Feedback Form

Energisparekatalog - LBM 

Oprettet: 27-11-2001

Naturlig ventilation

Her kan du få spareråd om naturlig ventilation.

3 gode råd om naturlig ventilation!

  • For at opnå det luftskifte, der er behov for, vil rengøring mindst én gang om året være nødvendigt. Det gælder især, hvor der benyttes vindbrydende beklædning i luftindtaget.
  • Mekaniske forbindelsesled bør jævnligt kontrolleres.
  • Eventuel automatik/styring bør jævnligt kontrolleres.

Naturlig ventilation

Naturlig ventilation forbruger ingen eller kun meget lidt energi. Ved nybygning af løsdriftsstalde til køer eller dybstrøelsesstalde til svin bør man, hvor det er muligt, vælge ventilering baseret på naturlig ventilation.

Der er mange forskellige kombinationer af naturlig ventilation. Grundprincippet er enten ren tværventilation eller i kombination med kipåbning. Nedenfor er nævnt forskellige muligheder:

  • Ventilation gennem åbninger med højdeforskel

  • Ventilation udelukkende gennem vægåbninger

  • En af to ovennævnte kombineret med vindbrydende beklædning

Principtegning af naturlig ventilation

Principtegning af naturlig ventilation. (Søren Pedersen, DJF).

I stalde med store, frie vægåbninger kan der i blæsevejr let opstå træk. Trækproblemerne kan imidlertid afhjælpes med vindbrydende beklædning i vægåbningerne, hvorved lysningsarealet reduceres. Dette betyder, at størrelsen af vægåbningen skal forøges for at opnå tilstrækkelig ventilation i stille vejr. Forøgelsen afhænger af den valgte beklædning.

 

Ventilation gennem åbninger med højdeforskel

Ventilationen foregår gennem åbninger i væg og kip. Luftindtaget vil primært finde sted gennem vægåbningen. Højdeforskellen mellem luftindtag og luftafkast er sammen med dyrenes varmeproduktion bestemmende for opdriften og dermed for luftskiftet i stalden.

Det er muligt at installere mekanisk regulering af kipåbningen, hvorved luftskiftet og luftens bevægelse i stalden kan påvirkes. Elektroniske styringer kan styre kipåbningen så præcist, at luftskiftet i stalden kan holdes konstant uafhængigt af vindretning og -styrke. 

 

Ventilation udelukkende gennem vægåbninger

I stalde med store frie åbninger i væggene sker luftskiftet ved:

  • tværventilation, hvor luften driver igennem staldrummet på tværs af stalden

  • cirkelventilation, hvor luftindtaget sker i den nederste del af vægåbningen og luftafkastet sker i den øverste del af vægåbningen.

Kipåbningen er i disse anlæg så lille, at luftafkastet her ikke bidrager væsentlig til ventilationen. I reglen anvendes der vægåbning i hele staldens længde, og åbningen kan således kun øges ved at gøre åbningen højere.

 

Vindbrydende beklædning

Der findes en række former for vindbrydende beklædning af vægåbninger. De mest anvendte:

  • vindnet

  • gælleplader

  • perforeret plade

  • spaltevæg

I vindnet er hullerne forholdsvis små og lukker let til af støv. I ventilationsanlæg med såkaldt gardin lukkesystem kan man regulere luftindtaget ved at hejse et eller flere net op i vægåbningen. Hejsning/sænkning af gardinerne sker via wiresystem, der styres manuelt eller elektronisk.

En gælleplade er lavet af metal, og hullerne er udformet på en sådan måde, at de, i modsætning til andre former for vindbrydende beklædning, er i stand til at sende ventilationsluften i en opadgående retning.

I en perforeret plade er hullerne udstansede, og luften kommer som små stråler vandret ind i stalden.

I en spaltevæg (space boarding) er vægåbningen beklædt med i reglen lodretsiddende brædder indbyrdes placeret med et mellemrum, hvorigennem luftindtaget sker.

Vægåbningerne kan udgøres af en række ventilkasser. Et spjæld i ventilkassen regulerer luftindtaget, og styringen sker manuelt eller elektronisk.

Støv og kondensfugt sætter sig i beklædningens åbninger og reducerer luftindtaget. Vindbrydende beklædninger bør derfor rengøres jævnligt og mindst én gang om året.

Sidst bekræftet: 29-08-2016 Oprettet: 27-11-2001 Revideret: 27-11-2001

Forfatter

Planter & Miljø
Innovationskonsulent

Jørgen Pedersen

AgroTech


Jørgen Hinge

Af samme forfatter

Lønsomhed i biomassekedler, der fyrer med halm og andre biobrændsler
En ny undersøgelse sammenligner forskellige typer biobrændsel og fyringsløsninger og hjælper med at få overblik over økonom...
01.10.13
FarmTest om radrensning i majs og vinterraps
FarmTesten beskriver tilgængelig teknik og videregiver erfaringer fra praksis. Der er bl.a. fokus på korrekt indstilling af...
18.03.11
FarmTest af udbytte- og tørstofmålere på finsnittere
FarmTest af udbytte- og tørstofmålere på fem forskellige finsnittere ved høst af majs viser, at der med kalibrerede målere ...
11.02.11
Biobrændsler - FarmTest
Informationer om mindre stokerfyrede biobrændselsfyr, fyring med pilleflis samt biobrændselsfyr med integreret oliepresser.
30.07.10
Biobrændsler - generelt
Information om biobrændsler - Priser, brændværdi, rumvægt, askeindhold, nedre- og øvre brændværdi.
30.07.10