Feedback Form

  

Oprettet: 01-12-2017

Lad DMS og foderblanderen snakke sammen

Ny mulighed for automatisk lagernedskrivning med data fra fuldfoderblanderen.

Der kommer løbende flere muligheder for automatisk opsamling af data fra lageret uden manuelle indtastninger. Seneste trin i udviklingen er automatisk nedskrivning af lageret i DMS Dyreregistrering i forbindelse med dataoverførsel fra vejesystemet på din fuldfoderblander.

Når du overfører dine vejedata fra fuldfoderblanderen til DMS Dyreregistrering, vil programmet selv sørge at nedskrive dit lager med den mængde pr. fodermiddel, som du har læsset i din fuldfoderblander. DMS Dyreregistrering sørger for at oprette lageret på fodermidlet, hvis det ikke findes i forvejen. Du skal kun selv sørge for at indtaste status, produktion eller indkøb på lageret. Du har også mulighed for at få overført produktion fra Mark Online, hvis du har indberettet udbytter i programmet.

CowConnect, Dinamica og Digi-Star er klar

Automatisk lagernedskrivning understøttes p.t. af vejesystemer fra CowConnect og Dinamica Generale. Digi-Star har oplyst, at de er klar med en løsning, hvis man kontakter deres hotline.

Er du allerede tilmeldt dataoverførsel fra dit vejesystem, kan du kontakte SEGES Kundecenter på telefon 7015 5015 for at udvide din tilmelding med automatisk lagernedskrivning. Ved en ny tilmelding af dataoverførsel fra vejesystemet på din fuldfoderblander, vil du blive bedt om at tage stilling til, om du vil have lagernedskrivning i DMS Dyreregistrering.

Lagerstyring skaber overblik og giver en række muligheder for produktions- og økonomistyring. Med viden om dine beholdninger kan du planlægge fodring og foderforsyning i forhold til lagerstatus, følge op på omkostninger og udbytter samt dokumentere flow af foder på ejendommen. Lagerstyring kræver dog en masse systematik i forhold til registrering af de enkelte hændelser på lageret. SEGES vil derfor klart anbefale, at man benytter muligheden for lagerstyring i DMS. Eneste undtagelse er bedrifter, der er med i KvægNøglen, og som derfor allerede nedskriver deres beholdning via Foderopgørelsen.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 22, 2017

 

Sidst bekræftet: 01-12-2017 Oprettet: 01-12-2017 Revideret: 01-12-2017

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Thomas Andersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Konsulent

Ditlev Rosendahl Baun

Digital, Husdyr


Af samme forfatter

Hør hvordan næringsstofudnyttelsen opgøres på hollandske kvægbrug
Gratis webinar mandag aften om næringsstofudnyttelse og næringsstofomsætning på kvægbedrifter.
25.04.18
Få overblik over dine foderbeholdninger
Ny udskrift i DMS gør det let at bruge data fra lageret aktivt til foder- og økonomistyring.
12.01.18
Få en hurtig vurdering af besætningens muligheder for afgræsning
Det svenske it-program Beteskalle er gratis og giver, ud fra få basisoplysninger, et hurtigt overslag over mulighederne ve...
03.11.17
It-værktøj kan vurdere besætningens muligheder for afgræsning
Med det svenske It-program Beteskalle (afgræsningskalkule) kan man få et hurtigt overslag over mulighederne ved afgræsning....
03.11.17
Robotter eller konventionel malkestald afgør ikke fremstillingsprisen
Mælk kan laves lige så billigt med robotter som med konventionel malkning. Læs her hvordan de dygtigste robotbesætninger ho...
05.09.17
Mælkeafgiftsfonden