KvægInfo - 1828

Oprettet: 13-02-2008

Kønssorteret sæd løfter dyrevelfærden og økonomien

Kønssorteret sæd kan nedbringe andelen af dødfødte kalve, mindske kælvningsbesværet, øge eller mindske produktionen af dansk kød og skabe en produktivitetsstigning gennem en større avlsmæssig fremgang. Desuden kan kønssorteret sæd give bedre sundhed ved udvidelse af besætningen eller ved sanering for nogle smitsomme sygdomme.

Udviklingen indenfor malkekvægsproduktionen er i en årrække gået i retning af større og mere effektive bedrifter. Det betyder, at der er stor fokus på en høj produktion, samtidig med at dyret skal være let at passe. Samtidig vil samfundet have mere dyrevelfærd og bedre sundhed. Det stiller nye krav til kvægbruget. Kønssorteret sæd kan være med til at løse nogle af disse udfordringer. Nedenfor er de vigtigste grunde til at bruge kønssorteret sæd belyst.

Lettere kælvninger og færre dødfødte kalve
Hos malkekvæg er forekomsten af fødselsproblemer og dødfødte kalve størst hos 1. gangskælvere. Det er netop tyrekalvene, som udgør den langt overvejende andel ved fødselsproblemer og dødfødte kalve. Hvis kalven er en tyrekalv, er andelen af dødfødte kalve på 11,5-12,0 % hos SDM og DRH, mens den er 8-9 % hos RDM og Jersey. Frekvensen af dødfødte kviekalve er på 9 % for DRH, 7-7,5 % for SDM og Jersey samt 5 % for RDM. Når mælkeproducenten anvender kønssorteret sæd, får kvierne næsten udelukkende kviekalve, og derved undgår han en stor del af de svære kælvninger.

Fleksibilitet i produktionen
I Danmark er prisforholdene mellem mælk og kød ændret voldsomt de seneste fire måneder. Mælkeprisen er steget med ca. 50 øre pr. kg EKM, mens prisen på 14 dage gamle SDM-tyrekalve er faldet fra 1.300 til 650 kr. pr. kalv. Der er derfor en stor efterspørgsel på kvier, mens der er en faldende interesse for at producere slagtekalve. Kønssorteret sæd gør mælkeproducenten i stand til - over en længere periode - at omstille produktionen så han opdrætter flere kviekalve, når prisen på mælk er høj, mens der kan opdrættes flere tyrekalve/krydsningskalve, når kødpriserne er i top.

Højere avlsmæssigt niveau i besætningen
I avlsarbejdet arbejdes der i retning af køer, som har en høj produktion og samtidig er sunde og robuste. Med kønssorteret sæd kan man nøjes med at få kviekalve efter besætningens bedste hundyr. Det er dermed muligt at opnå et højere avlsmæssigt niveau i besætningen. Dette giver både produktionsmæssige og velfærdsmæssige resultater.

Eget opdræt ved besætningsudvidelse
I forbindelse med besætningsudvidelse kan man udvide med opdræt fra egen besætning i stedet for at indkøbe dyr fra andre besætninger. Indkøb af dyr fra andre besætninger er altid forbundet med en risiko for at hente sygdomme ind i besætningen. Det har dermed positive sundheds- og velfærdsmæssige konsekvenser at kunne producere kvierne i sin egen besætning.

Mælkeproducenten skal blot være opmærksom på, at det kræver meget planlægning og øget staldkapacitet at opdrætte det større antal kvier.


Hurtigere sanering for paratuberkulose
Ved sanering for paratuberkulose har man også mulighed for at udnytte effekten af at få flere kviekalve. A
lfa og omega i forbindelse med sanering er dog stadig, at smittevejene brydes. Kønssorteret sæd løser ikke saneringsproblemerne, men brugt rigtigt kan udryddelse af sygdommen i besætningen sandsynligvis gå hurtigere.

Bedre kødproduktionsegenskaber
Hos Jersey er det praksis, at nyfødte tyrekalve aflives, da opfedning ikke er rentabel. I forhold til det omgivende samfund er det et etisk problem, at sunde og raske kalve lader livet. Når der anvendes kønssorteret sæd til at producere kviekalvene af malkerace, vil en del hundyr kunne insemineres med sæd af kødracetyre. Afkommet efter en malkeraceko og en kødracetyr har væsentligt bedre kødproduktionsegenskaber. Produktion af krydsningsdyr giver oksekød af en bedre kvalitet, hvilket er dokumenteret i flere forsøg.

Oksekødsproduktionen i EU er mindre end forbruget, og der er en væsentlig import. Kønssorteret sæd giver mulighed for at producere mere og bedre oksekød.

Krydsningskalvene kan øge tilførslen af højkvalitetskød til markedet året rundt. Et af de store problemer ved produktion af højkvalitetskød fra renracet kødkvæg i Danmark er netop, at tilførslen er begrænset, og at dagligvarekæderne ikke kan markedsføre produktet, da der ikke er en kontinuerlig leverance.

Mulighed for naturpleje
I Danmark er der meget store ekstensive arealer. Disse arealer kræver afgræsning for at kunne opnå støtte. Der er derfor brug for et stort antal kvæg til naturpleje af disse arealer. Status er, at der for øjeblikket er mangel på disse dyr. Krydsningskvier eller stude er velegnede til denne opgave, fordi de er meget robuste. Af flere årsager er renracede dyr ikke så velegnede, da de mangler robusthed, og for kviernes vedkommende har ejeren et ønske om at følge dyrenes tilvækst nøje.

Vurdér fordelene i din besætning
Der er således store velfærdsmæssige, etiske og produktionsmæssige fordele ved at anvende kønssorteret sæd. Effekterne vil være til gavn for både kvægbrugerne og hele samfundet.

Samtidig skal man dog være opmærksom på, at der også er omkostninger forbundet med at bruge kønssorteret sæd. Prisen på kønssorteret sæd er væsentlig højere end ikke sorteret sæd, og samtidig er drægtighedschancen også lavere.

Beregninger har vist, at det er individuelt, hvad det produktionsøkonomiske resultat vil være for den enkelte bedrift. Dansk Kvæg har i samarbejde med DJF regnet på de økonomiske konsekvenser af at bruge kønssorteret sæd - se mere her: www.landscentret.dk/koenssorteretsaed.

De økonomiske beregninger er finansieret med tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for FødevareErhverv.

I samarbejde med din rådgiver kan du derfor prøve at regne på, om det er fordelagtigt for din bedrift at bruge kønssorteret sæd, samt hvilke faktorer, der betyder mest for det økonomiske resultat.

 

Sidst bekræftet: 30-01-2020 Oprettet: 13-02-2008 Revideret: 13-02-2008

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

Avlsværdivurdering, Kvæg


Specialkonsulent

Morten Kargo

Avlsværdivurdering, Kvæg


Af samme forfatter

Angus er et godt alternativ ved krydsning af malkekvæg
Anguskrydsninger giver færre kælvningsproblemer, 1 pct. lavere kodødelighed end renracede Holstein kælvninger og en bedre s...
01.05.20
INTERBULL breeding values calculated april 2020
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 7. april 2020
06.04.20
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - april 2020
INTERBULL har i april 2020 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- og ...
02.04.20
Antal krydsningskalve for forskellige far og morracer
Statistik over krydsningskalve med en mor som er malkeko og en far som er en kødkvægstyr. Grundlaget er alle levendefødte k...
04.03.20
Anvendelsen af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020
Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020.
13.02.20