Feedback Form

  

Oprettet: 03-03-2015

Flere vigtige ændringer i EU- støtten 2015

Ordningen Enkeltbetaling er ophørt. I stedet kan der i 2015 søges støtte til grundbetaling og støtte for grønne krav.

Flere vigtige ændringer i EU- støtten
Af landskonsulent Eric Clausen

Ordningen Enkeltbetaling er ophørt. I stedet kan der i 2015 søges støtte til grundbetaling og støtte for grønne krav.

Aktiv landbruger
Et nyt element I EU støtten er, at man skal være registreret som aktiv landbruger for at være støtteberettiget.

Langt de fleste ejendomme med heste vil opleve, at der i ansøgningen allerede er krydset af som aktiv landbruger. Virksomheder der er registreret i andre brancher f. eks udlejningsvirksomheder, sportsklubber m. v opfylder dog ikke kravet om at være aktiv landbruger og er således som udgangspunkt ikke støtteberettigede.   Er man ikke accepteret som aktiv landbruger, kan der alligevel søge støtte, hvis støtten sidste år var under 5000 Euro eller man kan dokumentere rimelige indtægter fra landbruget f. eks i form af salg af hø eller wrap.

Markerne hentes direkte fra markkortet
Markerne skal indtegnes præcist i Internet Markkort da markerne ikke længere kan skrives ind i ansøgningsskemaet, men i stedet automatisk overføres fra kort til fællesskema.

Grønne krav og støtte til unge landmænd
Reglerne er ikke blevet mere enkle som følge af de nye grønne krav, der betyder, at op til 30 % af landbrugsstøtten bliver betinget af de grønne krav.. Mindre bedrifter med et omdriftsareal på under 10 ha, er ikke omfattet af de grønne krav og økologer overholder automatisk de grønne krav. 

De grønne krav indebærer at landmænd med et jordtilliggende på mellem 10-30 ha, skal dyrke mindst 2 forskellige afgrøder og at landmænd der dyrker mere end 30ha jord i omdrift i 2015, mindst skal dyrke 3 forskellige afgrøder.

Yderligere bliver der indført en særlig støtteordning for unge nyetablerede landmænd som på etableringstidspunktet er max 40 år med et max støtteprovenue på 45.000,- kr. årligt i 5 år.

Miljøfokusområder og permanentgræs
Har man mere end 15 ha i omdrift skal der i 2015 mindst være miljøfokusområder svarende til 5 % af dette areal dvs. 0,75 ha.

Miljøfokusreglerne er i Danmark er udformet sådan, at efterafgrøder kan bruges til at opfylde kravene.  Andre miljøfokusarealer kan være braklagte omdriftsarealer, bræmmer, randzoner langs vandløb og lavskov f.eks. energipil.

Endelig er det sidste grønne krav, at andelen af permanent græs skal opretholdes på landsplan.

Det er vigtigt at den enkelte landmand udnytter sine enkeltbetalingsrettigheder i 2015, da overskydende rettigheder ellers bliver inddraget, uanset om rettighederne har været udnyttet i 2014.

Støtte til græsmarker
Mange hestefolk har tidligere ansøgt den særlige 1 årlige miljøstøtte også kaldet ekstensiv landbrug. Denne ordning er nu ophørt. 

I stedet indføres nye5 årige tilskud til pleje af græs og naturarealer, målrettet arealer med høj naturværdi. De nye 5 årige tilskud, kan ikke søges af alle men kun hvis markerne ligger i særlige udpegede Natura 2000 områder, ved vådområdeprojekter eller hvis marken har en særlig høj naturværdi, vurderet ud fra et nyt værktøj kaldet High Nature Value- også forkortet HNV. Der kan kun søges tilskud til arealer med en score på mindst 5 ud af 13. Jo højere score jo højere naturværdi. HNV værdierne kan ses i Internet Markkort.

I denne ordning forpligter man sig til at pleje arealet med afgræsning eller slæt. Der må ikke tilskudsfodres, anvendes gødning eller plantebeskyttelsesmidler. 

Tilskudssatsen er afhængig af om denne kombineres med grundbetaling.

Tilskud der kombineres med grundbetaling:

  • 1650 kr. pr ha for pleje med afgræsning
  • 850 kr. pr. ha for pleje med slæt

Tilskud der ikke kombineres med Grundbetaling:

            2600 kr. pr ha for pleje med afgræsning
            1050 kr. pr ha for pleje med slæt

Fristen for at søge enkeltbetaling, miljøstøtte og særlig græsordning er 21. april 2015.


Sidst bekræftet: 03-03-2015 Oprettet: 03-03-2015 Revideret: 03-03-2015

Forfatter

Heste
Landskonsulent, Heste

Eric Clausen

Heste


Af samme forfatter

Pas på ”agernforgiftning” hvis du har egetræer i folden
Med jævne mellemrum danner egetræer særligt mange agern, sådanne år kaldes oldenår. I år tegner til at blive et oldenår. Bå...
11.10.18
Ahornforgiftning
I de senere år har der været flere tilfælde af Atypisk Myopati (Ahornforgiftning) også kaldet EAM hos heste i Europa. Der e...
20.09.18
Purchase contract / købekontrakt på engelsk
Purchase contract for the sale of horses.
07.09.18
Tørkeramte græsarealer skal i gang igen
Tørken har været hård ved græsmarkerne, som mange steder har været helt afbrændte af solen, de høje temperaturer og vandman...
16.08.18