Feedback Form

Avl og registrering - Får 

Oprettet: 11-05-2011

Avlsværdivurdering i Dansk Fåreavl 2011

Fårehold i Danmark er et mangesidigt foretagende, som spænder fra hold af nogle få dyr, der primært tjener familiens sociale formål, til den store specialiserede lammekødsproduktion.


I de små familiebetonede fårehold ønskes omgængelige kæledyr. I den deciderede lammekødsproduktion kræves derimod får, der er effektive og økonomiske lammeproducenter. Ved naturpleje, hvor dyrenes produktionsevne er af mindre betydning, vil hårdførhed og nøjsomhed ofte være de primære egenskaber. 

Denne mangesidighed i fåreholdernes ønsker til sine dyr afspejler sig også i valget af race. På landsplan fører dette til en mangfoldighed af forskellige små til middelstore populationer, hvoraf kun de mest udbredte kan forventes at drive et effektivt avlsarbejde.  

Fåreavlen er karakteriseret af meget decentrale beslutningsprocesser, hvor den enkelte fåreavler udvælger sine avlsdyr til brug inden for egen besætning. Dette sammen med de relativt få afkom, en vædder årligt opnår, medfører, at avlsmæssig ændring af en eller flere egenskaber i ønsket retning kan være en omstændelig og langsommelig proces.

Datagrundlaget
I de registrerede fårebesætninger skal der foretages følgende registreringer:

  • Identitet af nyfødte lam med angivelse af mor og far, hvis faren er kendt. Det indebærer, at lammenes livskraft skal registreres, og at kuldstørrelsen altid er kendt
  • Flytninger af dyr mellem besætninger samt til slagteri eller destruktion. Det indebærer, at livskraft efter fødsel er kendt, og at fårenes samlede levetid (holdbarhed) er kendt.

Det er frivilligt at indberette følgende:

  • Læmningernes forløb
  • Lammenes fødselsvægt
  • Alle vejninger.

Derudover bliver der hvert efterår gennemført en kåring af får og væddere. Kåringen foretages mod betaling, og det er normalt kun få udvalgte dyr, der bliver kåret. Siden 1996 har det på samme måde været muligt at få foretaget ultralydsscanning af kød- og fedttykkelse i de enkelte besætninger. Endeligt blev der gennem mange år fortaget EUROP-klassificering af slagtekroppe på slagterierne. 

Beregningen af avlsværdital for får blev første gang gennemført i november 1991. Dataregistreringen er blevet ændret på en række punkter i de forløbne 20 år:

  • Det gamle 10-points kåringssystem blev afløst af lineær kåring i 1994
  • Den gamle klassificeringsskala for vurdering af slagtekroppe blev afløst af EUROP systemet i 1995
  • Individafprøvningen af vædderlam ophørte i 1998
  • Ultralydsscanning startede i 1996, men først efter individafprøvningens ophør tog arbejdet med scanning for alvor fart
  • I 2006 ophørte fåreslagterierne med at vurdere slagtekroppe efter EUROP systemet, men allerede i årene forinden havde antallet af registreringer været faldende
  • Mange fåreracer ophørte mere eller mindre med at kåre dyr i årene efter 2000. Undtagelserne er Texel, Oxforddown og Shropshire.

I sommeren 2010 blev der gennemført en gennemgribende revision af datagrundlaget i avlsværdivurderingen. I den nuværende beregning af avlsværdital indgår alle data på dyr født i 1997 og senere. Det omfatter vejninger, livskraft, læmningsforløb, scanninger, kuldstørrelse og lineære kåringsresultater. Slagteresultater i EUROP systemet indgår, selvom der ikke længere kommer nye data ind. Slagteresultaterne fra EUROP klassificering er bibeholdt, fordi de stadigvæk udgør en væsentlig del af grundlaget for vurderingen af slagtekvalitet.  

Alle dyr med data indgår i beregningerne (fra 1997 og fremefter). For en egenskab som livskraft, der bliver registreret hos hvert eneste lam, kan beregningen omfatte mange generationer af dyr født i perioden fra 1997 og fremefter. For en egenskab som eksteriør indgår derimod meget få dyr med egne data, og som regel vil kun få generationer være repræsenteret.  

For at knytte de slægtskabsmæssige bånd mellem dyrene på tværs af besætninger bliver afstamningen sporet baglæns fra dyr med data - dog kun højest 2 generationer tilbage. Det vil sige, at kun forældre og bedsteforældre uden data indgår.

For alle de dyr, der herefter er med i systemet, bliver der dog beregnet avlsværdier (afstamningsværdier) for afkom, selvom afkommet ikke selv har data endnu. Det er især vigtigt for den nyeste årgang af lam. Det bevirker, at lam, der er født i år, vil få indekser, selvom der endnu ikke er registreret data. 

Avlsværdivurdering
Fåreregistreringen i besætningerne, besætningsscanninger og kåringen af avlsfår og -væddere danner grundlaget for beregningen af avlsværdital for lam, får og væddere.  

Den danske fåreavl er karakteriseret af, at avlsdyrene får forholdsvis få afkom, og at alle afkom efter en avlsvædder oftest bliver født i en enkelt besætning. Det medfører umiddelbart, at det er meget vanskeligt at sammenligne avlsdyr på tværs af besætninger og årgange. Udvekslingen af avlsmateriale medfører imidlertid, at der ofte eksisterer et godt net af slægtskabsforbindelser mellem besætningerne. Disse slægtskaber kan udnyttes ved sammenligning af beslægtede avlsdyr i forskellige besætninger. 

Ved beregningen af avlsværdital anvendes metoden BLUP Animal Model, som er specielt velegnet til beregning af avlsværdital i den ovenfor skitserede situation. De nuværende edb‑programmer til denne beregning er udviklet på Danmarks Jordbrugs­Forskning.  

BLUP Animal Model bliver anvendt til avlsværdivurdering i stort set alle husdyrarter – også for får i andre lande. I Norge og Sverige bliver der beregnet BLUP-avlsværdier på en central database, hvor hele landets data indgår, mens man i f.eks. Australien anvender BLUP-metoden i kommercielle styrings- og evalueringsprogrammer på de enkelte farme. 

Animal Model beregner avlsværditallene under hensyntagen til egenskabernes arvelighed og de kendte slægtskabsforhold, og samtidig foretages en korrektion for systematiske miljøpåvirkninger. Disse korrektioner af resultater fra for­skellige miljøforhold giver en retfærdig sammenligning af avlsdyrenes sande avlsværdier på tværs af køn, besætning og alder. 

Egenskaber
Følgende egenskaber bliver evalueret:

  • Kuldstørrelse
  • Frugtbarhed målt ved læmningsinterval - kun hos Dorset
  • Livskraft ved fødsel som egenskab hos både lam og får
  • Livskraft 1-60 dage som egenskab hos både lam og får
  • Læmningsforløb som egenskab hos både lam og får
  • Holdbarhed målt som produktiv livslængde hos får op til 1, 3 og 5 år (3 egenskaber)
  • Vægt ved fødsel som egenskab hos både lam og får
  • Tilvækst fra fødsel til 60 dage (-15 dage til + 30 dage) som egenskab hos både lam og får
  • Tilvækst fra fødsel til 120 dage (-30 dage til + 45 dage) som egenskab hos både lam og får
  • EUROP-klassificering af form og fedme registreret på slagteri
  • Rygmuskeltykkelse mål ved besætningsscanning
  • Fedttykkelse målt ved besætningsscanning
  • Eksteriørbedømmelser af i alt 19 eksteriøregenskaber. Avlsværdivurderingen er baseret på de 6 eksteriørtal, som bliver beregnet efter en kåring.

Korrektioner
Ved beregningen af avlsværditallene indgår følgende systematiske effekter i modellen (korrektioner). De systematiske effekter beskriver faktorer, som vil påvirke de registrerede resultater, men som ikke skyldes dyrenes arvelige anlæg.

  • Besætning og år for alle egenskaber - eksteriøregenskaberne undtaget - med henblik på at tage hensyn til forskellige påvirkninger af fodring, pasning m.m. fra en besætning til en anden samt forskelle fra år til år
  • Køn for alle egenskaber, hvor resultater fra to køn indgår i beregningerne. Hvis denne korrektion ikke blev foretaget, ville vædderlam altid få bedre indekser for vækst end gimmerlam
  • Læmnings‑/fødselsmåned for alle egenskaber undtagen eksteriøregen­skaber. Det er konstateret, at der er forskelle i tilvækst afhængig af, om lammet er født i januar eller i maj.
  • Alder ved 1. læmning og læmningsnummer for kuldstørrelse, læmningsforløb, livskraft‑ og tilvækstegenskaber. Forskellen mellem første og senere læmninger er markant, ligesom første læmningsresultat er påvirket af, om fåret er et eller to år gammelt
  • Kuldstørrelse for egenskaber relateret til lammenes livskraft og tilvækst samt på læmningsforløbet
  • Alder ved registrering for eksteriør- og slagteegenskaber.  

Sikkerhed
Samtidigt med beregningen af avlsværdtallene bliver sikkerheden på de enkelte avlsværdital beregnet. Sikkerheden er et tal mellem nul og 100, som udtrykker sandsynligheden for, at det beregnede avlsværdital også er det sande avlsværdital. Hvis sikkerheden er 100, er det beregnede avlsværdital også den sande avlsværdi. En sikkerhed på nul betyder, at der i systemet ikke findes data på dyret, og at dyret ikke har slægtninge med i beregningen. Den beregnede avlsværdi kan være langt fra den sande avlsværdi (men den kan også være tæt på). 

Beregningen af sikkerhed blev opdateret i sommeren 2010

Indekser i fåreavlen
I alt bliver der beregnet avlsværdital for 25 egenskaber. Avlsværdierne bliver omregnet til et samlet indeks og delindekser. I figur 1 er vist, hvilke egenskaber der indgår i de forskellige delindekser. (klik på nedenstående figur og få den vist i stor størrelse)
 

Figur 1.   Egenskaber i de enkelte delindekser og i S-indekset 

Delindekser
Ud over S-indekset bliver følgende delindekser beregnet:

  • Kuldstørrelse bliver beregnet hos alle racer på grundlag af alle fødte lam, det vil sige levende såvel som dødfødte. For Dorset medtages desuden læmningsinterval, hvor kravet er oplysning om de to læmningstidspunkter.
  • Moderegenskaber omfatter data om lammenes livskraft, læmningsforløb og lammenes fødselsvægt vurderet som egenskaber hos moderen. Det vil sige moderens evne til at give lammene en god start på livet.
  • Mælketilvækst (maternelt betinget lammevækst) henføres hovedsageligt til fårets mælkeydelse, men andre egenskaber hos moderfårets evne til at give lammene gode opvækstbetingelser kan have betydning. Indekset baseres på lammenes tilvækst i perioderne 0-2 og 2-4 måneder, hvoraf den førstnævnte periode må formodes at være den vigtigste.
  • Holdbarhed baseres på registrerede maksimumintervaller fra første til sidste læmning, hvor der skelnes mellem, om fåret har holdt i 1, 3 eller 5 år. De 3 mål er avlsmæssigt meget tæt forbundne.
  • Livskraft baseres på de samme registreringer som indekset for moderegenskaber. Her vurderes egenskaberne for de fødte lam. Det vil sige som lammets egne evne til at overleve og trives.
  • Vækst baseres på vejetal ved fødsel samt ved 2 og 4 måneders alder. Lammets egen arvelige vækstevne vurderes gennem dette delindeks.
  • Slagtekvalitet er baseret på slagtekroppens form klassificeret efter EUROP-skalaen og kød- og fedttykkelse fra besætningsscanning.
  • Eksteriør er baseret på eksteriørtallene: Forpart, ryg, kryds, køller, lemmer og type bedømt ved lineær kåring.

For at lette oversigten bliver der yderligere beregnet 2 delindekser:

  • Funktionsindes, som er en sammenvejning af delindekserne: Kuldstørrelse, moderegenskaber, mælketilvækst, holdbarhed og livskraft
  • Produktionsindeks, som er en sammenvejning af vækst og slagtekvalitet.

Avlens målsætning - økonomisk værdi af egenskaberne
Avlsarbejdet bygger på, at man inden for den givne population opstiller et fælles avlsmål, som søges forbedret gennem selektion. Det fælles avlsmål vil være baseret på nogle overvejelser vedrørende den fremtidige udvikling for de produktionsvilkår og produkter, som vil være gældende for racen. I sidste ende munder overvejelserne ud i de økonomiske vægte, som raceledelsen fastsætter for de enkelte egenskaber ved beregningen af det racespecifikke S-indeks. 

Overordnet set er den ekstensive kødproduktion dominerende i dansk fårehold. Produktion af uld, som er fårets naturlige varemærke i sammenligning med andre husdyrarter, er af sekundær betydning på grund af de økonomiske vilkår. Af andre sekundære funktioner kan nævnes produktion af pelsskind samt fårehold i relation til pleje af naturarealer og pyntegrankulturer.  

I 1991 blev der gennemført en analyse af økonomien i fåreholdet (af Poul Martin Dyrvig). Analysen blev kun gennemført for tunge fåreracer, hvor hovedformålet er produktionen af slagtelam. Resultaterne fra denne analyse var udgangspunktet, da værdien af de enkelte egenskaber blev fastsat første gang i 1991-92. Siden er der foretaget en række modifikationer for at tilpasse avlsmålene til de enkelte racer. I tabel 1 er anført de økonomiske værdier, som var gældende i 2002. Det skal dog påpeges, at det ikke er de anførte økonomiske værdier som er vigtige, men derimod deres indbyrdes forhold. 

Ud fra de 25 beregnede avlsværdier foretages der først en sammenvejning af egenskaber inden for hvert delindeks. Resultaterne bliver justeret således, at det gennemsnitlige indeks for alle dyr født de seneste 8 år er lig med 100. Indekset standardiseres til en spredning på 5 enheder, hvilket bevirker, at 67 % af dyrene har indekser mellem 95 og 105 – og 95% mellem 90 og 110. 

Tabel 1 giver en oversigt over egenskabernes økonomiske værdi. 

Tabel 1. Indeksernes økonomiske værdi pr. 5 indeksenheder

  TEX SUF SHR LEI OXD DOR NOR MER Øvrige
Kuldstørrelse 55,0 30,0 28,0 23,0 30,0 26,0 34,0 21,0 36,0
Moderegenskaber 18,0 16,0 24,0 15,0 21,0 22,0 19,0 20,0 24,0
Mælketilvækst 12,0 22,0 19,0 9,0 11,0 9,0 7,0 6,0 7,0
Holdbarhed 15,0 27,0 37,0 12,0 21,0 41,0 52,0 8,0 47,0
Livskraft 17,0 64,0 18,0 18,0 26,0 23,0 20,0 19,0 27,0
Tilvækst 19,0 16,0 21,0 25,0 17,0 12,0 10,0 10,0 15,0
Slagtekvalitet 18,0 38,0 23,0 25,0 14,0 22,0 - 23,0 42,0
Eksteriør 12,0 12,0 12,0 - 12,0 - - 12,0 -
S-indeks 79,0 91,0 79,0 52,0 58,0 74,0 76,0 41,0 77,0
                   
Produktionsindeks 26,0 39,0 27,0 30,0 19,0 24,0 11,0 12,0 49,0
Funktionsindeks 71,0 90,0 79,0 37,0 53,0 63,0 82,0 40,0 71,0

NOR (nordiske) omfatter racerne: GUT, GOT, ISL, FIN, SPL, FÆR
OXD: Omfatter også ZWA
Eksteriørindeks bliver beregnet hos LEI, DOR samt NOR og Øvrige, men indgår ikke i S-indekset
Slagteindeks bliver ikke beregnet hos NOR (og indgår ikke i S-indekset)

Information i S-indekset afhængig af alderen
Der vil være stor forskel på, hvilke informationer der indgår ved beregningen af S-indekset hos de forskellige kategorier af avlsdyr. Hos alle dyr indgår informationer om afstamningen, men derudover:

Hos et vædderlam indgår

  • Egen livskraft og fødselsforløb, men på grund af lav heritabilitet er informationsværdien meget ringe
  • Egen tilvækst og eventuelt scanningsresultater
  • For alle moderegnskaber er indekserne alene baseret på afstamningsværdier 

Hos en lidt ældre vædder med afkom indgår derudover

  • Livskraft og fødselsforløb hos afkom
  • Tilvækstresultater hos afkom
  • Slagteoplysninger hos afkom

En ældre vædder med en afkomsgruppe af døtre har derudover informationer med relation til moderegenskaber, maternel livskraft, læmningsforløb samt maternel betinget tilvækst. Det indebærer, at vædderen skal være mindst 4 år gammel, før der eksisterer en døtregruppe med informationer om denne gruppe af egenskaber. 

Publiceringsregler
Efter revisionen af datagrundlaget i sommeren 2010 var der mange dyr, som ikke fik beregnet indekser - især for eksteriør - men også indekset for slagtekvalitet vil mangle i mange tilfælde. Årsagen er, at dyrene ikke selv har data eller, at de ikke er nærtbeslægtede med dyr med data. Reelt kan siges, at disse dyr har sikkerhed nul på deres indekser.

Samtidig er det et faktum, at lav sikkerhed generelt indebærer, at indekserne kun giver begrænset information om dyrenes reelle avlsværdi. Det vil sige, at indekset kun kan give en upræcis forudsigelse af hvilke arveanlæg, dyret kan give videre til den næste generation.  

Derfor er det besluttet, at når sikkerheden er under 10, så bliver det beregnede indeks erstattet af et racegennemsnit, som for de yngste 8 årgange er 100 – og for de ældre dyr er det gennemsnit, som er gældende for den gruppe af dyr.

I praksis foregår det således:

  • For hvert enkelt indeks (kuldstørrelse, moderegenskaber, mælketilvækst, holdbarhed, livskraft, vækst, slagtekvalitet og eksteriør) undersøges det, om sikkerheden er under eller over 10. Hvis sikkerheden er under 10, bliver der indsat et racegennemsnit, som for de yngste 8 årgange er 100 – og for de ældre dyr er det gennemsnit, som er gældende for den gruppe af dyr.
  • Derefter genberegnes S-indekset, samt produktions- og funktionsindekset således, at der vil være sammenhæng mellem de enkelte delindekser og de samlede indekser (S-indeks, produktions- og funktionsindeks).
  • For de dyr, hvor nogle af indekserne har en sikkerhed under 10, vil der imidlertid ikke altid være sammenhæng mellem forældrenes indekser og afkommets indekser. Forældrene vil ofte have en sikkerhed over 10 på alle eller næsten alle indekser, men sikkerheden vil være under 10 på nogle af afkommets indekser. Derfor vil forældrenes indekser ofte være indekser beregnet i systemet, mens nogle af afkommets indekser vil være racegennemsnit.

Fordelen ved det nye system er, at alle dyr med lav eller ingen sikkerhed som udgangspunkt starter i racegennemsnittet, og først når der kommer mere information bag beregningerne, får de ”deres egne” resultater.  

Ulempen er, at der - som nævnt - ikke altid vil være sammenhæng mellem forældrenes og afkommet resultater og især, at indekserne kan ændre sig en del (op eller ned), når sikkerheden passerer de 10 – og de går fra at have racegennemsnit til deres egne resultater.  

Det kan selvfølgelig diskuteres, om sikkerhedsgrænsen 10 er passende. Kvægavlere vil nok mene, at det er en meget lav grænse, og at avlsværditallene ved sikkerheder på 10-20 stadig er usikre. I fåreavlen har sikkerhedsgrænsen 10 været brugt i mange år i forskellige sammenhænge, og den grænseværdi forekommer stadig at være et passende niveau således, at de fleste dyr får et beregnet indeks.  

Afslutning

  • Med den besætningsstruktur, der findes i Dansk Fåreavl, er det vigtigt at kunne udveksle avlsdyr mellem besætningerne. Det kræver at avlsværdierne kan sammenlignes på tværs af besætninger. Derfor er der til avlsværdivurdering valgt at anvende et system, der netop er velegnet til dette formål. Et system, som er velafprøvet og anerkendt - også i fåreavlen.  
  • Der har gennem de sidste 20 år være gennemført løbende tilpasninger af beregningssystemet. Selvom der nu er gennemført en lidt større revision, så vil det også i fremtiden være nødvendigt at foretage tilpasninger og forbedringer, f.eks. har denne revision demonstreret, at beregningen af holdbarhedsindekset er mere usikker, end vi måske har gjort os klart tidligere.

 

 

Sidst bekræftet: 11-05-2011 Oprettet: 11-05-2011 Revideret: 11-05-2011

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

HusdyrInnovation, Afkomsinspektører


Specialkonsulent

Jørn Pedersen

HusdyrInnovation, Avlsværdivurdering, kvæg


Af samme forfatter

Hitliste med X-indekser - august 2018
Hitliste med X-indekser for kødkvægstyre brugt på malkekvæg
01.08.18
Krydsningsresultater - fødsel og slagtning - august 2018
Opgørelse på observerede niveauer for fødsels- og slagteresultater for kødkvægsracer, som optræder på listen med X-indeks.
01.08.18
Principles of Danish Beef Cattle Breeding
Recording of data, calculation methods and breeding values in Danish Beef Cattle Breeding
26.06.18
Antal anden gang krydsning på Montbeliarde x RDM
Antal dyr født 2008-2017 der har en MONxRDM krydsningsmor og hvor der anvendes et zigzag- eller rotationskrydsningssystem m...
13.06.18