Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-11-2019

  

Oprettet: 28-06-2019

Bedre lagerstyring med SmartKoen

Med den nye funktion ’Lager’ i SmartKoen kan man få overblik over sin lagerbeholdning på telefonen, uanset hvor på bedriften man befinder sig.


Det nye modul ’Lager’ i SmartKoen blev præsenteret på Grovfoderekskursionen tidligere i juni.

Har man SmartKoen installeret på sin telefon, er det blevet endnu nemmere at få overblik over sit lager af grovfoder. Den nylige lancering af funktionen ’Lager’ i SmartKoen betyder nemlig, at man har data om foderbeholdningerne med rundt på bedriften og kan tilgå dem når som helst og hvor som helst med telefonen.

”Det letter den vigtige opgave med at have overblik over, hvor foderet er, hvor meget der er af den enkelte vare, hvad forbruget er, ligesom man får et bud på, hvornår beholdningen er opbrugt,” forklarer specialkonsulent Thomas Andersen, SEGES og tilføjer:

”Desuden har vi ændret brugerfladen ved at tage udgangspunkt i lokationerne, så man – efter at have logget ind på ’Lager’ – ser ejendommen ovenfra med tydelige markeringer af hvert enkelt lagers placering. Det gælder også markstakke, så man let kan sikre sig, at der ikke ligger rester, når stakken er brugt op.”

Automatisk registrering

På Smartkoens billede af bedriften kan man ved at klikke på de forskellige lokationer få oplysninger om, hvor meget der er tilbage af de enkelte beholdninger og et bud på, hvornår en pågældende beholdning er tom.

Lagerstyringsmodulet fungerer ved, at forbruget automatisk registreres og nedskrives i DMS, når fuldfoderblanderen læsses. Det sker via løsninger fra CowConnect og FoderTeknik, hvor vægten på fuldfoderblanderen kommunikerer med DMS, som SmartKoen er forbundet til.

Ud over telefonen kan SmartKoen, og dermed også den nye funktion ’Lager’, tilgås på andre platforme såsom computere og tablets.

Find SmartKoen på din telefon ved at åbne en browser og gå til smartkoen.dlbr.dk

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2019

Sidst bekræftet: 28-06-2019 Oprettet: 28-06-2019 Revideret: 28-06-2019

Forfatter

Digital
Henrik Lomholt Rasmussen

Af samme forfatter

Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer
Efter tre år med fasefodring af goldkøerne er kodødeligheden faldet til et minimum hos André Katers. Han har også fået bugt...
15.11.19
Pas på den snigende dræber i gylle
Gylle indeholder svovlbrinte, der ikke kan lugtes, men kan være dødbringende. KvægNyt spurgte tre mælkeproducenter, hvilke ...
15.11.19
Kvægnyt nr. 20 - 2019
Læs om: Turbo på udviklingenaf digital foderstyring og grovfoderproduktion; Hvor mange naturpoint scorer din bedrift. m.m.
01.11.19
Kvægnyt nr. 19 - 2019
Læs om: Jeg er mor for mine babykalve; Direktørrolle giver frihed og skaber resultater; Stor japansk interesse for dansk mæ...
18.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19