Oprettet: 02-07-2010

Persistens bør ikke inddrages i avlsmålet hos malkeracerne

Avl efter fladere laktationskurver ved inddragelse af persistens i NTM giver ikke større fremgang for sundhed og reproduktion. Billigere fodring tidligt i laktationen via en avlsmæssig forbedring af persistens kræver en stor økonomisk værdi på persistens.

 

Indeks for persistens eller laktationskurvens form udtrykker om laktationskurven for døtrene efter en tyr avlsmæssigt er stejlere eller fladere end gennemsnittet for racen. Det er muligt, at avle direkte efter køer med fladere laktationskurver, eller bruge persistens til at øge fremgangen for egenskaber der allerede indgår i avlsarbejdet.

Forventning om mange muligheder i persistens
Der kan være mange grunde til at avle efter køer med fladere laktationskurve. En høj ydelse tidligt i laktationen giver øget mobilisering af kropsreserverne og øger dermed kravene til foderrationens energiindhold. Det kunne derfor forventes at en fladere laktationskurve kan medføre:
• Bedre sundhed og reproduktion gennem lavere metabolisk stress
• Lavere foderomkostningen gennem ændret fordeling af grovfoder og kraftfoder
• Forbedrede muligheder for forlænget laktation

Det er derfor undersøgt hvad det vil betyde, at inddrage persistens i avlsarbejdet.

Fladere laktationskurve giver ikke bedre sundhed og reproduktion
I flere danske og udenlandske undersøgelser er det fundet, at køer med fladere laktationskurver ikke er mere sunde end køer med mere stejle laktationskurver. For reproduktion indikerer analyser også kun en meget svag avlsmæssig sammenhæng mellem reproduktion og persistens. 

Avlsmæssigt er der dermed ikke noget at hente sundheds- og reproduktionsmæssigt ved at avle efter bedre persistens.

Dyrt at gå efter billigere fodring i tidlig laktation
En fladere laktationskurve vil medføre, at koen kommer i mindre negativ energibalance i perioden efter kælvning. Dette vil gøre det mindre problematisk at udskifte dyrt kraftfoder med billigere grovfoder.

Desværre er der en meget høj avlsmæssig sammenhæng mellem den højeste dagsydelse, som forekommer tidligt i laktationen, og 305-dages ydelse. Hvis man avler efter højere 305-dages ydelse, men samtidig ønsker at avle efter en mindre andel af mælken tidligt i laktation vil det resultere i en fladere laktationskurve. Samtidig opnår man dog en kraftig reduktion i fremgangen i 305-dages ydelse - i forhold til hvis man udelukkende avler efter 305-dages ydelse.

For at illustrere det vanskelige i at avle efter fladere laktationskurver kan man variere den økonomiske vægt på ydelse gennem laktationen og se på hvad det betyder for tyrenes rangering. De alternative værdier af ydelse som er undersøgt er:

• Værdien af 1 kg protein i de sidste 180 dage af laktationen er 22% mere værd end i tidlig laktation
• Værdien af 1 kg protein i de sidste 180 dage af laktationen er 200% mere værd end i tidlig laktation
• Værdien af 1 kg protein er nul i de første 120 dage af laktationen

Hverken en forøgelse af værdien af ydelse i sen laktation med 22% eller 200% ændre rangeringen af tyrene væsentligt i forhold til en ligelig økonomisk værdi af ydelse gennem laktationen. Ud af 100 afprøvede Holstein tyre er der således ingen tyre som ændrer sig mere end 2 Y-indeks enheder ved en vægtning hvor den økonomiske værdi er 22% højere de sidste 180 dage i forhold til tidlig laktation. Selv i det meget ekstreme tilfælde, hvor der kun lægges vægt på ydelse i sen laktation, ser man kun moderat rerangering at tyrene. I dette tilfælde vil 15 tyre ud af 100 ændre sig med 2-5 Y-indeks enheder, og kun 2 af 1000 tyre vil ændre sig mere end 5 Y-indeksenheder.

I praksis vil det dermed stort set være de samme brugstyre og tyrefædre som udvælges af kvægavlsforeningen ligegyldig hvordan man forsøger at avle efter bedre persistens.

Der vil uden tvivl være en økonomisk gevinst af at fodre med en billigere foderration i tidlig laktation. Men som ovenstående eksempel viser, vil selv store ændringer af den økonomiske vægt af ydelse over laktationen kun give marginal avlsmæssig fremgang for persistens.

Stadig vigtigt at forbedre persistens gennem pasning og management
Som ovenstående viser, er det problematisk at forbedre persistens gennem avlsarbejdet. Dette betyder dog ikke at en fladere laktationskurve i besætningen ikke har en økonomisk værdi – blot at de avlsmæssige sammenhænge mellem egenskaber gør, at det totaløkonomisk ikke er optimalt at gå efter denne egenskab.

På besætningsniveau kan det godt betale sig at gøre en stor indsats for at opnå en fladere laktationskurve gennem pasnings- og managementmæssige tiltag.

Konklusion
Avl efter køer med fladere laktationskurver gennem inddragelse af indeks for persistens i NTM giver ikke større fremgang for sundhed og reproduktion. Samtidig kræver billigere fodring tidligt i laktationen gennem en avlsmæssig forbedring af persistens en meget stor økonomisk værdi på persistens, hvilket betyder væsentlig lavere ydelsesfremgang. Overordnet set er det derfor ikke økonomisk interessant at inddrage persistens i avlsmålet.   

 

Sidst bekræftet: 24-06-2016 Oprettet: 02-07-2010 Revideret: 02-07-2010

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

Afkomsinspektører


Kevin Byskov

Af samme forfatter

Anvendelsen af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020
Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020.
13.02.20
Årsstatistik Avl - 2018/19
33. udgave af ”Årsstatistikken, Avl” med beskrivelse af avlsmæssige analyser, indsamlet og beregnet for kvægavlsforeningsej...
09.01.20
INTERBULL breeding values calculated december 2019
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 3. december 2019
10.12.19
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - december 2019
INTERBULL har i december 2019 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- ...
09.12.19
Gå ikke på kompromis med genetikken, når du bruger pollede tyre
Brug kun pollede tyre hvis de har samme NTM som de tyre du alternativt ville have valgt. Når du bruger pollede tyre, skal d...
08.11.19