Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 30-04-2015

KvægInfo 

Oprettet: 30-04-2007

Krydsningsfostrets indflydelse på ydelsen

Kun mindre ydelsesnedgang ved brug af kødkvægsæd.


Anvendelse af kønssorteret sæd giver mulighed for, at nogle af de ældre køer kan insemineres med kødkvægsæd. Anvendelse af kødkvægsæd hos malkekøer har tidligere givet anledning til diskussion om, hvorvidt et kødkvægfoster hos en malkeko resulterer i en ydelsesnedgang i indeværende eller næste laktation. Litteraturen viser, at det interessante i den forbindelse er vægten af fosteret og indflydelsen af krydsningsfosteret på dannelsen af mælkeproducerende celler i yveret.

Udenlandske forsøg har vist, at racen af fosterets far har indflydelse på ydelsen. Resultaterne viser dog også, at denne effektreelt er uden betydning - både i den laktation hvor insemineringen sker og i laktationen efter kælvningen af krydsningskalven.

Køer med tungere fostre giver lidt mindre mælk i indeværende laktation
Der er kun ganske få undersøgelser som har set på betydningen af racen af fosterets far på koens ydelse i indeværende laktation.

I litteraturen er der ikke fundet resultater, hvor malkekøer af stor race er insemineret med kødkvæg. I et dansk forsøg blev Jersey køer i forskellige laktationer insemineret med enten Jersey sæd eller Limousine sæd (Nielsen og Jørgensen, 1979). Hvis køerne blev drægtige ved en Limousine tyr, var tendensen, at mælkeydelsen i indeværende laktation var lavere hos 1. kalvskøerne. Forskellene blev dog ikke fundet, når koen var i 2. eller senere laktationer.

En forklaring på sammenhængen mellem farrace og mælkeydelsen kunne være, at der er konkurrence mellem foster og mælkeproduktion. Tungere fostre påvirker således ydelsen negativt (Nielsen og Jørgensen, 1979). I undersøgelsen hos Jersey var gennemsnitsvægten af krydsningskalve 10 kg højere end vægten af renracede kalve. I denne undersøgelse er det dog ikke muligt at adskille effekten af at koen bærer et krydsningsfoster fra effekten af kalvens vægt.

Generelt viser resultaterne, at der kun er en meget svag sammenhæng mellem fosterets fars race/fosterets vægt og koens mælkeydelse i indeværende - specielt for ældre køer.

Ydelsen i efterfølgende laktation påvirkes ikke af fosteret
Flere undersøgelser viser også, at køers ydelse i den efterfølgende laktation påvirkes af fosterets vægt.

En undersøgelse hos Jersey har vist en positiv effekt af kalvens vægt på ydelsen i den efterfølgende laktation. Mælkeydelse steg således med 103 kg hos både 1. kalvskøer og ældre køer, når kalvens vægt steg fra 18,6 til 29,5 kg. Hos Holstein er det ligeledes fundet, at køernes mælkeydelse steg med 157 kg, når vægten af kalven blev forøget fra 35 til 45 kg (Thatcher et al., 1980). I andre undersøgelser har man også fundet lignende sammenhæng mellem fosterets vægt og mælkeydelsen (Chew et al. 1980).

En forklaring på den positive sammenhæng mellem kalvens vægt og mælkeydelsen er, at et større foster stimulerer yveret. På den måde sikrer fosteret, at der er rigeligt mælk efter fødslen.

Ingen af de viste undersøgelser ser dog på effekten af fosterets fars race på koens ydelse i den efterfølgende laktation. I et dansk forsøg med Jersey køer fandt man, at den ydelsesmæssige udholdenhed af køer i 2. laktation var lavere efter, at de havde have født en krydsningskalv, hvor faderen er en Limousine (Nielsen and Jørgensen, 1979). Det må formodes, at krydsningskalvene i denne undersøgelse havde en højere vægt end de renracede Jersey kalve. I en japansk undersøgelse, hvor Holstein kvier blev insemineret med Holstein, Jersey, Aberdeen-Angus eller lokale kødkvægracer, blev der ikke fundet forskel på mælkeproduktionen i den efterfølgende laktation uanset faderens race. Kvierne, som var insemineret med Jersey sæd, fik kalve med den laveste vægt, og overraskende var deres mælkeydelse højest.

Konklusionerne fra disse undersøgelser er forskellige. Når kalvene er renracede, synes der at være en tendens til, at ydelsen stiger med stigende vægt af kalven. Når kalven er en krydsning, er denne sammenhæng ikke entydig. Det kunne måske antyde en vekselvirkning mellem kalvens vægt og faderens race.

Samlet set må man dog konkludere, at der kun er en svag sammenhæng mellem racen af fosterets far og koens mælkeproduktion i næste laktation.

Konklusion
I litteraturen kan man ikke finde bevis på, at koens mælkeydelse i indeværende eller næste laktation påvirkes væsentligt af fosterets race - specielt for ældre køer.

I vores scenarier omkring kønssorteret sæd er vi kun interesserede i at anvende kødkvægsæd til de ældre køer. Vi vil derfor ikke forvente et tab af mælkeydelse på grund af faderens race. Dette er dog under forudsætning af, at man ikke vælger en kødkvægrace, som giver væsentlig større kalve end de renracede malkeracekalve.

Effekten af kalvenes vægt kan være mere vigtig, når kvier insemineres med kønssorteret sæd, da der vil fødes flere kviekalve, som har lavere vægt end tyrekalve. Selvom der er en klar sammenhæng mellem kalvenes vægt og moderens ydelse, er der kun tale om, at ydelsen stiger med ca. 1% pr. 5 kg højere kalvevægt (Thatcher et al., 1980). Hvis man forudsætter, at kviekalve er gennemsnitlig 2 kg lettere, drejer sig det om 36 kg pr. laktation for kvier med ydelsesniveau på 9.000 kg pr. laktation.

Referencer
Chew, B.P., Maier, L.C., Hillers, J.K., Hodgson, A.S., 1980. Relationship between calf birth weight and dam's subsequent 200- and 305-day yields of milk, fat and total solids in Holsteins. pp. 2401-2408.
Isogai, T., Shirai, T., Ikeuchi, Y., 1994. Effects of calf breed on milk production and other economic traits of Holstein dams. Theriogenology 41, 1347-1353.
Nielsen, E., Jørgensen, J., 1979. Jerseykøer drægtige ved tyre af racerne Jersey og Charolais. Beretning fra statens husdyrbrugs forsøg.
Thatcher, W.W., Wilcox, C.J., Collier, R.J., Eley, D.S., Head, H.H., 1980. Bovine conceptus: Maternal interactions during the pre-and postpartum periods. pp. 1530-1540
Sidst bekræftet: 22-04-2014 Oprettet: 30-04-2007 Revideret: 30-04-2007

Forfatter

Kvæg
Jehan Ettema

Afdelingsleder

Anders Fogh

Afkomsinspektører


Af samme forfatter

Årsstatistik Avl - 2018/19
33. udgave af ”Årsstatistikken, Avl” med beskrivelse af avlsmæssige analyser, indsamlet og beregnet for kvægavlsforeningsej...
09.01.20
INTERBULL breeding values calculated december 2019
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 3. december 2019
10.12.19
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - december 2019
INTERBULL har i december 2019 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- ...
09.12.19
Gå ikke på kompromis med genetikken, når du bruger pollede tyre
Brug kun pollede tyre hvis de har samme NTM som de tyre du alternativt ville have valgt. Når du bruger pollede tyre, skal d...
08.11.19
Hitliste med X-indekser - november 2019
Hitliste med X-indekser for kødkvægstyre brugt på malkekvæg
07.11.19