Information til landmand - køber 

Oprettet: 07-09-2015

Generel information til Køber

Generel information landmand - køber.

Kom godt i gang med din virksomhed

Går du med overvejelser om at starte som selvstændig, er der mange forhold, som skal på plads, inden du er parat til at købe en virksomhed. Det er derfor aldrig for tidligt at komme i gang med overvejelserne, så du er parat til at byde, når den rette virksomhed bliver sat til salg.

Vigtige overvejelser

Hvilken virksomhed ønsker du?

Virksomheden kommer til at fylde stort set hele dit liv. Det er derfor vigtigt, at du får købt en virksomhed, som passer til dig og din familie. Hvad er dine forventninger til din fremtidige tilværelse som virksomhedsejer? Det kan derfor være en god ide at overveje forretningsplan, virksomhedsstrategi og ønsker til udviklingsmuligheder, inden du går på jagt efter virksomheden, også selvom du altid har tænkt, at det skulle være slægtsgården.

Er du parat til at blive virksomhedsejer?

Det kan lyde lidt banalt, men det kræver sit at drive en virksomhed. Du skal derfor med fordel sikre dig, at du har de rette kompetencer til at blive virksomhedsleder. Og det kan også være en god ide at få et indblik i, hvem du er som person, så du kender egne stærke og svage sider. Er der nogen kompetencer, der skal udvikles, inden du bliver virksomhedsejer?

Hvad kan du købe for?

Hvad du selv har af kapital til at købe virksomhed for, og hvad dine finansieringsmuligheder er, er begge vigtige forhold at få afklaret. Det har betydning for både, hvilken virksomhed du kan købe, men også for etableringsformen. Vil du være interesseret i at købe sammen med andre, eller at være forpagter af ejendommen i en årrække?

Hvordan finansierer du købet af virksomheden?

Der er mange muligheder for at finansiere købet af virksomheden. Du kan med fordel i god tid sætte dig ind i de mest almindelige finansieringsformer.

Tag din rådgiver med på råd

Køb af en virksomhed er en vigtig beslutning, som kræver god forberedelse og undersøgelse af den konkrete virksomhed. Her på siden har vi samlet nogle værktøjer, som kan bringe dig videre i forberedelsen på købet af en virksomhed. Men et virksomhedskøb er en kompliceret handel, hvorfor du bør sørge for at få en rådgiver, som kan hjælpe dig.

Værktøjer til ejerskifte

Her finder du en række værktøjer, du bør anvende, hvis du skal købe eller gennemgå et generationsskifte.

Ejerskifteblomsten

Få overblik over de vigtigste overvejelser i forbindelse med et ejerskifte.

Ejerskiftepjecen

I denne pjece kan du læse mere om ejerskifte og få klarhed over, hvor en rådgiver kan være behjælpelig.

Ejerskifteprocessen

Her kan du få overblik over, hvilke stadier du skal igennem i et ejer- og generationsskifte, og hvilke overvejelser du skal gøre dig hvornår.

Ejerskiftemodeller

Få en oversigt over, hvilke modeller der eksisterer, og læs mere om, hvilken der passer bedst til din situation.

Interessenter i dit ejerskifte

Dette værktøj hjælper dig til at få overblik over, hvem der har interesse i dit ejerskifte. Måske er der flere, end du umiddelbart tror.

Drømmen om at blive herre i eget hus kan blive til virkelighed

Se tegnefilmen om tre unge landmænd, som har fundet hver deres vej til at udleve drømmen om at blive selvstændig landmand ved hjælp af en forpagtningsaftale, earn-out og et partnerskab med en ekstern investor.

”Test dit ejerskifte” (køber)

Tag testen og få et overblik over, hvad du først og fremmest bør overveje i forbindelse med dit ejerskifte.

Miniguide

I denne miniguide kan du få overblik over de nye regler for bo- og gaveafgift, som gør det muligt at overdrage familievirksomheden til en lavere afgift. 

Sidst bekræftet: 27-08-2019 Oprettet: 07-09-2015 Revideret: 07-09-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Senior Tax Manager

Jane Karlskov Bille

Team Selskaber


Af samme forfatter

SKATM-2020-19-01. Værdiansættelse af ejendom i dødsbo. Ændring uden vurdering
Skattestyrelsen havde ændret i et dødsbos værdiansættelse af en fast ejendom uden sagkyndig vurdering. Landsretten fastslår...
10.01.20
SKATM-2019-19-07. Værdiansættelse af erhvervsejendom i dødsbo. Sagkyndig vurdering. Særlige omstændigheder
Afholdelse af 9,1 mio. kr. i renoveringsomkostninger på en hotelejendom vurderet til 28 mio. kr. udgjorde sådanne særlige o...
20.12.19
Nyt beregningsværktøj: Få styr på dit økonomiske behov, når du går på pension
Når talen falder på pension, er et centralt spørgsmål: Hvor meget skal jeg spare op?
16.12.19
SKATM-2019-12-02. Udbetaling fra andelshaverkonto ved udtræden. Retserhvervelse. Beskatningstidspunkt
En andelshaverkonto skulle udbetales årligt med 1/5. Repræsentantskabet skulle årligt træffe beslutning om udbetaling, unde...
13.12.19
SKATM-2019-19-06. Nedslag for latent skat. Kursværdi. Nedsættelse af gaveafgift
En landmand overdrog en andel på 20 pct. af sin landbrugsvirksomhed med succession til sin søn. Nedslaget for at overtage d...
13.12.19