Feedback Form

  

Oprettet: 04-05-2018

Opdatering vedr. herpesvirus 1, pr. 4. maj 2018

 

På baggrund af de seneste dages udvikling omkring herpesvirus 1, har Dansk Ride Forbund, SEGES og ”Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste” følgende bemærkninger:

Anbefalinger og ansvarlighed
Herpesvirus 1 er en kendt virus hos heste i Danmark, og nøglen til at kontrollere smittespredningen er en ansvarlig håndtering fra alle aktive hesteholdere.

Det indskærpes for alle hesteejere at henholde sig til organisationernes anbefalinger omkring håndtering af herpesvirus, som blev offentliggjort tidligere på ugen (link).

Hvis der bliver holdt øje med temperatur og almenbefindende hos alle heste, er risikoen for spredning blandt heste i kategori 1: ”raske stalde” minimal. Kategori 2 og kategori 3 skal ikke have nogen former for kontakt til andre heste, hvorved sådanne besætninger heller ikke udgør en risiko for den øvrige hesteverden.

På baggrund af den seneste udvikling anbefales det desuden, at der ved samlinger af heste ikke benyttes opstaldning (stævnestald). Ligeledes anbefales det at overveje insemination af hopper i hjemmemiljø som alternativ til opstaldning ude.

Organisationerne vil fortsat overvåge udviklingen i herpesvirus nøje, og anbefalingerne vil løbende blive reguleret i forhold til den øjeblikkelige situation.

Fakta om herpesvirus udbredelse
Herpesvirus er en sygdom, som har eksisteret i Danmark i mange år, både det der kaldes type 1 og type 4. De fleste danske heste har herpesvirus i kroppen, i særlige tilfælde kan virus genaktiveres og få hesten til at udskille smitte eller blive syg.

Derfor kan herpesvirus ikke udryddes, og man vil altid se enkelte heste blive spontant syge ind imellem.

Indenfor de seneste 5 år har der været kendte tilfælde af herpesvirus 1 udbrud med en grad af slingerhed/lammelse i blandt andet Nordjylland, Djursland og på Sjælland. Udbruddene har været enkelttilfælde og de har været løst ved at isolere staldene i en periode. Det er normalt i et land med en kendt udbredt forekomst af herpesvirus blandt heste.

Udbruddet af herpes virus 1 i tre besætninger på Fyn indenfor den seneste måned har været kendetegnet ved kraftigere sygdomssymptomer og en højere grad af udvikling af lammelse, end vi har været vant til i Danmark i mange år. Det betyder selvfølgelig, at vi følger situationen mere intenst.

Når der bliver øget opmærksomhed på en sygdom, er det fornuftigt og naturligt, at der bliver udtaget flere prøver for at undersøge for virus.

I går (3. maj) offentliggjorde et af de laboratorier, som danske dyrlæger sender mange prøver til, at der var identificeret 3 positive herpesvirustilfælde i Jylland: to type 1 og et type 4.

Laboratoriet har ikke hjemmel til at give information om indsendende dyrlæge eller hesteejer.

De to af tilfældene (type 1 og type 4) er der efterfølgende redegjort for fra indsendende dyrlæge. Det drejer sig om heste i små private besætninger, hvor der ikke er kontakt til andre. Besætningerne er isolerede. De kan altså ikke kædes sammen med udbrud på Fyn eller i nogle andre sammenhænge, hvorfor de klassificeres som enkelttilfælde under kontrol.

Den tredje positive prøve (type 1) taget indenfor postnummerområde 6xxx er der endnu ikke redegjort for (området kan laboratoriet af lovmæssige årsager ikke specificere nærmere).

Vi opfordrer slutteligt hesteejere og dyrlæger til aktivt at give organisationerne besked med det samme, hvis man er i besiddelse af oplysninger om positive prøver, såvel nu som fremadrettet, da det er afgørende for at kunne anbefale en faglig korrekt håndtering af situationen.


Dansk Ride Forbund, mail: rhd@rideforbund.dk

SEGES, mail: hestekontoret@seges.dk

Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe Heste, mail: kel@mail.dk

 

 

 

 

 

 

Sidst bekræftet: 04-05-2018 Oprettet: 04-05-2018 Revideret: 04-05-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Chef, Heste

Jørgen Kold

Heste


Af samme forfatter

Herpesvirus1, opdatering 14. marts 2019
Der er desværre igen konstateret et tilfælde af Herpesvirus1 i Danmark, lokaliseret i Fredericia. Hestene i bedriften er sa...
14.03.19
Meddelelse vedr. karantæne for heste som har deltaget i Norwegian Horse Festival
I sidste weekend deltog danske heste i Norwegian Horse Festival i Lillestrøm, Norge. Under stævnet blev der torsdag identif...
01.03.19
Herpesvirus 1, opdatering pr. 14. august 2018
Vi har nu fulgt situationen med udbrud af en mere aggressiv type herpesvirus i enkelte besætninger på Fyn i en periode. Der...
15.08.18
Opdatering vedr. herpesvirus 1, pr. 4. juni 2018
I én af de aktuelle besætninger på Fyn med kendt smitte, er en ny positiv prøve konstateret. Den positive prøve viser smitt...
04.06.18
Opdatering vedr. herpesvirus 1, pr. 17. maj 2018
Der er stadig ikke kendskab til spredning af den ”aggressive” herpesvirus type 1, som har givet sygdom i enkelte besætninge...
17.05.18