Af samme forfatter
Med brugen af kønssorteret sæd på de yngste køer kan man næsten undgå, at besætningen avlsmæssigt kommer bagud i forbindelse med forlænget laktation.
Der er en høj sammenhæng mellem indholdet af specifikke fedtsyrer i mælken og vægttab hos malkekøer først i laktationen. Desuden er der pæne fænotypiske korrelationer mellem mælkens fedtsyrer og BHB.
Fedtsyresammensætning i mælk har høj genetisk arvbarhed og en systematisk analyse af fedtsyrer i kontrolmælk kan supplere BHB og acetone som indikator for ketose.
Det er en myte, at det kun er besætninger med lavt managementniveau, der kan drage fordel af at krydse.
Gevinsten ved at bruge genomisk test til at hæve det avlsmæssige niveau afhænger i høj grad af besætningens forudsætninger. Læs her, om det vil gavne din besætning.
Jo mere konsekvent man bruger sin viden fra de genomiske test og kombinerer med kønssorteret sæd og kødkvægssæd – jo større er den avlsmæssige gevinst.
Forskel: Ved at se på de største besætninger, der systematisk anvender krydsning, har vi undersøgt, hvordan krydsningsdyrene klarer sig i første laktation under forskellige managementforhold.
Hvordan klarer krydsningskøerne sig og kan du optimere dit nuværende krydsningsprogram?
Zig-zag krydsning bliver også kaldt rotationskrydsning med to racer.
Grundlæggende information om biologen bag krydsning.
Ved rotationskrydsning bruges tre racer.
Kombi-Kryds07.11.16
Når krydsningssystemet Kombi-Kryds anvendes insemineres de bedste køer af udgangsracen med tyre af samme race, så der opretholdes en ”ren” kerne i besætningen.
Hjælp til valg af racer og krydsningssystem.
Ønsker du hjælpe til opstart af krydsning, kan din avlsrådgiver være behjælpelig.
Ca. halvdelen af de danske kvægbesætninger bruger nu systematisk kønssorteret sæd til kvierne. Især Jersey er storforbrugere.
Forbruget af kønssorteret sæd (KSS) til kvierne har været stigende de seneste par år. Det skyldes dels, at de besætninger, som bruger KSS, har øget brugen, men også at flere besætninger begynder at bruge KSS som en systematisk strategi i besætningen.
Færre kvier og brugen af kønssorteret sæd muliggør en større mælkeproduktion indenfor samme miljøgodkendelse. Nye beregninger med fem forskellige scenarier indenfor Dansk Jersey viser, at det betaler sig.
Færre kvier og brugen af kønssorteret sæd muliggør en større mælkeproduktion indenfor samme miljøgodkendelse. Nye beregninger med fem forskellige scenarier indenfor økologisk Dansk Holstein viser, at det betaler sig.
Færre kvier og brugen af kønssorteret sæd muliggør en større mælkeproduktion indenfor samme miljøgodkendelse. Nye beregninger med fem forskellige scenarier indenfor Dansk Holstein viser, at det betaler sig.
Artikel til Dansk Holstein nr. 1 februar 2016 - side v. Anders Fogh, Susanne Bach Frandsen og Morten Kargo
Indlæg på KvægKongres 2014
Artikel fra Fagmagasinet Kvæg, nr. 10 - 2012
Artikel til Avlsnyt nr. 2 - juni 2012, v. Anders Fogh, Morten Kargo, Emma Carlén og Elina Paakala
Krydsningsfrodighed er defineret som krydsningsafkommets genetiske overlegenhed i forhold til gennemsnittet af forældreracernes avlsmæssige niveau, og opstår som følge af vekselvirkning mellem gener.
Kønssorteret sæd kan nedbringe andelen af dødfødte kalve, mindske kælvningsbesværet, øge eller mindske produktionen af dansk kød og skabe en produktivitetsstigning gennem en større avlsmæssig fremgang. Desuden kan kønssorteret sæd give bedre sundhed ved u