Feedback Form

  

Oprettet: 24-02-2011

Konklusion på spørgeskemaundersøgelse udsendt til hingstestationerne i efteråret 2010

Med henblik på at forbedre reproduktionsforholdene i hesteavlen, og dermed økonomien i hesteholdet, sendte Videncentret for Landbrug, Heste, i efteråret et spørgeskema ud til de autoriserede hingstestationer.


I spørgeskemaet spørges ind til de anvendte arbejdsrutiner på stutteriet, brugen af rådgivere på bedriften, beskæring og brug af smed samt fodring og håndtering af hestene.

Yderligere opfordres hingsteejerne i spørgeskemaet til at komme med forslag til:

 

  • Hvordan kan reproduktionsresultaterne i hesteavlen forbedres?
  • Forslag til tiltag der kan forbedre dyrevelfærden
  • Tiltag der kan forbedre økonomien på bedriften.

 

Spørgeskemaet med hingstestationernes svar, skrevet på, fremgår af det følgende.

 

Spørgsmål 1:

a. Hvordan har hingstestationens reproduktionsresultater været i den indeværende sæson.

b. Har resultaterne været ens sæsonen igennem eller har der været udsving indenfor sæsonen.

c. Hvilke måneder har det eventuelt været vanskeligere at få hopperne drægtige.

Nogle af svarene er ret overraskende og følgende konklusioner kan drages ud fra svarene:

  1. Selve drægtighedsresultaterne har på årsbasis ikke været påvirket af den sene start på foråret. Som forventet var der i den kolde marts måned (endnu vinter med sne) vanskeligere at få hopperne drægtige, ligesom i april måned, hvor det endnu var koldt og ingen forår. Reproduktionssæsonen startede altså senere. Dette har dog ikke haft nogen negativ betydning på hingstenes frugtbarhed, da der anvendes inseminering, og hingsten herved kan klare betydelig flere hopper, end hvis det foregik ved naturlig bedækning. I modsat fald havde det, ved de meget brugte hingste, uden tvivl været en stærk reduktion af antal bedækkede hopper.

Spørgsmål 2:

a. Hvilke tilbagemeldinger har der været på brunsten og drægtigheden fra dyrlæger og hoppeejere.

b. Kommer følgesedlerne fra sædforsendelserne retur med oplysning om motiliteten.

  1. En meget væsentlig parameter på om den fremstillede transportsæd fungerer optimalt, er udfyldelse af de medsendte følgesedler, hvor modtagerens dyrlæge/inseminør skal notere den modtagende sædkvalitet og returnere følgesedlen til hingsteholderen. Herved ved hingsteholderen, om sæden er tilfredsstillende eller om der skal laves om på proceduren. Det kan f.eks være om der bør anvendes en anden sædfortynder, større koncentration af sædceller eller bør anvendes en anden transportbeholder. Det er katastrofalt så få hingsteholdere, der ud fra spørgeskemaet, får disse sædfølgesedler retur. Det er simpelt hen for dårligt, og vores drægtighedsprocent kunne let øges, hvis hingsteejerne fik besked i tide om sædkvaliteten i transportsæden, frem for senere at skulle få et negativ drægtighedsresultat, da er det for sent at rette op på det. I en efterfølgende artikel vil der konkluderes på, hvorledes man skal agere i avlssæsonen for at få den størst mulige chance for at få hopper i fol. Flere af de nødvendige tiltag kan gennemføres uden ekstra omkostninger.

 

Spørgsmål 3:

a. Hvorledes foretages der brunstkontol.

b. Foretages der scanningsdrægtighedskontrol på 15 - 18 dagen på de hopper, der fortsat er på stutteriet.

c. Hvor mange hopper bliver til drægtighedskontrol på stutteriet efter inseminering.

d. Ser du mulighed for at forbedre reproduktionsresultaterne.

e. Hvilke.

  1. Det er rigtig glædeligt, at alle hingstestationer anvender hingst til brunstkontrol. Det er naturligvis også forventet, da det ifølge autorisationsreglerne skal være hingst til brunstkontrol. Hingsten er den der suverænt er bedst til at få hopperne til at vise brunst. Samtidig har de fleste hingstestationer dyrlæge til follikelkontrol, hvilket yderligere vil forbedre reproduktionsresultatet. Alle hingstestationer scanner de opstaldede hopper, når de er på 15-18 dagen efter sidste inseminering. Det vil helt klart betyde, at ingen brunst tabes, og derved forbedres drægtighedsresultatet. Konklusionen er, at det kan kun være en fordel, at hopperne bliver på hingstestationen efter insemineringen, med mindre man er indstillet på selv at foretage hjemmescanning af hopperne 15-18 dage efter inseminering.
    Afslutningsvis mener hingsteholderne, at drægtighedsresultatet kan blive bedre, hvis hopperne forberedes bedre gennem optimal fodring og eventuelt lysprogrammer. Der er stadig mange tynde og langhårede hopper i de tidlige forårsmåneder, der ikke er klar til ifoling, og hvor det vil være alt for bekosteligt at få dem drægtige. Hingsteholderne er helt klar over, at det går meget lettere med at få hopperne i fol, når der er kommet lidt varme (lys). Årsagen er her igen hoppernes dårlige kondition tidligt på foråret.
    Et generelt ønske er også bedre samarbejde mellem hingsteholder og hoppernes normale dyrlæge, så eventuelle behandlinger kan blive foretaget hjemme hos ejeren. Uddannelse af såvel dyrlæger som personale, altså mere viden, er altså nødvendigt for at forbedre drægtighedsresultatet.

 

Spørgsmål 4:

a. Ser du tiltag der kan forbedre dyrevelfærden.

b. Hvilke.

 

  1. Dyrevelfærden er der i disse tider meget fokus på. Generelt opdager hingsteholderne, at hopperne ikke er meget i hånd og ejernes håndtering af hopperne kunne tyde på en manglende forståelse for hestens adfærd. Det ses også ved at flere hopper ikke er bundet under transporten, ligesom hopperne er så vanskelige håndterbare, at de må bremses eller endog tilkalde dyrlæge, for at give bedøvende medicin ved undersøgelse/inseminering.

 

Spørgsmål 5:

a. Ser du tiltag, der kan forbedre økonomien på bedriften:

b. Hvilke.

 

  1. Den finansielle krise kan også mærkes hos de personer, der lever af folks hobby, som f.eks. hingsteholderne. Hingsteholdernes økonomi afhænger helt klart af det antal hopper, der kommer på hingstestation. Men hoppeantallet er igen afhængig af flere faktorer, som hingstekvalitet, opstaldningsforhold, fodringen, folde og servicen der gives. Samtidig er det naturligt, at hingsteholdene gerne vil nedsætte hoppeejerens udgifter, hvorfor flere vil gerne mindske dyrlægeomkostningen. Her er dog et dilemma. Hvis dyrlægebehandlingen på omløbere nedsættes kan resultatet hurtigt blive en lavere drægtighedsprocent. Samtidig får hoppeejeren ikke hoppen i fol. Problemet bør først og fremmest løses ved at udelukke de vanskelige gold- og problemhopper, så der ikke bruges penge og tid på disse.

 

Spørgsmål 6:

a. Bruger du rådgivere på bedriften:
(Dyrlæge (D), fodringskonsulent (F), planteavlskonsulent (P), økonomikonsulent (Ø), andet (A))

b. Hvilke
(Dyrlæge (D), fodringskonsulent (F), planteavlskonsulent (P), økonomikonsulent (Ø), andet (A))

c. Hvor ofte benytter du disse rådgivere.

 

  1. De fleste hingsteholdere anvender dyrlæger som rådgivere. Desværre er der kun en enkelt, der bruger fodringskonsulent, men de fleste bruger planteavlskonsulenten. Kun en enkelt anvender økonomikonsulent.
    Der er ingen tvivl om, at hingsteholdere kan få forbedret deres økonomi og reproduktionsresultater ved mere brug af rådgivere, som f.eks. fodrings- og økonomikonsulenter.

 

Spørgsmål 7 og 8:

a. Udregnes der foderplaner for hestene på stationen.

b. For hvilke grupper udregnes der foderplaner.

8. Hvem udarbejder foderplanerne.

  1. og 8.
    Det er kun de færreste hingstestationer, der bruger foderplaner, og dem der gør, udarbejder selv disse. Foderudgifterne er en stor udgift på hingstestationerne og en korrekt fodring er samtidig afgørende for at få hoppen i fol. Som beskrevet under pkt. 6 kan der vindes meget økonomi ved at holde sig til en foderplan.

 

Spørgsmål 9:

a. Har hopperne på stutteriet adgang til græs

b. Hvis ja – er alle hopperne på græsfold hver dag.

c. Hvis ja – hvor mange timer i døgnet.

d. Hvis nej (ved spg. 9 a) – har hopperne på stutteriet mulighed for at komme på fold hver dag.

e. Hvis ja – er alle hopperne på fold hver dag.

f.  For de hopper der kommer på fold, hvor mange timer i døgnet.

 

  1. Halvdelen af hingsteholderne har ikke de opstaldede hopper på græs. For de hingsteholdere der har hopperne på græs, er det ikke alle der har det hver dag. Selvom de opstaldede hopper ikke kommer på græs, har alle hingstestationer folde, så hopperne kan komme på fold, og de fleste hopper er på fold hver dag. Selvom græsfold i høj grad er ønskeligt, er det forståeligt, at hingstestationen med et forholdsvis stort antal fremmede hopper, ikke har denne mulighed. Det væsentlige er, at alle hopper kommer på fold dagligt , som det ser, ud til ud fra besvarelserne.

 

Spørgsmål 10:

a. Fodres hopperne med hø.

b. Fodres hopperne med wrap.

c. Fodres hopperne med halm.

 

  1. Hingstestationen bruger alle enten hø eller wrap, hvilket er meget positivt, da man herved undgår mange koliktilfælde på grund af foderskifte, og som strømateriale bruges halm.

 

Spørgsmål 11:

Har du en fast aftale med dyrlægen om follikelkontrol.

 

  1. Decideret anvendelse af dyrlæge til follikelkontrol bruges hos 2/3 af hingstestationerne. Det er uden tvivl meget positivt for reproduktionsresultatet.

 

Spørgsmål 12:

a. Synes du selv, at der er lys nok i din stald, hvor hopperne opstaldes.

b. Giver du hopperne ekstra lys i stalden i de første mørke måneder.

 

  1. Hingsteholderen har i høj grad opmærksomheden henvendt på hvor betydningsfuldt lyset er for hoppernes brunst. Alle har godt lys i stalden, og de opstaldede hopper får i de første af årets måneder ekstra lys i stalden på de fleste hingstestationer.

 

Spørgsmål 13:

Hvor store er boksene hopperne opstaldes i (m²)

 

  1. Den nye lov om hold af heste, vedrørende boksstørrelse m.m, har de fleste hingstestationer allerede nu styr på, da hopperne står i bokse, der opfylder kravene på nuværende tidspunkt.

 

Spørgsmål 14:

a. Hvis hopperne er ude på fold/græs, går så alle de fremmede hopper sammen.

b. Hvis ja – hvor mange går de ca. sammen.

c. Går hopper med føl sammen med goldhopper.

 

  1. De opstaldede hopper går på fold i et forholdsvis lille antal sammen. Det maksimale antal fremmede hopper, der går sammen er 5. Det er meget positiv for at undgå at stresse hopperne. Ligeså er der ingen steder at følhopperne går sammen med goldhopperne, hvilket er positivt for opnåelse af mindre stress, da følhopperne vil være aktiv for at beskytte føllene, og der er ingen hopper, som ikke har føl i folden.

 

Spørgsmål 15:

a. Har du en fast aftale med smeden omkring beskæring af heste

b. Hvilke grupper af heste har du aftale med smeden om

c. Hvor ofte beskæres dine heste.

  1. Beskæring af de opstaldede hopper er meget individuelt. Her ser man fælles træk. Hingstene beskæres hyppigst. Nogle har fast aftale med smeden, men de fleste beskæres efter behov.

 

Spørgsmål 16:

Er der noget formelt samarbejde mellem de forskellige rådgivere på bedriften:

 

  1. Hingstestationens rådgivere har ingen formelt samarbejde.
Sidst bekræftet: 24-02-2011 Oprettet: 24-02-2011 Revideret: 24-02-2011

Forfatter

Landskonsulent, Heste

Eric Clausen

Heste


Veterinærkonsulent

Hans Schougaard

Heste


Af samme forfatter

Pas på ”agernforgiftning” hvis du har egetræer i folden
Med jævne mellemrum danner egetræer særligt mange agern, sådanne år kaldes oldenår. I år tegner til at blive et oldenår. Bå...
11.10.18
Ahornforgiftning
I de senere år har der været flere tilfælde af Atypisk Myopati (Ahornforgifning) også kaldet EAM hos heste i Europa. Der er...
20.09.18
Purchase contract / købekontrakt på engelsk
Purchase contract for the sale of horses.
07.09.18
Tørkeramte græsarealer skal i gang igen
Tørken har været hård ved græsmarkerne, som mange steder har været helt afbrændte af solen, de høje temperaturer og vandman...
16.08.18