Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 30-10-2010

  

Oprettet: 30-10-2009

Sygdomme hos hobbyfjerkræ

Læs om kendte sygdomme blandt hobbyfjerkræ. Kend symptomerne og få hjælp til behandlingen. Kontakt Landscentret, Fjerkræs dyrlæger.

 
  • Salmonella og Camphylobacter
  • Virusinfektioner
  • Parasitsygdomme
  • Sygdommen ILT

    Desværre er fjerkræ som andre dyr sårbare overfor en række smitsomme sygdomme. Alvorligt syge dyr i en flok bør aflives. Efterfølgende kan det anbefales at få dyret eller hellere flere dyr obduceret af en dyrlæge, dels for at få en diagnose og en eventuel behandling af resten af flokken, og dels for at forhindre, at sygdommen opstår senere.

    Efter overstået sygdom bør huset rengøres og desinficeres for at undgå, at nyindsatte raske dyr bliver syge. Nyindkøbte dyr bør endvidere altid holdes isoleret i en uges tid, da de kan udgøre en betydelig smitterisiko

    I det daglige er det vigtigt, at ædetrug og drikkeskåle dagligt rengøres. Hold ungdyr adskilt fra ældre dyr. Det er en god ide at have ungdyrsanlæg, som står tomme i en del af året. Sørg for, at sand eller jord i volierer bliver gravet eller udskiftet jævnligt. Hold husene tørre og rene, og for hønsenes vedkommende: undgå træk! Duer og svømmefugle er ikke så følsomme på dette punkt.

    Alle dyr skal have adgang til rent og rigeligt vand hver dag. Vandskålen placeres gerne sådan, at dyrene skal strække sig lidt for at nå vandet, for så undgår man, at der kommer urenheder i vandet.

    Her er beskrevet de mest almindeligt forekommende sygdomme hos hobbyhøns. Det fører for vidt at beskrive alle sygdomme, så er du i tvivl, må du kontakte din dyrlæge.

    Salmonella og Camphylobacter

    I hønsehuset: Hold rederne rene og tørre og brug ikke snavsede æg.

    For at undgå infektioner hos mennesker, er det vigtigt at holde en god køkkenhygiejne: Bland aldrig råt kød eller æg med varmebehandlede ting.

    Varmebehandling (kogning eller stegning) sikrer, at eventuelle bakterier dræbes.

    Ældre høns kan være raske smittebærere ved, at de inficerer deres egne æg, og når kyllingerne bliver udruget, er de inficerede og dør ofte efter få dage.

    Opstår der derfor pludselig høj dødelighed i et hold unge kyllinger, kan det være tegn på en salmonellainfektion og du bør indsende dyr til obduktion på enten Fjerkræklinikken i Århus eller Veterinærinstituttet.

    Virusinfektioner

    Infektiøs bronchitis (IB) er en luftvejsinfektion forårsaget af et virus, der kun angriber hønsefugle. Sygdommen rammer ofte kyllinger eller ungdyr – særligt efterår og vinter, hvor den ud over kontaktsmitte kan smitte med vinden. Sygdommen giver forkølelsessymptomer, og hos æglæggende høns giver den misdannelse/misfarvning af æggeskallen og vandig æggehvide Det er muligt at vaccinere mod sygdommen.

    (IB) er en luftvejsinfektion forårsaget af et virus, der kun angriber hønsefugle. Sygdommen rammer ofte kyllinger eller ungdyr – særligt efterår og vinter, hvor den ud over kontaktsmitte kan smitte med vinden. Sygdommen giver forkølelsessymptomer, og hos æglæggende høns giver den misdannelse/misfarvning af æggeskallen og vandig æggehvide Det er muligt at vaccinere mod sygdommen.

    Newcastle disease
    En meget smitsom sygdom forårsaget af et virus. Der kan vaccineres mod denne sygdom, men er der mistanke om sygdommen, skal det anmeldes til myndighederne. Sygdommen giver som regel høj dødelighed, og der kan ses lammelser, luftvejssymptomer eller diarré.

    I forbindelse med udstillinger skal alle udstillingsfugle vaccineres med en injektionsvaccine senest 8 dage før udstillingen.

    Duer, der deltager i kapflyvninger eller udstillinger, skal vaccineres med en speciel duevaccine mod en variant af Newcastle disease (Nobilis Paramyxo P201 Vet). For at få en attest på vaccinationen, skal den foretages af en dyrlæge.

    Aviær influenza eller fugleinfluenza
    Forårsages af et virus. Fugleinfluenza er først og fremmest en fuglesygdom, der kan angribe alle slags fugle. De fleste fugle vil dø ved et angreb af fugleinfluenza, dog er ænder i stand til at huse virus uden at vise symptomer. Ved mistanke om et hvilket som helst af de mange sygdomsfremkaldende og ikke sygdomsfremkaldende influenzavirus, der findes ved den obligatoriske overvågning i Danmark, vil man altid slå besætningen ned for en sikkerheds skyld.

    Der er kun konstateret ikke højpatogen influenza i Danmark i de senere år. Besætningerne med denne influenza type, der alle var hobbybesætninger, er aflivet af myndighederne for en sikkerheds skyld,

    Det er ved lov forbudt at vaccinere mod fugleinfluenza. Der er dog givet dispensation til fugle i zoologiske haver.

    Mareks sygdom (hønselammelse)
    Denne sygdom skyldes et herpesvirus, der angriber nogle racer frem for andre, specielt er fuldt befjerede dværghøns og danske landhøns udsatte. Dyr under 6 uger får ikke symptomer på sygdommen, der ofte ses fra 12 ugers alderen.

    Der kan ses svulster i organer og hud, men lammelser af ét eller begge ben er det mest karakteristiske. Virus findes i høj koncentration i fjerfollikler og i støv. Der kan vaccineres mod sygdommen. Dette foretages ved injektion af daggamle kyllinger. Samtlige æglæggende høns i Dansk Erhvervsfjerkæ er vaccineret mod hønselammelse.

    Parasitsygdomme

    Coccidiose
    Coccidiose er en sygdom, som forårsages af en parasit, der kan findes i hønsehuset. Den viser sig ved blod i afføringen, utrivelighed og dødelighed. Den kan forebygges via et tilsætningsstof i foderet. Der kan desuden vaccineres mod sygdommen, men mindste pakning af vaccinen er 500 doser. Er coccidiose i udbrud, behandles med Esbetre eller Baycox, der fås via din dyrlæge.

    Den røde hønsemide
    Den røde hønsemide eller blodmiden er en blodsugende parasit, der ernærer sig ved at suge blod fra hønsene, når der er mørkt i huset. Om dagen og den største del af tiden opholder den sig i revner og sprækker i huset. Når der er varmt og fugtigt i huset (25-30 grader Celsius), kan antallet af mider fordobles på en uge.
    Symptomerne er uro hos hønsene, blodmangel, blodplettede æg og ofte udslæt på hønsepassernes arme efter midebid. 

    Bekæmpelse:
    Der kan lægges et lag af siliciumoxid i huset ved hjælp af en løvblæser. Det fine pulver, der er helt ugiftigt, udtørrer midernes hud, så de dør ved kontakt med midlet. Det fås hos OWA Kemi i Skanderborg tlf. 86 51 20 62. Der skal bæres maske under påførslen, da støvet er fint og derfor irriterer luftvejene. Det er nødvendigt at gentage behandlingen jævnligt

    Er problemet stort, og der er mange blege høns samt dødsfald, kan huset sprøjtes med et nyt lægemiddel: Byemite. Det er et giftstof, der er giftigt for miderne, men ugiftigt for hønsene. Det kan derfor anvendes, mens hønsene opholder sig i huset, og der er ingen tilbageholdelse på æggene efter sprøjtningen. Hønsene må dog ikke gå til konsum før efter 25 dage efter sidste behandling.

    Der skal sprøjtes 2 gange med en uges mellemrum, og der skal anvendes beskyttelsesdragt under sprøjtningen. Da det er et receptpligtigt middel, kræver anvendelsen, at du kontakter din dyrlæge, der også kan give anvisninger om behandlingen. Hønsene må ikke gå til konsum før efter 25 dage efter sidste behandling.
    Står huset tomt, kan der anvendes forskellige sprøjtemidler til udryddelse af miderne. De fleste kan købes hos America i Thisted.

    Den nordiske hønsemide
    Den nordiske hønsemide ernærer sig på samme måde af blod fra hønsene og har den samme livscyklus, men i modsætning til den røde blodmide, opholder den sig på dyret hele tiden. En moderat mængde af mider er ikke et stort problem, men et højt antal kan forårsage både dødsfald og fald i æglægningen. Ligesom for den røde blodmide kan antallet i huset under gunstige betingelser fordobles i løbet af en uge.

    Er antallet af mider højt, kan det også her tilrådes at anvende Byemite i huset 2 gange med en uges mellemrum, da ingen bekæmpelsesmidler er aktive overfor æggene. Foruden blodmangel forårsager miden hudforandringer ofte på ryg eller omkring kloak, der ligner skab.
    Temperaturoptimum for denne mide er 17-20 grader Celsius, altså lidt lavere end for den røde blodmide. Smitte kan ske fra andre fugle inklusive vilde fugle.

    Kalkben
    Tilstanden ses ofte hos høns med fjer på benene. Miderne opholder sig under skællene på benene hvor de forårsager ubehag og kløe hos hønsene. En pensling med Bayticol, der er et giftstof, fås på recept via din dyrlæge. Der pensles to gange med en uges mellemrum, eventuelt oftere.

    Orm
    Der findes forskellige indvoldsparasitter hos høns. Ser man orm i gødningen og opdager man fx ved slagtningen, at der er mange orm i hønsene, bør der behandles med Flubenol i drikkevandet. Efter behandlingen kan man roligt spise æggene fra dag 1, da der ingen tilbageholdelsestid er på æg.

    En anden vigtig parasit er luftrørsorm, der sidder fastkilet i luftrøret hos hønsene. Sygdommen kaldes også ”Gapes” eller gabesyge, da hønsenes vejrtrækning på grund af parasittens tilstedeværelse er generet, og de derfor gaber. Behandling er også her med Flubenol, blot i en større dosis.

    Flubenol er også et lægemiddel. Det kræver derfor, at en dyrlæge har stillet diagnosen og på dette grundlag udskriver lægemidlet.
    Opstår der i din flok pludselige vejrtrækningsproblemer i øvrigt, bør du kontakte din dyrlæge, da det kan være tegn på alvorlig sygdom. Sker der et drastisk fald i foderoptagelsen eller i ægydelsen, skal du også kontakte dyrlægen.

    Sygdommen ILT

    Sygdommen ILT = Infektiøs Laryngo Tracheitis hos hobbyfjerkræ, har været kendt siden 1924 og er udbredt over det meste af verden. I Skandinavien er den kun udbredt blandt hobbyfjerkræ, mens alt erhvervsfjerkræ er fri for sygdommen.

    Konstateres sygdommen i en besætning, vil denne blive sat under offentligt tilsyn, hvilket indebærer, at man ikke må købe og sælge dyr, før sygdommen er overstået og besætningen er rengjort og desinficeret. Sygdommen forårsages af et herpesvirus, der angriber luftvejene. Den smitter ved kontakt med inficeret sekret fra syge dyr.

    Angrebne racer
    Hønsefugle og fasaner kan angribes af sygdommen. Haner er mere følsomme end høner, og kraftige racer udvikler voldsommere symptomer end lette racer. Har et dyr overstået sygdommen, kan den være livsvarig smittebærer, hvorfor udstillinger og samlinger er det mest sædvanlige sted at blive smittet. Uden for dyret kan virus overleve i flere uger, i koldt vejr endda længere. 

    Udvikling og symptomer
    Udvikling af symptomer sker i reglen 6- 12 dage efter smitten. Symptomer kan variere fra anstrengt vejrtrækning og hoste til pludselig død uden symptomer. Ofte sidder dyrene med åbent næb for at trække vejret og der kan være blodigt flåd fra næbbet. Op til 70 pct. af en besætning kan dø af sygdommen.  

    Vaccine
    Diagnosen stilles ved at sende døde dyr til Veterinærinstituttet til en virusundersøgelse og sygdommen kan ikke behandles, hvorfor vaccination er det eneste forebyggende alternativ.

    Indtil sommeren 2008 har det ikke været tilladt at vaccinere mod sygdommen, men der er nu efter ansøgning til myndighederne givet tilladelse til at vaccinere hobbyfjerkræ mod ILT, da det via diagnoser fra Veterinærinstituttet er vist, at sygdommen volder problemer i hobbyfjerkræ.

    Vaccinen er levende og skal gives to gange: Første gang, når kyllingerne er 4- 6 uger og anden gang, når de er 12-14 uger. Vaccinen gives enten som øjendråber eller via drikkevandet. Øjendrypninger den mest effektive metode. Alle høns og kyllinger skal dog uanset alder vaccineres på en gang, når man har besluttet sig for at vaccinere. Det tilrådes at immunisere alt hobbyfjerkræ i god tid inden en udstilling.

    Ønskes yderligere information om mulighederne for vaccination, kan Landscentret, Fjerkræs dyrlæger kontaktes.

  • Sidst bekræftet: 30-10-2009 Oprettet: 30-10-2009 Revideret: 30-10-2009

    Forfatter

    Fjerkræ
    Lis Olesen