Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 22-01-2016

  

Oprettet: 23-01-2015

Facebook invaderer staldene

Landmænds brug af Facebook og Twitter som kilde til faglig information og sparring med kolleger er i hastig vækst. Alternativet til traditionel rådgivning udfordrer konsulenterne.


Foto: Colourbox.dk

Sociale medier som Facebook og Twitter er effektive redskaber for landmanden; både som kilde til faglig information og kontakt til kolleger samt rådgivere. Det siger Jens Peter Hansen, specialkonsulent i SEGES, og forfatter til rapporten ’Landmandens brug af sociale medier’.

”I forhold til den generelle danske befolkning bruger færre landmænd sociale medier. Men undersøgelsens resultater viser en jævn vækst i Facebook-brugere og en accelererende vækst i Twitter-brugere. Efterhånden som kulturen blandt landmænd og rådgivere ændrer sig i en retning af at opfatte sociale medier som en alternativ måde at ’snakke’ med hinanden på, vil sociale medier få en voldsomt stigende betydning i formidlingen af faglig information,” siger Jens Peter Hansen.

Rationelle landmænd
Ifølge undersøgelsen ’Landmandens brug af sociale medier’, som bygger på besvarelser fra knap 6.000 landmænd, er 41 pct. af landmændene tilknyttet et socialt netværk online mod 67 pct. af danskerne generelt. Specialkonsulent Jens Peter Hansen ser to overordnede grunde til landmændenes tilbageholdenhed.

”Nogle er bange for, at deres oplysninger og data kan blive offentlige på fx Facebook, det altdominerende sociale medie i Danmark. Desuden handler sociale medier, efter nogles mening, om afslapning og sniksnak. Det harmonerer ikke med landmænd, som udnytter deres tid rationelt. Men i takt med, at der opbygges en kritisk masse af faglig information om fx grovfoder og yversundhed på de sociale medier, vil dette forhold ændre sig. Hvis folk skriver noget ordentligt, bliver det brugt,” fastslår Jens Peter Hansen.

Virtuel erfagruppe
Han kalder lukkede grupper på fx Facebook og Yammer – der er udviklet til virksomheder – for et godt supplement til en erfagruppe.

”Det er en optimal konstellation. En virtuel erfagruppe kan give de fysiske møder hver tredje måned mere effekt, fordi man ved, hvor de andre er efter at have fulgt dem på de sociale medier,” siger Jens Peter Hansen og understreger vigtigheden af at have set hinanden i øjnene inden de virtuelle møder:

”Man skal kende hinanden og have brugt tid sammen på at tale om hinandens bedrifter.”

Som endnu en fordel ved de sociale medier nævner Jens Peter Hansen friheden til at være ’på’, når man vil.

”Mens man risikerer at forstyrre en kollega ved at ringe til ham, kan man virtuelt diskutere og stille spørgsmål uafhængigt af tid. Desuden er opringninger og sms’er én til én-kommunikation. På de sociale medier kan modtageren selv bestemme, hvornår han vil se eller læse diverse opdateringer, ligesom man kan dele sine informationer med flere,” påpeger Jens Peter Hansen.

Tweet, for søren
Mens danskerne har verdensrekord i at bruge Facebook, hænger vi stadig med næbbet, når det gælder Twitter. Det er en skam –også for landmændene, ifølge Jens Peter Hansen.

”Vi halter bagefter fx USA og Australien. Med Twitter kan man give en kort og klar besked på 140 tegn, tage et billede med telefonen som eksempel og henvise til en artikel med et link. Derved kan man hurtigt rådgive sine kolleger om et bestemt emne såsom majsensilage, fedtprocent eller avlsværdital. Og modsat en sms, hvor man nærmest påtvinger modtageren at svare, er det på Twitter modtageren, som vælger, hvad han vil følge,” siger Jens Peter Hansen om tjenesten, hvor man virtuelt og gratis kan abonnere på de temaer, man interesserer sig for.

”På den måde sorterer andre informationerne om et emne og tweeter om det, de finder rele­vant, hvorpå man kan se på materialet,” siger Jens Peter Hansen og nævner et eksempel på en Twitter-succes fra amerikansk landbrug.

”AgChat har 51.000 følgere, som en gang om ugen ’mødes’ på et bestemt klokkeslæt og tweeter om et emne,” siger Jens Peter Hansen, der har gode erfaringer fra et Twitter-projekt med ti planteavlskonsulenter.

”Vi betalte dem for at tweete i forsøgsperioden. Da den sluttede, fortsatte ni med at tweete, fordi de kunne se, at det virker,” konstaterer Jens Peter Hansen.

Store udfordringer
Netop rådgiverne står over for store udfordringer på grund af de sociale medier ifølge Dorte Marcussen, projektleder ved SEGES. For adgangen til en stadig stigende mængde gratis information i de sociale medier åbner for spørgsmålet om, hvorfor man skal betale for rådgivning.

”Derfor bør rådgivervirksomheder overveje en forretningsmodel, der tager højde for de sociale medier. Den kan indebære, at rådgiverne skal være opsøgende og give gratis råd. Det kan skabe relationer og tillid til rådgiverens faglige viden hos nye og gamle kunder,” siger Dorte Marcussen.

Hun mener, at rådgivere, som stiller sig til rådighed på denne måde, vinder flest kunder.

”Taberne kan blive rådgiverne, der ikke er aktive på de sociale medier, fordi de mister viden om kundernes behov og bliver mindre synlige for landmændene,” konstaterer Dorte Marcussen. 

 
Nye kanaler til viden
SEGES-projektet Videnformidling og Dialog – Vi&Di – arbejder bl.a. på, hvordan landmænd, rådgivere og projekter via de sociale medier kan ’omsætte’ ny viden til beslutning og handling i stald, mark og ved skrivebordet. Projektet står bl.a. bag Facebook-siderne: grovfoder, KoLedelse, arbejdssikkerhed og Aagaardenjersey. www.facebook.com/viogdi  
 

 

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 2 - 2015

 

 

Sidst bekræftet: 23-01-2015 Oprettet: 23-01-2015 Revideret: 23-01-2015

 Hør på kongressen

Hør mere om emnet på kvægkongressen i indlægget “Bedriften på Facebook”

Følg kongressen på Facebook:

www.facebook.com/kvaegkongres

og Twitter: #kvægkongres

Forfatter

Kvæg
Henrik Lomholt Rasmussen

Af samme forfatter

Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer
Efter tre år med fasefodring af goldkøerne er kodødeligheden faldet til et minimum hos André Katers. Han har også fået bugt...
15.11.19
AP1 Pas på den snigende dræber i gylle
Gylle indeholder svovlbrinte, der ikke kan lugtes, men kan være dødbringende. KvægNyt spurgte tre mælkeproducenter, hvilke ...
15.11.19
Kvægnyt nr. 20 - 2019
Læs om: Turbo på udviklingenaf digital foderstyring og grovfoderproduktion; Hvor mange naturpoint scorer din bedrift. m.m.
01.11.19
Kvægnyt nr. 19 - 2019
Læs om: Jeg er mor for mine babykalve; Direktørrolle giver frihed og skaber resultater; Stor japansk interesse for dansk mæ...
18.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19