Oprettet: 08-09-2010

Nordisk indeks for holdbarhed

Artikel fra Dansk Holstein nr. 3 - 2010 Af Minna Toivonen, Faba, Anki Roth, Svensk Mjölk og Anders Fogh, Kvæg

Overgangen fra national til Nordisk avlsværdivurdering for holdbarhed vil have stor indflydelse på avlsværditallene. For de nuværende tyre vil de fleste ændre sig med 2-6 indeksenheder, men enkelte vil ændre sig med op til 25-30 indeksenheder. Dette viser, at omrangering vil finde sted. Størrelsen af ændringer vil være størst for tyre afprøvet i Danmark.

Tidligere indeks for holdbarhed blev beregnet særskilt i Danmark, Sverige og Finland. Et fælles nordisk indeks for holdbarhed er blevet offentliggjort siden oktober 2008, hvor NTM blev indført. Men dette indeks er beregnet som gennemsnittet af danske, svenske og finske nationale indeks, en midlertidig løsning, der nu er erstattet af et fælles holdbarhedsindeks.
 
Ændringer i model og egenskabsdefinition
I Danmark og Finland er tidligere anvendt modeller, der er specielt designet til overlevelsesegenskaber, mens Sverige brugte en lineær model - samme slags model, der bruges til mange andre egenskaber. Desuden var avlsværdier for holdbarhed tidligere udtrykt på forskellige måder. I Danmark og Finland blev de offentliggjort som såkaldt funktionel levetid, hvilket indebar, at levetiden var korrigeret for avlsmæssig niveau for ydelse. I Sverige blev levetid ikke korrigeret for ydelse. Dette kaldes produktiv levetid.

Begge typer af indekser er udtryk for avlsmæssig niveau for holdbarhed - bare udtrykt ved forskellige aspekter af holdbarheden. Ikke desto mindre er ukorrigeret holdbarhed lettere at forstå, fordi forskelle i døtrenes levetid mellem tyre afspejles mere direkte i dette indeks.

Den nye model for holdbarhed er meget lig den tidligere svenske model. Yderligere vil de offentliggjorte indeks for holdbarhed ikke være korrigeret for ydelse.

Ny lineære model for holdbarhed

I modellen for holdbarhed indgår 5 egenskaber:
• Dage fra 1. kælvning til udgangen af 1. laktation - max 365 dage i første laktation
• Dage fra 1. kælvning til udgangen af 2. laktation - max 365 dage per laktation
• Dage fra 1. kælvning til udgangen af 3. laktation - max 365 dage per laktation
• Dage fra 1. kælvning til udgangen af 4. laktation - max 365 dage per laktation
• Dage fra 1. kælvning til udgangen af 5. laktation - max 365 dage per laktation

I indekset for holdbarhed indgår udelukkende dage fra 1. kælvning til afslutning af 3. laktation. De andre egenskaber er kun inkluderet til at få højere sikkerhed.

Genetisk base er ændret
Ændringen til fælles nordisk model markerer også et skift i den genetiske base. Tidligere avlsværdital blev udtrykt i forhold til nationale tyre som var 7-9 år gamle. Denne base efterlignede en ko-base, fordi disse tyre var fædre til køer født for 3-5 år siden. Den avlsmæssige base afspejler dog ikke, at enkelte brugstyre anvendes meget kraftigt.

I dag er den genetiske base er et kobase og består af alle nordiske køer født for 3-5 år siden. Kobasen har et højere avlsmæssigt niveau end den tidligere tyrebase, hvilket betyder, at indeksene falder for alle afprøvede tyre. De nordiske Holstein populationer falder således 6,5 enheder. Det er vigtigt at huske på, at denne ændring ikke påvirker rangeringen af tyre, kun størrelsen af indeksene.

Ændringer er størst i Danmark
Den samlede effekt af den nye model og den nye avlsmæssige base på niveauet af indekser og rangering af tyre er stor. Ændringerne er imidlertid ikke ens i alle lande.

For Holstein i Danmark, Finland og Sverige ser ændringerne ud som følger for tyre født 2001-2004:

  • Danmark
    Sammenhængen mellem det tidligere holdbarhedsindeks og det nye ca. 0,80 - dette er moderat. Det betyder, at kun 20 tyre som var i top 50 da der blev beregnet avlsværdital i maj, stadig er i top 50 ved den nuværende beregning af avlsværdital.
  • Finland
    Sammenhængen mellem det tidligere holdbarhedsindeks og det nye ca. 0,80. Det betyder, at 36 af de tyre som var i top 50 i maj stadig er blandt de 50 bedste i august.
  • Sverige
    Sammenhængen mellem det tidligere holdbarhedsindeks og det nye ca. 0,85. Det betyder, at 25 af de tyre som var i top 50 i maj stadig er blandt de 50 bedste i august.

Positiv sammenhæng til frugtbarhed, sundhed og ydelse
Selv om det nye indeks på nogle måder er anderledes end det tidligere, - så er effekten på andre egenskaber meget lig den tidligere. Det nye indeks har positive genetiske korrelationer til især frugtbarhed, sundhedsegenskaberne og malkeorganer. Den væsentligste forskel er, at det nye holdbarhedsindeks nu har en positiv korrelation til ydelse.

Holdbarhed er den sidste egenskab, der tidligere var beregnet på nationalt plan. I dag er alle egenskaber beregnet på nordisk base. 

Sidst bekræftet: 11-09-2018 Oprettet: 08-09-2010 Revideret: 08-09-2010

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

Avlsværdivurdering, Kvæg


Af samme forfatter

Angus er et godt alternativ ved krydsning af malkekvæg
Anguskrydsninger giver færre kælvningsproblemer, 1 pct. lavere kodødelighed end renracede Holstein kælvninger og en bedre s...
01.05.20
INTERBULL breeding values calculated april 2020
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 7. april 2020
06.04.20
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - april 2020
INTERBULL har i april 2020 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- og ...
02.04.20
Antal krydsningskalve for forskellige far og morracer
Statistik over krydsningskalve med en mor som er malkeko og en far som er en kødkvægstyr. Grundlaget er alle levendefødte k...
04.03.20
Anvendelsen af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020
Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020.
13.02.20