Feedback Form

Heste 

Oprettet: 29-01-2003

Dansk Tinker Forening



Dansk Tinker Forening
blev stiftet 3. maj 2002 og blev godkendt som avlsforbund under Landsudvalget for Heste 12. juni 2002.
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til "Tinkeren", hvis navn i hjemlandet Irland er "Irish Cob".
DTF vil naturligvis varetage avlsarbejdet for racen, men også tilgodese brugerne af hestene ved arrangementer indeholdende ridning, kørsel og show samt undervisning og socialt samvær.

Racen kan spores ca. 400 år tilbage i Irland, hvor sigøjnerne havde brug for en stabil, nøjsom og billig trækhest foran deres husvogne. Brogede heste var billige, de var uønskede indenfor de kendte racer som Shire, Clydesdale, Wales og Dales, de var ubrugelige til krigstjeneste, da de var for lette at se.
Da anlægget for brogethed, som bekendt er dominant, fik sigøjnerne i tidens løb stadig flere brogede heste i deres race, men i avlen er alle farver og aftegn tilladt, mens typen tilstræbes at blive mere og mere "fast" - uden skelen til, at mange hesteracer går i retning af mere ædelhed og større præstationer.

Avlsmålet for racen er som følger:
Der ønskes en udpræget rolig, samarbejdsvillig og omgængelig pony/hest i alle størrelser. Velegnet til alle former for ridning, kørsel og show.
Den ønskes kraftig, kompakt og muskuløs med imponerende man, hale og hovskæg. Bevægelsen kraftfuld, rummelig og med højt knæløft.
Hestens rolige temperament og bløde bevægelser gør, at den er velegnet som familiehest og til rideterapi.
Der er ikke på nuværende tidspunkt sat ydergrænser for hestenes størrelse, men af mere end 50 kårede dyr i DTF's første år har alle været imellem 135 cm og 158 cm i stangmål.
Den vigtigste karakter på hestenes kåringsskema er point for temperament. I bedømmelsen af dette indgår delkarakterer fra henholdsvis måler, smed og dyrlæge, som undersøger hestene før eksteriørkåringen (for hingstenes vedkommende med en egentlig helbredsundersøgelse). Herefter dommernes indtryk af hestene og endelig en brugsprøve i ridning eller kørsel - obligatorisk for hingste - frivillig for hopper og vallakker.
DTF's bedømmelsesskemaer har koefficienter for de forskellige dele af hestens bygning og temperament. Her er yderpunkterne "6" for gangarter og "20" for temperament, mens f.eks. fundament har "10".

Foreningens hjemmeside: www.dansktinkerforening.dk

Formand og avlsansvarlig: Tine Schmidt, Søndervang 20, Kliplev, 6200 Aabenraa
mail: tineschmidt@astoya.dk
Tlf.: 2888 0336
Næstformand:  Tlf.: 
Sekretær:  Michael Christensen, Ternsøvej 21, 4690 Haslev
mail: sekretaer@dansktinkerforening.dk
 Tlf.: 3150 7351
Kasserer:  Mette Bank, Gl. Askildrupvej 6, 9520 Skørping
mail: kasserer@dansktinkerforening.dk
 Tlf.: 2620 8622
Bestyrelsesmedlem: Karina Dalsgård  Tlf.: 7536 3670

 

Sidst bekræftet: 29-01-2003 Oprettet: 29-01-2003 Revideret: 29-01-2003

Forfatter

Heste
Afdelingskoordinator

Tine Landbo

Heste


Af samme forfatter

Kalender 2018
Her ses alle arrangementer og mærkepladser for 2018. Husk siden bliver jævnligt opdateret.
24.05.18
Uddannede inseminører 2018
Liste over uddannede inseminører 2018
30.04.18
Prisliste 2018 - Heste
Priser vedrørende stambogsføring på SEGES Heste 2018
13.04.18