Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-01-2010

Diverse abonnement - heste 

Oprettet: 15-01-2002

Vurdering som individ

Vurdering som individ

Hestens temperament, bygning og benstillinger har stor betydning for brugsværdien og holdbarheden !
Det korrekte eksteriør danner grundlag for en korrekt og ubesværet bevægelse. Jo mere hensigtsmæssig hestens eksteriør og benstillinger er, jo mindre "ekstraudstyr" kræves i form af gamacher, rumperemme og stopgjorde m.m. for at den fungerer og kan holde. Den velbyggede hest har nemmere ved at udføre de krævede opgaver, under forudsætning af at temperament, gålyst og vilje er hensigtsmæssig. Prisen på hesten stiger, jo flere dokumenterede positive resultater den og afkommet opnår. Vurdering af resultater afhænger af alder

Hos føl og plage vurderes stamtavlen, eksteriøret og bevægelsen. Stamtavlen fortæller hvordan en heste burde være.

Hos udvoksede heste fortæller egenskaber vurderet på dyret selv fra kåringer, afprøvninger og konkurrencer, hvordan dyret synes at være.

Hos avlsdyr fortæller afkommets resultater hvad dyret er

Indhold

Eksteriørbedømmelse Hoved/hals - skulder/manke Overlinie/bagpart - fundament Bevægelse - helhedsindtryk Beskrivelse - karakter Harmoni/balance Benstillinger

Eksteriørbedømmelsen
Formålet med en detaljeret bedømmelse og beskrivelse af de enkelte legemesdele er at vurdere hestens eksteriør- og bevægelsesmæssige fordele, ulemper og mangler. Erfarne hestefolk vil som regel hurtigt kunne vurdere en hests eksteriør og bevægelse. Det er nødvendigt at gå systematisk til værks, når heste bedømmes og medtage de enkelte bygningstræk. Man må aldrig fokusere på ligegyldige detaljer. Det gælder først og fremmest om at se på, om der er noget af det helt rigtige i det pågældende individ, om det er racetypisk og konstrueret til at opfylde brugerens krav.

En god type - til hvad ?
De fleste avlsretninger indleder bedømmelsen med vurdering af type og kropsform. For at kunne bedømme, beskrive og give karakterer for typen er man nødt til at gøre sig helt klart, hvad hesten skal bruges til. Man er nemlig nødt til at gøre sig klart, hvad det er for en slags hest man søger.

Følgende bør indgå i typebedømmelsen :

Racetilhørsforhold (specialracer, svære heste, ponyer m.m.)

Kønspræg

Harmoni

Store rammer (Lang skulder og et langt kryds ønskes. Hals og midtstykke ønskes med passende længde og der ønskes god muskelansætning i de nævnte kropsstykker)

Dybde og bredde - vurderes i forhold til størrelse og den ønskede ædelhedsgrad

Opfylder hestens eksteriør de krav brugen stiller ?

Følgende bør ikke indgå i typebedømmelsen :

Fundamentets korrekthed

Bevægelsen

Retur til indholdsfortegnelse

Man kan opstille forskellige kriterier for bedømmelsen af hestens enkeltdele, men for bedømmelsen af type og kropsform er det straks vanskeligere. Det kræver indgående kendskab til racens gennemsnitlige niveau og den ønskede brug,

samt en fornemmelse af eventuelle ønsker om ændringer/udvikling. Man får som avler det bedste indblik i den ønskede type ved at følge bedømmelser, hvor mange dyr er samlet.

illustration

Hoved/hals - skulder/manke
Øvrige bedømmelseskriterier
Hovedet vurderes med hensyn til størrelse, form og udtryk. Halsens længde, form og ansætning vurderes. Der gives en samlet karakter for hoved og hals, med i vurderingen indgår nakkens længde og foreningen mellem hoved og hals i øvrigt.

Skulderen vurderes med hensyn til længde, retning, hældning og især frihed. Manken vurderes med hensyn til højde, længde og bredde. Der gives en samlet karakter for skulder og manke.

Retur til indholdsfortegnelse

illustration

Overlinie/bagpart - Fundament
Overlinie og bagpart omfatter ryg, lænd, kryds og lår. Der vurderes med hensyn til længde, retning, hældning, muskelfylde. Specielt for overliniens vedkommende vurderes smidighed og evnen til at overføre bevægelsen fra bagpart til forpart, gennem midtstykket (lænd og ryg) på en hensigtsmæssig effektiv måde.

Fundamentet (for - og baglemmer) vurderes med hensyn til stilling, man ønsker hesten står lige på sine ben vurderet forfra, bagfra og fra siden uden brydninger i tåakserne. Der ønskes kun en vinkel i hestens tå, nemlig i kodeleddet. Vurdering af lemmernes dimension, i forhold til de øvrige kropsdimensioner, indgår også i bedømmelsen.

Hvis dommerne skønner dimensionen passer til hesten, skriver de: "passende føre", er de for klejne betegnes de ofte som "fine", og er de forholdsvis kraftige betegnes de som "føre". Lemmernes sundhed vurderes, de ønskes rene og tørre (uden galledannelser og overben m.m.) og ledvinklerne vurderes. Hovene er også et vigtigt element i vurdering af lemmerne, både størrelse (i forhold til hesten), form og hornkvalitet vurderes. Der gives en karakter for forlemmer og en for baglemmmer, hvor alle de nævnte kriterier indgår.

Bevægelse - helhedsindtryk
Bevægelsen vurderes med hensyn til korrekthed, takt, regelmæssighed, elasticitet, rummelighed, afskub og bæring. Der er racemæssige forskelle på hvordan man opdeler bevægelseskaraktererne, nogle avlsretninger giver karakterer for skridt, trav og galop. Andre deler karaktererne op i en karakter for korrekthed og en for elasticitet, afskub og bæring. Den sidste karakter er for helhedsindtryk. Her afvejes positive og negative egenskaber indenfor de enkelte bygnings - og bevægelseskriterier. Der er direkte sammenhæng mellem helhedskarakteren og kåringsklassen, hvis afstamningen opfylder kravene for de enkelte avlsforbund.


Retur til indholdsfortegnelse

Beskrivelse - karakter
Beskrivelserne - et vigtigt værktøj for avleren
Det er afgørende at fortolke dommerens bedømmelser rigtigt, for at komme videre som hesteavler. I forbindelse med kåringer og andre steder hvor landskontorets 10 points skala bliver brugt, er det vigtigt at huske, at karakteren 6 er middelkarakteren, 7 er ret godt (tilfredsstillende) og 5 knap tilfredsstillende.

Det betyder, at karakterer under 6 er utilfredsstillende i forskellig grad og over 6 er tilfredsstillende i forskellig grad. Se den vejledende karakterskala

Skulderen er måske beskrevet som "kort og stejl" svarende til karakteren 5, hvorimod manken er beskrevet som "lang og velmarkeret" svarende til karakteren 8.

Dommerne er i en sådan situation nødt til at finde et kompromis i den samlede karakter, som enten vil blive 6 eller 7.

Derfor er det ikke nok med talangivelse - beskrivelsen er altid vigtig for forståelsen af karaktergivningen.

Beskrivelserne og karaktererne er også et godt værktøj, når man skal overveje hvilken hingst, der egner sig til hoppen. Har hoppen en svaghed i sin beskrivelse, bør man som udgangspunkt finde en hingst, der er stærk på dette område. Indekstallene er også nyttige i denne sammenhæng.

Hvis du er i tvivl - så spørg !
Der kan opstå mange spørgsmål, når man står med resultatet i hånden, spørg evt. dommerne på bedømmelsespladsen, og bed dem evt. vise hvad et eventuelt problem er - på hesten. Opstår problemerne senere, er man altid velkommen til at kontakte Landskontoret for Hestes konsulenter, hvis man ønsker hjælp til fortolkningen.

Retur til indholdsfortegnelse

Det der fungerer er smukt
Den enkelte hest har vidt forskellig baggrund og reagerer vidt forskelligt på træning. Vurdering af heste, hvad angår kvalitet og dermed pris, bør altid foretages individuelt. Risikoen for overbelastninger og skader er betydelig nedsat, hvis hesten er hensigtsmæssigt bygget, en storrammet hest i korrekt balance giver det bedste grundlag.

Tredeling
Balance/harmoni
På en velproportioneret hest kan kroppen deles op i tre nogenlunde lige store dele. Tredeling af kroppen vurderes udfra tænkte lodrette linier med følgende udgangspunkter:

Skulderleddet (bovspidsen)

Laveste sted på manken

Det udvendige hoftehjørne

Sædebensknuden
Balancepunktet ligger normalt i overgangen mellem forpart og midtstykke. Det betyder, at balancepunktet er placeret langt fremme på hesten, hvilket placerer 60-65% af kropsvægten på forbenene. Hvis hesten samtidig f.eks. er overbygget, og har lang lavt ansat hals, forskydes balancepunktet yderligere fremad. Afstanden fra en tænkt vandret linie på højeste sted over manken og en linie under bugen, sammenlignes med afstanden til jorden. Er de to afstande nogenlunde ens har hesten passende eller god brystdybde. Hvis benene er længst er den højtstillet og er brystet dybere end benlængden er heste lavstammet, man skal dog være opmærksom på at der er racemæssige forskelle.

 

På en velproportioneret hest kan kroppen deles op i tre lige store dele

Retur til indholdsfortegnelse

Korrekte benstillinger er vigtige
Korrekte benstillinger og deres indflydelse på bevægelsen bidrager i høj grad til nedsat holdbarhed og bør derfor vurderes nøje. Forkert beskæring, forkert beslag og forkerte benstillinger vil oftest give anledning til at hesten og ikke mindst hovene fejlbelastes. Da hovene optager hovedparten af hestens vægt og rytterens vægt, er det i første omgang hovene, der rammes af skæve belastninger. Hvis fejlbelastninger forekommer i længere perioder, kan balleforskydninger forekomme. Ved fransk benstilling for, ses balleforskydning indvendig, hvor belastningen og sliddet er størst. Ved indfodet forstilling ses balleforskydning udvendig, hvor belastningen og sliddet er størst.

Retur til indholdsfortegnelse

Balleforskydning - Indfodet forstilling - Fransk forstilling - Ret forstilling/sabelbenet - Hjulbenet bagstilling/spat - Udtået bagstilling

Balleforskydning

Indfodet

Klik på billede for yderligere illustrationer

Fransk forstilling

Klik på billede for yderligere illustrationer

Balleforskydning : I den side af hoven hvor belastningen er størst er hovvægen stejl og ballen ligger højest, et tegn på langvarig skæv belastning

Indfodet forstilling : At beskære hoven i balance kræver en god smed, ved indfodet forstilling føres benet i en bue udad (udad svingende).

Parallelforskudt i forknæene : Da belastningen er meget stor ved denne benstilling, dannes der ofte overben indvendigt under forknæene. Heste med forskudte forknæ er desuden ofte indfodet med deraf følgende svingende be. Belastningen og slidet bliver størst udvendig.

Fransk forstilling: Ved fransk forstilling får hesten en indad strygende snæver bevægelse, som let giver skader indvendig på koder, piber og forknæ. Belastningen og slidet bliver størst indvendig.

Ret forstilling

Klik på billede for yderligere illustrationer

Hjulbenet bagstilling - spat

Klik på billede for større illustration

Klik på billede for yderligere illustrationer

Ret forstilling/sabelbenet : Giver øgede belastninger i forbenet, ofte med kort stiv forbevægelse og reaktioner i seneskeder m.m. til følge.

Hjulbenet bagstilling/spat : Bagbenet runder udad, så man får hasevid bagstilling. Denne benstilling disponerer for spat, ligesom andre uregelmæssige benstillinger bag. Spat er en slidgigttilstand i hasens glideled, hvilket bevirker knoglenydannelse på hasens inderside foran kastanien.

Smalle hove/udtået bagstilling

Retur til indholdsfortegnelse

Uden en sund hov ingen sund hest
Uden en sund hov ingen sund hest
Hovenes kvalitet er afgørende for hestens funktion og holdbarhed og er derfor et af de allervigtigste enkeltelementer ved vurdering og prisfastsættelse. Hovene skal være passende store i forhold til hesten og hovene skal være parvis ens. Forhovenes form er normalt mere rund end baghovenes, der er mere tilspidset i tåpartiet. Hornet dannes fra kronranden med en hastighed på ca 1 cm. om måneden. Det betyder at skader i kronranden, kan forstyrre hornvæksten i op til et år.
Man skal i forbindelse med hestehandel være meget opmærksom på hvordan hesten er beskåret/skoet. Den unge hest , som ikke er i arbejde bør kunne klare sig uden sko. Skoens udformning og vægt påvirker bevægelsen, man kan derfor til en vis grad korrigerer uregelmæssigheder, ved at vælge det rigtige beslag. Hvis hesten i forbindelse med handel er beslået med specialbeslag bør årsagen undersøges nærmere.

Klik på billede for yderligere illustration

Flade hove

Klik på billede for yderligere illustration

Brudte tåakser /lave dragter: Tåaksen skal altid være ret, hvis det skal være korrekt. Er tåaksen brudt fremad skal dragten beskæres, og er tåaksen brudt bagtil, skal tåen beskæres.

Flade hove

stejl hov

Klik på billede for yderligere illustration

Dårlig hovkvalitet

Klik på billede for større illustration

Stejl hov højre for og uens forhove

Dårlig hovkvalitet

Fra forknæ og has og nedefter i hestens tå er der ingen muskler men kun knogler, sener og hud . Det skal være rent og tørt, hvilket vil sige uden "galler" (væskeudposninger) og overben (knoglenydannelser). Galle ses ofte i forbindelse med stillingsfejl i benstillingerne i kombination med overanstrengelse. Det samme er tilfældet for overben, hvis det ikke skyldes slag eller spark.

Retur til indholdsfortegnelse

yderligere illustration

Galle

Galle

Galle

Billeder af galler

Benstillinger vurderet fra siden kan til en vis grad rettes via korrekt beskæring, fordi man via sener "trækker" i elastiske muskler. Benstillinger vurderet forfra kan kun rettes indtil vækstlinierne lukker (inden hesten er ca. 1 1/2 år gammel). Hvis man forsøger at rette f.eks. fransk eller indfodet forstilling efter den tid, "trækker" man i uelastiske ledbånd m.m. og hesten bliver øm eller direkte halt.

Forstyrrelser i vækstlinier

illustration
Følg væksten hos ungdyrene
Det er vigtigt, at være opmærksom på vækstlinier hos den unge hest. Længdevæksten i lemmernes knogler sker i de såkaldte "vækstlinier". Når længdevæksten er afsluttet, omdannes brusken til ben, man siger at vækstlinierne lukker. Forkert afstemt, eller overdreven fodring, kan give vækstforstyrrelser i vækstlinierne, så længe de ikke er lukkede. De svulmer op og det giver alvorlige og tit varige skader i skelettet.
Hos føl op til 1 år er det vækstlinierne over og under koden, der ofte giver problemer, hos plagen er det primært vækstlinierne over forknæet man skal være opmærksom på. Det skyldes ofte hurtig vækst i kombination med arvelige faktorer.
Følgerne bliver i første omgang stiv bevægelse, rette benstillinger, og de berørte led er ømme og varme. Sådanne ungheste bør behandles i samråd med dyrlægen og foderplanen bør vurderes nøje.
Afvigende benstillinger, som bukkehove, rette lemmer, fransk forstilling, indfodet forstilling, parallelforskudte piber, kroghaset og kohaset bagstilling m.m., kan blive følgen, hvis fejlen ikke rettes i tide.
Disse benstillinger kan være både medfødt og erhvervede. Den medfødte form er nært tilknyttet forholdene i drægtighedsperioden, og den erhvervede form er tilknyttet opdrætningen af føl og plage. Men der er i begge tilfælde både miljø- og arvelige faktorer involveret.

Retur til indholdsfortegnelse

Bevægelsen
Bevægelsen skal være taktfast og fremgribende i alle gangarter, se altid hesten forfra og bagfra på fast underlag i skridt og trav. Her afsløres meget om bevægelse og benstillinger, "lyden" ved mønstring på fast underlag er medvirkende. Husk at haltheder er bevægelsesforstyrrelser, hvor hesten pga. smerte el.lign., et eller andet sted i bevægeapparatet forsøger at aflaste det pågældende ben .

Den såkaldte "bøjeprøve" benyttes til at teste for haltheder. Ved bøjeprøven kan skadede led m.m. findes, benet holdes sammenbøjet i ½ til 1 min. Hvis hesten ved efterfølgende mønstring er halt, tyder det på et eller flere skadede led, et tegn på overbelastning. Prøven bør kun udføres systematisk af en fagmand og på heste, som har været i arbejde, idet det primært er en test af slitage (se i øvrigt under handelsundersøgelse).

NB!! For at kunne se videoklip på Internettet kræver det, at du har installeret en RealPlayer plug-in i din browser (Netscape eller Internet Explorer).

Få en gratis RealPlayer her

Hjælp til at installere RealPlayer

Korrekt bevægelse
En hest som arbejder taktfast, fremgribende og elastisk med sving, ledaktion og bæring fungerer som helhed. Korrekt bevægelse giver det bedste grundlag for lang holdbarhed og god pris.

Video af bøjeprøve


illustration

Skridtbevægelsen skal være firtaktet
Skridt er en taktfast bevægelse, hvor hestens ben sættes til jorden i fire, klart markerede takter (venstre bag, venstre for, højre bag, højre for), som skal bibeholdes i alt arbejde i skridt. Når de fire takter ophører med at være klart markerede, jævne og regelmæssige, er skridten usammenhængende eller uren.
Video af skridt

illustration


Travbevægelsen
skal være totaktet
Trav er en gangart i to takter med diagonal benflytning (venstre for og højre bag og vice versa) og med mellemfaldende svævningsmoment. Karakteren af traven bedømmes udfra et almindelig indtryk, skridtenes regelmæssighed og elasticitet - stammende fra en smidig ryg og indundergribende bagben - samt evnen til at bibeholde den samme rytme og naturlige balance.
Video af trav

illustration


Galoppen
skal være tretaktet
Galop er en tretakts bevægelse. I galop f.eks. til højre, er benflytningen således: Venstre bag, venstre diagonal (venstre for og højre bag) og højre for, fulgt af et svævningsmoment med alle fire ben fra jorden, før næste galopspring begynder. Karakteren af galoppen bedømmes ud fra et almindeligt indtryk af tretaktsbevægelsens regelmæssighed og lethed.

Video af galop


Retur til indholdsfortegnelse

Bevægelsen vurderes i forhold til det man ønsker at bruge hesten til, for dressurhesten er taktrene gangarter afgørende for deres muligheder i konkurrence. Gode grundgangarter vil altid have en positiv indflydelse på prisdannelsen.

Kontroller altid at hestens to skulder- og krydshalvdele er symmetriske, ikke mindst hvis hesten har uregelmæssige benstillinger og bevægelse.

Afstamning
Afstamning
Vurdering som individ
Vurdering som individ
Sundhed
Sundhed
Frugtbarhed
Frugtbarhed
Uddannelse og præstationer
Uddannelse
præstationer
Handelsundersøgelse
Handels-
undersøgelse
Prisfastsættelse
Prisfast-
sættelse
Stambogsføring/avlsværdiberegning
Stambogsføring/
avlsværdi-
beregning

Retur til hovedside

Sidst bekræftet: 15-01-2002 Oprettet: 15-01-2002 Revideret: 15-01-2002

Forfatter

Heste