Oprettet: 21-09-2015

Et ejerskifte er for resten af livet

Det kræver forberedelse at ejer- eller generationsskifte sin landbrugsvirksomhed. Det kan derfor betale sig at komme i gang med planlægningen i god tid. Ny side på LandbrugsInfo giver dig et overblik over alle aspekter i et ejer- eller generationsskifte.

Ligesom i mange andre livsforandrende situationer gælder ordsproget: ”Hellere for tidligt end for sent” også i forbindelse med et ejer- eller generationsskifte. Hvis du og din ægtefælle står over for at skulle ejerskifte indenfor de næste 1-3 år, er det en god idé at komme i gang med planlægningen nu. Jo tidligere I lægger planer for skiftet, jo bedre et resultat står I med, når det er gennemført. Den nye side på LandbrugsInfo giver dig mulighed for at dykke ned i alle aspekter af et ejer- eller generationsskifte.

Videoer giver inspiration

 
Michael og Jens på Lykousminde

 Christina og Torben på Kallestrup

 

På Ejer- og generationsskifte-siden på LandbrugsInfo finder du 2 videoer, som giver dig indblik i, hvad et generationsskifte kan føre med sig af overvejelser.

Et generationsskifte kræver ikke kun stillingtagen til økonomiske aspekter såsom finansieringsmodel eller låntype. Det kan også medføre personlige og følsomme udfordringer for familien. Det har Michael og hans far Jens på Lykousminde oplevet på nært hold.

Der kan for eksempel også ske uforudsete ting, når strategien for generationsskiftet er lagt, som kræver, at man er villig til at ændre på sine planer. Det var tilfældet for Christina og faren Torben på Kallestrup. Midt i processen måtte de skifte retning og gå en anden vej end planlagt.

Klik på billederne ovenfor og få et indblik i, hvilke overvejelser det kan være nødvendigt at forholde sig til, når man skal gennemføre et generationsskifte.

Få overblik over alle aspekter

At gennemføre et ejer- eller generationsskifte kan sammenlignes med at tage på en længere rejse. Der planlægges i mindste detalje og pakkes, men alligevel kan der ske uforudsete ting undervejs. Det er derfor vigtigt, at du og din ægtefælle overvejer ikke bare økonomien, men også de bløde aspekter af et ejerskifte.

I forbindelse med et ejer- eller generationsskifte kan det for eksempel være vigtigt at få sat ord på spørgsmål som:

  • Hvordan sikrer I en god dialog om jeres fælles fremtid? (Life Time Strategy)
  • Ville det være fordelagtigt for jer at omstrukturere landbrugsvirksomheden ved at lægge virksomheden inklusiv ejendom ind i et selskab? (Selskabsret)
  • Er der finansielle aspekter, I skal have ind i jeres overvejelser? Passer jeres finansiering for eksempel med salgshorisonten, så der ikke opstår uheldige ekstraomkostninger i forbindelse med førtidsindfrielse m.m.? (Finansiering)

Ejerskifteblomsten på Ejer- og generationsskiftesiden giver et godt overblik over alle de aspekter, som kan komme i spil i forbindelse med et ejer- eller generationsskifte. Selvfølgelig er ikke alle ejerskifter ens. Der er altid individuelle forhold, som gør sig gældende. Det er derfor ikke alle aspekter i Ejerskifteblomsten, du og din ægtefælle er nødt til at forholde jer til, men Ejerskifteblomsten kan hjælpe jer godt på vej mod en afklaring, så I er forberedt til mødet med jeres rådgiver.

Klik på billederne nedenfor og kom til Ejerskifteblomsten for henholdsvis sælger og køber på LandbrugsInfo. Ved at klikke på de enkelte blade føres du videre til en ny side med information om det pågældende aspekt.

Ejerskifteblomst til sælger

 
 

Ejerskifteblomst til køber 

 

Ejer- og generationsskifte på LandbrugsInfo

Eller klik dig videre til forsiden af Ejer- og generationsskifte på LandbrugsInfo, så du kan gemme siden som en af dine favoritter og finde tilbage til videoer og Ejerskifteblomst.

Ejer- og generationsskifte på LandbrugsInfo

Mere info

Kontakt specialkonsulent Rikke Høgsaa Roding på tlf. 8740 5206 eller mail rhr@seges.dk eller specialkonsulent Jane Karlskov Bille på tlf. 8740 5209 eller mail jkb@seges.dk for yderligere information om Ejer- og generationsskifte-siden.

Sidst bekræftet: 06-09-2016 Oprettet: 21-09-2015 Revideret: 21-09-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Kommunikationskonsulent

Pernille Pennington

Fagkommunikation


Af samme forfatter

REMINDER: Husk WEBINAR for landmænd og finansielle rådgivere: SEGES tager temperaturen på priser og markeder
Få trends og tendenser for råvaremarkedet, priser og landbrugets økonomi præsenteret på et webinar torsdag den 27. februar....
20.02.20
Et minivådområde er et plus i salgsopstillingen
Svineproducent Christian Pries Andersen fik et minivådområde med i købet, da han i 2015 overtog en gård fra sin tidligere a...
27.01.20
Vores marker er absolut blevet mere dyrkningssikre
Knud Thing er den stolte ejer af det til dato største minivådområde i Danmark med et drænopland på 230 ha og et vandspejl p...
23.01.20
Pumpen kører på den strøm, vindmøllen laver
Henrik Larsens minivådområde kører upåklageligt: Hvis den lille pumpe, som får el fra vindmøllen, ikke kan klare vandmasser...
20.01.20
Bliv klogere på minivådområder
Overvejer du at etablere et minivådområde for at komme udledningen af næringsstoffer til livs? Er du usikker på, hvordan et...
13.01.20

Læs også