Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 20-10-2014

FAGINFO får og geder - 147

Oprettet: 31-10-2003

Scrapie-test og genotypning for scrapie-modtagelighed

Mange fåre- og gedeavlere tester udsætterdyr for scrapie for at kunne eksportere dyr til EU og Norge. Samtidig foretager myndighederne scrapie-tests for at overvåge, om sygdommen forekommer i Danmark. Senest er fåreavlerne begyndt at undersøge dyrenes genotype i forhold til scrapie-modtagelighed. Både test og genotypning henvender sig primært til avlere, der ønsker at eksportere eller sælge avlsdyr til eksport besætningerne.

Sygdommen scrapie er aldrig konstateret i Danmark men har stor betydning for besætningsejere, der ønsker at importere eller eksportere dyr samt for avlsbesætninger, der har en mål-sætning om at kunne sælge dyr til eksportbesætningerne. Produktions- eller hobbybesæt-ninger har ikke umiddelbart nogle fordele ved at teste og/eller genotype deres dyr.

Scrapie og BSE hos får og geder
Scrapie er en sygdom hos får og geder, som har været kendt i over 200 år. BSE kan eksperi-mentelt smitte både kvæg, får og geder, mens scrapie kun angriber får og geder. Scrapie findes i en række forskellige stammer med forskellige egenskaber, mens man mener, at BSE kun består af en stamme. Man kan for øjeblikket kun adskille Scrapie og BSE ved avancerede laboratoriemetoder, som er langvarige (år) og bekostelige.

BSE er til dato ikke blevet konstateret hos får eller geder under produktionsforhold. Da får til en vis grad er blevet fodret med samme fodermidler som kvæg, kan det ikke fuldstændig afvises, at BSE forekommer hos får. BSE er eksperimentelt blevet overført til får og giver anledning til et sygdomsforløb svarende til scrapie.

Hos får og geder kan scrapie og dermed formentlig også BSE spredes fra dyr til dyr i modsæt-ning til BSE hos kvæg, hvor smitte kun sker via foderstoffer. Hos modtagelige får kan smit-stoffet være vidt udbredt i det lymfatiske system og i andre dele af organismen allerede fra fire måneders alderen, hvorfor fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SMR - de dele af dyret som især vil indeholde smitstof) ikke giver en sikker fjernelse af smitstof. Af hensyn til forbru-gerbeskyttelsen mod eventuel smitte med BSE fra får og geder, ønsker myndighederne at supplere test og fjernelse af risikomateriale med en række andre tiltag i tilfælde af, at man skulle påvise BSE hos får eller geder under produktionsforhold.

Hos får er modtageligheden for scrapie arveligt (genetisk) afhængig af den såkaldte prion-protein-genotype. Eksperimentelle undersøgelser har vist, at den genetiske modtagelighed for BSE svarer nøje til den genetiske modtagelighed for scrapie. Hos geder er den genetiske mod-tagelighed for scrapie/BSE ikke klarlagt.

Scrapie-test og genotypebestemmelse
I Danmark tester vi får og geder for scrapie, dels for at besætningerne kan opnå eksportgod-kendelse dels som en overvågning for sygdommen. Man foretager testen på hjernemateriale og kan derfor kun undersøge døde dyr. Det er normalt slagteriet eller destruktionsanstalten, der udtager prøven, men man skal også teste for scrapie ved hjemmeslagtning af dyr over 18 måneder. Som hovedregel skal man hvert år teste det første dyr over 18 måneder, man slagter.

Vil man bruge scrapie-testen i forbindelse med en eksportgodkendelse eller udstilling på dyrskue, skal man sikre sig en kopi af analyseresultatet. I testprogrammet er der ingen sikker opsamling af resultater og udstedelse af attester, som det kendes fra f.eks. Maedi-visna/CAE-sundhedsprogrammet.

Fårs genotype for resistens eller modtagelighed over for scrapie kan bestemmes ud fra en blod- eller vævsprøve. Man kan altså bestemme genotypen på levende dyr i modsætning til scrapie-testen, hvor man tester på døde dyr.

Krav ved eksport til EU og Norge
Hvis man vil eksportere får eller geder til levebrug i EU og Norge, skal man være registreret som eksportør hos den regionale Fødevareregion. Samtidig skal dyrene være omfattet af mindst et af følgende to krav:

  1. Dyret skal siden fødslen eller de sidste tre år have været i en scrapie-testet besætning. Kravene til en scrapie-testet besætning er:
    • Der er mindst 3 gange testet ældre hundyr (mindst 18 mdr. men gerne ældre hundyr) for scrapie med 11 til 13 måneders mellemrum. I en besætning med 0 til 50 dyr skal man have testet 1 udsætterfår/-ged pr. gang. Er besætningen større, stiger kravet til antal testede dyr pr. gang.
    • Der må kun indsættes hundyr på bedriften fra besætninger, der har testet for scrapie mindst 3 gange.
  2. Dyret er scrapie-resistent (genotypen ARR/ARR). Dette gælder kun får.

Punkt 2 er en ny mulighed, som er gældende fra 1. oktober 2003.

Krav til scrapie-testede besætninger
Besætninger der tester deres besætning med henblik på eksport eller salg af hundyr til eksportbesætninger kalder man "scrapie-testede besætninger".

For at være en scrapie-testet besætning skal man teste udsætterdyr som beskrevet under eksportregler jf. punkt 1.

Besætningsejer er selv ansvarlig for, at prøven udtages med 11 til 13 måneders mellemrum, og ejer skal gemme laboratoriesvarene for at kunne dokumentere besætningens status. Der findes ingen sundhedsattest eller centralt register, hvor man kan finde en besætnings scrapie-status. Fødevaredirektoratet har dog et register, hvor man vil kunne få oplysninger om undersøgelser af egne dyr.

Hvis man ejer en scrapie-testet besætning og vil købe hundyr, skal man sikre, at dyrene kommer fra en anden scrapie-testet besætning. Man bør derfor kræve dokumentation fra sælger, der viser:

  • Resultatet fra de seneste 3 scrapie-tests (der skal være mellem 11 og 13 måneder mellem testene)
  • Antal dyr i besætningen på testtidspunktet (antal af test pr. år stiger, hvis besætningen har mere end 50 dyr)
  • Alder og køn af de testede dyr (det skal være hundyr ældre end 18 mdr.).

De samme krav bør man stille til de dyr, som der er kontakt med på dyrskuer og andre samlinger. Samt hvis man køber handyr med henblik på eksport.

Scrapie-tests der er foretaget i forbindelse med Danmarks normale overvågning for scrapie hos slagtedyr, kan godt anvendes i forbindelse med eksport. Det kræver dog, at det slagtede dyr er et hundyr ældre end 18 mdr..

Statusen som scrapie-testet besætning har man tidligere ikke kunnet overføre til nye besæt-ninger. Fødevaredirektoratet har dog givet tilsagn om, at det i enkelte tilfælde er muligt at overføre status til en nyetableret besætning fremover.

Efter at der ikke er krav om scrapie-test ved eksport af scrapie-resistente får (genotypen ARR/ARR), må man forvente, at antallet af scrapie-testede fårebesætninger vil falde. Gedebesætninger og besætninger med fåreracer uden resistente dyr vil dog fortsat skulle testes for scrapie for at kunne eksportere.

Scrapie-resistente besætninger
Danmark er endnu ikke klar til at tildele besætningerne en status efter fårenes scrapie-genotype. Vi forventer, at dette vil være på plads i løbet af 2004. Indtil da skal man selv gemme laboratoriesvarene som dokumentation for dyrenes genotype.

Der er ikke klarhed over, hvilke laboratorier Fødevaredirektoratet vil godkende i forbindelse med et kommende avlsprogram for scrapie-resistens. Der vil derfor være en risiko for, at en genotypeundersøgelse ikke kan anerkendes, når Fødevaredirektoratet skal fastlægge en besætnings resistensstatus og opstille kravene til avlsprogrammet.

Kun scrapie-testede dyr på dyrskuer
Dyrskuerne opdeler dyrene efter, hvor mange år besætninger har testet for scrapie, så man kan udstille selvom man er ved at teste op til en scrapie-testet status. Landsskuet har meldt ud, at man fra 2004 kun kan udstille dyr fra besætninger, der har testet i 1, 2 eller 3 gange.

Hvad nu hvis man får scrapie?
Ved mistanke om scrapie i en besætning vil den komme under offentligt tilsyn og vil ikke kunne flytte dyr til og fra besætningen. Hvis man kan bekræfte mistanken om scrapie, vil besætnin-gen blive slået ned, og det Offentlige vil kunne sætte restriktioner på besætningen i årene fremover. Restriktionerne kan være, at der ikke må holdes får eller geder i en årrække, eller at der kun må indsættes resistente får (genotypen ARR/ARR).

Ved nedslagning af besætningen vil det Offentlige erstatte værdien af dyrene samt 20% af et eventuelt driftstab. Resten af omkostningerne skal fåre- eller gedeholderen selv afholde.

Hvad nu hvis man får BSE?
Ved et udbrud af scrapie vil myndigheder undersøge, om det er scrapie eller BSE, hvilket p.t. tager ca. 2 år. Sygdommen vil derfor blive betragtet som scrapie, indtil andet er bevist.

Viser det sig, at vi har BSE hos får og geder i Danmark, vil fåre- og gedeholdet blive påvirket voldsomt. Det vil betyde, at:

  • Man kun må slagte:
    • Resistente lam (genotypen ARR/ARR) der er under 18 måneder gamle
    • Semiresistente lam (genotypen ARR/---) der er under 6 måneder gamle
  • Man formodentlig kun må producere mælk med resistente får.


Produktion af mælk og kød fra geder vil dermed være udelukket, ligesom produktion af lammekød og fåremælk kun vil være mulig med resistente (genotypen ARR/ARR) eller semiresistente (ARR/---) dyr.

Andre dyr end resistente og semiresistente lam vil kun kunne afgå til destruktion. Eventuelle økonomiske tab vil ikke blive erstattet af det Offentlige.

Vi forventer, at Danmark på grund af det nye overvågningsprogram vil kunne undgå nogle af de nævnte restriktioner, hvis man finder BSE hos får eller geder i udlandet.

Vi forventer, at risikoen for at man finder BSE hos får og geder er reduceret efter indførelsen af tiltagene til bekæmpelse af BSE hos kvæg.

Mere information om scrapie på LandbrugsInfo:

Prionprotein-genotyper hos danske får
Import krav og nyt overvågningsprogram
Krav til en scrapietestet besætning (pdf)

Mere information om scrapie fra Fødevarestyrelsen:

Scrapie, BSE og genotyper hos får og geder
Nyt overvågningsprogram
Pjece om scrapie og hjemmeslagtning

Mere information om scrapie fra EU-kommisionen:

Geder og BSE

EFSA's ekspertpanels udtalelse om gedemælk


Kilde: Nielsen, E. R. 2003. Scrapie-regler. Dansk Texel nyt nummer 3. side 4; Europa-parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (med senere ændringer).

Sidst bekræftet: 20-10-2014 Oprettet: 31-10-2003 Revideret: 31-10-2003

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Thomas Andersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Lene Stolberg

Af samme forfatter

Hør hvordan næringsstofudnyttelsen opgøres på hollandske kvægbrug
Gratis webinar mandag aften om næringsstofudnyttelse og næringsstofomsætning på kvægbedrifter.
25.04.18
Få overblik over dine foderbeholdninger
Ny udskrift i DMS gør det let at bruge data fra lageret aktivt til foder- og økonomistyring.
12.01.18
Lad DMS og foderblanderen snakke sammen
Ny mulighed for automatisk lagernedskrivning med data fra fuldfoderblanderen.
01.12.17
Få en hurtig vurdering af besætningens muligheder for afgræsning
Det svenske it-program Beteskalle er gratis og giver, ud fra få basisoplysninger, et hurtigt overslag over mulighederne ve...
03.11.17
It-værktøj kan vurdere besætningens muligheder for afgræsning
Med det svenske It-program Beteskalle (afgræsningskalkule) kan man få et hurtigt overslag over mulighederne ved afgræsning....
03.11.17