Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 08-08-2014

  

Oprettet: 09-08-2011

Justering af spredning på indekser hos kødkvæg

Pr. definition har avlsværdital for eksempelvis vækst, kælvning, eksteriør og S-indeks alle et gennemsnit på 100 og en spredning på 10 for de aktuelle dyr. Dette gør det nemt at bruge avlsværditallene til udvælgelse af de avlsmæssigt bedste dyr.

 

Alle egenskaber har en avlsmæssige variation, som er naturgiven. I forbindelse med selve avlsværdivurderingen justerer vi den avlsmæssige variation ved at gange med en fast faktor, således at avlsværditallet får en spredning på 10. Denne faste faktor er forskellig mellem egenskaber og racer, men den holdes normalt konstant over tid.

 

Den avlsmæssige variation for en egenskab kan dog ændre sig over tid. Det kan eksempelvis skyldes anvendelse af bestemte tyre eller import af avlsmateriale fra udlandet. Det kan også skyldes, at registreringsintensiteten stiger eller falder - eksempelvis pct. vejede kalve. Når den faste faktoren holdes konstant betyder det, at spredningen på avlsværditallene reelt kan blive enten større eller mindre end 10.

 

Vi har indtil nu valgt kun at ændre den faste faktor, når en race justere i avlsmålet. For nogle racer er den reelle spredning dog over tid blevet væsentlig forskellig fra 10. Dansk Kødkvæg har derfor besluttet at foretage en genberegning af de faste faktorer én gang årligt.

 

I tabel 1 er vist, hvordan S-indekset vil ændre sig for de racer, hvor justeringen af spredningen vil have den største betydning. For de øvrige racer vil effekten af justeringen kun være minimal.

 

Tabel 1 viser, at for eksempelvis Simmental vil dyr som tidligere havde 140 i S-indeks, falde til 129 alene på grund af justeringen. Ligeledes vil dyr, som har 80 i S-indeks stige til 86.

 

Tabel 1. Ændringer i S-indeks efter justering af spredning

Race

Oprindeligt indeks

80

120

140

Simmental, Korthorn

86

114

129

Grauvieh

89

111

123

Galloway, Blonde d’Aquitaine, Charolais, Limousine

83

117

134

 

Størst effekt på antalsmæssigt mindre racer

Spredningen på delindekserne i S-indekset vil blive justeret samtidig med spredningen på S-indekset. I tabel 2 er vist, hvilke ændringer der kan forventes for indeks for frugtbarhed, kælvning, fødsel osv.

 

Tabel 2 viser, at justeringen af delindekserne har størst betydning for de antalsmæssigt mindre racer. Desuden viser tabellen, at spredningen i de fleste tilfælde har været for høj, mens den kun i enkelte tilfælde har været for lav. Det betyder, at de høje indekser i de fleste tilfælde vil falde!

 

Eksempelvis vil Galloway-avlere se:

  • Mindre fald for dyrene med høje indekser for frugtbarhed og mælk, og mindre stigninger for dyrene med lave indekser for frugtbarhed og mælk
  • Store stigninger for dyrene med høje indekser for eksteriør og store fald for dyrene med lave indekser for eksteriør
  • Store fald for dyrene med høje indekser for slagtekvalitet og store stigninger for dyrene med lave indekser for slagtekvalitet

 

Tabel 2. Ændringer i delindekser som følge af justering af spredningen – se signaturforklaring

Race

FRUGT

KÆLV

FØDS

MÆLK

VÆKST

SLAGT

EKST

Simmental

 

 

 

 

 

 

 

Grauvieh

 

 

 

 

 

 

 

Skotsk Højland

 

 

 

 

 

 

 

Dexter

 

 

 

 

 

 

 

Saler

 

 

 

 

 

 

 

Angus

 

 

 

 

 

 

 

Galloway

 

 

 

 

 

 

 

Hereford

 

 

 

 

 

 

 

Piemontese

 

 

 

 

 

 

 

Blonde

 

 

 

 

 

 

 

Korthorn

 

 

 

 

 

 

 

Charolais

 

 

 

 

 

 

 

Limousine

 

 

 

 

 

 

 

Dansk Blåkvæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Signaturforklaring til tabel 2

Store fald i de høje indekser og store stigninger i de lave indekser (nuværende spredning over 15)

Mindre fald i de høje indekser og mindre stigninger i de lave indekser (nuværende spredning mellem 12-15)

Store stigninger i de høje indekser og store fald i de lave indekser (nuværende spredning under 7)

Mindre stigninger i de høje indekser og mindre fald i de lave indekser (nuværende spredning mellem 7-8)

 

 

Hvad betyder et gennemsnit på 100 og en spredning på 10 blandt de yngste dyr?

 

Blandt alle 3-7 år gamle dyr – både nulevende og slagtede – har:

  • ca. 67 % af indekser mellem 90 og 110 for en given egenskab
  • 95 % af indekser mellem 80 og 120
  • 99 % indekser mellem 70 og 130

Det betyder eksempelvis, at et dyr med S-indeks over 130 vil være blandt de absolut bedste dyr i racen.

 

Hvis spredningen reelt er større end 10, vil flere dyr end forventet have indekser over 130. Hvis spredningen reelt er mindre end 10, vil færre dyr end forventet have indekser over 130.

 

 

 

Fordele og ulemper ved løbende justering af spredningen

 

Fordele

Hvis spredning over tid er blevet væsentlig forskellig fra 10 er det mere vanskeligt at fortolke, hvad indekserne betyder. Hvis eksempelvis spredningen er 15 i stedet for 10, vil en tyr med 130 ikke være blandt de 0,5 % bedste dyr, med i stedet blandt de 2,5 % bedste dyr.

 

Ulemper

Avlsværdital kan stige eller falde, hvis der registreres vægte, kælvninger eller andet på dyret selv eller på slægtninge. Dette er accepteret af de fleste. Det er sværere at forstå, at avlsværditallene på et dyr kan stige eller falde, pga. at den avlsmæssige variation for racen er stigende eller faldende.

 

En løbende justering af den faste faktor kan dermed skabe forvirring blandt avlerne. Den kan eksempelvis medføre, at avlsværditallene på meget sikkert bestemte tyre kan stige eller falde. Erfaringen viser, at sådanne ændringer generelt er svære at forstå.

 

Man skal også være opmærksom på, at en årlig justering af spredningen vil betyde, at vægtfaktorer for de enkelte egenskaber i S-indekset vil ændre sig. Dette ændrer dog ikke det avlsmål, som den enkelte race har besluttet og styrer efter. 

 

Det er også vigtigt at huske, at en spredning, som er forskellig fra 10, ikke ændrer på rangeringen af dyrene indbyrdes, men det giver et forkert billede af det enkelte dyrs overlegenhed.

 

Sidst bekræftet: 30-07-2012 Oprettet: 09-08-2011 Revideret: 09-08-2011

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

Avlsværdivurdering, Kvæg


Specialkonsulent

Jørn Pedersen

Avlsværdivurdering, Kvæg


Af samme forfatter

Krydsningsresultater - drægtighed
Opgørelse på observerede niveauer for drægtighedsprocenter og drægtighedslængder for kødkvægsracer, som optræder på listen ...
08.04.20
INTERBULL breeding values calculated april 2020
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 7. april 2020
06.04.20
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - april 2020
INTERBULL har i april 2020 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- og ...
02.04.20
Antal krydsningskalve for forskellige far og morracer
Statistik over krydsningskalve med en mor som er malkeko og en far som er en kødkvægstyr. Grundlaget er alle levendefødte k...
04.03.20
Anvendelsen af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020
Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020.
13.02.20