Det er vigtigt, at hopperne er i god kondition ved foling. Mange hopper skal ifoles på ny samtidig med, at de er diegivende. Foderplanen skal derfor ikke bare sikre tilstrækkelig med næring til dannelse af mælk men også sikre at hoppen ikke er i energiunderskud på dette tidspunkt.
Hoppen vil normalt komme i sin første brunst ca. 9 dage efter foling og i sin anden brunst ca. 30 dage efter foling. For hopper som skal ifoles igen er det vigtigt, at de er i næringsmæssig balance efter foling. Det er specielt vigtigt, at de ikke går ned i vægt i denne periode, da det vil have negativ indvirkning på frugtbarheden.
Mælkeproduktion er energikrævende og i løbet af diegivningsperioden producerer hoppen i gennemsnit en mælkemængde der svarer til 2- 3,5 %, af hendes kropsvægt. Ponyhopper, særligt af de små racer, giver endnu mere mælk, svarende til 5-10 % af hoppens kropsvægt. Proteinbehovet til mælkeproduktion er også stort. En hoppe som producerer 15 kg mælk pr døgn- skal danne ca. 300 g mælkeprotein.
Mælkeproduktionen øges i løbet af den første måned, for derefter at være ret konstant, for herefter at falde efter ca. 10 ugers laktation. Der er store individuelle forskelle på hvor meget mælke hopper indenfor samme race giver.
Det anbefales at give den diegivende hoppe et tillæg på 100% af vedligeholdelsesbehovet, under de første 3 måneder af laktationen. Ponyer af de små racer behøver yderligere 20% på grund af deres høje mælkeproduktion.
Normalt vil rationen til avlshoppen bestå af mere end 2/3 grovfoder. Dette betyder at det er meget vigtigt at kende næringsindholdet af grovfoderet. Anvendelse af grovfoder som er analyseret for minimum energi (FEh), fordøjelig råprotein, calcium og fosfor, må betragtes som en del af kvalitetskontrollen af dit hesteopdræt.
Specielt når det gælder indhold af protein og calcium kan grovfoderet variere betydeligt, og indholdet af disse næringsstoffer kan ikke vurderes ud fra en visuel bedømmelse (ved at se på foderet). Det er derfor nødvendigt med en foderanalyse og at værdierne fra foderanalysen bliver brugt når du udregner foderplaner til avlshoppen.
Hvis du har en grovfoderanalyse kan Foderprogrammet PC-Horse LINK til #124, når oprettet være til stor hjælp, da analysesvar fra Eurofins leveres med en datalæsbar fil (xml-fil), som kan læses automatisk ind direkte i programmets foderliste. På denne måde kan du sammensætte foderplaner hvor dine foderanalyser er inddraget i beregningerne og hvor du ikke selv skal lave omregninger for at få analyseresultaterne lagt ind.
Mælkens indhold af protein har en høj biologisk værdi, det betyder bl.a. et højt indhold af aminosyren lysin. Mælkens indeholder 1,7 g lysin/kg. Der er ingen anbefalinger for lysin til diegivende hopper, men en produktion på 15 kg mælk indebærer dog et lysinbehov på 25 g dagligt.
Korn indeholder ikke ret meget lysin, så særligt i rationer med meget korn, vil der være behov for at supplere med gode proteinkilder som sojaskrå, fiskemel, m.m. Tilstrækkeligt med protein af god kvalitet er også afgørende for, at hoppen danner den livsvigtige råmælk i tilstrækkelige mængder.
En daglig mælkemængde på 15 kg svarer til, at der bortføres 20 g calcium, og 10 g fosfor med mælken. En tilsvarende mængde Ca og P skal tilføres med foderet. Hoppen bør derfor have et dagligt tilskud af mineralfoder- også når de går på græs.
Den diegivende hoppe tilbringer ofte en stor del af tiden på græs og får da en naturlig tilførsel af vitaminer.
For hopper på stald som foler tidligt på året, kan det være nødvendigt med tilskud af A- D og E vitamin. Undersøgelser har vist at for hopper på stald A vitamin eller betacaroten have en positiv virkning på frugtbarheden.