Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 20-02-2012

FAGINFO får og geder - 147

Oprettet: 20-04-2004

Opsamling på demonstrationsbesætningerne 2003

I 2003 har Dansk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Dansk Fåreavl fulgt to lammeproducenter. Formålet med projektet er at give lammeproducenter nye ideer og ny viden til brug i deres egen besætning.

Resultaterne fra sidste års produktionsbesætninger er nu blevet bearbejdet. Desværre kunne den ene besætning kun være med et halvt år, hvilket har betydet, at projektet er blevet afbrudt. Derfor foreligger der kun resultater for det ene halvår af 2003 for besætning A.

Besætningerne, vi har fået lov til at følge, er forskellige med hensyn til størrelse og driftsform. Besætningerne er præsenteret nedenfor i punktform.

Produktion

 

 

Besætning A

Besætning B

Antal dyr
og race

Hundyr

  • 300 får
  • 120 gimmere
  • Krydsning af Finuld/Texel
  • 97 får
  • 26 gimmere
  • Dorset, Oxforddown og krydsninger heraf

Handyr

  • 6 yngre væddere
  • 11 ældre væddere
  • Texel, Finuld, Gotlænder
  • 6 ældre væddere
  • Dorset og Oxforddown

Produktion

 

  • Sene lam
  • Læmning: April/maj
  • Ilæmning: 18. nov. til 15. dec.
  • Flushing
  • Flokløbning
  • Ingen brunstsynkronisering
  • Sommerslagte lam
  • Læmning: 4. jan. - 5. mar.
  • Ilæmning: 15. okt. - 14. sep. og 24. sep. - 14. okt.
  • Ingen flushing
  • Flokløbning
  • Ingen brunstsynkronisering

Foder

 

  • Ensilage
  • Afgræsning af frøgræsmarker
  • Byg/hvede/roepiller/sojaskrå
  • Hvedehalm med græsudlæg
  • Græs

Målsætning

 

  • Lam skal være slagteklar i jan./apr. 2004
  • Slagtelam skal vokse min. 350g om dagen
  • Slagtelam skal være solgt inden 1. juli
  • Gimmer til avl skal veje 50 kg d. 1. sep.

Her kan du læse om besætningernes

Resultater
Foder og omkostninger
Tidsforbrug
Sundhed
Fokuspunkter

Resultater afviger fra "Top 3"
Der foreligger kun resultater for besætning B. Læmmeresultater og lammedødelighed fra besætning B er sammenlignet med resultater fra ProduktionsKontrol Lam, hvor "Land" er gennemsnit for besætningerne i ProduktionsKontrol Lam, der har indberettet data, og "Top 3" er gennemsnit for de 3 besætninger med flest levende lam pr. hundyr sat til vædder.

Tabel, der viser antallet af lam pr. får og pr. etårs gimmer, der er sat til vædder samt antal lam pr. læmning. Ligeledes er der angivet, hvor mange procent af hundyr, der er sat til vædder, som var tomme, med 1, 2 eller 3 lam.

Læmmeresultat

2003

Land

Top 3

- sat til vædder

 

 

 

Lam pr. får

1,66

1,73

1,97

Lam pr. etårs gimmer

1,58

1,19

1,50

Lam pr. læmning

1,66

1,77

1,98

- af hundyr sat til vædder

 

 

 

Tomme hundyr

18,4 %

5,4 %

2,3 %

Hundyr med 1 lam

32,3 %

24,7 %

18,7 %

Hundyr med 2 lam

39,2 %

53,0 %

63,2 %

Hundyr med 3 lam

5,7 %

11,3 %

16,4 %

Tabellen viser lammedødelighed i forbindelse med læmning, 0-3 dage efter læmning og senere efter læmning.

2003

Land 2)

Top 3 3)

Lammedødelighed

Antal

Procent 1)

 

 

Døde i forbindelse med læmning

19

9,4 %

3,9 %

3,6 %

Døde 0 - 3 dage efter læmning

6

3,0 %

1,9 %

1,2 %

Død senere efter læmning

7

3,5 %

1,7 %

0,3 %





 

 

 

1) Procent af antal fødte lam, bortset fra scanning, der er procent af fostre
2) Procent land er gennemsnit for besætningerne i ProduktionsKontrol Lam, der har indberettet data dagsdato
3) Top 3 er procent i de besætninger med flest levende lam pr. hundyr ved læmning


Lammene voksede 375 g dagligt
Besætning B har 169 lam, der skal sendes til slagtning. Lammene er født fra 4. januar til 5. marts. Indtil lammene har en alder på 67 dage, vokser de gennemsnitlig 311 g dagligt. Herefter vokser de 276 g dagligt til den 8. maj. Efter den 8. maj og frem til slagt vokser lammene 375 g dagligt. Fra 8.maj til slagt er den gennemsnitlig daglige tilvækst beregnet på 111 lam. Gennemsnitligt fra fødsel til slagtning har lammene haft en tilvækst på 309 g pr. dag. Lammene har en gennemsnitlig alder på 128 dage og en vægt på 44 kg ved slagt. Første hold af lammene slagtes den 8. maj, og sidste hold slagtes den 1. august.

Besætning B's målsætning var blandt andet, at lammene skulle vokse min. 350 g om dagen til slagt, og lam skal være solgt inden 1. juli. Ved brug af styringsredskabet "Styring af væksten" kan man se, hvornår lammene vil være klar til slagt, hvis de havde haft en daglig tilvækst på 350g. Havde lammene haft en daglig tilvækst på min. 350g og ikke 309g, ville slagtedatoen have været 14 dage tidligere.

Slagtelam skulle være solgt inden den 1. juli ifølge besætning B's målsætning. Det sidste hold lam slagtes 1. august og lever derfor ikke op til målsætningen. Holdet, der er slagtet den 1. august, må bestå af lam, der er født sent i læmmesæsonen og muligvis har været svage og syge. For at undgå lam, der bliver slagteklare senere end ønsket, kan man bruge styringsredskabet "Styring af væksten". Redskabet gør det muligt at kontrollere, om lammene vejer hvad forventet til en given dato med en fastsat daglig tilvækst. Ved kontrolvejninger vil det være muligt at finde lam, der ikke vokser som ønsket. De kan separeres og få tilpasset fodringen eller blive behandlet, hvis de er syge.

"Styring af væksten" findes på www.landscentret.dk/faar.

Foder
Besætning B's forbrug af staldfoder er 369 FE pr. får, hvilket svarer til 177 FE pr. slagtelam eller 5,7 FE pr. kg lam. Udover dette foderforbrug skal afgræsningsfoder i perioden 1. maj til 1. januar regnes med. Afgræsningsfoderet svarer til 288 FE pr. moderfår. Det samlede foderforbrug svarer således til 657 FE pr. moderfår eller 10,2 FE pr. kg lam.

Besætning B's omkostninger

 

Kr.

Kr. pr. får

Kr. pr. FE

Dyrlæge

3.825

32

Afgræsningsfoder, gennemsnit

0,25

Øremærker

1.947

16

Suppleringsfoder, gennemsnit

1,37

Avlsvædder

500

4

 

 

Slagtefår, 24 stk.

6.000

49

 

 

Basisnotering, slagtevægt

24 kr. pr. kg

 

 

Ud fra ovenstående forudsætninger er dækningsbidraget for besætning B beregnet ved hjælp af regnearket "DB-får". Som det ses, stemmer foderforbruget ikke overens med det aktuelle og det fundne i "DB-får". "DB-får" skal bruges til at give et praj om foderforbrug, omkostninger, etc. i besætningen. "DB-får" kan downloades fra www.landscentret.dk/faar.

Afgræsning

Supplering

Totalt

Foderforbrug

 

 

 

FE pr. år i besætningen

60.360

48.301

108.661

FE pr. år pr. får m. lam

362

355

717

FE pr. dag pr. får m. lam

1,0

1,0

2,0

Foderomkostninger

 

 

 

Kr. pr. år

15.090

62.823

77.912

Kr. pr. FE

0,25

1,37

0,72

Kr. pr. får m. lam

123

225

347

 

Kr. pr. får

Kr. pr. år

Dækningsbidrag

224

27.595


Tidsforbrug
Resultat fra registreringen af tidsforbruget. Resultaterne er opgjort halvårligt, da besætning A var med et halvt år.

I skemaet er der anvendt forskellige koder. K1 angiver det "rutinearbejde" som er det daglige arbejde. K2 dækker læmning. Arbejdet i forbindelse med sundhed, herunder vaccination, ormebehandling, fodbad eller anden sygdomsbehandling er K3. K4 dækker over håndteringsarbejdet med fårene. K5 er klipning eller klovbeskæring. Håndtering af grovfoder, græsmarkspleje, hegning eller lignende er K6. Endelig angiver K7 klargøring af stalde, gødningshåndtering eller lignende.

Besætning A

K1

K2

K3

K4

K5

K6

K7

Total

Besætningsniveau

 

 

 

 

 

 

 

 

Timer fra jan. til jul.

116

991

3

32

45

65

34

1284

Timer pr. dag

0,3

2,8

0,0

0,1

0,1

0,2

0,1

3,6

Min. pr. dag

32

277

1

9

13

18

9

358

Pr. 100 moderfår

 

 

 

 

 

 

 

 

Timer jan. til jul.

47

401

1

13

18

26

14

519

Timer pr. dag

0,1

1,1

0,0

0,0

0,0

0,1

0,0

1,4

Min. pr. dag

8

66

0

2

3

4

2

85

K1:"Rutinearbejde", K2: Læmning, K3: Sundhed, K4: Håndtering, K5: Klipning eller klovbeskæring, K6: Grovfoderhåndtering, K7: Klargøring af stalde

Besætning B

K1

K2

K3

K4

K5

K6

K7

Total

Besætningsniveau

Timer jan. til jul.

151

137

6

50

25

18

8

395

Timer pr. dag

0,4

0,4

0,0

0,1

0,1

0,0

0,0

1,1

Min. pr. dag

25

23

1

8

4

3

1

65

Pr. 100 moderfår

Timer jan. til jul.

123

112

5

40

20

15

7

321

Timer pr. dag

0,3

0,3

0,0

0,1

0,1

0,0

0,0

0,9

Min. pr. dag

20

18

1

7

3

2

1

53

K1: "Rutinearbejde", K2: Læmning, K3: Sundhed, K4: Håndtering, K5: Klipning eller klovbeskæring, K6: Grovfoderhåndtering, K7: Klargøring af stalde


Variation i det samlede tidsforbrug og de enkelte arbejdsopgaver over året hos besætning B

Kommentar til tidsforbruget
Figuren, der illustrerer variationen af besætning A's tidsforbrug over tid, viser, at læmmeperioden ligger over fire uger og svarer til 991 timer. Hos besætning B er læmmeperioden på 8 uger og svarer til 137 timer. Dette svarer til henholdsvis 401 og 112 min pr. 100 moderdyr for besætning A og besætning B. Besætning B brugte 68 min pr. 100 levende lam, hvilket også svarer til mindre et minut pr. lam i læmmeperioden.

For det halve år har besætning A brugt 1.284 timer eller 519 min pr. 100 moderfår på alt arbejde i relation til fårene, mens besætning B har brugt 395 timer eller 321 min pr. 100 moderfår. Det stemmer ikke overens med resultatet fra det samlede projekt, hvor de største besætninger bruger mest tid på besætningsniveau og mindst pr. 100 moderdyr. I dette tilfælde har besætning A, som har flere dyr end besætning B, brugt mere tid pr. 100 moderfår.

I forhold til de andre besætninger, der indgik i projektet om tidsregistrering bruger besætning A væsentlig mere tid på læmning. Det kunne have været interessant, hvis der havde været resultater fra besætningens læmning og lammedødelighed, hvor det ville kunne ses, om der var flere lam pr. læmning og en lavere lammedødelighed. Tidsforbruget på læmning pr. 100 moderfår ligger mellem 67 og 187 min. hos de andre besætninger, der var med i projektet. Besætning A har brugt 401 min pr. 100 moderfår.

Sundhed
Dyrlægens kommentar til sit besøg hos besætning A er, at det er velpassede og velplejede dyr, hvor der ikke ser ud til at være synligt større problemer. Dog undrer han sig over ni gimmere, som havde scanningsbilleder af døde fostre, og 16 gimmere har ikke læmmet, selvom de var scannet med et foster. Da får og lam skal ud på samme mark som sidste år, skal der holdes øje med coccidier og orm.

Besætning A

Besætning B

Hos besætning B undrer dyrlægen sig over den lave lammeprocent. Også i denne besætning skal der holdes øje med coccidier og orm. Besætningens jord er god til leverikter, og derfor skal man være opmærksom på samme.

Vi har opstillet nogle fokuspunkter ud fra besætningernes resultater og dyrlægens besøg.

Anbefalinger til fokuspunkter fra konsulent og dyrlæge
Døde fostre hos gimmere
Besætning A's får og gimmere gik på samme mark, indtil de blev sat til vædder, hvorefter de blev delt. Flokken med gimmere har græsset en mark, der kort forinden var blevet kørt svinegylle på. Skaden må være sket på denne mark, da der ikke er fundet døde fostre hos fårene. Årsagen til de døde fostre kunne derfor skyldes toxoplasmose eller campylobacter infektion. I tilfælde af toxoplasmose og campylobacter vil der ofte ses sene aborter, hvilket der ikke er observeret. Der kan derfor ikke drages nogen endelig konklusion.

Forebyggelse af coccidier, orm og leverikter
Da får og lam i besætning A skal ud på mark, hvor der sidste år gik får, er der en forhøjet risiko for infektion med coccidier og orm. Derfor skal der holdes godt øje med lammene. Ved tegn på mavesmerter og diarré hos små og svage lam og får vil det være en god idé at få undersøgt gødningsprøver hos dyrlægen. Især omkring Sankt Hans, hvor antallet af parasitterne i græsset er på sit højeste. I den perioden vil det være fordelagtigt at tage gødningsprøver hver 14. dag.

Jorden hos besætning B er ideel for leverikten. Leverikten findes især i områder, hvor oversvømmelse forekommer jævnligt. Ikten har den lille pytsnegl som mellemvært, der kan leve både på land og i vand. Pytsneglen forekommer i sæsonprægede vandsamlinger og mudrede steder, der tørrer ud i dele af året. I marsken og i de jyske ådale er leverikten især et problem. Leverikten vil svække fårene meget, hvis de uhindret for adgang til fårets galdegange. Det er svært at udrydde leverikten, da haren også er mellemvært, hvorved ikten kan komme langt omkring. Gæs kan bekæmpe pytsneglen, så måske kan et system med samgræsning med gæs hæmme udbredelsen af leverikter i besætningen. Behandling mod leverikten bør ske i april, oktober og igen i januar over en treårig periode. Triclabendazol tager alle stadier, både voksne, æg og larver hos fårene men selvfølgelig ikke larvestadier, som findes i pytsneglene.

Lammeprocent og lam pr. læmning
Årsagen til, at "lam pr. får, der er sat til vædder" i besætning B er lavere end "land-gennemsnittet", kan forklares ved, at fårene ikke er flushet. Tidspunktet for ilæmning kunne være en anden forklaring. Men i besætning B bliver fårene ilæmmet i september/oktober, hvilket er inden for fårenes normale brunstsæson. Racerne, der indgår i besætning B, burde heller ikke have en negativ effekt på antallet af lam pr. får, da Oxforddown har en høj frugtbarhed.

Ved flushing øges fodertildelingen en uge før, og to uger efter ilæmningen skal fårene fodres efter ædelyst. 3 uger før forventet ilæmning skal fårene fodres restriktivt. Det bratte skift fra restriktiv til energirig fodring har en positiv effekt på ægløsningen. Ved flushing skal huldet går fra 2,5 til 3.

I besætning B er der flere "lam pr. etårs gimmer, der er sat til vædder" end "land-gennemsnittet" og Top 3. Men antallet af "lam pr. får", gør at "lam pr. læmning" er lavere end "land-gennemsnittet" og Top 3.

For at få en højere lammeprocent og lam pr. læmning anbefales det derfor at sikre en god flushing, og at dyrene er i rette huld til ilæmning. Ved ilæmning skal fårene gerne være i huld 3 - 3,5.

Ilæmnings- og drægtighedsprocent
En høj procentdel af besætning B's hundyr, der er sat til vædder, var tomme eller rettere ikke blevet drægtige. Omkring 19 % er ikke blevet drægtige mod 5 % i "land-gennemsnittet" og 4 % i "Top 3".

Af hundyr, der er sat til vædder, er ca. 32 % med et lam. Dette er også noget højere i forhold til "land-gennemsnittet" (25 %) og Top 3 (19 %). Af hundyr, der er sat til vædder, har 39 % fået to lam. Dette resultat er noget under "land-gennemsnittet" (53 %) og Top 3, hvor 63 % har fået to lam. Da målet er at få to lam pr. får, bør denne procentdelen af tomme hundyr og hundyr, der har fået et lam, reduceres, hvorfor andelen af hundyr, der har fået to lam, vil øges.

For at ændre ilæmning- og drægtighedsprocenten, bør ilæmningsmetoden vurderes. Hundyrene i besætning B bliver flokløbet. Vædderen går hos gimmerne, hvor nogle bliver med lam og andre ikke. Da gimmere ikke selv er så tilbøjelige til at opsøge vædderen, vil det være fordelagtigt at holde gimmere og vædder i en lille fold. Det skal også bemærkes, at befrugtningsresultaterne er bedre ved brug af ældre væddere frem for yngre væddere. Nu er der kun brugt ældre vædder i besætning B, så den høje procentdel af hundyr, der er tomme eller med et lam kan ikke forklares herved.

For at øge drægtighedsprocenten, vil det være fordelagtigt at anskaffe sig en teaservædder som besætning B også overvejer at anskaffe sig. Teaservædderen vil fremprovokere tegn på den første brunst. Ved anden brunstcyklus skal vædderen sættes til, da ofte ingen eller kun få æg løsnes i første brunstcyklus.

Den lave ilæmnings- og drægtighedsprocent kan også forklares ved, at der ikke er flushet i besætning B. En teaservædder kunne med stor sandsynlighed hjælpe til med at få fremprovokeret en tydeligere brunst.

Lammedødelighed
Besætning B har høj lammedødelighed. Både i forbindelse med læmning (9,4 %) og efter læmning (6-7 %). Produktionssystemet hos besætning B er vinter-/fjorlam med læmning i februar/marts (jan./feb.). En forklaring på lammedødeligheden kan muligvis forklares ved det valgte produktionssystem, da læmning sent og tidligt på året kan medføre, at flere lam dør.

Forsøg har vist, at klipning af fårene senest seks uger før læmning har medført en højere overlevelsesprocent hos lammene. Klipningen gør, at fårene øger deres foderoptagelse, og samtidig vil fårene udnytte foderproteinet bedre grundet en større aktivitet hos mikroorganismerne. Det viser sig også, at lam, der er født af klippede får, er bedre til at modstå det temperaturfaldet, de oplever ved læmningen. Ses der på besætning B's tidsforbrug, bliver fårene klippet efter læmning i foråret, sommer og sensommer.

Det skal altid sikres, at lammene får den livsnødvendige råmælk inden for de første timer. Det er vigtigt, at de får 50 ml pr. kg levende vægt.

Læs mere her

 

Sidst bekræftet: 20-04-2004 Oprettet: 20-04-2004 Revideret: 20-04-2004

Forfatter

Kvæg
Lene Stolberg