Feedback Form

FAGINFO  får og geder 

Oprettet: 19-07-2007
Revideret: 10-10-2018

Hitliste for Boer og Nubiske geder - oktober 2018

Hitlisterne er et katalog over geder samt ældre og yngre bukke med de højeste indekser inden for hver race. Hitlisterne kan anvendes af såvel avlere som producenter til at finde avlsdyr, der kan forbedre besætningens resultater.

Se hitlisterne for Boer og Nubisk

Hitlisternes opbygning

Hitlisterne er baseret på S-indekset og dets sikkerhed.

Kriterier for at komme på hitlisten

-sikkerhed på S-indekset på mindst 10 og et S-indeks på mindst 100 for ældre bukke
-sikkerhed på S-indekset på mindst 10 og et S-indeks på mindst 100 for yngre bukke
-sikkerhed på S-indekset på mindst 10 og et S-indeks på mindst 100 for geder

Ældre bukke er bukke født i 2016 eller tidligere. De skal være registreret levende på udtrækstidspunktet og have afkom i 2017 eller 2018. Yngre bukke er bukke født i 2017 eller senere. De skal være registreret levende på udtrækstidspunktet. Gedehitlisten omfatter både yngre og ældre geder, som er registreret levende på udtrækstidspunktet. For alle grupper gælder at maks. 100 dyr kommer på listen, dog kommer alle med samme S-indeks med.

Udover S-indeks, delindekser i S-indeks og sikkerhed på S-indeks indeholder hitlisterne dyrets navn, CKR-nr., fødselsdato, far nr. samt om dyret er kåret. Derudover oplyses ejers navn og telefonnummer.

Anvendelse af hitlisterne

Hver hitliste udgør et katalog over dyr med de højeste avlsværdier inden for hver race og kategori. Hitlisterne kan anvendes af såvel avlere som producenter til at finde avlsdyr, der kan forbedre besætningens resultater. På bukkehitlisterne findes potentielle avls- og brugsbukke, og på gedehitlisten findes potentielle mødre til kommende avlsbukke.

Dyrene på hitlisterne er alene udvalgt på baggrund af deres avlsværdi (S-indeks) og S- indeksets sikkerhed. Det er derfor nødvendigt at besigtige et potentielt avlsdyr og bedømme dets fysiske tilstand (konstitution, kønsorganer m.v.), før det bruges til avl.

Mere viden om dyrene

Avlsværdien for et dyr er beregnet ud fra dyrets egne præstationer, dets afkoms præstationer samt forældrenes og øvrige slægtninges præstationer på baggrund af indberettede læmninger og produktionsresultater til Gederegistreringen.

På hitlisterne fremgår det, om dyret er kåret. Mere detaljerede oplysninger om det enkelte dyr vil fremgå af stamtavlen, som kan ses hos ejeren.

Avlsværdivurdering af får og geder

Resultaterne fra den nye avlsværdivurdering af får og geder blev afsluttet den 10. oktober 2018. Resultaterne for udvalgte dyr er lagt på internettet.

Data blev udtrukket fra databasen den 8. oktober 2018.

Næste avlsværdivurderinger

Næste beregning af avlsværdital bliver foretaget i 2019.

Sidst bekræftet: 10-10-2018 Oprettet: 19-07-2007 Revideret: 10-10-2018

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

HusdyrInnovation, Afkomsinspektører


Af samme forfatter

Højere NTM resulterer i større livstidsproduktion for Jersey køer
Den bedste halvdel af Jersey køer, opdelt på NTM, producerede 230 kg fedt+protein og 2.144 kg mælk mere i levetiden, sammen...
08.11.18
Holstein køer med højt NTM har højere livstidsproduktion
Køer med højst NTM producere 200-300 kg mere fedt + protein i deres livstid sammenlignet med køer med lavest NTM. Gruppen m...
08.11.18
RDM køer med højt NTM har højere livstidsproduktion
Køer med højst NTM producere 200 kg mere fedt + protein i deres livstid sammenlignet med køer med lavest NTM. Gruppen med h...
08.11.18
Krydsningsresultater - fødsel og slagtning - november 2018
Opgørelse på observerede niveauer for fødsels- og slagteresultater for kødkvægsracer, som optræder på listen med X-indeks.
02.11.18