Feedback Form

  

Oprettet: 19-08-2010

Revision af indeksberegningen for får – sommeren 2010

Baggrund: Indeksberegningerne for får blev første gang gennemført i november 1991. Siden er der foretaget en lang række mindre og større justeringer i beregningssystemet.

 

Importdyr
Gennem alle årene har fåreavlere stillet spørgsmål omkring avlsværdivurderingen af importdyr. Fra begyndelsen i 1991-92 blev der ikke gjort noget specielt omkring importdyrene. I 2000-02 gennemførte Jette Lauritsen et udviklingsarbejde omkring de såkaldte ”genetiske grupper” eller ”fantomforældre”. Det gav i en række år tilfredsstillende resultater, når importdyrene blev sammenlignet med danske dyr. Det system virker imidlertid ikke længere tilfredsstillende og er ikke helt logisk, idet importdyrenes gennemsnitlige indekser nu er betydeligt under 100.

”Gamle data”
Da indekssystemet blev startet i 1990-92 var det vigtigt at inddrage så mange data som muligt. Nu er data-mængden blevet opbygget gennem ca. 20 år, og erfaringer fra avlsværdivurdering indenfor andre sektorer har vist, at det ikke er nødvendigt at inddrage så mange data. I enkelte tilfælde har det også vist sig, at det har haft en uheldig effekt at inddrage data fra tidsperioder, hvor produktionsforholdene måske var noget anderledes end i dag. På den anden side kræver samtidig evaluering af maternelle og direkte egenskaber, at der er data fra flere generationer af dyr (2 eksempler: Moderegnskaber og Livskraft - Mælketilvækst og Vækst).

Dataregistreringen er ændret/udviklet
Dataregistreringen er blevet ændret på en række punkter i de forløbne 20 år:

  • Det gamle 10-points kåringssystem blev afløst af lineær kåring i 1994
  • Den gamle klassificeringsskala for vurdering af slagtekroppe blev afløst af EUROP systemet i 1995
  • Individafprøvningen af vædderlam ophørte i 1998. Dog blev der i 2002 gennemført et projekt med en reduceret version af individafprøvning
  • Ultralydsscanning startede i 1996, men først efter individafprøvningens ophør tog arbejdet med scanning for alvor fart
  • I 2006 ophørte fåreslagterierne med at vurdere slagtekroppe efter EUROP systemet, men allerede i årene forinden havde antallet af registreringer været faldende
  • Mange fåreracer ophørte mere eller mindre med at kåre dyr i årene efter 2000. Undtagelserne er Texel, Oxforddown og Shropshire.

Sikkerhed og afstamning

  • Sikkerhed: Beregningen af sikkerhed har været gennemført med en simpel metode, som især har givet nogle ulogiske resultater for de helt unge dyr, når de blev sammenlignet med forældrene. Der findes nu bedre metoder til beregning af sikkerhed
  • Afstamning: I det oprindelige system blev dyrenes afstamning sporet så langt tilbage, som det var muligt. Det har imidlertid vist sig, at det ikke altid virker efter hensigten. Formålet med at inddrage afstamningen er at knytte dyrene samme på tværs af besætninger via deres slægtskab. For at det kan virke efter hensigten, er det imidlertid vigtigt, at der er registreret data på dyrene, så der er information om sektionsgrundlaget. Derfor må de afstamningsdyr, der indgår i beregningerne, helst ikke ligge mere end 2-3 generationer fra dyr med data.

Hvad er ikke med i revisionen?
I denne revision af beregningssystemet har det ikke været hensigten at justere de grundlæggende modeller i beregningen. De er løbende blevet tilpasset:

  • Genetiske parametre, dvs. arvelighed samt avlsmæssige og miljømæssige relationer mellem egenskaber, bliver ikke revurderet
  • Korrektioner: De ikke-arvelige faktorer, der påvirker de målinger, vi registrerer, bliver ikke ændret (f.eks. årstid og køn)
  • Indeksberegningen: Den basal økonomiske værdi af egenskaberne forbliver uændret, men det vil være sådan, at variationen i indekserne vil blive ændret. Derfor bliver det nødvendigt at foretage nogle justeringer i indeksernes variation (standardisering), og dermed kommer der også nogle forskydninger i delindeksernes indbyrdes vægtning.

Den nye beregningsmodel 
Revision af datagrundlaget
Alle data på dyr født før 1997 bliver udeladt af beregningerne. Det omfatter vejninger, livskraft, læmningsforløb, scanninger, kuldstørrelse, kåringer m.v. Det oprindelige oplæg indeholdt et forslag om at slette data fra før 1995, men for at fremtidssikre systemet blev årstallet 1998 bragt i forslag. Det viste sig imidlertid, at det ville udelukke mange kåringsdata. Som et kompromis blev det besluttet at anvende 1997 som skæring 

Det indebærer, at kun lineære kåringer indgår i beregningerne. Slagteresultater i EUROP systemet indgår, selvom der ikke længere kommer nye data ind. Slagteresultaterne fra EUROP klassificering er bibeholdt, fordi de stadigvæk udgør en væsentlig del af grundlaget for vurderingen af slagtekvalitet

Resultaterne fra individafprøvningen af vædderlam udgår helt. Her er der ikke kommet nye data ind i systemet siden 1998.

Afstamning
Alle dyr med data indgår i beregningerne (fra 1997 og fremefter). For en egenskab som Livskraft, er bliver registreret hos hvert eneste lam, kan beregningen omfatte mange generationer af dyr født i perioden fra 1997 og fremefter. For en egenskab som eksteriør er der derimod meget få dyr med egne data, og som regel vil kun få generationer være repræsenteret 

For at knytte de slægtskabsmæssige bånd mellem dyrene på tværs af besætninger, bliver afstamningen sporet baglæns fra dyr med data, dog kun 2 generationer. Det vil sige, at kun forældre og bedsteforældre uden data indgår 

For alle de dyr, der derefter er med i systemet, bliver der dog beregnet avlsværdier (afstamningsværdier) for afkom, selvom afkommet ikke selv har data endnu. Det er især vigtigt for den nyeste årgang af lam. Det bevirker, at lam, der er født i år, vil få indekser, selvom der endnu ikke er registreret data.

Antal dyr, der får beregnet indeks
Data på lam: Livskraft, forløb, vejninger. Her var der i sommeren 2010 data på 269.839 lam. Med afstamning og afkom vil 407.172 dyr få beregnet avlsværdital for disse egenskaber. I den gamle beregningsmodel fik 460.217 dyr beregnet avlsværdital 

Data på får: Kuldstørrelse og Holdbarhed (og Læmningsinterval hos Dorset): Her var der i sommeren 2010 data på 56.019 får. Med afstamning og afkom vil 406.195 dyr få beregnet avlsværdital for disse egenskaber. I det gamle system fik 460.217 dyr beregnet avlsværdital 

Slagtekvalitet: EUROP-klassificering og scanning: I sommeren 2010 var der 26.083 dyr med egne data (19.801 med slagtedata + 7.252 med scanning). Med afstamning og afkom vil 237.851 dyr få beregnet avlsværdital for disse egenskaber. I det gamles system fik 460.217 dyr beregnet avlsværdital 

Eksteriør: I sommeren 2010 var der 2.242 dyr med lineære bedømmelser: Med afstamning og afkom vil i alt 103.063 dyr få beregnet avlsværdital for disse egenskaber. I det gamle system fik 460.217 dyr beregnet avlsværdital 

Som det fremgår af denne opgørelse, indgik der rigtigt mange dyr uden data eller uden tæt slægtskabsmæssig forbindelse til dyr med data i beregningen af avlsværditallene for eksteriør og slagtekvalitet i det gamle system. Hos disse dyr var avlsværditallene hovedsagligt baseret på det, der bliver betegnet ”fantom forældre”. Med det nye beregningssystem indgår disse dyr ikke længere i beregningen.

Sikkerhed
Der er udviklet en ny metode til beregning af sikkerheder. Generelt viser den nye metode, at sikkerheden hos de ældre dyr med mange data og afkom var lidt overvurderet i det gamle system. Det skyldes, at der ikke blev taget hensyn til, at besætningsstørrelsen er lille, og at der ofte kun var anvendt en vædder pr. årgang. For de unge dyr havde den gamle metode en åbenlys svaghed, idet den helt klart undervurderede sikkerheden på indekser, der var beregnet ud fra afstamningen (far og mor). Derfor udviser den nye metode højere sikkerhed på de unge dyr. For indekser, der kun er baseret på faderen og moderens avlsværdital, er sikkerheden nu - som forventet - halvdelen af den gennemsnitlige sikkerhed på forældrene.  

Sikkerheden bliver publiceret på en skala fra 0 til 99, hvor 0 er det laveste, og 99 er det det højeste.

Med den nye metode bliver det muligt at bruge sikkerheden mere aktivt ved publicering af indekserne.

Nye publiseringsregler
Med det nye system vil der være mange dyr, som ikke får beregnet indekser, især for eksteriør, men også indekset for slagtekvalitet vil mangle i mange tilfælde. Årsagen er, at dyrene ikke selv har data eller, at de ikke er nærtbeslægtede med dyr med data. Reelt kan siges, at disse dyr har sikkerhed nul på deres indekser.

Samtidig er det et faktum, at lav sikkerhed generelt indebærer, at indekserne kun giver begrænset information om dyrenes reelle avlsværdi. Det vil sige, at indekset kun kan give en upræcis forudsigelse af hvilke arveanlæg, dyret kan give videre til den næste generation.  

Derfor er det besluttet, at når sikkerheden er under 10, så bliver det beregnede indeks erstattet af et racegennemsnit, som for de yngste 8 årgange er 100 – og for de ældre dyr er det gennemsnit, som er gældende for den gruppe af dyr.

I praksis foregår det således:

  • For hvert enkelt indeks (Kuldstørrelse, Moderegenskaber, Mælketilvækst, Holdbarhed, Livskraft, Vækst, Slagtekvalitet og Eksteriør) undersøges det, om sikkerheden er under eller over 10. Hvis sikkerheden er under 10, bliver der indsat et racegennemsnit, som for de yngste 8 årgange er 100 – og for de ældre dyr er det gennemsnit, som er gældende for den gruppe af dyr
  • Derefter genberegnes S-indekset, samt Produktions- og Funktionsindekset således, at der vil være sammenhæng mellem de enkelte delindekser og de samlede indekser (S-indeks, Produktions- og Funktionsindeks)
  • For de dyr, hvor nogle af indekserne har en sikkerhed under 10, vil der imidlertid ikke altid være sammenhæng mellem forældrenes indekser og afkommet indekser. Forældrene vil ofte have en sikkerhed over 10 på alle eller næsten alle indekser, men sikkerheden vil være under 10 på nogle af afkommets indekser. Derfor vil forældrenes indekser ofte være indekser beregnet i systemet, mens nogle af afkommets indekser vil være racegennemsnit.

Fordelen ved det nye system er, at alle dyr med lav eller ingen sikkerhed som udgangspunkt starter i racegennemsnittet, og først når der kommer mere information bag beregningerne, får de ”deres egne” resultater.  

Ulempen er, at der - som nævnt - ikke altid vil være sammenhæng mellem forældrenes og afkommet resultater og især, at indekserne kan ændre sig en del (op eller ned), når sikkerheden passerer de 10 – og de går fra at have racegennemsnit til deres egne resultater.  

Det kan selvfølgelig diskuteres, om sikkerhedsgrænsen 10 er passende. Kvægavlere vil nok mene, at det er en meget lav grænse, og at avlsværditallene ved sikkerheder på 10-20 stadig er usikre. I fåreavlen har sikkerhedsgrænsen 10 været brugt i mange år i forskellige sammenhænge, og den grænseværdi forekommer stadig at være et passende niveau således, at de fleste dyr får et beregnet indeks.  

Indeksernes variation - vægtning af indekser – økonomiske værdier
Alle disse ændringer i datagrundlaget og i den efterfølgende beregning af indekserne har ændret indeksernes variation, også selv om de grundlæggende økonomiske værdier ikke er blevet justeret. I tabel 1 er vist, dels værdien af 5 indeksenheder i det nye system, dels værdien af 5 indeksenhed i det gamle system.

Værdierne i tabel 1 for det gamle system er de værdier, som blev brugt til standardisering at indeksernes variation således, at indeksernes normalvariation blev 5 indeksenheder (67% af dyrene mellem 95 og 105). For enkelte racer trængte disse værdier til en revision. Derfor er forskellen mellem de nye og de gamle værdier ikke alene en konsekvens af det nye indekssystem, men indeholder også en generel justering af standardiseringen. 

Værdierne i tabel 1 er grundlag for beregning af indeksernes indbyrdes vægtning. Da indeksernes værdi er blevet justeret som konsekvens af det nye indekssystem og en generel revision af standardisering, så vil også indeksernes indbyrdes vægtning ændre sig. Det er dog vigtigt at bemærke, at de grundlæggende økonomiske værdier af egenskaberne forbliver uændret.  

Det forhold, at ændringer i datagrundlag eller i beregningsmetode kan ændre på indeksernes indbyrdes vægtning, har altid været problematisk. Det er forårsaget af ønsket om, at holde indeksernes variation konstant, således at 67% af dyrene har indekser mellem 95 og 105. For at fastholde indeksernes variation er det nødvendigt at justere på indeksernes ”indhold”, således at f.eks. at en enhed af vækstindekset ”indeholder” ekstra 20 g tilvækst. Da den grundlæggende værdi af 1 g tilvækst skal forblive uændret, så er konsekvensen, at værdien af en indeksenhed nødvendigvis bliver ændret.  

Et alternativ ville være at fastholde indeksernes indbyrdes vægtning og i stedet lade delindeksernes variation være ”flydende”. Det giver til gengæld det problem, at et indeks ikke har samme betydning for alle delegenskaber (Et eksempel: For Kuldstørrelse kunne et indeks over 115 være helt almindeligt, mens et Vækstindeks over 115 aldrig ville forekomme) 

Tabel 1. Indeksernes økonomiske værdi pr. 5 indeksenheder

 

  TEX SUF SHR LEI OXD DOR NOR MER Øvrige
Det gamle indekssystem
Kuldstørrelse 47,0 29,1 27,0 25,0 28,0 37,5 45,0 25,0 25,0
Moderegenskaber 19,0 13,0 25,0 20,0 20,0 26,0 27,3 20,0 30,0
Mælketilvækst 19,0 27,0 23,0 14,0 19,0 13,0 13,0 10,0 13,0
Holdbarhed 15,0 25,0 23,0 13,0 20,0 30,0 37,5 10,0 30,0
Livskraft 21,0 43,8 23,0 30,0 35,0 40,0 30,0 30,0 80,0
Tilvækst 22,0 16,0 25,0 25,0 20,0 14,0 12,0 10,0 14,0
Slagtekvalitet 16,6 28,1 30,0 42,0 22,0 38,0 0,0 25,0 32,0
Eksteriør 14,4 5,0 3,2 0,0 10,5 0,0 1,5 6,0 0,0
S-indeks 85,0 117,5 80,0 65,0 85,0 80,0 65,0 70,0 80,0
                   
Produktionsindeks 28,3 75,0 25,0 30,0 25,0 30,0 15,0 15,0 20,0
Funktionsindeks 80,0 80,0 80,0 50,0 55,0 60,0 100,0 100,0 50,0
Det nye indekssystem FED = mindre værdi: Forøget variation – Kursiv = større værdi: Formindsket variation
Kuldstørrelse 55,0 30,0 28,0 23,0 30,0 26,0 34,0 21,0 36,0
Moderegenskaber 18,0 16,0 24,0 15,0 21,0 22,0 19,0 20,0 24,0
Mælketilvækst 12,0 22,0 19,0 9,0 11,0 9,0 7,0 6,0 7,0
Holdbarhed 15,0 27,0 37,0 12,0 21,0 41,0 52,0 8,0 47,0
Livskraft 17,0 64,0 18,0 18,0 26,0 23,0 20,0 19,0 27,0
Tilvækst 19,0 16,0 21,0 25,0 17,0 12,0 10,0 10,0 15,0
Slagtekvalitet 18,0 38,0 23,0 25,0 14,0 22,0 - 23,0 42,0
Eksteriør 12,0 12,0 12,0 - 12,0 - - 12,0 -
S-indeks 79,0 91,0 79,0 52,0 58,0 74,0 76,0 41,0 77,0
                   
Produktionsindeks 26,0 39,0 27,0 30,0 19,0 24,0 11,0 12,0 49,0
Funktionsindeks 71,0 90,0 79,0 37,0 53,0 63,0 82,0 40,0 71,0

NOR (Nordiske) omfatter racerne: GUT, GOT, ISL, FIN, SPL, FÆR
OXD: OXD omfatter også ZWA
Eksteriørindeks bliver beregnet hos LEI, DOR samt NOR og Øvrige, men indgår ikke i S-indekset.
Slagteindeks bliver ikke beregnet hos NOR (og indgår ikke i S-indekset). 

Sammenligning - ændringer i forhold til det gamle system
Denne revision af indekssystemet vil give en del ændringer i dyrenes indekser. Systemet er blevet testet i et par enkelte besætninger. Her viste det sig, at ændringerne var forholdsvis beskedne, men der var i begge tilfælde tale om besætninger med meget intensiv registrering for alle egenskaber. Ændringerne vil blive mere mærkbare og større, når vi kommer ud i besætninger med mindre intensiv registrering 

Der er 2 typer af ændringer: Ændringer i rangering af dyr med samme alder - og ændringer i den beregnede avlsmæssige fremgang, som bevirker at rangeringen af dyr af forskellig alder forskydes således at ældre dyr generelt bliver bedre eller ringere.

Ændringer i rangeringen af dyr med samme alder
Disse ændringer bliver normalt målt ved hjælp at det statistiske begreb ”korrelation” – en mere populær betegnelse kunne være ”grad af sammenhæng” mellem indekser fra det gamle og det nye beregningssystem. Korrelationer (eller grad af sammenhæng) er i princippet tal mellem -1 og +1. Hvis korrelationerne er tæt på +1 vil de dyr, som var de bedste i det gamle system, fortsat være de bedste. Hvis korrelationen kommer ned under bare 0,50, vil man se ret store ændringer i rangeringen af dyrene. Hvis korrelationen er 0 er der overhovedet ingen sammenhæng mellem de gamle og de nye indekser (korrelationer under 0 er ikke relevante i denne sammenhæng).

Tabel 2. Grad af sammenhæng (korrelationer) mellem indekser fra det gamle og det nye beregningssystem - nulevende får, der er født 1997-2009, og som har en sikkerhed på mindst 10

 

  S-indeks Kuld-stør-relse Moder egen- skaber Mæl-ketil- vækst Hold-bar-hed Livs-kraft Vækst Slagte- kvalitet Pro-duk-tion Funk-tion Ekste-riør
OXD 0,79 0,90 0,91 0,74 0,81 0,88 0,72 0,81 0,70 0,83 0,79
SHR 0,88 0,97 0,86 0,91 0,93 0,92 0,91 0,85 0,82 0,91 0,68
LEI 0,83 0,95 0,96 0,86 0,87 0,89 0,78 0,95 0,73 0,89 -
TEX 0,87 0,93 0,91 0,89 0,96 0,85 0,86 0,92 0,82 0,91 0,92
NOR 0,85 0,91 0,97 0,91 0,94 0,79 0,86 - 0,86 0,85 -
DOR 0,77 0,95 0,82 0,91 0,89 0,87 0,91 0,76 0,73 0,79 -
SUF 0,95 0,91 0,96 0,78 0,88 0,96 0,88 0,85 0,85 0,94 -
Øvrige 0,84 0,95 0,93 0,81 0,88 0,78 0,89 0,81 0,79 0,82 -

NOR = GUT, GOT, ISL, FIN, SPL, FÆR

Tabel 3. Grand af sammenhæng (korrelationer) mellem indekser fra det gamle og det nye beregningssystem - nulevende får, der er født 1997-2009 og har en sikkerhed på mindst 20 (kun resultater baseret på mindst 10 observationer er vist)

 

  S-indeks Kuld-stør-relse Moder egen- skaber Mæl-ketil- vækst Hold-bar-hed Livs-kraft Vækst Slagte- kvalitet Pro-duk-tion Funk-tion Ekste-riør
OXD 0,82 0,91 0,92 0,77 0,85 0,85 0,72 0,82 0,73 0,86 0,83
SHR 0,93 0,97 0,92 0,93 0,92 0,89 0,91 0,90 0,86 0,94 0,79
LEI 0,88 0,96 0,97 0,89 0,87 0,88 0,78 0,97 0,79 0,93 -
TEX 0,90 0,94 0,93 0,91 0,97 0,87 0,87 0,95 0,84 0,92 0,90
NOR 0,91 0,92 0,97 0,91 0,98 0,73 0,86 - 0,86 0,91 -
DOR 0,90 0,95 0,86 0,93 0,94 0,75 0,90 0,84 0,81 0,90 -
SUF 0,96 0,92 0,98 0,82 0,91 0,96 0,89 0,89 0,90 0,96 -
Øvrige 0,91 0,96 0,93 0,84 0,94 0,75 0,89 0,81 0,82 0,90 -

NOR = GUT, GOT, ISL, FIN, SPL, FÆR

Korrelationerne mellem indekser fra det gamle og det nye beregningssystem giver information om, hvor meget dyrene bliver omrangeret inden for besætninger og på hitlisterne. Forventningen er, at korrelationerne vil ligge i området 0,70 – 0,95. Det er det niveau, vi normalt ser i forbindelse med ændringer i beregningsmodellen. Hvis korrelationen er større end 0,95, har ændringerne ikke haft særlig stor betydning, og rangeringen af dyrene vil være nogenlunde uændret. Hvis korrelationerne er mindre end 0,70, vil der ske en hel del omrangering af dyrene både indenfor besætningerne og på hitlisterne.

I tabel 2 er korrelationerne mellem indekser i det gamle og det nye beregningssystem beregnet for nulevende får, der er født 1997-2009. Der indgår kun indekser, hvor sikkerheden er over 10 enheder, og det nye indeks stammer fra den nye indeksberegning, og ikke bare er et racegennemsnit. Generelt ligger korrelationerne inden for det forventede område på 0,70-0,95.

I denne opgørelse må vi forvente, at korrelationerne er lavest for de sammensatte indekser (S-indeks, Produktionsindeks og Funktionsindeks), fordi disse indekser kan være sammensat af delindekser med sikkerhed over og under 10, og derfor er en sammenblanding af beregnede indekser og racegennemsnit (det er kun et krav at sikkerheden på det samlede indeks er over 10, men ikke at sikkerheden er 10 på alle de delindekser, som indgår).

Vi må også generelt forvente, at korrelationerne er højest på de dyr, som har den største sikkerhed. Når der er mange data bag et indeks, må ændringer i beregningsmodellen kun i helt specielle tilfælde give store forskydninger i resultaterne. I tabel 3 er korrelationerne vist for får, der er født 1997-2009, men nu er kravet til sikkerhed strammet til 20. Helt som forventet er korrelationerne højere.

Indekser med sikkerhed under 10
Hvis vi ser på indekser, hvor sikkerheden er under 10, er korrelationerne mellem indekser fra det gamle og det nye system meget lave – omkring nul, fordi de indekser, der bliver beregnet i det nye systemet, bliver erstattet af racegennemsnit. I de gamle indekser var det beregnede tal, men selvfølgelig meget usikre.

I tabel 4 er vist, hvor stor procentdel af de nulevende dyr, født i perioden 1997-2009, som har sikkerhed under 10. Andelen af dyr med lav sikkerhed er, som forventet, stort for eksteriør og for slagtekvalitet, fordi antallet at dyr, der indgår i beregningen, er stærkt reduceret på grund af manglende registreringer. Men også for Holdbarhed har en meget stor procentdel af dyrene lav sikkerhed. Der er sådan set ikke noget nyt i, at Holdbarhed er en egenskab med meget lav sikkerhed.

Tabel 4 illustrerer også, at sikkerheden generelt er lav i gruppen af krydsninger, ukendte – og i de antalsmæssigt små racer.

Endvidere illustrerer tabellen det forhold, at en hel del væddere har lav sikkerhed på de maternelle egenskaber (Kuldstørrelse, Moderegenskaber, Mælketilvækst og Holdbarhed). Her får vædderne kun information via deres døtres resultater. Det indebærer, at vædderen skal have en vis alder, før sikkerheden begynder at stige.

Avlsmæssig fremgang
I figur 1-6 er det gennemsnitlige S-indeks, Produktionsindeks og Funktionsindeks vist pr. årgang for alle fødte dyr uanset sikkerhed (for TEX, OXD, SHR, SUF, LEI og DOR). Alt taget i betragtning viser figurerne, at den avlsmæssige fremgang målt på de nye indekser er blevet større end tidligere. Det indebærer, at vi blandt de ældste dyr vil observere et helt generelt fald i indeksværdierne.

Tabel 4. Procentdel af de nulevende dyr, født i perioden 1997-2009, som har sikkerhed under 10

 

  An- tal   S Kuldstr. Mo-der Mæl-ketilv. Holdbar. Livs-kraft Væk st Slag-tekv. Pro-dukt. Funk-tion Ekste-riør
  Væddere/vædderlam
OXD 214 7,9 16,4 20,6 2,8 73,4 2,3 0,5 56,5 0,9 16,8 77,6
SHR 535 5,2 13,6 17,6 5,0 52,0 3,2 0,0 38,3 1,7 15,7 91,8
LEI 200 2,0 9,5 17,0 2,5 74,0 1,5 0,5 67,0 1,5 9,5 99,0
TEX 1189 14,9 19,1 23,5 11,6 53,1 11,5 8,3 55,1 10,1 18,3 83,1
NOR 609 32,8 34,6 38,4 20,2 79,7 13,3 9,5 - 11,4 42,0 100,0
DOR 212 14,2 16,0 18,4 4,2 63,2 4,2 0,0 34,4 28,3 13,7 98,1
SUF 537 15,5 19,0 22,0 13,4 63,9 11,9 2,6 71,3 51,4 14,5 99,4
Øvr. 1610 39,8 34,9 40,6 22,3 81,6 22,0 4,2 84,7 73,2 38,4 100,0
  Får/gimmere
OXD 943 3,2 3,9 5,3 1,8 35,6 1,2 0,6 53,0 0,8 4,5 75,9
SHR 1748 1,9 5,0 6,9 1,9 31,2 1,5 0,0 30,1 0,7 5,6 94,9
LEI 532 4,7 8,5 11,8 2,3 46,1 4,1 1,1 57,0 2,3 9,2 98,5
TEX 3863 6,0 6,9 9,7 3,8 30,1 5,4 3,5 41,3 4,6 6,9 77,8
NOR 1912 21,8 17,4 22,2 12,3 61,1 18,2 9,1 - 10,3 27,2 100,0
DOR 1185 8,6 5,8 7,2 6,6 32,7 4,3 4,8 43,0 31,1 7,2 99,3
SUF 1568 10,7 9,4 13,6 8,2 40,6 9,0 4,7 49,6 36,0 9,9 99,5
Øvr, 6160 27,8 11,5 22,6 10,0 56,5 19,5 11,2 77,5 66,2 21,8 100,0

NOR = GUT, GOT, ISL, FIN, SPL, FÆR

Årsagen til at den genetiske udvikling ser anderledes ud i det nye beregningssystem er: Justering i indeksernes variation (standardisering) af variationen, ændring i basen (gruppen af dyr med gennemsnit 100) og endeligt selve revisionen af beregningssystemet

Justeringerne i indeksernes variation vil have størst virkning for de indekser, der afviger meget fra 100, normalt for de ældste og de yngste dyr. Hvis indeksernes variation er blevet formindsket, vil det se ud som om, den avlsmæssige udvikling er blevet svagere – og omvendt, hvis variationen er blevet forøget. Der er dog ikke tale om en reel ændring af den avlsmæssige udvikling. Det er alene en konsekvens af, at indeksernes variation er blevet øget eller mindsket – og at indholdet i en indeksenhed er blevet justeret op eller ned (se afsnittet om ”Indeksernes variation – vægtning af indekser – økonomiske værdier”).

Effekten af baseændringen er specielt tydelig hos Shropshire (figur 3). Her er der sket et helt generelt fald i niveauet af S-indekserne. Det skyldes, at gruppen af dyr, hvor det gennemsnitlige indeks er 100, nu omfatter alle dyr født i perioden fra 2003 til nu. Tidligere var sådan, at det kun var dyr født i perioden 2003-2007, som havde gennemsnit 100.Specielt hos Shropshire er S-indekset steget meget kraftigt de seneste 3 år. Disse dyr indgår nu i gruppen af dyr, hvor det gennemsnitlige indeks skal være 100. Derfor har alle Shropshiredyr fået nedjusteret deres indekser. Ændring af gruppen af dyr med gennemsnit 100 er også gennemført hos de øvrige racer. Her er effekten knapt så tydelig på figurerne, men der er en virkning hos alle racer. Ændringer i den avlsmæssige udvikling som følge af baseændringer virker ens for samtlige dyr og er ikke årsag til omrangeringer inden for årgange eller mellem årgange.

Endeligt vil revisionen af datagrundlaget og beregningssystemet selvfølgeligt give nogle ændringer i den beregnede avlsmæssige udvikling. Hvis den genetiske udvikling er mindre, vil de ældre dyr få større indekser end nu. Omvendt, hvis den genetiske udvikling er mere positiv, så vil indekserne hos de ældre dyr fald

Figur 1.    Texel: Gennemsnit af indekser pr. fødselsårgang (avlsmæssig fremgang) – alle fødte uanset sikkerhed  

Figur 2.    Oxforddown: Gennemsnit af indekser pr. fødselsårgang (avlsmæssig fremgang) – alle fødte uanset sikkerhed  

Figur 3.    Shropshire: Gennemsnit af indekser pr. fødselsårgang (avlsmæssig fremgang) – alle fødte uanset sikkerhed  

Figur 4.    Suffolk: Gennemsnit af indekser pr. fødselsårgang (avlsmæssig fremgang) – alle fødte uanset sikkerhed  

Figur 5.    Leicester: Gennemsnit af indekser pr. fødselsårgang (avlsmæssig fremgang) – alle fødte uanset sikkerhed  

Figur 6.    Dorset: Gennemsnit af indekser pr. fødselsårgang (avlsmæssig fremgang) – alle fødte uanset sikkerhed

Afsluttende bemærkninger
Den revision, der nu er gennemført, og som bliver sat i værk ved den kommende indeksberegning i midten af august 2010, har opfattet de emner, som har været diskuteret i fåreavlskredse gennem det sidste par år. Det gælder indekser for importdyr samt anvendelse af meget gamle data og afstamningsinformationer. De data, der indgår i beregningerne, er blevet ”slanket” således, at gamle kåringsdata, gamle klassificeringsdata og individprøvedata ikke længere indgår.

En af de mest synlige ændringer for fåreavlerne vil være, at indekser, hvor sikkerheden er under 10, vil blive erstattet af racegennemsnittet (som er 100 for de 8 yngste årgange), indtil der er indsamlet tilstrækkelig data til, at dyrene kan få deres egne indekser, dvs. når sikkerheden kommer over 10. Det vil komme til at berøre stort set alle importdyr, men også rigtig mange danskfødte dyr.

Ændringerne i datagrundlag og i beregningssystem vil også bevirke at der sker nogen omrangering af dyrene indenfor en besætning og på hitlisterne – og generelt er indekserne i gennemsnit blevet lavere hos de ældste dyr.

Samtidig, og mere usynligt for fåreavlerne, er alle de edb-programmer, som bliver anvendt til udtræk og editering af data samt til beregning af indekser, blevet strømlinet. Beregningen af avlsværdital og sikkerheder bliver nu beregnet med de nyeste versioner af de edb-programmer, der er til rådighed for øjeblikket.

Der har gennem de sidste 20 år være gennemført løbende tilpasninger af beregningssystemet. Selvom der nu er gennemført en lidt større revision, så betyder det ikke, at det også fremover vil blive nødvendigt at fortage tilpasninger og forbedringer, f.eks. har denne revision demonstreret, at beregningen af holdbarhedsindekset er mere usikker, end vi måske har gjort os klart tidligere.

 

Sidst bekræftet: 25-09-2015 Oprettet: 19-08-2010 Revideret: 19-08-2010

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Jørn Pedersen

HusdyrInnovation, Avlsværdivurdering, kvæg


Af samme forfatter

Kåringer får og væddere 2013
Eksteriørtal
13.10.16
Flerfødsler i perioden 1/1-2006 - 31/12-2015
Årligt bliver der registreret ca. 19.900 flerfødsler i Danmark, heraf er ca. 99 % tvillingfødsler. Knapt 8 gange om året fo...
08.04.16
Eksteriørtal for Mohair i 2009-2010
Mohair geder og bukke
27.11.14
Kåringer Mohair 2014
Mohair geder og bukke
27.09.14
Flerfødsler i perioden 1/1-2004 - 31/12-2014
Årligt bliver der registreret ca. 20.350 flerfødsler i Danmark, heraf er mere end 99 % tvillingfødsler. Knapt 8 gange om år...
18.07.14