Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 06-10-2018

Biogas 

Oprettet: 11-12-2002
Revideret: 08-01-2013

Driftsøkonomien i biogasproduktion

Gårdbiogasanlæg

Driftsøkonomien i gårdbiogasanlæg er dårlig kendt, selv om der i dag (oktober 2011) findes ca. 60 gårdbiogasanlæg i drift i Danmark. Der finder ingen uafhængig opsamling og bearbejdning af økonomidata sted, idet det ikke har været muligt at opnå en aftale med et repræsentativt udsnit af anlægsejerne.

Biogasfællesanlæg

De seneste ca. 15 år har Kurt Hjort-Gregersen fra Agrotech indsamlet og bearbejdet driftsøkonomidata fra biogasfællesanlæggene. Resultaterne bliver årligt publiceret fra instituttet. Derfor er driftsøkonomien relativt veldokumenteret og ud fra økonomiberegningerne, har man kunnet drage nyttige konklusioner om den mest optimale drift af biogasfællesanlæg, og biogasanlæggene har kunnet tage ved lære af hinanden.

De fleste biogasfællesanlæg har i dag en tilfredsstillende drift og en acceptabel økonomi.

For nye biogasanlæg, som skal opføres er der nye udfordringer i at få økonomien til at hænge fornuftigt sammen, fordi adgangen til "godt" organisk affald  er vanskeliggjort af øget konkurrence. Det betyder dels et lavere gasudbytte og dels en lavere indtjening ved modtagegebyr for affald.

I budgetterne for nye biogasanlæg forsøger man at tage højde for dette, f.eks. ved at optimere indtjeningen med energiafgrøder, behandlingsgebyr for gylle mv.

Hvad får landmændene ud af at være tilsluttet et biogasfællesanlæg?

De fleste anlæg er etableret på initiativ af en kreds af landmænd som andelsselskaber med begrænset ansvar. Ejerkredsens økonomiske risiko er derfor meget begrænset. Til gengæld udbetales der ikke direkte overskud fra selskabet. Landmændene har først og fremmest været interesseret i de indirekte økonomiske fordele, som deltagelsen i biogasanlægget medfører.

De økonomiske fordele, som er forbundet med bl.a. optimering af lagring og transport, er i nogle tilfælde beregnet til 5-10 kr. pr. ton behandlet gylle.

Kommunegaranti

Finansieringen af biogasanlæggene er en udfordring, da der er mange regler og love som i større eller mindre grad sætter nogle begrænsninger. På nuværende tidspunkt er det muligt at søge tilskud under landdistriktsprogrammet. Derudover har det været nævnt i Grøn Vækst, at det skulle være muligt at finansierer 60 pct. af investeringen via en kommunekredit. Det viser sig dog at være en udforing og ikke helt i tråd med til EU’s statsgarantiregler.

Hvad er biogassen værd?

Biogas, som man sælger til et kraftvarmeværk har en betydelig højere værdi end en tilsvarende mængde naturgas. Det skyldes, at kraftvarmeværket slipper for visse afgifter, og at de kan opnå tilskud til produktion af el, når de anvender biogas. Kraftvarmeværkerne er interesserede i at købe biogas, hvis prisen kan konkurrere med naturgasprisen. Derfor er det alt afgørende for udbygningen af biogasanlæggene, at man kan producere biogassen til en konkurrencedygtig pris i forhold den pris, der gives for naturgas. Eller sagt på en anden måde, hvilken pris skal biogasanlæggene kunne producere biogas til, for at kunne sælge den videre til varmeværkerne. Man kan læse meget mere om principperne for prisfastsættelse af biogas i forhold til naturgas til kraftvarmeværker i artiklen Værdien af biogas i kraftvarmeværkerne, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.  

Brug af energiafgrøder

Gasproduktionen kan ”boostes” ved at anvende energiafgrøder, hvis ikke det er muligt at skaffe velegnet organisk affald.  I Tyskland er det f.eks. meget almindeligt at anvende majsensilage til formålet. Imidlertid er der en usikker driftsøkonomi ved anvendelse af energiafgrøder til biogasproduktion i Danmark, og energiafgrøder anvendes kun i meget begrænset omfang. Bl.a. har Thorsø Biogas gode erfaringer med at anvende majsensilage i biogasanlægget om vinteren.

I 2010 anslås det i artiklen Arealer med energiafgrøder i Danmark, at der dyrkes 9.000-10.000 hektar med energimajs i Sønderjylland, men disse majs sælges i Tyskland.  

Elmarkedet i Norden og Tyskland

Udviklingen i el marked i Norden og Nordtyskland, og efterspørgslen efter elektricitet. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

Leveringskontrakt til biogasselskaber

Kontrakt vedrørende levering af råvarer til biogasselskaber. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

Vurdering af nødvendig gaspris ved biogasproduktion

De foretagne beregninger viser, at der ikke kan opnås et økonomisk afkast af konventionelle biogasanlæg før gasprisen er på 5,5-6,0 kr. m3 metan, eller en elpris svarende til ca. 1,35 kr. kWh. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

Anlægstilskud til biogasanlæg

Regeringen har bevilget 245 mio. kr. til etablering og udvidelse af biogasanlæg som en del af energiforliget. Anlægstilskuddet er hævet fra 20 til 30 pct. Ansøgningsfristen er den 15. august 2012. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

Nye Vækstlån, vækstkautioner og ”grønne” lån

Regeringen har indgået en ny kreditpakke, som styrker især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Kreditpakken har en finansieringsramme på over 12 mia. kr. over de næste tre år. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

Halm- og biomassepelletering

Mobil halmpelletering er udbredt i Tyskland. På den netop afholdte Agri Technica messe i Hannover var der flere firmaer, som præsenterede forskellige pillepressere.

PCM – Green Energy og Øko-Therm havde blandt andet en præsentation af en mobil pelleteringsmaskine - MPA 1000. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

 

Forretningsmuligheder for primærproducenter ved levering af biomasser til bioraffineringsanlæg

Bioteknologiindustrien er allerede i fuld gang med at finde nye ressourcer. Produkter, der produceres ud fra olie som f.eks. benzin, kemikalier og plastik, vil fremover blive fremstillet ud fra planter som f.eks. halm og flere forskellige græstyper. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

Besøg hos CombigaS ApS biogasanlægsleverandør og Landia A/S pumper

Besøget hos ComBigaS ApS og Landia A/S pumper havde til formål at se, hvordan man kan løse problemer med iblanding af eksempelvis dybstrøelse i gylle. Læs artiklen, som er skrevet af Karen Jørgensen fra SEGES.

Sidst bekræftet: 23-10-2014 Oprettet: 11-12-2002 Revideret: 08-01-2013

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Torkild Søndergaard Birkmose

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Fristen for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affald er udsat til 15. oktober i Midt- og Vestjylland
Nedbørsmængden i Midt- og Vestjylland blev frem til uge 38 så høj, at fristen for udbringning af flydende husdyrgødning og ...
09.10.18
13.12.2018: Planteernæring med fokus på det praktiske
Du kan stadig nå at tilmelde dig kursus om planteernæring med fokus på det praktiske.
25.09.18
16.11.2018: Diagnosticering af mangelsygdomme hos planter
Du kan stadig nå at tilmelde dig kurset for diagnosticering af mangelsygdomme hos planter.
25.09.18
Se data om de skærpede fosforkrav på Landmand.dk
Landmænd kan nu se størrelsen af deres areal indenfor og udenfor de skærpede områder. Du kan se dine egne data på Landmand....
06.07.18
Regneark til beregning af konsekvenser af nye fosforregler og skærpede områder
SEGES har udarbejdet et regneark, hvor man hurtigt kan beregne konsekvenserne af den ny fosforregulering og af indførelsen ...
06.07.18