Vaccinationer i økologiske besætninger
Det ligger i den økologiske tanke at begrænse brugen
af antibiotika og kemoterapeutika til et absolut minimum samtidig
med, at driftsformen kan gøre det meget vanskeligt at sanere sig ud
af et problem med sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Hvis disse
først får fodfæste på ejendommen, vil det også med tiden blive mere
og mere brugt at forsøge at forebygge disse sygdomsudbrud ved
vaccination af dyrene.
Sammensætningen af et sådant vaccinationsprogram må
afhænge af følgende:
- kendskab til sygdomsstatus hos de modtagne dyr
- kendskab til status på ejendommen/lokalområdet hvor de sættes
ind
- gældende national lovgivning
- og om det drejer sig om æglæggere eller slagtedyr.
Når man vaccinerer i formeringsflokke, er formålet,
at moderdyrene udvikler antistoffer, som de videregiver til
afkommet. Kyllingerne er således beskyttet mod en del
"børnesygdomme" som f.eks. gumboro disease, blåvingesyge og AE
(hjernebetændelse). Denne passive immunitet er opbrugt, når dyrene
er 2-3 uger gamle, og så er det, at man skal til at overveje sin
vaccinationsstrategi.
Nu er vaccination i sig selv ingen garanti for, at
man ikke får sygdomsproblemer i sin besætning. Det er ikke engang
en fuldgyldig garanti med hensyn til at undgå problemer med den
aktuelle organisme, man vaccinerer imod. Men suppleret med god
hygiejne og management kan det mindske risikoen for produktionstab
forårsaget af specifikke sygdomme.
Et dyr, der får en infektion, reagerer mod denne ved
at danne antistoffer, der giver dyret en vis modstandskraft mod det
aktuelle smitstof. Med vaccinationsprogrammer udnytter man dette
princip, ved at påføre dyrene en mildere form for smitte med
udvalgte smitstoffer på et velvalgt tidspunkt for produktionen. Men
mange af smitstofferne findes i forskellige undertyper. Nogle af
disse vil ikke være dækket af vaccinen, og de vil dermed få
mulighed for at udvikle sig. Det kan resultere i, at den
oprindelige vaccine forekommer virkningsløs.
For at få det fulde udbytte af vaccinationen er det
uhyre vigtigt, at den foregår korrekt, idet mange af vaccinerne er
meget følsomme og dermed nemt ødelægges ved forkert håndtering. På
indlægssedlen i vaccinepakningen angives fabrikantens anbefaling
for udførelse af vaccinationen. Denne bør på forhånd læses grundigt
og følges nøje.
Vacciner opdeles i to hovedgrupper: 1.
dræbte (inaktiverede) og 2. levende (svækkede). De
dræbte vacciner gives ved indsprøjtning i hvert enkelt
dyr. Afhængigt af vaccinen sprøjtes der under halsskindet eller i
brystmuskulaturen. Dette giver en stor sikkerhed mod bivirkninger
såsom spredning til miljøet eller fald i ægydelse.
Levende vacciner tilføres via drikkevandet
eller som spray. Her vil det være meget vigtigt at vaccinere på det
rigtige tidspunkt, og der vil meget nemt foregå en spredning i
miljøet.
Inden man påbegynder sin
vaccination, er det vigtigt, at man har planlagt forløbet i
detaljer med hensyn til klargøring af alle hjælpemidler, beregnet
mængde af vaccine, vand, skummetmælk og tidsforbrug. Det er helt
afgørende, at alle redskaber mv. er helt rene og fri for rester af
sæbe, syrer og desinfektionsmidler. Der bør anvendes redskaber af
plastik eller rustfrit stål.
Drikkevandsvaccination
|
1.
|
Vandforsyningen lukkes i ca. en time før
vaccinationen for at sikre, at alle dyr vil være fremme ved
vanderne, når vaccinen tilføres (dog ikke så meget før, at dyrene
bliver stressede). Denne tid kan så bruges til at rense/tømme
vanderne, der skal være helt rene.
|
2.
|
Vask hænder.
|
3.
|
Den mængde - bedst demineraliseret - rent,
koldt vand der drikkes i løbet af 30 minutter, ophældes i en helt
ren beholder.
|
4.
|
Frisk skummetmælk (0,5 - 1 dl pr. liter vand)
eller skummetmælkspulver (2 g pr. liter vand) tilsættes for, at
mælkeproteinet kan beskytte vaccinen.
|
5.
|
Vaccinen åbnes ved først at fjerne metalkappen
fra låget.
|
6.
|
Beholderen nedsænkes i væsken, gummiproppen
fjernes, og vaccinen tømmes ud i væsken. Der omrøres
omhyggeligt.
|
7.
|
Vaccineblandingen hældes op i dyrenes skåle (i
medicinblandere og vandrør kan der sidde rester af syrer, vitaminer
eller forekomme biofilm, der alle vil virke inaktiverende på
vaccinevirus).
|
8.
|
Ved opfyldning af vandsystemet venter man,
indtil vand med et "mælket" udseende kommer frem i systemets ender,
der herefter lukkes. Dyrene får nu adgang til
drikkevandet.
|
9.
|
Vaccinen skal helst være optaget af dyrene,
inden der er gået 1½ -2 timer.
|
Ved beregning af vandmængden kan man
bruge følgende tommelfingerregel:
Der bruges samme antal liter vand til 1000 doser, som antal dage
fuglen er gammel. Dog højst 40 liter pr. 1000
fugle.
Sprayvaccination
Denne er en meget
anvendelig metode, når der vaccineres mod f.eks. infektiøs
bronkitis, idet dannelsen af antistoffer mod denne virus
hovedsageligt foregår i den Harderske kirtel, som ligger i
forbindelse med dyrenes øjne. Som opløsningsmiddel for vaccinen
anvendes demineraliseret eller destilleret vand tilsat skummetmælk
(som tidligere beskrevet) i forholdet 1 liter væske til 1000
vaccinedoser. Det anbefales, at vaccinere ved et tryk på 2 bar og
dråbestørrelse 150 my (regn) ved første vaccination, 115 my
(finregn/tåge) ved anden og senere vaccinationer. Det kan
anbefales, at der anskaffes en rygsprøjte, som kun anvendes til
dette formål. Sprøjtens lanse skal være ca. 1 meter lang, og der
skal sprayes i en afstand på højst 50 - 70 cm fra dyrene.
Ventilationen bør være slukket, så den tid der anvendes til
vaccination, må ikke overstige det tidsrum, det er forsvarligt at
lukke for ventilationen. Det tilstræbes at spraye, mens dyrene er
fremme ved fodertruget, f. eks. lige efter, at lyset tændes efter
natperioden.
For tiden vaccineres opdrættet rutinemæssigt mod
følgende:
|
*
Mareks disease:
|
- pr. injektion på
rugeri
|
|
*
IB-1:
|
- spray eller
drikkevand
|
|
*
Gumboro, AE og IB-2:
|
- drikkevand
|
I den økologiske produktion er der efterhånden
flere, der får problemer med coccidier. Vaccination mod denne
parasit foretages i drikkevandet, når dyrene er 5-9 dage gamle. Her
er det et krav, at dyrene går på dybstrøelse. Ligeledes er
pasteurellabakterier et stigende problem i den alternative
produktion. Da dette er en lovomfattet og dermed anmeldelsespligtig
sygdom (fjerkrækolera), skal infektionen verificeres på Statens
Veterinære Serumlaboratorium (SVS) i Århus. Fødevaredirektoratet
skal give en dispensation til anvendelse af vaccinen, før der ved
injektion kan vaccineres i det efterfølgende hold.
Rødsyge og den ondartede gumboro frembyder i visse
områder også problemer, som man kan overveje at vaccinere sig ud
af. Vaccination mod rødsyge bør kun foretages efter, at diagnosen
er stillet på laboratoriet. Selve vaccinationen foregår ved
injektion, men her er problemet, at der ikke findes vacciner
godkendt til fjerkræ i Danmark samt, at der findes flere
undertyper, som ikke automatisk dækkes af de tilgængelige
vacciner.
Vaccinen mod den ondartede gumboro anvendes også
først efter, den er blevet konstateret i besætningen eller andre
nærliggende besætninger. Dette er en følsom vaccine, og effekten af
den er i høj grad afhængig af, om man nøje følger anvisningerne for
drikkevandsvaccination.
For alle vacciner gælder det, at de skal bestilles
gennem en dyrlæge. Her kan man samtidig få oplyst, hvor mange doser
der skal bruges og hvad prisen evt. vil blive.
Bente Nielsen