Krydsning af malkeracer er en managementstrategi med stort potentiale. Krydsningskøer er mere robuste, sunde og har gode produktionsegenskaber. Nedenfor får du en intro til de 3 krydsningssystemer Zig-Zag-, rotations- og kombikrydsning.
Der er fordele og ulemper ved de forskellige krydsningssystemer. Zig-Zag krydsning er den mest simple, hvor der skiftes systematisk mellem 2 racer, her opnås 67 % krydsningsfrodighed. Vælger man i stedet rotationskrydsning med 3 racer, kan 86 % krydsningsfrodighed opnås. For dem der kun ønsker en del af besætningen, og bibeholde en renracet kerne, er KombiKryds et godt valg. Herunder er der en mere uddybende forklaring på de forskellige krydsningssystemer
Zig-Zag krydsning bliver også kaldt rotationskrydsning med to racer.
De to racer der er valgt, bruges dermed på skift på dyret, så kvien eller koen altid insemineres med samme race som dyrets morfar. (Ex. DH x JER x DH x .. osv.) Se illustrationen herunder, som viser princippet i de første tre generationer. Alle dyr i besætningen vil indgå i krydsningsprogrammet.
I illustrationen er det antaget, at der ikke anvendes kønssorteret sæd. Anvendelse af kønssorteret sæd er selvfølgelig også en mulighed ved anvendelse af rotationskrydsning. Dette vil dog medføre et overskud af kvier som skal sælges.
Ved Zig-Zag krydsning kan 67% af den krydsningsfrodighed, der opnås hos 1. gangs krydsninger (F1 krydsninger), opretholdes.
Ved rotationskrydsning bruges tre racer. Derved opnås en højere krydsningsfrodighed, end ved Zig-Zag krydsning, da der indgår tre racer i stedet for to. 86 % af den krydsningsfrodighed, der opnås hos 1. gangs krydsninger (F1 krydsninger), opretholdes. Alle hundyr indgår i krydsningsprogrammet.
Princippet består meget enkelt i altid at vælge en renracet insemineringstyr fra den race, som hundyret har færrest raceandele af. (Ex. DH x RDM x JER x DH x .. osv.) Herunder er rotationskrydsning illustreret i de fire første generationer. Derefter forsætter samme princip i de efterfølgende generationer. I illustrationen er det antaget, at der ikke anvendes kønssorteret sæd. Anvendelse af kønssorteret sæd er selvfølgelig også en mulighed ved anvendelse af rotationskrydsning. Dette vil dog medføre et overskud af kvier som skal sælges.
Når krydsningssystemet KombiKryds anvendes insemineres de bedste køer af udgangsracen med tyre af samme race, så der opretholdes en ”ren” kerne i besætningen.
Det avlsmæssige niveau af denne kerne vil være forøget, da hundyrene hele tiden tillægges på de bedste dyr. De avlsmæssigt dårligste dyr insemineres med en anden race og afkommet betegnes To-kryds. To- kryds dyrene insemineres med en tredje malkerace og afkommet betegnes tre-kryds.
Ved at bruge kønssorteret sæd kraftigt i de tre første trin kan man tillade sig at inseminere alle Tre-kryds med kødkvæg, hvilket resulterer i værdifulde slagte dyr. Betegnelsen KombiKryds refererer således både til en kombination af renavl og krydsningsavl samt til en kombination af mælke- og kødproduktion. På figur 1. er KombiKryds illustreret.
I filmen ’KombiKryds – styrk din besætning’ fortæller konsulent Morten Kargo, SEGES, om hvad metoden KombiKryds går ud på.
Se filmen ’KombiKryds – landmandens erfaring’
Der har altid været besætninger i Danmark, som mere eller mindre systematisk har drevet krydsningsavl. I 2007 blev der sat øget fokus på gevinsten ved systematisk krydsning og det resulterede i en stigning i antal krydsningsdyr i Danmark.
Emneord
