Af samme forfatter
Minivådområder med tilsagn kan få arealstøtte, hvis arealet overholder betingelserne under art. 32. Læs om reglerne samt spørgsmål og svar fra Landbrugsstyrelsen.
SEGES viser løbende udviklingen i ansøgte efterafgrøder og alternativer på et kort, som udarbejdes på basis af Landbrugsstyrelsens opdaterede liste i Tast selv-service
I CropManager.dk kan du få et overblik over den beregnede risiko for lejesæd i dine vinterhvede- og vinterrugmarker. Det sker via vækstreguleringsprognosen i Varslingspakken, som du kan benytte til at vurdere behovet for vækstregulering.
Landbrugsstyrelsen har ved opdatering af Tast selv-service onsdag 25. marts, fjernet blokeringen når marker overlapper med det vejledende §3-kortlag.
I skemaet Gødningskvote og efterafgrøder 2020 fratrækkes areal med GB-fradragsarealer ved beregning af N-kvoten. Hvis arealet efter gødningsreglerne er berettiget til N-kvote, kan gødningskvoten korrigeres. Læs afklaring fra Landbrugsstyrelsen
Målinger af kvælstofoptagelse, N-min i foråret og satellitfoto viser, at kvælstofbehovet også i vinterraps i 2020 er større end normalt
Behovet for mobile næringsstoffer som kvælstof, svovl, bor og i nogen grad kalium på grovsandet jord er i 2020 større end normalt på grund af den meget nedbørsrige vinter. Det kræver både en øget og en tidligere tilførsel af næringsstoffer end normalt.
Eftervirkningen af efterafgrøder i 2020 vil primært afhænge af, hvor meget ekstra kvælstof, der kan frigøres fra de nedmuldede efterafgrøder.
Fristen er rykket fra 31. marts til 30. april 2020 for hhv. gødningsregnskab og sprøjtejounal for planperioden 2018/19
Kvælstofprognosen er netop offentliggjort og det kan overraske, at den kun viser et forøget kvælstofbehov på 5-10 kg kvælstof pr. ha. Det kan bl.a. skyldes, at der er en bundgrænse for, hvor lavt N-min-indholdet kan blive i jorden.
Kvælstofprognosen for 2020 viser et større kvælstofbehov end normalt. På landsplan er behovet ca. 10.000 tons eller omkring 4 kg N pr. ha landbrugsareal større end normalt.
SEGES viser løbende udviklingen i ansøgte efterafgrøder og alternativer på et kort, som udarbejdes på basis af Landbrugsstyrelsens opdaterede liste i Tast selv-service
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordninger m.v.
Den økonomisk optimale kvælstofkvote gør, at kvælstofstrategien til vinterraps bør genovervejes.
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. I 2020 bør man øge kvælstofmængden ved første tildeling, da afgrøderne generelt er svage i væksten og der er ekstra behov for buskning i foråret.
Første kvælstoftildeling i vinterrug og triticale skal ske ved begyndende vækst. I svagt udviklede marker, bør en lidt større mængde udbringes ved første tildeling end normalt.
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst. I år er hvedemarkerne relativt svage mange steder, så derfor bør man prioritere en lidt større andel af kvælstoftilførslen ved første tildeling.
Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.
Kvælstofudledning er for år 1900 beregnet af Aarhus Universitet og større end hidtil antaget og dette har betydning for, hvorledes man i Vandområdeplaner skal finde en reference for miljøtilstanden og dermed for kvælstofindsatsen til landbruget.
Af den samlede udvaskning af kvælstof udvaskes på JB 4 på Foulum 30 pct. før 1. februar mens andelen på JB 7 på Flakkebjerg udgør 50 pct.
Se de nye faktaark og bliv klogere på efterafgrødekravene på din bedrift. Få overblik over alternativerne til efterafgrøderne, og se tommelfingerregler for løsninger på din bedriftstype.
Tilpasning til efterafgrødekravene kræver, at man kender omkostningerne ved de enkelte tilpasningsmuligheder. I artiklen gives en oversigt over omkostninger ved efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd, mellemafgrøder, kvotereduktion og brak.
På kvægbrug kan efterafgrøder stort set kun etableres i majs. Hvis efterafgrøder kan lykkes i majs, kan de fleste bedrifter rumme krav om målrettede efterafgrøder samtidig med, at 80 pct. kravet opfyldes på undtagelsesbrugene.
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydningen af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drift og omlægning af økologisk jord til vådområde.
Landmænd har mod betaling af 50 kr. pr. ha, og ved at undlade vækstregulering kunnet forsikre sig, så der ved forekomst af lejesæd er udbetalt 2500 kr. pr. ha med lejesæd.
SEGES har udviklet en applikation på Landmand.dk, der viser procent målrettede efterafgrøder 2020 for det eller de kystvandoplande, som dine marker ligger i.
Når landmænd laver en aftale om udførelse af opgaver i marken, bør der indgås en skriftlig aftale om arbejdets udførelse.
Den 25. november er der indgået en politisk aftale om fremrykning af kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020. Det betyder at kravet om målrettede efterafgrøder bliver 30 pct. i en stor del af landet.
Fremrykning af efterafgrødekravet fra 2021 til 2020 giver behov for væsentlige ændringer i landmandens mark- og gødningsplan. Reglerne er ikke på plads endnu
Se om du har røde marker i Landmand.dk efter opdateringen 15. oktober. Der er i alt 900 røde marker, der vil få fysisk kontrol fra 28. oktober. Læs mere om hvad du kan gøre for at undgå sanktioner, herunder for røde MFO-brak marker.
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfoderpris” og ”Optimeringspris grovfoder”.
SEGES har udarbejdet nye budgetkalkuler og opdateret eksisterende budgetkalkuler for en lang række landbrugsprodukter. Som noget nyt er der bl.a. udarbejdet kalkuler for majs og græs til biogas samt økologiske sukkerroer.
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske standardanalyse for pH, fosfor, kalium og magnesium. Metoden forventes også at være præcis for tekstur, kulstof og total-kvælstof
Pligtige- husdyr,- målrettede- og MFO-efterafgrøder forventes at blive kontrolleret fra 11. september 2019. Opdateret med trappemodel for efterafgrøder sået frem til 7. september.
Det er markplanen pr. 31/7, der bestemmer dit efterafgrødekrav, også hvis du får mere eller mindre jord efter denne dato og før indberetningsfristen 10. september. Du kan kun etablere efterafgrøder på arealer, som du har med i markplanen 31/7 2019.
I enkelte marker ses mere udbredte angreb. Vær opmærksom på reglerne for de forskellige typer af efterafgrøder.
SEGES har lavet en service på landmand.dk, hvor du kan se visningen af satellitkontrollen for dine marker. Visningen vil blive opdateret ugentligt frem til slåningsfristen 25. september for græs og brak.
Oplysningerne bruger Landbrugsstyrelsen til at kontrollere landmændenes gødningsregnskaber.
I denne oversigt kan du se de vigtigste frister og regler for 5 typer efterafgrøder, som skal være på marken i efteråret 2019.
Lovgrundlag28.08.19
På denne side finder du links til forordninger og gennemførelsesbestemmelser vedrørende direkte arealstøtte, herunder grundbetaling.
Fodergræsmarker må som hovedregel ikke omlægges i perioden fra 1. juni til 1. februar. Dog må de omlægges frem til 15. august, hvis de omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg.
Det vil fremadrettet fortsat være muligt at overdrage pligtige og husdyrefterafgrøder fra bedrifter, som ophører i Register for Gødningsregnskab.
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en anden rekvirent.
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvælstofforsyning kan placering af gødning være aktuelt.
Vigtigste ændringer er, at fosfor i bioaske nu håndteres under denne bekendtgørelse. Der bliver krav om brug af ureaseinhibitorer i amidholdige gødninger.
I den netop offentliggjorte plantedækkebekendtgørelse ændres der på beregning og indberetning af efterafgrøder.
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg.
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulemper.
Er du ved en fejl kommet til at fjerne et tilsagn med udløb i 2020 eller senere, er det vigtigt hurtigst muligt at kontakte Landbrugsstyrelsen for at undgå bortfald af tilsagn og tilbagebetaling.
Foderplanlægning Kvæg Økologi er væsentligt opgraderet i den nye udgave af planlægningsværktøjet FMS. Der er nu de samme muligheder som i den konventionelle del. Det er også muligt at deltage i et E-Learnings-kursus om brug af programmet.
Det kan være nødvendigt at håndluge eller afslå og fjerne plantematerialet fra områder i marken med engbrandbæger. Især heste er meget følsomme overfor giftstoffer i engbrandbæger.
Landbrugsstyrelsen har 25. juni meldt ud, at der ikke kommer krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder i efteråret 2019.
Regnearket er klar til brug med dataanalyser på baggrund af de årsrapporter for 2018, der indgår i regnskabsdatabasen pr. 14. juni 2019. Regnearket anvendes til analyse og benchmarking af økonomi og udbytter i markbruget.
Vælg den metode der passer til forholdene på din bedrift - f.eks. afgræsning, slåning, rodstikning eller sprøjtning.
SEGES har gennemført en række forsøg med efterafgrøder hvor effekten af forskellige arter og nedmuldningstidspunkter på N-min henover vinter blev undersøgt. Her præsenteres de første resultater.
I forlængelsen er der kun få og positive ændringer i betingelserne. Allerede i indeværende planperiode er det tilladt at bruge cikorie i renbestand eller i blanding som udlæg, og græsudlæg i byg/ært-blandinger må bestå af op til 50 pct. kløver/lucerne.
Business Check 2018 giver mulighed for at benchmarke bedriftens resultater og bl.a. sætte fokus på produktionsomkostningerne til grovfoder – og hvor de kan sænkes.
Resultater i grovfoderproduktion 2018 fra Business Check.
Det er kun sjældent at brug af bredspektrede mikronæringsstoffer betaler sig. Men hvor der rent faktisk er mangel, skal det afhjælpes.
I strækningsfasen bør kornet kontrolleres for pletter med dårlig vækst. Satellitfoto fra CropSat eller CropManager kan være en hjælp til at identificere dårlige pletter
Brug vækstreguleringsprognosen til at vurdere behovet for vækstregulering i dine vinterrugmarker.
Resultatet af 21 N-min-prøver udtaget sidst i marts på samme marker som blev prøveudtaget først i februar til kvælstofprognosen 2019, viser, at forudsætningerne for kvælstofprognosen 2019 ikke er ændret væsentligt.
En god og sikker etablering af efterafgrøder i majs er vigtig. Efterafgrøden skal senest sås i majsens stadium 16 med en såteknik, der giver en sikker og høj markspiringsprocent.
Det er særligt de jordbrugsvirksomheder, som er ophørt i løbet af planperioden, og som derfor skal levere et ophørsregnskab, som har brug for denne indberetningsmulighed på Landbrugsindberetning.dk.
For at hjælpe til at komme helt i mål med de 142.000 ha målrettede efterafgrøder, har SEGES udarbejdet to nye oversigtskort, der viser restbehovet i ha i forhold til henholdsvis grundvands- og kystvandsindsatsen.
Brug vækstreguleringsprognosen til at vurdere behovet for vækstregulering i dine vinterhvedemarker.
Selvom kvælstofafstrømningen til kystvandene korrigeres for den årlige afstrømning af vand, er usikkerheden på udledningen så stor, at forskellen i udledning mellem to år ikke kan udtrykke, om forskellen skyldes en ændret landbrugspraksis
Vejledninger07.01.19
På denne side kan du finde vejledning til arealstøtte, herunder information om grundbetaling og grønne krav. Find også vejledning til de øvrige støtteordninger der kan ansøges i Fællesskemaet.
2250 landmænd har besvaret spørgeskemaet om markskader forårsaget af hjortevildt. Af disse har 30 procent oplevet markskader i større eller mindre grad i 2017
Maskinanalyser for fire planteavlsbrug med forskellig praksis for jordbearbejdning og såning viser, at det trods forskelle i dyrkningsmetode og størrelsen af det dyrkede areal lykkes alle at have lave maskin- og arbejdsomkostninger.
I denne artikel gennemgås mulighederne for opfyldelse af krav i den målrettede kvælstofregulering 2019, samt scenarieberegninger for en svinebedrift på sandjord.
Læs om mulighederne for opfyldelse af krav i den målrettede kvælstofregulering i 2019, samt scenarieberegninger for en svinebedrift på lerjord med en høj andel af vintersæd.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra majs
Landbrugsstyrelsen har offentliggjort vejledende kort over målrettet kvælstofregulering i 2019. I efteråret 2019 skal der etableres ialt ca. 142.000 ha målrettede efterafgrøder eller alternativer til målrettede efterafgrøder.
Transport af varer, afgrøder, vand og dyr er en naturlig del af landbrugsproduktionen. Der er stor variation mellem bedrifter på, hvor meget tid og hvor store omkostninger der medgår til transportopgaverne.
I nærværende notat, som er udarbejdet i september 2018, findes mere detaljeret information om beregningerne.
I markbruget afhænger transportomkostninger bl.a. af transportafstand, markstørrelse, varemængde og transportløsning. Et regnearksværktøj hjælper dig med at estimere omkostningen til transport.
En undersøgelse af sammenhængen mellem satellitmålinger og kvælstofoptaget i efterafgrøder viser, at der var en god sammenhæng i to ud af tre forsøg med NDRE, men at lokaliteten spiller en betydelig rolle.
Ved håndtering af mangan udsættes landmænd kun for påvirkning af mangan i kort tid, men bør alligevel omgås midlerne med omtanke.
Beregn økonomi i forskellige lagertyper til kornopbevaring. Planlæg et nyt lager i forhold til fremtidige lagerbehov, bygningsmasse og adgang med lastvogne og lignende. Regneark opdateret.
Hvilken del af din grovfoderproduktion er den økonomisk mest rentable? Find ud af det ved at få opdelt din driftsgrensanalyse i majs og græs.
I løbet af de næste år vil en lang række 20-årige tilsagn udløbe. Læs hvad man skal være opmærksom på, og hvilke andre regelsæt, der kan være i spil.
SEGES redegør for anmeldelsespligt for arealer i Natura 2000 områder.
I "Affald til jord-bekendtgørelsen" reguleres tørstof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Som noget nyt bliver der indført grænseværdier for fysiske urenheder i biopulp.
Det er vigtigt at sikre rapsens næringsstofbehov fra efteråret. Tilførslen af husdyrgødning bør begrænses til 60 kg ammonium-kvælstof pr. ha.
Så snart der er udsigt til 40-50 mm regn på tørkeramte arealer, afpudses græsmarkerne. Vurder derefter kløverbestanden og behovet for gødning.
Med udsigt til en tidlig høst, er det muligt at få det nye udlæg af kløvergræs etableret rettidigt. En tidlig såning vil også give et større udbytte af 1. slæt næste år og mulighed for en god etablering af kløver.
Ved bjærgning af halm fjernes næringsstoffer fra marken. Værdien af dem svarer typisk til ca. 100 kr. pr. ton halm.
Det kræver blot en lille indsats at registrere høstudbytter i salgsafgrøderne - og der er perspektiver i at anvende registreringerne i den fremtidige drift.
Kvælstofnormen for vårbyg kan med fordel reduceres til 15-20 kg under Landbrugsstyrelsens norm for vårbyg for 2017/18, hvis man skal ramme det optimale proteinindhold i maltbyg. N-min-prøver kan forbedre sikkerheden på fastsættelsen af kvælstofbehovet.
Ved at indgå i produktionsmæssig sammenhæng med et kvægbrug bliver det muligt at udbringe 230 kg N pr. ha fra husdyrgødning og anden organisk gødning mod normalt 170 kg N pr. ha ved overholdelse af visse regler.
I 2018 kan manglende overholdelse af de grønne krav medføre op til 125 pct. støttereduktion - dvs. ingen grøn støtte og (mindre) reduktion i grundbetalingen. Se en række eksempler på beregning af nedsat støtte.
SEGES har udviklet et regneværktøj, Maskintid, der kan hjælpe med at sætte fokus på de tidspunkter på året, hvor der er travlt i marken, og hvor rettidigheden i markarbejdet bliver udfordret.
Skabelon til aftale om handel med grovfoder er udarbejdet i samarbejde med DM&E
Landbrugsstyrelsen har offentliggjort vejledende kort over målrettede efterafgrøder i 2018
I perioden 2015-2021 sker der store forandringer i reguleringen af landbrugets areal- og gødningsanvendelse. Se hvilke tiltag der kommer hvornår.
En række planlagte tiltag frem mod 2021 skal forbedre vandmiljøet. Med målrettede tiltag og regulering menes den samlede regulering af landbrugets areal- og gødningsanvendelse, der skal sikre den planlagte reduktion i kvælstofudledningen frem til 2021.
I Fødevare- og landbrugspakken fra 2016 forstås ved målrettet regulering kun den ekstra indsats, der skal ske på det dyrkede areal frem til 2021. Der skal findes 3.500 ton kvælstof ved at indføre virkemidler på dyrkningsfladen.
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirektivet, synes kraftigt undervurderet af DCE.
Regnearket: Maskinomkostningernes variation med udbytteniveauet er videreudviklet og ajourført pr. 28. september 2017 med tilpassede eksempler på maskinomkostninger.
Landbrugsstyrelsen har udsendt en nyhed om mulighederne for at gøre force majeure gældende ved vandlidende græs- og brakarealer, hvis det har været umuligt at slå eller lade arealerne afgræsse inden den 15. september 2017.
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfoderpris” og ”Optimeringspris grovfoder”.
Fra 1. august 2017 gælder specielle regler for udbringning af husdyrgødning fra smågrise, hvor der er anvendt medicinsk zink.
Sammenligning af beregning af kvælstofudvaskning med N-les-4 på landsplan med målte data, kvælstofbalancer mv., tyder på, at N-les-4 beregningen overvurderer udvaskningen fra rodzonen med 25-30 i forhold til den faktiske udvaskning.
FarmTesten belyser, hvor meget der typisk fjernes ved forrensning under praksisnære forhold med forskellige renserier på økologiske og konventionelle landbrug.
SEGES har udarbejdet en række tommelfingerregler, der kan bruges ved optimering af mark- og gødningsplanen.
NaturErhvervstyrelsens kontrol af den kemiske sammensætning af handelsgødninger i 2016 viser et underindhold ud over toleranceværdien i 4, 4 og 1 pct. for henholdsvis N-, P- og K- gødninger.
Ved hjælp af informationer fra gødningsregnskabet kan du beregne værdien af husdyrgødningen.
Halmens værdi er et væsentligt område ved benchmarking af både mark og husdyrhold. Det har en mærkbar effekt, når halmen overses ved arbejdet med driftsgrensanalyserne.
Kan gummigeden sendes på pension? I markstak og køresilo kan en rotorudjævner udlægge afgrødemassen i tynde lag. Se videoen af rotorudjævneren her.
Undgå økonomiske tab som følge af opformering af græsukrudt og herbicidresistens - skab balance mellem vår- og vintersæd i sædskiftet.
Indholdet af nitrat- og ammoniumkvælstof i jordprøver opbevaret på frost ændrer sig lidt under opbevaringen i fryseren gennem flere år. Analyseusikkerheden overstiger ændringerne.
SEGES Planter & Miljø har udarbejdet en række hurtigt læste inspirationsark med det formål at inspirere landmænd og rådgivere til handlinger, der kan give bedre økonomi på bedrifterne.
Denne planteavlsorientering giver et referat af en videnskabelig artikel, som belyser tilgængeligheden af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning. Ophobningen og transporten gennem jordmatrixen undersøges ligeledes.
NAER beregner efterafgrødekravet ud fra opsparede efterafgrøder fra efteråret 2015 eller fra tidligere planperioder. Kvælstofkvoten vil ikke automatisk blive nedsat.
Mikronæringsstoffer skal kun tilføres, hvor der er en begrundet mistanke om mangel. Det mener både SEGES og forskere.
Der er flere datoer, der skal overholdes, for at ny lavskov kan anmeldes som hovedafgrøde i Fællesskema 2016, og dermed også kan medregnes som en afgrøde i kravet om flere afgrødekategorier og som MFO-lavskov.
Uenigheden drejer sig om en ændring af udledning på mindre end 2000 ton i en treårig periode i forhold til, at udledningen er reduceret med 50.000 ton de sidste 25 år.
Ny EU-regel betyder, at mange tilsagnsarealer skal anmeldes med en afgrødekode for omdrift i 2016, selv om de blev anmeldt som permanent græs i 2015. NaturErhvervstyrelsen har oprettet en ny afgrødekode 247 Miljøgræs, omdrift.
En rapport udarbejdet af Aarhus Universitet konkluderer, at zink- og kobberindholdet i jord på svinebedrifter er steget betydeligt de seneste 30 år. Nul-effekt-niveauer er overskredet i 45 pct. af de målte marker for zink.
På 2,3 DE-kvægbrug skal der udtages jordprøver hvert 4. år på hele omdriftsarealet. Miljøstyrelsen har afklaret, at jordprøverne kan udtages efter høst og frem til 31. december efter ophør af den planperiode, hvor jordprøverne skal udtages.
Nye regler betyder, at du fra 2016 ikke længere kan anvende brak, lavskov og randzoner som både miljøfokusarealer og alternativer til pligtige efterafgrøder på samme tid.
Der ses en stor variation i opnåede udbytter mellem bedrifter. Afgrøder klarer sig forskelligt på den enkelte mark. Opgør udbytter på markniveau over flere år, og sammenlign de opnåelige økonomiske resultater for det bedste afgrødevalg
Med vandplanerne kommer formentlig et øget fokus på fosfortabet i visse dele af landet. Læs hvilke behov planterne har for fosfor, og hvordan man kan minimere fosfortabet til vandmiljøet uden negativ påvirkning af afgrøderne.
Både Natur- og Landbrugskommissionen og Husdyrreguleringsudvalget har foreslået en ny fosforregulering. Den forventes fra planperioden 2017/18. Artiklen giver en oversigt over principper for fosforregulering.
Aarhus og Københavns Universiteter har udarbejdet et katalog over muligheder for at reducere kvælstofudledningen. SEGES har givet en række faglige kommentarer hertil.
Investeringsberegning giver bedre beslutningsgrundlag ved overvejelse om f.eks. større tilpasninger i maskinpark og maskinanvendelse.
Rapporten er opdateret i forhold til 2014 udgaven. Nyt er beregninger af, hvor mange vogne der skal anvendes i forhold til transportafstanden - både ved transport med traktor og lastbil.
NaturErhvervstyrelsen har i en nyhed beskrevet muligheden for force majeure ved såning af MFO-efterafgrøder efter fristen 3. september. Læs supplerende spørgsmål/svar, og vær meget opmærksom på, at der kan blive tale om selvanmeldelse.
Pjecen Produktionsøkonomi, Kvæg 2015 er netop udkommet med kvægbrugernes økonomiske resultater for 2014 samt en række temaartikler. Få en forsmag her:
Der er mulighed for at opnå brændstofbesparelser ved at lægge om til pløjefri dyrkning. Besparelsen afhænger meget af, hvilket system der omlægges til.
Det er muligt at reducere brændstofforbruget med 2-4 pct. ved hjælp af RTK-GPS. Der er opstillet et beregningseksempel på den samlede økonomiske besparelse, som viser ca. 4-9 pct. besparelse.
Behovet for mikronæringsstoffer kan ikke vurderes ud fra få forsøg! Der er erfaringer fra mange forsøg i en årrække, og de skal bruges til at vurdere behovet.
NaturErhvervstyrelsen har den 17. april udsendt en opdateret vejledning om direkte arealstøtte 2015. Den omhandler reglerne for grundbetaling, grøn støtte, ø-støtte, støtte til unge nyetablerede landbrugere mv.
Dette notat belyser de økonomiske konsekvenser for tre typer af planteavlsbrug. Udgangspunktet for beregningerne er udbetalt arealstøtte i 2013, beregnet ud fra data fra regnskabsdatabasen (ØDB).
De nye retentionskort er udarbejdet af GEUS på baggrund af en ny national kvælstofmodel. Læs mere om, hvordan modellen er brugt til at bestemme retentionen i 3.000 oplande i hele Danmark.
179 stikprøver i 2013 viste et underindhold på 3-4 pct. af N, P, K eller Mg i samgranulerede gødninger og tilsvarende 6 -11 pct. i mekanisk blandede gødninger.
En analyse af forsøg med stigende kvælstof til vinterhvede 1990-2014 viser, at kvælstoffrigørelsen fra jord er faldet med 31 kg N, og marginaloptagelsen af kvælstof er steget fra 0,40 til 0,49 kg N pr. kg tilført kvælstof.
En opdatering af en tidligere beregning af omkostningerne ved undergødskning i dansk landbrug viser, at tabet er godt 2 milliarder kr. ved det aktuelle prisniveau i efteråret 2014 og ved de mere langsigtede prisforventninger.
Naturstyrelsens høringsudgave af vandområdeplaner for 2015-2021 indeholder et forslag om en samlet reduktion af kvælstofudledningen på 7.800 ton. Konsekvenserne for landbruget kan blive store.
MFO-brak kan kun anmeldes på arealer, der var i omdrift i 2014. NaturErhvervstyrelsen har strammet reglerne efter diskussion med EU-kommissionen, så arealer der har ligget udyrket siden 2008, ikke nødvendigvis kan anmeldes som MFO-brak.
Farmtesten er baseret på over 100 brugererfaringer med nyere traktorer. En del af brugererfaringerne er suppleret med konkrete tal for bogført vedligehold.
Kvælstofudvaskningen fra rodzonen forventes at falde med 14-18.000 ton fra 2013 frem til 2021. Desuden forventes vådområder at give en effekt på kvælstofudledningen på 1.365 ton mindre udledning.
Afklaringer07.07.14
På denne side kan du læse de nyeste afklaringer vedrørende Grundbetalingsordningen.
Syv forskellige metoder til etablering af vintersæd er blevet undersøgt i efteråret 2013.
Bestemmelse af den rigtige maskinkapacitet er en svær beslutning, fordi den rigtige løsning er forskellig fra bedrift til bedrift. Der skal tages højde for en lang række faktorer, som har betydning for beslutningen.
190 stikprøver i 2012 af handelsgødningers kemiske sammensætning viser, at 24 pct. af gødningerne havde et underindhold af kalium. Andelen med underindhold var størst i mekanisk blandede gødninger.
De nyeste tal for udledning af kvælstof til vandmiljøet opgjort af Aarhus Universitet bekræfter Videncentrets forudsigelser om, at baseline er undervurderet.
Kapacitetsomkostninger udgør en stor post i planteavlernes budget. Få inspiration til at sætte fokus på omkostningerne og finde forbedringsmuligheder.
Regnearket Din Bundlinje Mark 2012 er nu opdateret med seneste data fra årsrapporter for 2012. Regnearket anvendes til analyse og benchmarking af økonomi og udbytter i markbruget.
Den gennemsnitlige drænvandskoncentration af total-N var på landsplan 8,0 mg N pr. liter. Det er ca. 20 pct. højere end 2011/2012, hvilket kan skyldes mindre nedbør. Så den højere koncentration er ikke ensbetydende med, at udvaskningen er steget.
En foreløbig opgørelse af landbrugets drænvandsundersøgelse 2012/13 på 426 lokaliteter viser, at det gennemsnitlige indhold af total-kvælstof er 8,3 mg pr. liter i forhold til 6,7 mg pr. liter året før, hvor der var 232 lokaliteter.
Forsøg gennemført af Aarhus Universitet dokumenterer, at effekten af at reducere kvælstoftilførslen er større, end hvad der kan beregnes ud fra étårige forsøg.
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Skylleudstyr til eftermontering på sprøjter fortynder hurtigt og effektivt restsprøjtevæsken til under 2 pct. af oprindelig tankkoncentration. Det tog under 6 minutter at fortynde og sprøjte væsken ud, hvor der netop er sprøjtet.
Statistikken er baseret på oplysninger fra fabrikanter og importører og viser variationer i antallet af solgte maskiner. For pressere og mejetærskere er der tale om salget til sæsonen 2010.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
Investeringsberegninger udføres let og enkelt med programmet Inve Online. Du kan bruge et regneark til at supplere med grafiske illustrationer.
Videncentret for Landbrug har afholdt to workshops for at få en status over kortlægning af sårbare arealer i Danmark. Læs resumé, og download en samlet rapport med deltagernes bilag og præsentationer.
FarmTesten sætter fokus på at bruge et kamera til overvågning af maskinoperationer. Erfaringerne viser, at teknologien er velfungerede, og at maskinførerne opnår lettelser i det daglige arbejde ved at bruge videoovervågningen.
Fokus på sædskiftet kan være med til løbende at forbedre produktiviteten i planteavlen.
I monitering af næringsstofkoncentrationer i drænvand viser resultatet af 2. prøveudtagning i januar fortsat et meget lavt indhold af kvælstof. Koncentrationen er fra november til januar steget fra 5,0 til 6,2 mg nitratkvælstof pr. liter.
Handelsgødning skal placeres ca. 5 cm under og ved siden af sårækken. Samsåning af korn og gødning kan give skade ved anvendelse af store gødningsmængder. Urea giver større skade end andre kvælstofgødninger.
Automatisk registrering bliver fremtidens grundlag for optimering af planteavlen.
FarmTesten omfatter vurdering af såbed og fremspiring ved forskellige metoder til jordbearbejdning og såning af vårsæd på lerholdige jorde.
Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand.
Videncentret for Landbrug har i perioden 2008-2011 i samarbejde med LandboNord og Yara Danmark A/S undersøgt, om brug af Yara-N-Sensor kan forbedre gødningspraksis på større husdyrbrug. I planteavlsorienteringen vises sammendraget af rapporten.
Tyske undersøgelser viser, at topfarten ikke alene er afgørende for den gennemsnitlige transporthastighed, men at vejens størrelse og beskaffenhed var af afgørende betydning for den realiserede gennemsnitshastighed.
FarmTesten beskriver tilgængelig teknik og videregiver erfaringer fra praksis. Der er bl.a. fokus på korrekt indstilling af radrenseren, den opnåede bekæmpelseseffekt og økonomiske konsekvenser.
FarmTesten beskriver forskellige systemer til gylleudlægning, herunder fordele og ulemper i forhold til brug af traditionelle gyllevogne. Et beregningseksempel belyser økonomien ved gylleudlægning.
Ved opgaver uden krav om nedtrængning, og hvor kapaciteten er ringe, kan hurtig kørsel med marksprøjten være en løsning. Hurtig kørsel med marksprøjten stiller bl.a. nye krav til dysevalg, sprøjtebommens stabilitet og markernes egnethed til hurtig kørsel.
Beregninger viser, at mellemafgrøder eller kvotereduktion er relevante alternativer til efterafgrøder, hvor der skal foretages sædskifteændringer for at få "plads" til efterafgrøderne.
I denne artikel dokumenteres den beregningsmåde, der anvendes til at beregne konsekvensen for udbyttet ved at reducere kvælstofkvoten. Det er vigtigt at skelne mellem de kortsigtede og langsigtede udbyttetab.
En ny FarmTest har undersøgt snittekapacitet og ensilagekvalitet på 5 snittevogne i forhold til finsnitter. Snittevognene lever alle op til forventningerne.
Når du indtaster priser på såsæd, gødning, planteværn og afgrøder kan du med Mark Online beregne dækningsbidraget på den enkelte afgrøde.
Proteinindholdet i vinterhvede er faldet 2 procentenheder siden begyndelsen af 1990'erne, mens udbyttet er steget. Kvælstofudbyttet i kerne har næsten været konstant. Der er en fin sammenhæng mellem udbyttet i det enkelte år og proteinindholdet.
Resultater af Plantedirektoratets kontrol med indhold af næringsstoffer i handelsgødning viser, at antallet af gødninger med underindhold svarer til de tidligere år.
Plantedirektoratets statistik over handelsgødning viser et meget lavt forbrug af fosfor og kalium i 2009.
Test af brugervenlighed og funktionalitet for to forskellige udbytteregistreringssystemer til mejetærskere.
SEGES har gennem mange år udgivet analyser og pjecer om produktionsøkonomi indenfor planteavl, indeholdende dels regnskabsanalyser for planteavlsbrug, dels en række artikler som behandler aktuelle emner i planteavlen fra en økonomisk vinkel.
Pickup riven er en ny type rive til sammenrivning af græs til grovfoder.
Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning
FødevareErhverv har frigivet en liste med de krydsoverensstemmelseskrav, der har givet flest sanktioner i 2008. Som i 2006 og 2007 er det krav 2.2, Indberetning af kvæg, samt flytning og førelse af besætningsregister, der har givet flest sanktioner.
Ved at registrere høstudbytte i afgrøderne på markniveau opnår du det bedst mulige udgangspunkt for at optimere sædskiftet.
Norske forsøg tyder på, at forholdet mellem kvælstof og fosfor i græs kan anvendes til at diagnosticere fosformangel og fosforbehov i græs. Ved et forhold mellem kvælstof og fosfor på under 12, vil udbyttet ikke være fosforbegrænset.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
I svenske forsøg har man nedvisnet en efterafgrøde af almindelig rajgræs på forskellige tidspunkter. Der kunne ikke måles forskel på udvaskningen af fosfor- og glyphosat. På lerjord blev målt en signifikant højere fosforudvaskning ved pløjning efterår.
I jord med makroporeafstrømning er fosforudvaskningen fra nedfældet kvæggylle væsentligt lavere end fra overfladeudbragt gylle.
Plantedirektoratets opgørelse af gødningsforbruget for 2007/2008 viser en stigning i kvælstofforbruget og et konstant forbrug af fosfor og kalium.
Kobber08.05.09
Dyrkningsvejledning
Rapporten beskriver de tekniske, juridiske og økonomiske forhold ved etablering og drift af nabovarmeanlæg. Tre nabovarmeanlæg er undersøgt, og ejernes erfaringer fra de første tanker omkring etablering af nabovarmeanlæg, til driften og til at varmeforsyn
En rapport fra Landscentret viser, hvordan kvælstofudnyttelsen og kvælstofudvaskningen i vintersædsbaserede sædskifter kan reduceres bl.a. ved brug af mellemafgrøder.
Systemer til automatisk åbning og lukning af bomsektioner på sprøjter ved brug af GPS positionering
Sammenstilling af regler for kvælstofnormer, udnyttelseskrav til husdyrgødning, udbringningstider for husdyrgødning, krav til efterafgrøder samt undtagelser fra nitratdirektivet for fem EU-lande.
Farmtest08.01.09
Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde den 2. december 2008 deres midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III.
En afprøvning af en automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af pH viser, at man ved denne metode opnår en bedre beskrivelse af variationen i pH i marken end ved udtagning af jordprøver i grid.
Virkningen af urea i vintersæd er væsentlig lavere end i ammoniumnitratbaserede gødninger. Der skal anvendes 10-20 pct. mere kvælstof i urea for at få samme effekt.
Mængden af placeret fosfor til majs skal tilpasses de aktuelle forhold for dyrkning af majs f.eks. jordtype og fosfortal.
Der er fortsat økonomi i at placere fosfor til majs, men mængden bør justeres efter de aktuelle dyrkningsforhold.
Bor08.05.08
Dyrkningsvejledning
Dyrkningsvejledning
Behovet for kvælstof i majshelsæd er bestemt i 23 landsforsøg med stigende mængder kvælstof.
Konklusionen af en konference om anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord var, at ingen undersøgelser har vist negative konsekvenser for jordens frugtbarhed, udbytte, afgrødekvalitet eller fødevaresikkerhed.
I forhold til ammoniumnitrat blev der opnået et udbytte af urea på 96,1 pct. og af UAN-gødninger på 95,5 pct. svarende til et udbyttetab på 3-4 hkg pr. ha ved afprøvning af kvælstoftyper i 10 forsøg i vintersæd i Storbritannien.
I 27 forsøg i vinterraps i Tyskland er der ikke konstateret merudbytter for tilførsel af bor og mangan om efteråret, tidligt forår eller før blomstring. Kun i to af de 27 forsøg blev der opnået et sikkert merudbytte.
Foreløbige resultater af to forsøg med placering af svovlsur ammoniak til forebyggelse af manganmangel i 2007 viser en god effekt.
Foreløbige forsøgsresultater for 2007 viser, at sorterne Lonni og Tasmanien har størst tolerance overfor manganmangel.
Indholdet af kvælstof og fosfor faldt i perioden 1993 til 2004 i Syd- og Mellemsverige i samme niveau som faldet i Danmark. Reduktionen af kvælstofkoncentrationen forklares med øget areal med efterafgrøder, forårspløjning og færre husdyr.
En af mulighederne for at reducere fosforinput i hollandsk landbrug er placering af gylle til rækkesåede afgrøder. Gødskning efter fosforbalancen gav et fald i den tilgængelige fosformængde i pløjelaget på 18 pct.
Forsøg med monoammoniumfosfat som startgødning placeret i umiddelbar nærhed af udsæden resulterede i merudbytter på svær lerjord og siltjord i Norge.
Forsøg med kvælstof og svovl i Nordtyskland viste et svovlbehov i slætgræs på 25 kg svovl pr. ha.
Undersøgelser fra en 35 års periode på fire lokaliteter i Danmark viser, at indholdet af en række næringsstoffer, herunder kvælstof i drænvandet er faldet.
En god overdækning af gyllebeholdere reducerer både ammoniaktab og lugt fra gyllebeholderen. Herved forbedres nærmiljøet omkring ejendommen væsentligt. Undersøgelse af forskellige former for overdækninger.
Ved oversvømmelse med havvand kan der ske skade på afgrøder og jord. Skadens omfang afhænger bl.a. af, hvornår og hvor længe oversvømmelsen finder sted. Jo tidligere på efteråret oversvømmelsen sker, jo mindre bliver skaden
Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet en udredning om selenanvendelse i dansk landbrug.
I rapporten anvises en metode til beregning af nitratudvaskning i den fremtidige administration af miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser.
Foreløbige resultater af to forsøg i vinterbyg i 2006 viser, at 30 kg kvælstof i svovlsur ammoniak placeret ved såning har givet markant mindre manganmangel og store merudbytter.
Foreløbige resultater med vinterbygsorters følsomhed overfor manganmangel viser store forskelle mellem sorterne. Sorten Lonni har været mest tolerant i 2005/2006.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
I 2005 forekom der dårlig vækst i mange 1. års majsmarker på let jord, og en række undersøgelser blev derfor iværksat. Undersøgelsen tyder på, at havrecystenematoder i mange tilfælde er en væsentlig årsag til symptomerne.
Rapporten fra Danmarks JordbrugsForskning giver en oversigt over omsætningen af fosfor i dansk landbrug og en status over fosforudnyttelsen i dyr, fosforomsætning og fosfortab fra jord.
Plantedirektoratet har offentliggjort analyseresultater for næringsstofindhold i handelsgødninger. De viser samme andel af gødninger med underindhold som i de senere år.
Rettet den 21. februar 2006. Opdateret rapport over næringsstofbalancer i dansk landbrug viser, at kvælstofoverskuddet er reduceret med 38 pct. og fosforoverskuddet med 62 pct. i perioden 1979 til 2002.
Fosfortallet i Danmark har fra 1987 til 2005 vist tendens til at falde, selvom der årligt er sket en nettotilførsel af fosfor.
Forhold vedrørende tilgængelighed af fosfor i jord, udvikling i fosfortal ved forskellig nettotilførsel af fosfor og udvikling i fosfortal i Danmark gennemgås i Grøn Viden, Markbrug, nr. 312.
Dokumentet beskriver de forskellige faser i en mekaniseringsstrategi.
Kun meget få gange har jordforbedringsmidler/vækststimuleringsmidler givet statistisk sikre merudbytter. Oversigten dækker 1988-2004.
Forbruget af kalk til jordbrugsformål var i 2004 på blot 356 tusind tons omregnet til kulsurt kalk.
Mængden af totalkvælstof i jord kan anvendes til at fastsætte kvælstofbehovet i en afgrøde.
En dataanalyse af 184 forsøg med stigende mængder kvælstof til korn viser, at jordens totale indhold af kvælstof har betydning for afgrødens kvælstofbehov.
Reaktionstallet i Danmark har i perioden 1986-2004 været næsten stabilt - dog med en vigende tendens i de senere år.
Analyser af kvæg- og svinegylle viser, at i kvæggylle ligger alle næringsstoffer under normtallene, hvilket formodentlig skyldes fortynding, mens indholdet af fosfor i svinegylle er relativt lavere end normerne.
Lydbølger er anvendt for at måle hvor kompakt ensilagen er. FarmTesten indeholder målinger og erfaringer fra pilotprojektet.
Kalkvirkning af æggeskaller tilført landbrugsjord vil først realiseres på lang sigt, fordi reaktiviteten af kalken i æggeskallerne er meget lav.
Oversigt over forsøg med mikronæringsstoffer 1980-2004 i de landøkonomiske foreningers regi.
Generelt er udbyttetabet relativt beskedent ved at udsætte kvælstoftildelingen en måned fra anbefalet første tildeling i frøgræs, vinterraps og vintersæd.
Planteanalyser kan være nyttige til diagnosticering af årsager til dårlig vækst.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale fosfortildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til at være lig bortførslen af fosfor i sædskifteperioden.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale kaliumtildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til 174 kg kalium pr. ha i alt for den 3-årige sædskifteperiode.
En analyse af kvælstofforsøg i kartofler 1993-2003 viser, at der er en betydelig variation i kvælstofbehovet i kartofler afhængig af jordtype, forfrugt og eftervirkning af husdyrgødning.
Med en ændret kvælstofanvendelse og husdyrgødningsanvendelse påvirkes behovet for kalkning. Kalkningens indflydelse på udbyttet er angivet ud fra litteraturstudier. Kalkforbruget ved tilførsel af kvælstofholdige gødninger er beskrevet.
Udbyttet i vinterhvede i Danmark stiger mindre end i andre europæiske lande. Det kan skyldes restriktioner i kvælstofanvendelse.
Rettet den 8. december 2004. Halmaske har en høj gødningsværdi på grund af et højt kaliumindhold. Halmaske fra varmeværker og kraftvarmeværker skal anvendes i henhold til bekendtgørelsen om bioaske.
I publikationen opsummeres effekterne af langvarige forsøg med halmnedmuldning på 5 forsøgsstationer. Effekten på jordens indhold af organisk stof, jordkemiske parametre og udbytter præsenteres.
Skånsom sammenrivning og jævne marker begrænser forureningen med sand og jord i forbindelse med høst af grønne afgrøder.
Der er blevet målt nitratindhold i drænvand fra landbrugsarealer siden 1971. Den nyeste analyse viser, i modsætning til tidligere analyser, en signifikant effekt af de gennemførte vandmiljøplaner.
I forbindelse med den faglige forberedelse af Vandmiljøplan III er der udarbejdet en rapport om en række muligheder for at forbedre kvælstofudnyttelsen i marken.
Ved brug af varierede doseringer er det muligt at reducere forbruget af ukrudtsmidler i roer. Umiddelbart kan besparelsen dog ikke aflønne den ekstra arbejdsindsats, der skal til.
I FarmTesten er der foretaget en undersøgelse på to landbrug af udbytter, kvalitet, økonomi og teknik ved dyrkningen af majs til modenhed og til kolbehøst.
Tilførsel af forskellige bladgødninger til chipskartofler på tre lokaliteter i tre år i Tyskland gav ikke merudbytter. Kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, bor og manganholdige produkter blev afprøvet.
I en ny rapport fra Institut for Miljøvurdering angives det, at der er visse miljøfordele ved økologisk landbrug, mens der ikke kan konstateres sikre forskelle i smag, sundhed eller dyrevelfærd.
Langvarige engelske forsøg med fosfor viser, at indholdet af tilgængeligt fosfor reduceres langsomt (men sikkert) ved at undlade tilførsel af fosfor. Udbytter bliver stærkt hæmmet ved et indhold af Olsen P på under 20 mg P pr. kg jord.
20 års fastliggende forsøg på to lokaliteter i Sverige viser klart, at der er en langsigtet effekt af at reducere kvælstoftilførslen.
Et forhold mellem jern og fosfor i spildevandsslam på mere end 2 til 1 kan give en negativ fosforvirkning ved tilførsel til landbrugsjorden.
Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen fra ammonium til nitrat. Nitrifikationshæmmere bestående af DMPP virker mere effektivt end nitrifikationshæmmere af DCN-typen.
Cadmiumtilførslen med fosforholdige handelsgødninger er faldet fra ca. 5.000 kg midt i 80erne til 200 - 300 kg i 2001 - 2002.
Med regnearket DRIFT 2004 er det muligt at beregne hvor meget tid, man kan forvente at skulle bruge i marken til forskellige markopgaver. Man kan ændre på en række forudsætninger, så arbejdsbehovet kan tilpasses forholdene på den enkelte bedrift.
Ved en ændret kvælstoftilførsel i vinterhvede og vårbyg ændres kvælstofoptagelsen i kernen 30-40 pct., i halm 15 pct., mens kvælstofudvaskningen ændres med 25-35 pct. af ændringen i kvælstoftilførsel.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
Det faglige arbejde med forberedelse af VMP III har resulteret i en række rapporter. Her gives en oversigt over anbefalinger og reguleringsformer.
Et litteraturstudie, praktiske undersøgelser og tidligere landsforsøg viser, at der normalt opnås rentable merudbytter ved vanding af majs, som især er tørkefølsom i blomstringsfasen.
Dette er en manual for udtagning af jordprøver i marken.
Forbruget i handelsgødning var i 2003 på 201.200 ton kvælstof og henholdsvis 14.100 ton fosfor og 62.400 ton kalium. Kvælstofforbruget faldt med 9.600 ton i forhold til året før.
Slutevalueringen af Vandmiljøplan II foretaget af DJF og DMU viser, at målet om en reduktion af kvælstofudvaskningen på 100.000 ton er nået.
FarmTesten viser afprøvning af Solde til mejetærskere
Udviklingen i kvælstof- og fosforforbrug i handelsgødning i en 10-års periode viser, at forbruget i Danmark er faldet relativt meget mere end i alle de andre EU-lande.
Nye forsøg med anvendelse af spildevandsslam viser ingen negative effekter på udbytte, jordens frugtbarhed eller afgrødens indhold af miljøfremmede stoffer.
Omfordeling af kvælstof indenfor marken kan beregnes ud fra målinger af jord og planter. I de tynde områder af marken skal der tilføres mere kvælstof på lerjord og mindre på sandjord.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
Sammendrag og konklusioner fra rapporten der giver anbefalinger for nedfældning af gylle.
Brugerne er godt tilfredse med befugtningsanlæg, der normalt reducerer støvgenerne i kartoffelhuse, men mængden af respirabelt støv falder ikke, viser ny FarmTest
Undersøgelse af 45 gylleprøver i 2002 viste et generelt lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der blev fundet antibiotika i 67 pct. af gylleprøverne.
Ledningsevnemålinger og topografiske data kan indgå i delmarksopdeling før jordprøveudtagning. Højdekort dannes ud fra målinger med en præcis RTK GPS-modtager.
Forbruget i handelsgødning var i 2002 210.800 ton kvælstof og hhv. 14.800 og 64.000 ton fosfor og kalium. Kvælstofforbruget faldt med 22.900 tusind ton i forhold til året før.
Monitering i syv landovervågningsoplande viser et fald i N-koncentrationen i rodzonen på 32-47 pct. i perioden 1989-2001. Kun en mindre del af kvælstofudvaskningen fra rodzonen når vandløbene.
Generelt er der bl.a. konstateret et fald i koncentrationen af kvælstof i vandløb samt et stort fald i kvælstofudledningen til det marine miljø.
Effekten af Vandmiljøplan II viser, at udvaskningen reduceres med 138.300-148.300 ton i forhold til en målsætning på 127.000 ton.
Ammoniakfordampningen mindskes betydeligt, hvis gyllen hurtigt tilsættes svovlsyre og beluftes. Der er også en positiv effekt på lugtafgivelsen og støv i stalden.
En sammenlignende undersøgelse af uoriginale stubharvespidser fra Solbjerg og originale spidser fra henholdsvis Kongskilde og Kverneland.
To laboratorier tilbyder nu analyse af lerindhold i jordprøver for 30 kr. ved nye metoder. Metoderne omtales og perspektivet for rådgivningen vurderes.
Fosfortabet fra landbrugsjorden kan være bestemmende for miljøkvaliteten i søer. Fosfor tabes ved jorderosion, udvaskning og brinkerosion. Fosfortabet er i gennemsnit 0,5 kg fosfor pr. ha.
Selen25.06.02
Der har været afholdt en workshop om selenproblematikken i forhold til human og animalsk ernæring. Der gives et resumé af workshoppens indlæg.
Oversigt over handelsgødninger, der har et højt indhold af svovl.
Den gødningsmæssige virkning af forskellige separationsprodukter af husdyrgødning er pt. usikkert bestemt. De kendte resultater bliver gennemgået.
Forsøg har vist, at der uden svovltilførsel kun er ringe effekt af kvælstoftilførsel. Sen tilførsel af svovl er i stand til at forhindre udbyttenedgang. Svovl er vigtig for kernernes indhold af cystein og methionin.
FarmTest af to marksprøjter med injektionssystem undersøgt for brug til positionsbestemt sprøjtning.
Der er kun lille risiko ved at undlade svovltilførsel til vårbyg, som kun har fået husdyrgødning.
Forbruget af handelsgødning er opgjort for gødningsåret 2000/2001. Forbruget er faldet med 18.000 ton kvælstof (svarende til 7. pct.) siden forrige periode. Forbruget af fosfor og kalium er også faldet.
Manganmangel22.10.01
I det følgende har vi lavet en oversigt over anvendt viden om manganmangel samt afhjælpning af denne.
Det kan normalt ikke betale sig at give kvælstof til vintersæden om efteråret. Jordens nettomineralisering af kvælstof vil under normale forhold være stor nok til at dække planternes behov.
Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, Alstedgaard har gennemført forsøg med gul sennep som efterafgrøde forud for sukkerroer. Forskellige gødningsstrategier blev afprøvet. Resultaterne bringes.
En økonomisk midtvejsevaluering af VMP II viser, at omkostningerne til erhvervet vil blive mindre end antaget, mens omkostningerne til staten vil blive næsten uændrede.
Den samlede deposition af kvælstof i Danmark varierer fra 12-17 kg kvælstof pr. ha mellem amterne. Bidraget hertil fra dansk landbrug via ammoniakfordampning er ca. 50%.
Måling af reaktivitet i forskellige kalktyper på det danske marked viste store forskelle i kalkens reaktivitet.
Undersøgelse af fordele og ulemper ved skårlægning med fingerslåmaskine og skiveslåmaskine samt direkte tærskning.
FarmTestundersøgelse af wrappere, hvor storballerne enten stables med to storballer ovenpå hinanden eller stables med fem baller i tværsnit.
Tabet ved uens spredning af handelsgødning er beregnet til 1 hkg ved en variationskoefficient på spredejævnheden på 20% og ca. 3 hkg ved 30%. Ved underoptimale kvælstofmængder er tabet mindre.
Der eksisterer en vis bekymring om, hvorvidt miljøfremmede stoffer fra slam vil optages i markens afgrøder. En rapport fra Miljøstyrelsen giver en del af svaret.
Arbejdsrapport fra Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Planteavl, 2000
Denne skrivelse giver en midtvejsorientering om resultater i et projekt under erhvervsfinansieret planteavlsforskning.
Plantedirektoratet har den 24. januar 2000 offentliggjort statistikken for anvendelse af handelsgødning 1998/99.
Fra Landskontoret for Planteavls forsøgsdatabase er der lavet et udtræk af målte Rt, Pt og Kt opdelt på jordtyper i perioden 1993-97. Resultater gengivet.
Eftervirkningen af kvælstof i husdyrgødning er betydelig, idet husdyrgødning indeholder organisk bundet kvælstof, som ikke frigives samme år, som gødningen tilføres.
Modelberegninger af reduktionen af udvaskningen i oplandene siden 1989/90 viser, at udvaskningen er reduceret med 23-25 pct.
En opgørelse over udviklingen i forbruget af mikronæringsstofferne kobber, bor og mangan gennem de seneste år.
Kvælstofprognosen for 1998 er kommet som en bekendtgørelse fra Plantedirektoratet.
Sammendrag af drikkevandsudvalgets betænkning over fremtidig sikring af rent drikkevand.