er den energimængde, der frigøres, når vanddampen fortættes, (går fra damp til væske, eksempelvis dug på et glas).

Efter naturgassens indførsel er det blevet aktuelt med de såkaldte kondenserende kedler. Disse anlæg udnytter netop en stor del af kondenseringsenergien ved at køle røggassen ned til 30-40 oC. Herved opstår begrebet, at virkningsgraden bliver over 100 %. Da energien, som tidligere nævnt, er konstant i et lukket system, er det ikke muligt at opnå virkningsgrader over 100 %. Det er da også kun fordi, man anvender den nedre brændværdi som reference i stedet for den øvre brændværdi, at virkningsgraden bliver over 100 %.