KvægInfo - 2151

Oprettet: 22-11-2010

Egne registreringer har stor indflydelse på køernes indeks for yversundhed

I august 2010 blev beregningen af indekset for yversundhed ændret. Inddragelse af koens egne registreringer betyder, at sikkerheden på indekset øges væsentligt, idet sikkerheden som afstamningen bidrager med, er konstant.

I august 2010 blev beregningen af indekset for yversundhed ændret. Tidligere var køernes avlsværdital udelukkende baseret på afstamningen, men i dag indgår køernes egne registreringer i deres avlsværdital for yversundhed. Inddragelse af koens egne registreringer betyder, at sikkerheden på indekset øges væsentligt, idet sikkerheden som afstamningen bidrager med, er konstant.

I avlsværditallene anvendes registreringer af yverbetændelse og celletal i 1.-3. laktation. Desuden anvendes bedømmelse af yverdybde og foryvertilhæftning i 1. laktation. Jo flere registreringer på koen selv som foretages, jo højere bliver sikkerheden på indekset for yversundhed og jo mindre bliver vægten på afstamning.  

Figur 1 Information fra sygdomsregistreringer, celletal, eksteriør

og afstamning afhængig af laktationsnummer

I figur 1 er vist hvor stor en del af den samlede information, der indgår i et hundyrs indeks for yversundhed, som stammer fra forskellige kilder. For en kvie stammer al informationen naturligvis fra afstamning, mens sygdomsregistreringer får en stigende betydning fra 1. til 3. laktation. Celletallet udgør en stor del af den information, som stammer fra koens egne registreringer i 1. og 2. laktation, mens den udgør en mindre del i 3. laktation, hvor sygdomsregistreringer bliver dem dominerende informationskilde. Eksteriør har svagt faldende betydning fra 1. til 3. laktation.

Det er vigtigt at bemærke, at i 3. laktation udgør afstamningen kun godt halvdelen af den samlede information, som indgår i koens indeks for yversundhed. Det betyder, at køer med behandlinger i både 1.,2. og 3. laktation, samt højt celletal kan få avlsværdital, som er væsentligt ringere end afstamningen betinger, mens det modsatte er tilfældet med køer, som ikke har været behandlet, og som har lavt celletal.

Sidst bekræftet: 12-11-2018 Oprettet: 22-11-2010 Revideret: 22-11-2010

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

Avlsværdivurdering, Kvæg


Direktør, NAV

Gert Pedersen Aamand

HusdyrInnovation


Landskonsulent

Jens Ulrik Sander Nielsen

Avlsværdivurdering, Kvæg


Af samme forfatter

Angus er et godt alternativ ved krydsning af malkekvæg
Anguskrydsninger giver færre kælvningsproblemer, 1 pct. lavere kodødelighed end renracede Holstein kælvninger og en bedre s...
01.05.20
INTERBULL breeding values calculated april 2020
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 7. april 2020
06.04.20
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - april 2020
INTERBULL har i april 2020 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- og ...
02.04.20
Antal krydsningskalve for forskellige far og morracer
Statistik over krydsningskalve med en mor som er malkeko og en far som er en kødkvægstyr. Grundlaget er alle levendefødte k...
04.03.20
Anvendelsen af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020
Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020.
13.02.20