Oprettet: 06-03-2020

Kvægkongres: En landmand og CSR-direktøren i JYSK om at arbejde med bæredygtighed

Svineproducent Jonas Würtz og CSR-direktør Rune Jungberg Pedersen inspirerede med deres tilgang til at arbejde med bæredygtighed.


Jonas Würtz og Rune Junberg Pedersen arbejder begge med bæredygtighed på tre niveauer: Det sociale, miljømæssige og økonomiske.

Hvad har en CSR-direktør og en svine-producent til fælles? En hel del viste det sig i denne session. I hvert fald når det kommer til bæredygtighed. For begges vedkommende hvilede deres arbejde med bæredygtighed på tre ben:

1. Det sociale
2. Det miljømæssige
3. Det økonomiske

For Jonas Würtz gælder det, at han i forhold til det sociale lægger stor vægt på at genskabe stoltheden i erhvervet. Bl.a. ved at deltage i Åbent Landbrug og ved at være praktikvært. Sidstnævnte, så han er med til at tage ansvar for, at der uddannes medarbejdere til erhvervet. Og så er han flittig med at kommunikere om, hvordan han producerer og hvorfor på bedriftens Facebook- og hjemmeside.

I forhold til miljøet tager han teknologien til hjælp – bl.a. gyllekøling til sænkning af NH3-emission. Han lægger desuden stor vægt på naturpleje. Eksempelvis sår han faunastriber og har været med i gendannelsen af Gedved Sø.

Økonomisk har han stor fokus på at eliminere spild. Her arbejder han bl.a. på at hæve overlevelsesprocenten og holdbarheden og ved at have fokus på fodereffektivitet. Også reduktion af input har hans fokus – bl.a. har han skiftet til lavenergi-ventilation samt LED-lys.

Jonas Würtz, svineproducent:

”Vi skal koncentrere os om at tale vores produktion op. Lad os fokusere på det, vi er gode til og hoppe med på klimabølgen. Det er en stor chance, der ligger foran os.”

”Klimaet bliver en konkurrenceparameter fremadrettet – hvad enten vi kan lide det eller ej.”

”Køb og smid-væk-kulturen skal vendes til vores fordel. Vi kan bruge mange restprodukter i vores produktion.”

Rune Jungberg Pedersen, CSR-direktør i Jysk

”Enten kan vi gå forrest selv – eller vi kan vente på, at politikerne beslutter for os, hvordan vi skal være bæredygtige.”

”Ærgerligt, at der er så meget ’landbrugs-bashing’ i vores land. Men det er vigtigt at imødegå det ved, at I fortæller jeres gode historier.”

”Vi bliver sjældent spurgt om børnearbejde – alle spørgsmål går på miljø.”


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 5, 2020

 

Sidst bekræftet: 06-03-2020 Oprettet: 06-03-2020 Revideret: 06-03-2020

Forfatter

Marketing og Fagkommunikation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 10 - 2020
Læs om: Sænkede sin kodøedelighed fra skyhøj; Gode erfaringer med par og gruppevis opstaldning; Stram op på antibiotika rut...
15.05.20
Sænkede sin kodødelighed fra skyhøj: Tag én ting ad gangen
Hvor skal man begynde, når man overtager en bedrift med høj kodødelighed? Mælkeproducent Anders Ring har lært at vælge sine...
15.05.20
Kvægnyt nr. 9 - 2020
Læs om: Pas særligt godt på ældre køer i sommerhalvåret; Angus er et godt alternativ ved krydsning; Effekt af gylle bragt u...
01.05.20
Kvægnyt nr. 8 - 2020
Læs om: ”Vi vil skabe den arbejdsplads, vi gerne selv ville være på”; Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tag...
17.04.20
Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tage snakken
Vi skal alle have fokus på at sænke kodødeligheden – og turde tale åbent om det, selvom det er følsomt, lyder opfordringen ...
17.04.20