Feedback Form

  

Oprettet: 05-04-2019

Lavere kalvedødelighed for kødkvægskrydsninger bliver en del af avlsmålet i 2019

Evnen til overlevelse handler ikke kun om godt management, men ligger også i generne. Derfor bliver ungdyroverlevelse en del af avlsmålet for kødkvægskrydsninger i 2019.


Nogle tyre har anlæg for 5 pct. højere overlevelse end gennemsnittet, mens andre har anlæg for 5 pct. lavere. Der er altså potentiale for virkelig at rykke noget via avlen.

Lav kalvedødelighed er selvfølgelig i høj grad et spørgsmål om godt management. Men faktisk kan det også lade sig gøre at avle for det. Det har konsulent Ruth Bønløkke, SEGES konkluderet efter en omfattende analyse af data fra Kvægdatabasen.

”Det, vi kan konstatere, er, at der er meget stor forskel på tyrenes arveanlæg for overlevelse,” for-klarer hun.

”Nogle tyre har anlæg for 5 pct. højere overlevelse end gennemsnittet, mens andre har anlæg for 5 pct. lavere. Der er altså potentiale for virkelig at rykke noget via avlen,” lyder det fra Ruth Bønløkke.

Hun forklarer, at kalvene fra tyrene med 5 pct. højere overlevelse har mindre lungebetændelse og mindre diarré og er dermed mere levedygtige.

”Det giver ikke bare stor værdi for mælke- og slagtekalveproducenten, men øger også dyrevelfærden,” konstaterer hun.

X-indekset

Avlsværdital for kødkvægstyre til krydsningsbrug bliver i daglig tale kaldt X-indekset. I X-indekset indgår på nuværende tidspunkt avlsværdital for fødsels- og slagteegenskaber, men også snart ungdyroverlevelse. Det gør det muligt at udvælge de tyre, som giver de letteste kælvninger, flest levendefødte kalve, lavere dødelighed, størst tilvækst og bedst slagteform. Alle avlsværditallene er sammenlignelige på tværs af racer, hvilket betyder, at man altid er sikret at bruge den bedste tyr uanset race.

Find X-indekset her


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 7, 2019

 

Sidst bekræftet: 05-04-2019 Oprettet: 05-04-2019 Revideret: 05-04-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægkongres 2020
Kvægkongressen er det årlige samlingspunkt for landmænd med kvægbedrifter, forskere, beslutningstagere og interesseorganisa...
24.05.19
Smartere lagerstyring øger interessen for udbytteregistrering
Ny brugervenlig brugerflade og flere funktioner i DMS Lagerstyring har fået interessen for udbytteregsitrering til at stige...
17.05.19
Kvægnyt nr. 10 - 2019
Læs bla. om: Hæld mere viden på udenlandske medarbejdere, smartere lagerstyring m.m.
17.05.19
Da kviehotellet blev smittet med salmonella
Det har været barskt for Gert Thomsen at opleve sit kviehotel smittet med salmonella. Hans anbefaling til andre kviehotelle...
17.05.19
Eksperter i yversundhed fra hele verden samlet i København
Yversundhed er på dagsordenen i disse dage, hvor ledende eksperter fra hele verden er samlet i København til udveksling af ...
15.05.19