Feedback Form

  

Oprettet: 24-04-2017

Indgræsning af heste

Når hestene lukkes på græs om foråret er det vigtigt, at de får en tilvænningsperiode på et par uger, hvor græsningstiden langsomt udvides.

Fortsæt med tildeling af hø og wrap i denne overgangsperiode. Undlades denne tilvænningsperiode er der risiko for, at hesten får diarre, kolik, eller at hesten bliver forfangen.

Det første forårsgræs har et højt indhold af letfordøjelige sukkerater og indeholder samtidig kun meget lidt struktur, hvilket kræver tilvænning, hvis fordøjelsesproblemer skal undgås.
Bakterierne i hesten fordøjelsessystem har brug for langsomt at tilvænne sig til den nye foderrations sammensætning samtidig med, at hestene langsom introduceres til græsmarken.  I modsat fald kan der opstå forstyrrelser i hestens mave/tarmkanal. 

En langsom overgang fra staldfodring til afgræsning er helt afgørende. I denne overgangsperiode, hvor hesten kun ganske gradvist får adgang til mere og mere græs, fortsætter man med vinterfoderrationen, særligt stråfoderet, så bakterie­floraen i hestens fordøjelseskanal kan nå at tilpasse sig den nye foderration. Denne overgangsfodring bør minimum strække sig over en periode på 14 dage. En ikke for kraftig, gerne lidt grovstrået græsmark vil være det bedste ved udbin­ding.

Mange hestefolk praktiserer i dag stribeafgræsning, hvor hegnstråden hver dag flyttes lidt frem, hvorved hestene får tildelt en ny stribe græs. I forbindelse med udbinding er denne metode særdeles velegnet.

Forfangenhed er et andet problem der hører foråret til.
Forår og efterår hvor vi har en kombination af lave nattetemperaturer og varme solskinsdage er problematiske. Om dagen hvor solen skinner og temperaturen er over 5 C, danner græsset ud fra fotosyntesen sukker, som bruges til græssets vækst.  Er der frost om natten, vil sukkerindholdet stadigt være højt i græsset næste morgen. Det er særligt den sukkerform der hedder fruktan, som her er problematisk. Hesten æder gerne det fruktanholdige græs, som har en ekstra sødlig smag på grund af det høje sukkerindhold.  Da fruktan er vanskelig for hesten at nedbryde i mavetarmkanalen, kan der blive dannet nogle giftstoffer som betyder, at der ophobes væske i hestens hove, især på forhovene, mere præcist mellem læderhuden og hornet.

Denne tilstand kendes som forfangenhed. Trykket på læderhuden giver hesten så store smerter, at den prøver, at aflaste forhovene ved at "gynge" bagud på benet- og sætte hovens dragter først i marken og siden falde ned på tåen. En forfangen hest står derfor meget karakteristisk med benene strakt fremad.

Pas derfor på med at sætte hesten på græs så længe der er nattefrost. Vent med at begynde indgræsningen til nattetemperaturen er nogenlunde stabil på min. 5 C.

Godt grovfoder er vigtigt i denne overgangsperiode
For at undgå problemer ved udbinding er det vigtigt, at hesten æder godt med strukturrigt foder samtidig med at indgræsningen begynder. Godt hø eller wrap er det vigtigste foder til heste i denne overgangsperiode.

I det hele taget gælder det om at hestene er godt mætte i stråfoder inden de lukkes på græs, så overgangen til græsmarken bliver langsom og glidende for hesten.

Tjek marken for giftige planter
I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Flere giftige planter er meget hurtige i vækst om foråret og samtidig mest giftige på dette tidspunkt. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere om foråret, inden de er gået i blomst. Særligt brandbægerne er stadig et problem mange steder. Hvor det er muligt er bortlugning af brandbægerne en effektiv foranstaltning.. Vårbrandbæger kan om nødvendigt også bekæmpes ved sprøjtning i foråret.

Er hegnet i orden
Inden hestene lukkes på fold, bør denne også gås grundigt igennem med hensyn til hegnets tilstand.

Tjek alle hegnspæle og skift de dårlige, mens jordbunden stadig er blød.  Mange hegnspæle er blevet trukket op af frosten og bør banke på plads. 

Alle hegnsisolatorer og ledhåndtag tjekkes og skiftes om nødvendigt.

Tråden efterses og eventuelle brud samles. Er der mange samlinger og knuder på tråden, bør denne helt skiftes- i modsat fald leder hegnstråden strømmen så dårligt, at det bliver svært at opnå tilstrækkelig spænding på hegnstråden.

Tag en spadseretur folden rundt og tjek om der ligger fremmedlegemer, flasker eller andet der evt. kan skade hesten.

Tjek hegnets jordspyd-, som ikke må støde. Når hele hegnet er gået igennem og evt. mangler er udbedret, tjekkes spændingen på hegnet. Der bør minimum være 1500 -2000volt på tråden.

Yderligere tjekkes vandforsyningen på folden og der sættes en saltsten op.

Pas på parasitterne
Hav en strategi for bekæmpelse af indvoldsparasitter. Mange ormelarver har overlevet den relative milde vinter og ligger klar i forårsgræsset til, at fortsætte deres cyklus og inficere hestene når disse igen kommer ud på græsmarkerne.  De marker som hestene gik på sidst i efteråret er dem hvor parasitbelastningen vil være størst her i foråret.

En ormekur inden udbinding på en ”ren” græsmark, dvs hvor der ikke har gået heste siden sidste efterår, er et meget vigtigt skridt for at begrænse parasitproblemerne. Unghestene bør tildeles de nyeste græsarealer og de ældste marker med størst parasitbelastning bør afsættes til slæt. 

Indsamling af gødningspærer fra folden er et effektivt tiltag til at begrænse parasitproblemerne. Store støvsugere er på markedet til dette formål.

Sidst bekræftet: 24-04-2017 Oprettet: 24-04-2017 Revideret: 24-04-2017

Forfatter

Heste
Landskonsulent, Heste

Eric Clausen

Heste


Af samme forfatter

Vær opmærksom på foderets hygiejniske kvalitet
En god hygiejnisk kvalitet af foderet er en forudsætning for en høj sundhedstilstand i besætningen.
24.11.16
Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren
Problemet med denne giftige plante er større i år end normalt.
10.08.16
Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren
Problemet med denne giftige plante er større i år end normalt.
09.08.16
Fruktaner ved afgræsning
Når græsplanterne vokser danner de fruktaner som en form for energireserve.
06.06.16
Grovfoder til heste - Erfaringer fra grovfodersamarbejdet 2015
Af Liselotte Schouboe-Madsen, LandboThy, Martin Frandsen, Eurofins og Eric Clausen, SEGES Heste
12.05.16