Feedback Form

  

Oprettet: 08-03-2019

Kvægkongres: Norge og Tyskland er foran på ko-og-kalv-sammen

I Tyskland kan man købe mælk fra køer, hvor ko og kalv har gået sammen, og i Norge findes der en ost fra køer, der har haft mere tid sammen med deres kalv end normalt.


Julie Føske Johnsen gør opmærksom på vores ansvar for, at kalvene ikke er sultne. Når kalve brøler med åben mund, er de sultne, har hun påvist i sin forskning.

Det nyeste indspark i debatten om dyrevelfærd, nemlig det faktum, at vi fjerner kalven fra koen 12-24 timer efter kælvning, krævede til årets kvægkongres en forsker hentet fra Norge. I såvel Norge som i Tyskland og USA har den debat nemlig verseret væsentligt længere tid end herhjemme, kunne forsker, PhD, Julie Føske Johnsen fra Veterinærinstituttet, fortælle.

”I Norge er forbrugerne utrolig optagede af, om dyrene har haft et naturligt liv, og begreber som ’livskvalitet’ og ’et liv værd at leve’ er vigtige forudsætninger, når vi taler om dyrevelfærd i Norge. Vi har en dyr ost på markedet fra køer, der har haft øget tid sammen med deres kalv, og i Tyskland kan man købe mælk fra køer, hvor ko og kalv har gået sammen,” fortalte Julie Føske Johnsen.

I Tyskland svarer 69 pct. af forbrugerne, at ko og kalv bør blive sammen, og i USA svarer 55 pct. af forbrugerne, at det bør være sådan.

Behøver ikke være enten-eller

Julie Føske Johnsen har forsket i emnet i adskillige år og afprøvet en række løsninger:
Restriktiv kontakt mellem ko og kalv 15-30 minutter omkring malkning

  • Ammetanter med to-fire kalve – løsningen medførte ofte, at koen ikke accepterede alle kalve
  • Fri diening, hvor kalvene går frit i stalden mellem køerne de første seks uger – set praktiseret hos hollandsk mælkeproducent. Ulempen er, at kalvene får et kæmpe knæk, når de både fravænnes og mister kontakt til moren på samme tid
  • Ko og kalv går sammen, men kalven har ikke mulighed for at die – det havde en positiv effekt, hvor koen slikker og leger med kalven
  • Styret adgang med intelligent låge, der lukker kalven ind til koen på bestemte tidspunkter – viste god effekt med kalve, der ’lærte klokken’ og stod klar ved lågen, når det var tid til at komme ind til koen.
  • Med alle disse erfaringer i bagagen argumenterer hun for, at spørgsmålet om ko-og-kalv sammen ikke behøver at være et spørgsmål om enten-eller.

”Jeg tror ikke på fri diening, men på restriktiv kontakt, hvor ko og kalv er meget sammen i starten og derefter nedtrappes. De kunne måske være sammen halvdelen af dagen og hele natten. Det gode ved det system er, at de vænner sig til at være væk fra hinanden,” mente Julie Føske Johnsen.

Se Julie Føske Johnsens diasshow fra sessionen her  


Artiklen har været bragt i
KvægNYT nr. 5, 2019

 
Sidst bekræftet: 08-03-2019 Oprettet: 08-03-2019 Revideret: 08-03-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Lokale fødevarer betyder mest i Sverige og Norge
Opfattelsen af kvalitetsfødevarer er ikke helt ens i Danmark, Norge og Sverige. Det viser en ny forbrugerundersøgelse, der ...
23.08.19
Kvægnyt nr. 15 - 2019
Totalt stop for brug ar humankritiske antibiotika til kvæg; Sådan konserverer du årets høst af hestebønner .... m.m
23.08.19
Små film lærer svenskerne om kød
Den svenske kødbranche, Svenskt Kött, har udviklet en digital grunduddannelse i håndtering og tilberedning af kød til forbr...
09.08.19
Kvægnyt nr. 14 - 2019
Reducer klimaaftryk og tjen flere penge; IFCN spår positive takter for den globale mælkeproduktion de næste 20 år; Bliv klo...
09.08.19