Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 03-10-2011

LK-meddelelser - 907

Oprettet: 03-10-2001

Rapport fra internationalt møde om avlsværdivurdering

LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg
Nr.: 9073. oktober 2001 • K-arkiv 25

Det følgende er en rapport fra Landskontoret for Kvægs deltagere i interbull-møde i Ungarn, den 30.-31. august 2001:

Rapportens indhold
interbull
er den internationale organisation, der varetager avlsværdivurdering af tyre på tværs af landegrænser. I alt deltog ca. 250 forskere og udviklere i interbull-mødet, hvor der var i alt 37 faglige indlæg, heraf fire med dansk deltagelse. Både før og efter mødet blev der afholdt business møde for interbull-medlemslandene.

Danske deltagere:

  • Per Madsen og Just Jensen, Danmarks JordbrugsForskning
  • Jørn Pedersen og Gert Pedersen Aamand, Landskontoret for Kvæg.

Det faglige indhold
Udvikling i metoder til international avlsværdivurdering
International avlsværdivurdering er i øjeblikket en to-trins proces. Avlsværdital for tyre bliver beregnet på nationalt niveau, baseret på data fra nationalt afkom. De nationale avlsværdital bliver efterfølgende kombineret til internationale avlsværdital ved interbull-centeret. Nationale forskelle i dataregistrering, forlængelse af laktationer og model til avlsværdivurdering kan således påvirke resultaterne. I beregningerne bliver der således foretaget en fuldstændig opdeling på lande.

Jørn Pedersen, LK fremlagde resultater fra det nordiske arbejde med at foretage fælles avlsværdivurdering fra grunddata for de nordiske lande.

Tilsvarende studier, hvor flere lande indgår, er foretaget for Guernsey (6 lande) og Holstein (19 lande). I de nævnte undersøgelser blev besætninger grupperet efter forskellige faktorer på tværs af lande, eksempelvis klima, besætningsstørrelse m.v., men i analyserne var der ikke taget højde for datakvalitet og registreringssikkerhed i forbindelse med ydelseskontrol, som kan være langt vigtigere parametre at tage højde for.

I de gennemførte analyser var der anvendt en Sire Model. Anvendelse i praksis vil kræve en Animal Model.

Frankrig, Italien, Tyskland og Holland vil, baseret på data fra de fire lande, undersøge mulighederne for at foretage avlsværdivurderinger på tværs af lande med en Animal Model, der anvender ydelsesafvigelser fra de enkelte landes nationale avlsværdivurdering. Dette vil være en slags mellemløsning mellem den nuværende internationale avlsværdivurdering og avlsværdivurdering på tværs af lande ud fra grunddata, som præsenteret af de nordiske lande.

International avlsværdivurdering for funktionelle egenskaber
Eksteriør
På mødet blev der fremlagt resultater fra undersøgelser af mulighederne for international avlsværdivurdering for eksteriør hos Ayrshire og hos brunkvæg. Resultaterne tyder på, at det i nær fremtid bliver muligt at foretage international avlsværdivurdering for eksteriør hos brunkvæg, hvorimod det er meget vanskeligere hos Ayrshire. Dette skyldes for få genetiske forbindelser mellem landene. Flere af de lande, der deltager i denne gruppe, har ændret kåringssystem inden for de seneste år og har ikke foretaget eksteriørbedømmelse af alle tyre.

Funktionelle egenskaber
De nordiske lande har i fællesskab undersøgt mulighederne for at anvende metoden til international avlsværdivurdering for andre sygdomme end mastitis og kælvningsegenskaberne. Resultaterne blev fremlagt i et indlæg vedrørende Ayrshire og i et vedrørende Holstein. Arbejdet er en start til at udvikle international avlsværdivurdering for flere funktionelle egenskaber.

Beregningsmetoder
International avlsværdivurdering foregår ved, at de nationale avlsværdital "deregresses". Resultatet af denne procedure anvendes i den international avlsværdivurdering til både beregning af gentiske korrelationer og avlsværdier. Et simuleringsstudie gennemført af Per Madsen og Morten Kargo Sørensen ved Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med interbull-centret viste, at "deregression" gav systematisk forkerte resultater. Virkningen var størst under stærk selektion eller med lav arvelighed. På mødet var der som følge af de danske resultater stor interesse for nærmere at undersøge, om metoden til international avlsværdivurdering kan forbedres.

De metoder, interbull i dag anvender til international avlsværdivurdering, kan kun håndtere én egenskab pr. land. Et canadisk paper viste, at det er muligt at have flere egenskaber pr. land i samme internationale evaluering.

Såfremt metoden bliver taget i anvendelse ved interbull, vil det bevirke, at de to kørsler, interbull i dag foretager for celletal/yversundhed, kan foretages i én kørsel. Danmark kan eksempelvis aflevere avlsværdital for både celletal og yversundhed til evalueringen. Det vil ligeledes gøre det væsentlig enklere for lande, der anvender en fleregenskab-model for ydelsesegenskaberne, eksempelvis Canada og Finland.

Rex Powell, fra USA argumenterede i et indlæg for, at interbull skulle beregne et samlet globalt avlsværdital baseret på gennemsnittet af interbull-avlsværditallene for alle deltagende lande vægtet med antal afprøvede tyre. Dette "globale" avlsværdital skulle markedsføres over for tredje lande. Forslaget mødte meget modstand, da det på ingen måde tager højde for tredje landes (købers) behov, men alene sigter på at sikre de store kvægavlslande gode eksportmuligheder.

Total økonomisk avlsværdital
Både Holland, Frankrig og Canada præsenterede deres nye totaløkonomiske avlsværdital - svarende til S-indekset. Det mest bemærkelsesværdige er, at alle tre lande nu lægger betydelig vægt på de funktionelle egenskaber og anerkender, at det er nødvendigt at inddrage alle egenskaber, der kan bidrage til at forklare den samlede økonomiske værdi i avlsmålet. I tabel 1 er vist en oversigt over de tre landes nye samlede avlsværdital.

Tabel 1 De nye samlede avlsværdital i Holland, Frankrig og Canada

Ydelse Holdbarhed Yversundhed Frugtbarhed Fødselsindeks Kælvningsevne Eksteriør
Holland 57% 12% 11% 7% 4% 6% -
Frankrig 50% 12,5% 12,5% 12,5% - - 12,5%
Canada 57% 38%1) 5% - - - -

1) I det canadiske holdbarhedsindeks tillægges nogle eksteriøregenskaber en væsentlig større vægt end sammenhængen til holdbarhed betinger. Eksempelvis tillægges kapacitet en positiv værdi, trods det canadiske undersøgelser dokumenterer en negativ effekt.

Det bemærkes, at de hovedkategorier, der indgår i det danske S-indeks, nu også tillægges vægt i de andre lande. Det drejer sig primært om frugtbarhed, yversundhed og kælvningsevne. Det bør bemærkes, at eksteriøregenskaberne ikke tillægges nogen direkte økonomisk vægt i det hollandske indeks. I løbet af efteråret 2001 afslutter vi en revision af det danske S-indeks. I den forbindelse vil Indeks for holdbarhed og Indeks for sundhed i øvrigt blive indregnet i S-indekset. Endvidere bør det overvejes kun at anvende eksteriøregenskaberne som informationsegenskaber i stedet for at give dem en direkte økonomisk værdi, som tilfældet er i dag.

Canada og Holland beregner deres samlede indeks efter præcis de samme principper som vi anvender ved S-indeks-beregningen i Danmark. I Frankrig anvender man en metode, der bedre tager højde for forskelle i informationsmængde og genetiske korrelationer mellem egenskaber. Metodens svaghed er, at den er baseret på mange tilnærmelser. Det er desuden ikke muligt at beregne de samlede indeks ud fra de enkelte delegenskabers avlsværdital uden brug af EDB. Vi bør interessere os for at afklare metodens styrke og svagheder med henblik på eventuel anvendelse i Danmark.

For at et totaløkonomisk indeks kan få effekt på avlsfremgangen er det nødvendigt, at kvægavlsforeningerne anvender avlsværditallet ved udvælgelse af tyremødre og tyrefædre. Meldinger fra Holland og Frankrig tyder på, at dette i høj grad sker i dag. I Danmark har vi haft S-indekset i 20 år og anvendt det meget ved udvalget af brugstyre, men desværre for lidt ved udvælgelsen af tyrefædre og tyremødre.

Validering af genetisk trend
Validering af den genetiske trend, som bliver beregnet nationalt for en given population, foregår ved, at nogle givne grænseværdier skal overholdes. Disse grænseværdier er som følge af tilfældigheder vanskeligere at overholde for en lille population end for en stor. Dette blev tydeligt demonstreret i en italiensk undersøgelse, der blev præsenteret ved mødet. interbull vil indarbejde forhold vedrørende populationsstørrelser i valideringen fremover.

Frugtbarhedsegenskaber
Mange lande har stor interesse i frugtbarhedsegenskaberne. Det er en almindelig opfattelse, at frugtbarhedsegenskaberne genetisk er blevet forringet hos Holstein. Dette kom tydeligst til udtryk fra New Zealand og Irland, da begge lande har et græsningssæson-baseret produktionssystem, som forudsætter kælvning på samme tid hvert år. Begge landes repræsentanter gav udtryk for, at Holstein havde større vanskeligheder end tidligere ved at opfylde dette krav. En række andre lande gav ligeledes udtryk for vigtigheden af god frugtbarhed. En irsk deltager bemærkede under diskussionen, at det var problematisk, at selv om det nye hollandske indeks tog hensyn til frugtbarhed, så ville den anvendte vægtning fortsat resultere i genetisk tilbagegang i frugtbarhedsegenskaberne.

Testdagsmodeller for ydelse
Flere lande holdt indlæg om testdagsmodeller. Holland fandt meget høje arvbarheder for en laktationsydelse baseret på en testdagsmodel i forhold til andre lande. Holland har ligeledes fundet høje arvbarheder ved anvendelse af en 305-dages model. Hvordan man bedst tager hensyn til heterogen varians, og hvorvidt der skulle korrigeres for samtidig kælvningsinterval var de to store diskussionsemner. Sidstnævnte var der almindelig enighed om var absolut nødvendig, især hvis persistensmålet, som kan udregnes fra en testdagsmodel, skal have nogen værdi. En række lande arbejder med at anvende testdagsmodeller på nationale data, og en lang række lande, heriblandt Danmark, forventer inden for de nærmeste år at skifte til en avlsværdivurderingsmodel for ydelse, der anvender enkeltkontrolleringer.

Celletal på forskellige laktationsstadier
En engelsk undersøgelse viste, at den genetiske korrelation mellem celletalsmål først og sidst i laktationen var relativt lave: 0,73 i 1. laktation, 0,33 i 2. laktation og 0,15 i 3. laktation. Vi ved, at hovedparten af mastitistilfældene optræder inden for den første måned af laktationen. Disse to forhold gør, at lande uden mastitisregistreringer måske skulle anvende avlsværdital for celletal udtrykt i tidlig laktation som udtryk for mastitisresistens i stedet for i hele laktationen, som det er tilfælde i dag.

Den genetiske korrelation for celletal mellem 1. og senere laktationer var fra 58-80%, mens den var meget høj mellem 2. og 3. laktation, hvilket tyder på, at det er næsten samme egenskab, der bliver udtrykt i de to laktationer.

Business meetings
Der blev afholdt business meeting både før og efter de faglige sessioner. interbull er en permanent organisation under ICAR, den internationale organisation for kontrolforeninger. interbull ledes af en styrekomité udpeget af ICAR efter indstilling fra interbull's business meeting. Eneste styrekomitémedlem, der var på valg i år, var B. Van Doormaal (Canada). Business meeting indstillede ham til genvalg. Øvrige medlemmer af styrekomiteen er: J. C. Mocquot (formand), Frankrig. R. Powell (USA), H. Wilmink (Holland), E. Santus (Italien), J. Juga (Finland), Jeffries (New Zealand), R. Reents (Tyskland) samt D. Krencik (Polen).

Betalingen for interbull-serviceydelser bliver ændret for egenskaber, hvor interbull kun foretager international avlsværdivurdering for nogle racegrupper. I øjeblikket drejer det sig om eksteriør, hvor der kun er international evaluering for Jersey og Holstein. Ændringen sikrer i højere grad en betaling efter populationsstørrelse af den enkelte race. Ændringen har meget lille betydning for det danske bidrag.

Gert Pedersen Aamand og Jørn Pedersen

INDHOLDET MÅ CITERES MED KILDEANGIVELSE

Sidst bekræftet: 20-09-2010 Oprettet: 03-10-2001 Revideret: 03-10-2001

Forfatter

Kvæg
Direktør, NAV

Gert Pedersen Aamand

Nordisk Avlsværdivurdering


Specialkonsulent

Jørn Pedersen

Avlsværdivurdering, Kvæg


Af samme forfatter

Regler for officiel afstamning hos kvæg
Læs her, hvad der kræves af dokumentation, både for danskfødte dyr og for dyr efter importeret avlsmateriale
04.07.18
Optimal combination of linear udder traits
Overhead i forbindelse med indlæg v. Ulrik Sander Nielsen, Jan-Åke Eriksson, Jukka Pøsø, og Gert Pedersen Aamand på NAV wor...
27.02.15
Eksteriørtal for Mohair i 2009-2010
Mohair geder og bukke
27.11.14
Recording of data and identification issues
Artikel i forbindelse med indlæg på ICAR Technical Meeting Aarhus (Denmark), 29 - 31 May 2013 v. Anders Fogh
18.06.13
Sikre avlsværdital kræver fornuftig afprøvning - specielt for kælvningsegenskaberne
Artikel til "Simmentaleren" nr. 49 - marts 2013, v. Anders Fogh og Gert Pedersen Aamand
27.02.13