Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 29-09-2016

  

Oprettet: 16-09-2009
Revideret: 12-04-2011

Oversigt over nyere domme vedrørende ansættelsesbevisloven

Højesteretsafgørelse af 17. december 2010 – sag 58/2009 - JurMeddelelse nr. 23
Fleksjobansat havde krav på værdien af 5 ikke afholdte feriefridage ifølge overenskomst samt en godtgørelse på kr. 4.000,00 for manglefuldt ansættelsesbevis. Højesteret fandt, at arbejdsgiveren havde overtrådt lov om ansættelsesbeviser § 2, stk.2, nr. 10 ved ikke at oplyse om, hvilken kollektiv overenskomst der regulerede arbejdsforholdet og yderligere overtrådt § 2, stk. 2, nr. 9 ved, at det ikke fremgik af ansættelsesaftalen, at den normale ugentlige arbejdstid var 20 timer. Samlet godtgørelse kr. 4.000,00. Dommen er også refereret i UFR U2011.831.

Højesteretsafgørelse af 17. december 2010 – sag 90/2009 - JurMeddelelse nr. 24
Principper for udmåling af godtgørelse efter ændring i 2007 af ansættelsesbevisloven. Et manglende ansættelsesbevis udløste en godtgørelse på kr. 10.000,00. Det manglende ansættelsesbevis havde medført usikkerhed hos arbejdstageren vedr. hans opsigelsesvarsel og der opstod uoverensstemmelser om overarbejdsbetaling og om betaling af pensionsbedrag for de første tre måneder af hans ansættelse. Arbejdsgiveren havde undladt at udstede ansættelsesbevis til flere og rettede ikke for sig efter påtale. Dommen er også refereret i UFR U2011.973.

Højesteretsafgørelse af 17. december 2010 – sag 155/2009 - JurMeddelelse nr. 25
Skriftlig ansættelsesaftale først indgået 1½ år efter ansættelsestidspunktet, selv om arbejdstageren flere gange rykkede for en skriftlig aftale. Der opstod senere tvist om afholdelse af uddannelsesudgifter, der i henhold lovgivningen skulle afholdes af arbejdsgiver, arbejdstid mv. Efter en samlet vurdering af den vildledning der var indeholdt i aftalen og den usikkerhed overtrædelserne af ansættelsesbevisloven havde medført, blev arbejdstageren tilkendt en godtgørelse på kr. 15.000,00. Dommen er også refereret i UFR U2011.819.

Praksis nævnt nedenfor kan fortsat anvendes, men være opmærksom på Højesterets ændring december 2010 i godtgørelsesstørrelsen.

UfR2010.2270V
Passus i ansættelsesaftalen om, at den gældende overenskomst inden for et nærmere angivet område blev fulgt, indebar at Hovedaftalens § 4, stk. 3, tillige fandt anvendelse. Ansættelsesaftalens ordlyd er uklar med hensyn til spørgsmålet om, hvilken overenskomst der følges, og om Hovedaftalen tillige var gældende. Disse forhold gav anledning til tvist om, godtgørelse for usaglig afskedigelse, derfor krav på 15.000 kr. i godtgørelse efter § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om ansættelsesbeviser.

UfR.2010.1748V
Godtgørelse til ansat, hvis handicap var omfattet af forskelsbehandlingsloven, idet afskedigelsen af hende var i strid med loven samt godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Arbejdsgiver havde udarbejdet en ansættelseskontrakt til A, samt et tillæg til ansættelseskontrakten i forbindelse med etableringen af fleksjob-ordningen. I tillægget til ansættelseskontrakten var arbejdsgiveren ikke korrekt angivet, ligesom det ikke var angivet, at ved denne ordning ville udgangspunktet være, at overenskomsten på området var gældende. Sidstnævnte forhold fik betydning for A, hvorfor arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse på 10.000 kr.

UfR 2010.93V
Person i beskyttet beskæftigelse ikke lønmodtager i sygedagpengelovens og ansættelsesbevislovens forstand.

UfR 2009.2871 ØLD
Hos en uorganiseret arbejdsgiver blev A ansat som timelønnet i et fleksjob. Spørgsmålet om eventuel pensionsydelse, blev i forbindelse med ansættelsen af A omtalt, men ansættelsesbeviset indeholdt ikke oplysninger herom. A fandtes ikke at have krav på pensionsydelse. Der forelå ikke et mangelfuldt ansættelsesbevis, da dette ikke skulle indeholde oplysninger om forhold, som ikke var gældende for ansættelsen.

UfR 2009.1845H
Ikke krav på godtgørelse for mangelfulde ansættelsesbeviser. A var i perioden fra 1999 til 2001 i individuel jobtræning under S Kommune. Han modtog i den forbindelse i alt fem ansættelsesbreve, som ikke opfyldte ansættelsesbevislovens krav, bl.a. manglede der oplysning om den for ansættelsen gældende overenskomst. Ansættelse på de omhandlede arbejdssteder var generelt omfattet af faglige overenskomster mellem KL og FOA og KL og SID, som begge henviser til KTO-aftalen. Efter KTO-aftalen gælder bl.a. en direktivbaseret ordning om pligt til forelæggelse for arbejdsgiveren med henblik på, at denne inden for en frist på 15 dage får mulighed for at rette for sig. S Kommune berigtigede ansættelsesbeviserne inden for denne frist.
 
UfR 2009.1424H
Ikke værneting i Danmark i henhold til domskonventionens art. 5, nr. 1 og 5. (Dissens) Dommen vedrører spørgsmålet om der er værneting i Danmark for den ansattes krav mod sin tidligere arbejdsgiver 
 
UfR 2009.1284V
Ikke overtrædelse af ligebehandlingsloven ved at ændre arbejdsopgaver, men overtrædelse af ligebehandlingsloven ved undladelse af at orientere om lønforhandlinger under barselsorlov. Godtgørelse på 1.000 kr. for overtrædelse af ansættelsesbevisloven. (Dissens) Manglende oplysninger om prøvetid og pensionsordninger efter prøvetidens udløb, som måtte anses for væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Manglerne ansås for undskyldelige og havde i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet, 
 
UfR 2009.1066V
Bortvisning af udebleven medarbejder berettiget. Godtgørelse på 25.000 kr. for mangler ved ansættelsesbevis. (Dissens) Ansættelsesbeviset indeholdt urigtige oplysninger om arbejdsgiverens navn og adresse, og de forkerte oplysninger havde givet anledning til tvist i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.
 
UfR 2009.724H
Ikke en overtrædelse af ansættelsesbevisloven, at det i ansættelsesbevis for butiksassistent under antallet af arbejdstimer alene var anført, at hendes arbejdstid varierede efter en vagtplan, hvor arbejdstidens placering skulle aftales individuelt. (Dissens)
 
UfR 2009.30V
Afskedigelse af gravid var i strid med ligebehandlingsloven. Under hensyn til længden af hendes ansættelsesperiode blev godtgørelsen fastsat til 114.000 kr. svarende til 6 måneders løn.
Samt spørgsmål om godtgørelsesniveauet ved overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Mangelfuld oplysning om hendes arbejdsgivers identitet, som gav anledning til problemer i forbindelse med tvist. Godtgørelsen blev fastsat til 9.000 kr. svarende til ca. 2 ugers løn. (Dissens)
 
UfR 2008.2469V
Ansat, som ikke var påbegyndt arbejdet, inden arbejdsgiveren ophævede ansættelsesforholdet, havde ikke krav på godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. (Dissens) 
 
UfR 2008.1760Ø
Kæresag om, hvorvidt medarbejderklausul skulle oplyses i ansættelsesbevis, henvist til landsret, jf. retsplejelovens § 226. (Dissens) Spørgsmålet, om en arbejdsgiver er forpligtet efter lov om ansættelsesbeviser til at oplyse medarbejdere om, at de er omfattet af en medarbejderklausul, hvis en medarbejders mulighed for at opnå andet arbejde i en periode konkret er indskrænket, er et principielt lovfortolkningsspørgsmål. Der har ikke tidligere været taget stilling hertil i retspraksis, og spørgsmålet har vidtrækkende betydning. 
 
UfR 2008.1074V
Ansat var ikke alene ved ansættelse inden for et område, der var omfattet af en kollektiv overenskomst, bundet af denne og kunne derfor påberåbe sig lov om ansættelsesbeviser. (Dissens) Medarbejderen var ansat af en kommune. I ansættelsesbrevet var det bl.a. anført, at overenskomst var i henhold til aftale, og vedrørende pensionsforhold var henvist til gældende overenskomst. Ansættelsesbeviset var udarbejdet på en standardblanket, som henviste til den gældende overenskomst vedrørende pensionsforhold. Blanketten var ikke blevet ændret, selv om der var tale om en individuel aftale. Ansættelsesbeviset var derfor mangelfuldt, og da denne mangel havde givet anledning til tvist, blev den ansatte tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
 
UfR 2007.1938 S.H.D.
Angivelse i ansættelsesbevis af arbejdstid som varierende efter vagtplan og henvisning til overenskomst vedrørende ferie ikke tilstrækkelig. (R)
Ansættelsesbeviset angav at den ugentlige arbejdstid er varierende efter vagtplan, at arbejdstidens placering aftales individuelt, og at arbejdet bliver udført efter eget ønske primært aften og weekend. Ansættelsesforholdet indebar ikke et fast dagligt eller ugentligt timetal, men desuagtet kunne beskrivelsen af arbejdstiden være angivet med væsentlig større præcision, fx således at det fremgik hvor mange vagter der var forventelige, eller hvorledes vagterne blev fastlagt. Endvidere var det i strid med det aftalte anført at der var aftalt flekstid. Ansættelsesbeviset er derfor mangelfuldt for så vidt angår angivelsen af arbejdstiden.
 
I ansættelsesbevisets afsnit om ferie henvises til den mellem A Arbejdsgiverforening og A Fagforening indgåede aftale om ferie. Det blev ikke præciseret, hvilken betydning overenskomsten har for den ansattes ansættelsesforhold, og overenskomsten blev ikke stillet til rådighed for hende.
 
Da ansættelsesbeviset var mangelfuldt, og da manglerne var væsentlige, blev godtgørelsen efter ansættelsesbevisloven fastsat til 10.000 kr.
 
UfR 2007.1945V
Generel henvisning i ansættelsesaftaler til funktionærlovens regler uden omtale af, hvad henvisningen angik, var ikke tilstrækkeligt til at opfylde oplysningspligten om opsigelsesvarsel i h.t. lov om ansættelsesbeviser. (Dissens) 
 
De ansættelsesaftaler, som de ansatte havde med A, indeholdt ikke et specifikt punkt om opsigelse eller opsigelsesvarsel med omtale af eller henvisning til de regler, der var gældende herfor. Ansættelsesaftalerne indeholdt et punkt med overskriften »Funktionær- og ferielov« efterfulgt af teksten »I øvrigt gælder funktionærlovens og ferielovens bestemmelser«.
En sådan generel henvisning til funktionærlovens regler uden omtale af, at henvisningen angår funktionærlovens opsigelsesregler, kunne ikke anses for tilstrækkelig til at opfylde oplysningspligten i henhold til lov om ansættelsesbeviser. Godtgørelserne blev sat til 10.000 kr., idet de manglende oplysninger om opsigelsesvarslet havde haft betydning for de ansatte, idet A i første omgang havde bestridt, at de havde krav på et opsigelsesvarsel.
 
UfR 2007.1731V
Kontrakt med kommune om at have barn i aflastning kunne ikke anses som et ansættelsesforhold. Den pågældende havde herefter ikke krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. (Dissens).

Sidst bekræftet: 20-10-2014 Oprettet: 16-09-2009 Revideret: 12-04-2011

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Specialkonsulent

Bodil Irene Jensen

Team Personer


Af samme forfatter

Lønkompensation: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus
Oftest stillede spørgsmål om lønkompensation i forbindelse med tilskud på beskæftigelsesområder, herunder personlig assista...
07.04.20
Ferieloven: Midlertidig mulighed for udskydelse af ferie til et efterfølgende ferieår
Mulighed for i helt særlige situationer som følge af COVID-19 at udskyde ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode – ny...
05.04.20
Sæsonansatte kan igen rejse via Tyskland
Tysklands gennemrejseforbud for sæsonarbejdere er ophævet med tilbagevirkende kraft oplyser GLS-A.
01.04.20
Sygedagpenge – sygedagpengerefusion fra første dag – Covid19
Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus.
31.03.20
Ny ændringsbekendtgørelse justerer rammerne for den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen
Ændringsbekendtgørelse justeres og forlænger den midlertidige og delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af...
31.03.20