Feedback Form

  

Oprettet: 05-04-2018

Ved forårseftersynet af græsmarken skal denne tjekkes for giftige planter

Græsmarkerne er så småt ved at komme i gang igen efter vinteren, og det er på tide at give markerne et eftersyn.

Det har været et vådt efterår og vinter, hvilket har betydet, at der mange steder har stået vand på markerne, og hvor der har gået heste ude, kan arealerne være trådt en del op.

Har græsmarken klaret vinteren?
En vurdering af plantebestanden bør gøres her i det tidlige forår. Ved vurderingen kigger man efter områder i marken med bar jord, ukrudt og mos. Samtidig bør man kigge efter giftige planter. Skal marken bruges til afgræsning bør der minimum være 30-40 græsmarksplanter pr. meter. For marker til slæt er kravet mindre nemlig 20-25 græsmarksplanter pr meter. Er der tale om varige græsmarker, hvor man ikke kan tælle antallet af græsmarksplanter i rækken, er kravet 300-400 planter pr m2. Inden man giver den gamle græsmark dødsdommen, vurderes den samlede fodersituation. Er der tilstrækkeligt med græs på de øvrige marker til, at marken kan undværes og afgræsningen kan gennemføre som planlagt?

Muldvarperne har haft travlt i vinterens løb- især i de ældre græsmarker. Muldvarperne bør bekæmpes og skuddene jævnes ud med en slæbeplanke, strigle eller lignende.

Græsmarker som skal overleve køres over med en strigle i det tidlige forår, så vissent græs bliver fjernet og planterne får lys og luft og eventuelle muldskud bliver udjævnet.

Muldvarpeskud og småsten er hårde ved skårlæggerens knive og betyder samtidig risiko for jord i wrapballerne med dårlig kvalitet til følge. Her i foråret er muldvarperne meget mobile i gangene og der bør iværksættes en målrettet indsats med muldvarpefælder.

Jævne marker
Arbejdet med slåmaskine og rive på græsmarken går lettere på jævne marker uden huller og fordybninger- og det bliver hermed muligt at fremstille godt grovfoder uden jord, sporer m.m. når marken er jævn.

Det bedste tidspunkt at tromle græsmarken på er sent efterår eller tidligt forår, inden der kommer skorpe på jorden. Det bedste redskab til denne opgave er en tung betontromle med en stor diameter, men en knasttromle eller cambridge tromle kan også gøre et godt stykke arbejde. Tromlingen har også den fordel, at hvis frosten har løftet mange småsten op til overfladen blive disse tromlet ned.

Eftersåning
Bare pletter i græsmarken køres over med såmaskinen og nye frø i sås. Dette arbejde skal gøres tidligt om foråret. På alm. og lette jordtyper kan isåning ske med en alm. radsåmaskine, hvor såskærene er strammet godt op og der tromles efterfølgende. På lerjord bør der anvendes en maskine med skiveskær.

Rajgræs eller andre storfrøede græsarter er velegnet til dette formål. Er der store områder hvor plantebestanden er dårlig kan det være nødvendigt helt at omlægge marken.

Omlægning
Skal græsmarken lægges om, er der efterhånden mange metoder, der kan anvendes. Rillesåning er dog en efterprøvet, sikker og god teknik. Græsfrøene sås separat på fast tromlet jord, umiddelbart efter at dæksæden er sået, med moderat hastighed ca. 5-7 km/t og uden brug af efterharve.

Udlæg i byg til modenhed er den mest almindelige dæksæd og normalt en sikker metode, når man tager højde for, at der ikke kommer lejesæd, der kan ødelægge det nye udlæg. Der anvendes en kort og stråstiv sort af vårbyg til dæksæd. På almindelig agerjord skal udsædsmængden kun være ca. 90-110kg og pr. ha ved udlæg af græsfrø.

På lavbundsjord eller arealer med et højt kvælstofindhold er 60-70kg vårbyg pr. ha tilstrækkeligt.

Mængden af græsfrø
Udlægger man græsfrø i dæksæd af korn , anvendes normalt 24- 26 og frø pr. ha. Er der etableret et prima jævnt og godt såbed, kan udsædsmængden uden problemer reduceres til ca. 20 kg frø pr. ha.

Kig marken efter for giftige planter
Inden hestene lukkes på fold bør marken tjekkes grundigt for giftige planter og samtidig tjekke hegnets tilstand. Var der giftige planter på folden sidste år, så start med at tjekke disse lokaliteter på marken. Flere giftige planter er meget hurtige i vækst om foråret og samtidig mest giftige på dette tidspunkt, det gælder f. eks for natskygge. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere i det tidlige forår inden de er gået i blomst. En god flora er et rigtig godt hjælpemiddel til denne inspektion.

Brandbægerne er stadigt et problem mange steder
Ved mistanke om giftige planter på folden er det vigtigt at sørge for at dyrene ikke kan komme til planten eller bedre helt fjerne de mistænkelige planter. Glem ikke at mange af de planter som er giftige for dyrene også er giftige for mennesker, så sørg for at bære handsker og vaske hænderne grundigt bagefter.

Lugning. Manuel fjernelse af de giftige planter på små arealer, er mange steder muligt og kommer man over marken i tide, er det i reglen ikke nogen uoverskuelig arbejdsbyrde. Dette ses typisk med brandbæger på marken, som oftest starter med ganske få brandbægere på arealet det første år. Fjernes disse målrettet inden frøsætning, kan problemet klares med en overkommelig lugeindsats så snart brandbægerne kan identificeres. Undlades denne tidlige indsats, vil problemet hurtigt accelerere og marken blive massivt invaderet med brandbæger i løbet af få år.

Særligt hvis man er nogle stykker kan en fold med giftige planter hurtigt blive forvandlet til en sikker grøn mark igen.

Selvom det er bedst at fjerne de giftige planter så tidligt som muligt, når disse er på rosetstadiet, er planterne meget lettere at finde, når de første blomster bliver synlige. Hvis man efterfølgende går folden igennem 1 gang om ugen de næste 2 måneder vil det kun tage kort tid at fjerne evt. nye planter, som har blomstret siden sidst eller som blev overset ved sidste lugning. Sørg for at de bortlugede planter ikke er tilgængelig for dyrene f.eks. ved at brænde dem eller få dem bort med renovationen.

Bekæmpelse
Slåning er ikke så effektivt til at fjerne de giftige planter, da disse stadig vil være i live. Slåning inden frøsætning kan dog være en god metode til at begrænse udbredelsen af de giftige planter via frøspredning. Da flere af de giftige planter mister deres bitre smag efter slåning, men planten bevarer sin giftighed, bør det afpudsede plante materiale fjernes fra marken, hvis denne skal afgræsses.

Sprøjtning
Hvor sprøjtning er muligt vil der ofte være flere muligheder for valg af sprøjtemiddel og det anbefales at rådføre sig med en fagmand. Generelt gælder at jo tidligere et udviklingstrin de giftige planter er på, når der sprøjtes jo mindre dosis kan der anvendes. For at sprøjtningen skal være effektiv er det nødvendigt, at planterne er i god vækst og at temperaturen ikke er for lav. På mange vedvarende græsarealer kan det være meget vanskeligt om ikke umuligt at lægge marken om, hvorfor en total nedsprøjtning ikke er nogen velegnet metode. Da de giftige planter ofte kun vokser på en lille del af arealet, kan pletsprøjtning med rygsprøjte være bedre.

Kulturtekniske forhold
Flere af de giftige planter f.eks. ranunkel ynder et fugtigt voksested og gerne noget sur jord. På sådanne lokaliteter bør det overvejes om ikke dræning og/eller kalkning af marken er det rigtige tiltag til at komme problemerne til livs.

Sidst bekræftet: 05-04-2018 Oprettet: 05-04-2018 Revideret: 05-04-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Landskonsulent, Heste

Eric Clausen

Heste


Af samme forfatter

Flere planter kan give heste fotosensibilitet
Når heste er på græs og kommer i kontakt med planter som alsikekløver, pericon og vild pastinak kan de blive ramt af fotose...
24.05.18
Vejledning i køb og salg af heste
I denne vejledning kan du læse mere om, hvordan købeloven som udgangspunkt stiller dig som køber eller sælger af en hest, o...
18.04.18
Sælger-Køber Erklæring
Sælger-køber erklæring og resultatet af handelsundersøgelsen er en væsentlig del af det grundlag som bør ligge til grund fo...
05.04.18
Ved forårseftersynet af græsmarken skal denne tjekkes for giftige planter
Græsmarkerne er så småt ved at komme i gang igen efter vinteren, og det er på tide at give markerne et eftersyn.
05.04.18
Indgræsning af heste
Når hestene lukkes på græs om foråret er det vigtigt, at de får en tilvænningsperiode på et par uger, hvor græsningstiden l...
24.04.17