Feedback Form

  

Oprettet: 16-11-2018

Krydsning af malkekøerne giver bonus på Vejgården

Ønsket var mere robuste dyr, da ejerne af Vejgården I/S kastede sig ud i at krydse køerne i deres besætning. Det har de fået – og mere til.


“ Vi har selvfølgelig stadig dyr, der bliver syge. Men de kommer sig meget hurtigere end de renracede.” Kasper Clausen, Vejgården

”Vi havde for store problemer med holdbarheden hos vores dyr,” fortæller økologisk mælkeproducent Kasper Clausen som svar på, hvorfor han for ca. otte år siden, sammen med sin far og samarbejdspartner Kristian Clausen, besluttede sig for at gå i gang med rotationskrydsning. Og den beslutning har de ikke fortrudt. I dag tæller besætningen 590 DH-Montbeilarde-RDM-krydsninger med en gennemsnitlig ydelse på 10.500 kg økologisk mælk. Og ønsket om mere holdbare og robuste dyr er i høj grad blevet opfyldt.

Lavere behandlingsfrekvens

”Vi har selvfølgelig stadig dyr, der bliver syge. Men de kommer sig meget hurtigere end de renracede,” fortæller Kasper Clausen, som stadig har nogle få DH tilbage. Krydsningerne kommer sig dog ikke kun hurtigere. Overordnet har de en lavere behandlingsfrekvens end tidligere. Dykker man ned i besætningens krydsningsopgørelse, kan man fx se, at behandlingsfrekvensen af yverlidelser blandt ældre køer hos de rene DH ligger på 0,39, hvor den for krydsningerne ligger på 0,33.

God ydelse og mere værdistof

Ser man på mælken er krydsningsfrodigheden også til at få øje på. Ud over ydelsen på 10.500 kg, som de er godt tilfredse med på Vejgården, viser det sig nemlig, at krydsningerne klarer sig bedst, når man ser på værdistof. I hver af de tre første laktationer yder krydsningerne 15-20 kg værdistof mere end de renracede.

Højere tilvækst og bedre slagtepris

På gården bruges kødkvægssæd til ca. en fjerdedel af køerne. Og det giver selvsagt en bedre tilvækst på kalvene.

”Men krydsning giver os også en bedre slagteværdi på køerne. De er bredere og har en større muskelmasse,” forklarer Kasper Clausen.

I forhold til at få udvalgt de rigtige køer til inseminering med hhv. kødkvægssæd og malkekvægssæd, ser de to ejere dog frem til, at SEGES om ganske kort tid lancerer avlsværdital for krydsningsdyr.

”I øjeblikket udvælger vi lidt i blinde. Og avlsværdital vil helt sikkert skubbe til den avlsfremgang, som vi gerne vil have,” fortæller Kasper Clausen.

Valg af racer

Baggrunden for at valget faldt på Montbeilarde og RDM som krydsningsracer skyldes primært gårdens malkesystem.

”Vi har en karrusel, hvor vi malker bagfra, og det betyder, at køerne ikke må være for små, så vi ikke kan nå dem. I forhold til afgræsning havde jersey da været bedre,” forklarer Kasper Clausen.

”Når det er sagt, så klarer montbeilardekrydsninger sig væsentligt bedre på dårligt græs end DH,” tilføjer han.

Et spørgsmål om temperament

Beder man Kasper Clausen pege på en ulempe ved krydsning, nævner han genomisk selektion, som indtil videre kun er en mulighed for renracede dyr.

”Det bekymrer mig da lidt, at vi ikke kan få genomiske avlsværdital på krydsningskøerne. Men det arbejdes der heldigvis på,” fortæller han. Alt i alt tøver han ikke med at anbefale krydsning til andre.

”Især som økolog giver det rigtig god mening. Men man skal selvfølgelig kunne leve med, at man har røde, sorte og hvide køer. Så det er jo meget et temperamentsspørgsmål – og en stor beslutning. Det fungerer rigtig godt for os – men vi snakkede da længe om det, før vi sprang ud i det,” slutter han.

Kasper og Christian Clausen kører rotationskrydsning. Se også denne video, hvor mælkeproducent Martin Madsen fortæller om sin erfaring med kombikryds  

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 21, 2018

Sidst bekræftet: 16-11-2018 Oprettet: 16-11-2018 Revideret: 16-11-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19

Læs også