Feedback Form

Biogas 

Oprettet: 12-12-2002
Revideret: 06-10-2008

Kvælstoftabet ved denitrifikation reduceres 3-4 gange ved afgasning af gylle

Bl.a. på grund af, at tørstofindholdet i gyllen reduceres ved afgasning falder risikoen for iltfrie forhold i jorden og dermed risikoen for kvælstoftab ved denitrifikation. Det viser en lang række forskningsresultater, som bl.a. er refereret i nedenstående uddrag af en rapport om udnyttelsen af næringsstofferne i afgasset gylle:

Uddrag af rapporten "Næringsstofudnyttelse af afgasset gylle". Rapport fra Landbrugets Rådgivningscenter, 1995. Henrik Ørtenblad, Torkild Birkmose og Leif Knudsen, side 13-15.

Denitrifikation

 

Ved bakteriel denitrifikation reduceres nitrat hovedsagligt til frit kvælstof (N2) eller lattergas (N2O). Frit kvælstof har ingen skadelig effekt på miljøet, idet den i forvejen udgør ca. 80 pct. af atmosfærisk luft. Lattergas bidrager imidlertid til den såkaldte drivhuseffekt.

 

Denitrifikation foregår, hvor der er nitrat tilstede under iltfri forhold, og de denitrificerende bakterier udnytter energien, der frigøres under processen. De iltfrie forhold opstår i afgrænsede punkter i jorden, som tilføres letomsætteligt organisk stof (f.eks. gylle), som efterfølgende nedbrydes under forbrug af ilt.

I afgasset gylle er en stor del af det organiske stof allerede omsat i biogasanlæggets reaktor. Potentialet for denitrifikation er derfor mindre for afgasset gylle end for ubehandlet gylle, idet jorden tilføres mindre mængde letomsætteligt organisk stof.

Denitrifikation efter udbringning af henholdsvis afgasset og ubehandlet kvæggylle blev i 1990 sammenlignet i markforsøg, hvor gyllen blev udbragt med slæbeslanger og nedharvet umiddelbart derefter (Ørtenblad et al., 1991). Efter udbringning af den ubehandlede gylle blev der målt denitrifikationstab på ca. 20 kg N pr. ha over en 16 dages periode. Efter udbringning af afgasset gylle blev der kun målt et tab på ca. 5 kg N pr. ha. Forsøgene viste i øvrigt, at størstedelen af denitrifikationstabet fandt sted i tidsrummet 1-4 døgn efter udbringningen.

Ved forsøg med slangeudlægning af afgasset og ubehandlet kvæggylle til vårbyg i vækst i 1991 blev der målt en relativ beskeden denitrifikation (1,2 kg N pr. ha over en 10 dages periode for ubehandlet gylle). Biogasbehandling af gyllen reducerede denitrifikationen til 0,4 kg N pr. ha (Ørtenblad et al. 1992).

Forsøg med sammenligning af afgasset kvæggylle og gylle fra et biogasfællesanlæg (Lintrup) udbragt til slætgræs viser tilsvarende forhold med ca. tre gange større denitrifikation fra kvæggyllen end fra den afgassede gylle (Rubæk et al., 1995). Den totale denitrifikation var dog for både kvæggyllen og den afgassede gylle val, idet den i ingen tilfælde oversteg 1,4 kg N pr. ha over en 21 dages periode.

Svinegylle har generelt et lavere tørstofindhold end kvæggylle. Det vil for svinegylle give en hurtigere infiltration af gyllen i jorden end kvæggylle og dermed en bedre ilttilførsel under nedbrydning af det letomsættelige organiske stof. Derfor vil man forvente et lavere denitrifikationstab fra svinegylle end fra kvæggylle. I laboratorieforsøg med sammenligning af ubehandlet og afgasset svinegylle blev der fundet en meget lav denitrifikation. Den totale denitrifikation var i ingen tilfælde større end ca. 1 kg N pr. ha over en 59 dages periode. Denitrifikationen fra den ubehandlede svinegylle var dog 3-10 gange større end fra den afgassede svinegylle (Debosz og Maag, 1991). Den generelt meget lave denitrifikation i undersøgelsen forklares bl.a. med en relativ tør jord (85-100 pct. af markkapacitet). De refererede forsøg viser, at den totale denitrifikation generelt falder 3-4 gange ved afgasning af gylle. Dette gælder tilsyneladende for såvel kvæg- som svinegylle. Niveauet af denitrifikation varierer i de refererede forsøg fra under 1 til over 25 kg N pr. ha. En stor del af denne variation skyldes ifølge flere forfattere, variation i jordens vandindhold. Hvis vandindholdet i jorden overstiger markkapaciteten, øges muligheden for iltfrie forhold - og dermed denitrifikation - dramatisk i forhold til, hvis jordens vandindhold var under markkapacitet (Debosz og Maag, 1991). En anden årsag kunne være variationer i tilgængeligheden af letomsættelig organisk stof (Pedersen, S.O., 1995).

Ved udbringning af gylle umiddelbart før såning i foråret eller til voksende afgrøder, hvor jordens vandindhold er under markkapacitet, er tabet af kvælstof ved denitrifikation minimalt (1-2 kg N pr. ha). Ved afgasning af gyllen formindskes dette tab yderligere 3-4 gange.

Risikoen for tab ved denitrifikation stiger væsentligt ved udbringning af gylle til jord med et vandindhold over markkapaciteten. Ligeledes må et større tab forventes, hvis udbringningen efterfølges af større mængder nedbør eller markvanding, der kortvarigt kan øge jordens vandindhold til over markkapaciteten.

Tabet af kvælstof ved denitrifikation reduceres væsentligt ved at anvende afgasset gylle frem for ubehandlet gylle. En reduktion i denitrifikation vil også betyde en reduktion af emissioner af drivhusgassen lattergas. De eksisterende målinger af denitrifikation af afgasset og ubehandlet gylle siger umiddelbart ikke noget om størrelsen af denne reduktion, idet det kun er målt den samlede denitrifikation og ikke fordelingen i emission mellem lattergas og frit kvælstof.

Kilder:
Debosz, K. og Maag, M., (1991).
N-tranformation in soil ammended with digested pig slurry. NPo-forskning fra Miljøstyrelsen, Nr. A19.
Pedersen, S.O., 1995. Personlig kommunikation.
Rubæk, G., et al., (1995). Effect og application technique and aerobic digestion on gaseous nitrigen loss from animal slurry applied to rye-grass (Lolium perenne). Journal of Animal Science.
Ørtenblad, H., et al., (1991). Gødningsvirkning og tab af kvælstof fra almindelig og afgasset kvæggylle. Landbrugets Rådgivningscenter.
Ørtenblad, H., et al., (1992). Sammenligning af gødningsvirkning og tab af kvælstof fra almindelig og afgasset kvæggylle. Landbrugets Rådgivningscenter.

 

Sidst bekræftet: 06-10-2014 Oprettet: 12-12-2002 Revideret: 06-10-2008

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Torkild Søndergaard Birkmose

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Interreg projektet MANURE STANDARDS
SEGES deltager i et Interreg projekt med deltagere fra de fleste lande omkring Østersøen. Formålet med projektet er at forb...
14.05.18
Kom godt i gang med graduering af 3. tilførsel af kvælstof til vinterhvede
SEGES har udarbejdet en model til graduering af kvælstof til 3. tildeling i vinterhvede i slutningen af maj. Læs om baggrun...
09.05.18
Vejledning i udtagning af gylleprøver fra gylletank
For at få en retvisende analyse af næringsstofferne i gyllen er det altafgørende, at der er udtaget en prøve, som repræsent...
10.04.18
Indkaldelse af lokale høringssvar om områder med skærpede fosforkrav
Der er sendt en husdyrgødningsbekendtgørelse i høring. Som en del af høringen kan man indgive forslag til ændringer af fors...
06.04.18
Husk, at det hverken er tilladt at udbringe handelsgødning, husdyrgødning eller affald på frossen jord!
Her omkring den 1. marts er det normalt at udbringe handelsgødning til bl.a. vintersæd. I år er det imidlertid ikke lovligt...
27.02.18